Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Mere progressiv miljøforening end DN (og GP)

 

Miljø, Økologi & Havedyrkning

Dennis_Laursen89
Forum-indlæg: 207
Område: KBH
Dato: 12/9 2014 16:21

Jeg har været medlem af Danmarks Naturfredningsforening i et par år, men foreningen er alt for reaktionær til mig. Så jeg søger en dansk miljøforening, der er mere progressiv og reel, end DN. Og gerne også over Greenpeaces niveau.

Har I nogle gode forslag?
Ulrik Smed
Forum-indlæg: 1539
Område: Århus
Dato: 12/9 2014 21:41

Har fulgt http://www.naturbeskyttelse.dk på facebook nogen tid, og synes de er gode. :)
Dennis_Laursen89
Forum-indlæg: 207
Område: KBH
Dato: 13/9 2014 17:08

OK, mange tak. Det vil jeg kigge på.
Dennis_Laursen89
Forum-indlæg: 207
Område: KBH
Dato: 23/9 2014 17:12

Hvad med NOAH? Hvad er erfaringerne med dem?
Dennis_Laursen89
Forum-indlæg: 207
Område: KBH
Dato: 22/2 2015 20:16

Ingen tanker overhovedet?
Zhcoop
Forum-indlæg: 723
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 24/2 2015 00:07

Ved ikke om Noah er mere progressiv, så godt kender jeg ikke til det, men umiddelbart ser det meget fint ud... :] søde mennesker i hvert fald, hehe.
Dennis_Laursen89
Forum-indlæg: 207
Område: KBH
Dato: 26/2 2015 19:32 | Indlæg redigeret den: 26/2 2015 19:33

Jeg skrev til dem, og fik følgende svar:

Hej Dennis

Tak for din mail - og dine tanker.

Er vi mere progressive en DN? Det er et godt spørgsmål! Vi er i hvert fald to temmelig forskellige størrelser - både i overført betydning og helt konkret.

Vi er i modsætning til DN ikke en ren naturbeskyttelsesorganisation, men har udover miljøvinklen også et globalt, socialt perspektiv.

NOAHs vision er en bæredygtig og retfærdig verden, hvor beslutningerne bliver taget demokratisk. De ting, du ridser op (kraftig nedskæring af kødforbrug, overgang til minimum økologisk landbrug, stop af overflødig trafik) er temaer, som vi kæmper for. Hele væksttankegangen er vi stærke kritikere af og ja, jeg tror de langt de fleste aktive herinde opfatter os som langt mere progressive end DN. Vi samarbejder af og til med DN, fordi de sådan set gør mange gode ting, men vi stritter også ofte i en helt anden retning.

F.eks i forhold til soja og svin. Sidste år nedsatte fødevareministeren et udvalg som skulle diskutere og forsøge at lande en aftale for "bæredygtig soja" (det vil i praksis sige indføring af RTRS-certificeringen, som WWF står bag sammen med bl.a. Shell, Monsanto og en lang række andre kæmpevirksomheder). Både DN og NOAH var blevet inviteret med i udvalget. DN var med på ideen og fortalere for RTRS (tanken om at lidt bedre er bedre end ingenting), men vi opponerede kraftigt. Soja til svinefoder KAN ikke være bæredygtigt. Det bliver produceret på den anden side af kloden og understøtter en mildest talt forfærdelig og overdimensioneret svineproduktion. Vi mener i stedet man bør skære kraftigt i svinebestanden og på lang sigt finde en lokal, økologisk bæredygtig løsning på foderproblemet. Vi endte med at træde ud af udvalget. Det var ét konkret eksempel.

NOAH er en lille organisation (men med et stort international netværk i Friends of the Earth) - og DN er en kæmpestor spiller. Det gør, at vi kan tillade os at have nogen lidt mere "progressive" holdninger en DN, da vi ikke repræsenterer en kæmpe medlemsbase. Når man er medlem af NOAH giver man penge til vores arbejde og støtter på den måde op omkring sagen - men man har ingen indflydelse. Det får man til gengæld, hvis man bliver aktiv i NOAH - og det på lige fod med alle andre aktive, da vi ikke har hverken en magthavende bestyrelse eller en leder, men derimod en basisdemokratisk organisationsstruktur.