Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Ung pige mangler accept fra familien

 

Vegetarisme og omverdenen

Mariepigen
Forum-indlæg: 1
Område: KBH
Dato: 7/6 2016 19:36

Hej alle dejlige Veggie venner.


Jeg er en pige på 16 år. Jeg for ca. 2 måneder siden sprunget ud som vegetar. Jeg laver alt min mad selv, og jeg synes det er super lækkert at leve uden kød. Har altid gerne ville være vegetar, og da vi skulle skrive en stor opgave om det i skolen, så kunne jeg ikke får mig selv til at spise kød igen.
Problemet er at jeg lever i en landbrugsfamilie. Min far er uddannet landmand, og mine bedsteforældre er også alle fra landbrugsfamilier. Hele min familien er generelt kød ELSKER, og støtter meget op omkring landbruget i Danmark.
Så da jeg sagde, at jeg ville droppe kød, så blev det set meget ned på. Har flere gange prøvet som mindre, men er blevet overtalt til, at det er usundt at leve uden kød.

Det er først efter min skoleopgave, at jeg har indset, hvor sundt det i virkeligheden er.
Jeg har prøvet at komme med en masse rigtig faglige argumenter for, at det er sundest at leve uden kød. Men min familie vil slet ikke lytte til mig. Jeg har prøvet at sætte mig ned og snakke med dem, men det går ikke. Min familie er meget stædig, og det kan derfor slet ikke komme på tale, at de ikke har ret.
De har endda fået alle vores sygeplejeske og læge venner til at fortælle mig, hvor dum og "farlig" den kødfrie livstil jeg har er.

Så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Jeg synes det tager rigtig hård psykisk på mig, da jeg ikke får noget som helst opbakning hjemmefra. Jeg vil ikke bukke under, og vil ikke tilbage til at spise kød igen.
Så derfor spørg jer jer. Måske har I også oplevet, at have det svært i starten. Har i tips til, hvordan jeg skal få dem til at forstå mit valg. Eller skal jeg bare give op, og prøve at lære at leve med det.

Kh nybegynder vegetaren.
Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 7/6 2016 20:04

Velkommen til og velkommen til det grønne liv :)
Det er da vist noget af en udfordring du står med søde ven, hvor er det sejt at du, i så ung en alder alligevel holder fast i at det er det du vil!
Det bliver nok rigtig svært at vinde en diskussion med dem, men sig til dem at de i det mindste burde støtte og respekterer at det er det du vil, og at du forventer at hvis du sørger for mad selv, så behandler de dig ordentlig og lader være at tale ned til dig.
Så skal du ellers bare være det gode eksempel, spise hvad de sætter på bordet hvis det er noget du vil spise, suplerer med noget lækkert til dig, gerne så der er hvis de vil smage.
Rigtig meget held og lykke :)
VerdensDejligste
Forum-indlæg: 48
Opskrifter: 13
Område: Ikke oplyst
Dato: 7/6 2016 21:45 | Indlæg redigeret den: 8/6 2016 14:34

Hej Mariepigen
Du er så sej, at du træffer det valg, der er rigtigt for dig. Det skal du altså vide. Lene N har også skrevet et rigtig godt svar, synes jeg.

Jeg blev vegetar i begyndelsen af 20'erne og min far er stadig uforstående. Han kommer også fra en landbrugsfamilie. Han kaldte mig dum dengang og han synes stadig ikke, at jeg er rigtig klog - og nu har jeg altså været vegetar i 16 år. Det skal også siges, at når jeg besøger min far, så laver han vegetarisk mad, så på den måde respekterer han mit valg.

Du ikke er alene. Du kan sagtens være vegetar uden deres billigelse, selvom det kan føles hårdt, særligt når du bor hjemme. Og du kan sagtens leve lige så sundt eller sundere end kødspisere, når du holder øje med din ernæring. Der er også mange kødspisere som lever usundt og er fejlernærede. Der er også mange kødspisere, der fx mangler D-vitamin og B12, og lider af overvægt and what not.

Medmindre du synes det er sjovt eller givende eller på anden vis godt for dig at diskutere med dem, så sæt eventuelt diskussionerne i bero, hvis muligt. Du er vegetar for din skyld og ikke deres. Du har truffet valget, du har hørt på deres (nedladende) synspunkter og du føler stadig, at det er det rette valg for dig. Så skid hul i dem, pardon my french. Prøv at holde en neutral tone, men prøv at lukke diskussionerne ned. Der er jo ikke mere at diskutere, for du HAR truffet dit valg.
Fräulein
Forum-indlæg: 74
Område: Østjylland
Dato: 7/6 2016 22:45

Velkommen :D

Ih, de forældre ... ;)
Man vil jo hjertens gerne opnå deres anerkendelse og gøre dem stolte, men samtidig har man behov for at tage egne (nye) standpunkter, være selvstændig ... og blive anerkendt for det! De skal jo støtte op, sådan nogle forældre ;)

Jeg har tit spekuleret på, hvordan i alverden landmænd (der har med produktionsdyr at gøre) kan undgå at føle STOOOR empati med de stakkels dyr. Én ting er - for mig at se - at tage en af udseende uskyldig pakke kød op af køledisken og slet ikke skænke dyret en tanke, fordi man i et supermarked er så fjern fra produktion, og afstanden kan gøre en uvidende/ godtroende om dyrenes ve og vel m.m... En anden ting er at opleve det hele lige foran sig og slet ikke se noget galt i måden, dyr PRODUCERES på!! Bare ordet viser da, hvor højt mennesket sætter sig i forhold til et dyr :( Magtfuld forbruger vs. produkt :/

Men Mariepigen, du har empati trods landbrugsfamilie ;) Good for you :)

Bliv ved, vær stolt af din beslutning, ingen kan tvinge kød ned i halsen på dig :) Og husk på, at det også kan være svært eller ligefrem angstprovokerende for forældre at se deres barn blive voksen, ændre holdninger radikalt og fjerne sig fra de værdier, de nu engang har. De kan ikke forstå, hvad der sker. "Gør du op med vores værdier, hvad sker der med dig, hvor er vores søde lille pige??" ;) <3

Du kan jo berolige dem ved at fortælle dem, at du bare er blevet klogere. At du ikke dømmer dem, men gerne vil bede om deres respekt. At der findes en pjece ( http://vegetarkontakt.dk/?-ny-vegetarisk-vegansk-pjece-til-gravide-og-boern=165536 ), som understreger, at du hverken er dum, spiseforstyrret eller usund. Og spørg dem evt. om, hvorfor animalsk er så vigtigt? Om ikke de har hørt om det stigende antal folk der, ligesom du, har besluttet sig for en grøn livsstil?

God vind med det! :)
Mic
Forum-indlæg: 206
Område: KBH
Dato: 8/6 2016 00:07

Tillykke Mariepigen -super godt gået !ja

Jeg blev først vegetar som voksen, så jeg har ikke oplevet den storm af modstand, der sættes ind imod dig.

Jeg kan kun sige -hold fast ved dit valg. Det er din krop, dit liv :)

Men måske var det en ide, så vidt muligt at undgå dialog med modstandere. Det kan få det værste frem i nogle kødspisere :/ Det medfører intet positivt, og kan tilmed tappe dig for kræfter.

Prøv lige at kigge på disse tråde, der omhandler lidt af det samme:

http://vegetarkontakt.dk/?-kan-mine-foraeldre-bestemme-over-mine-madvaner=159980

http://vegetarkontakt.dk/?-14-aarig-oensker-at-blive-vegetar=74371

vericon
Forum-indlæg: 730
Opskrifter: 1
Område: Sydjylland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 8/6 2016 07:40

Hej M.
Forvent at det bliver op ad bakke -
Men selv landmænd m/k, der bestemt er noget døde i sværen, kan trænes på den lange bane -
Det kræver mild overbærenhed og at man konstant træder 3 skridt tilbage for ikke at miste overblikket.
Sagligt set, er lidt respekt for dine valg nok noget man med passende mellemrum kan efterlyse -

Men altså - ladesiggørligt er det -
God vind
Hans Jørn
Fib-Spurven
Forum-indlæg: 622
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 8/6 2016 11:52

Hej Mariepigen!

Trist, at du skal møde så megen modstand fra dine nærmeste, men desværre er det ret genkendeligt. Jeg var endda bestem ikke ung (+50), da jeg blev veganer, men mødte desværre også massiv modstand fra en del af mine allernærmeste. Der blev brugt ord som sundhedsskadeligt og ekstremt farligt om min kost, og det var først efter omkring 2-3 år som veganer, at jeg synes, det begyndte at bløde lidt op. Så tålmodighed og en fast vilje til at holde fast i den grønne kost har været min vej frem. Jeg forsøger ikke at overbevise mine nærmeste om, at de skal leve som jeg gør, men jeg vil gerne, at de accepterer og respekterer mit valg, sådan som jeg også gør med deres, og som sagt er føler jeg nu, efter godt 3 år, at de endelig har forstået at mit kostvalg er det bedste for mig samt, at jeg ikke lever sundhedsfarligt.

Inderst inde, ved jeg godt, at de af mine nærmeste, som har været de største modstandere af mit kostvalg, har været modstandere af bekymring for mig. Jeg har kroniske sygdomme, som ved hjælp af min grønne kost, er blevet bedret, men mine nærmeste har selvfølgelig været bekymret for, om jeg ville få det endnu værre. Nu hvor de vitterlig kan se, at jeg har fået det bedre, og at bedringen holder sig, er de blevet mere trygge ved det. Så formuleret kort og klart, så er det af kærlighed og omsorg for mig, at de har været bekymret. Sådan må du også se din families reaktion - de elsker dig, og derfor bekymrer de sig. Du må give dem tid (og evt. også god info fra pålidelige kilder om grøn kost), så de kan se, at du lever sundt og ikke mangler vigtige næringsstoffer.

Så ja, tålmodighed og udholdenhed har været nøgleord for mig. Der er heldigvis masser af god info på nettet, som du kan finde frem, hvis du skal "bevise" over for din familie, at dit kostvalg ikke er farligt - men det betyder også, at du selv må sætte dig ind i, hvordan du bedst får de nødvendige næringsstoffer, for at være vegetar og have fravalgt kød betyder ikke automatisk en sund kost.

Heldigvis for dig, kan du jo se frem til, at du om et par år, vil være klar til at flytte hjemmefra og begynde på en tilværelse for dig selv, hvor du kan spise så grønt, som du selv vil. Det kan forhåbentlig være et lyspunkt, som du kan se frem til, når du føler, det hele bliver lidt tungt.

Zhcoop
Forum-indlæg: 723
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 8/6 2016 17:59

Super godt valg du har taget dig, selvom der er modvind og op af bakke.
Det er tit hårdest i starten og kan også huske jeg drillede min søster da hun startede plantespiserlivet før jeg gjorde.
Jeg er sikker på at de vil acceptere dit valg, hvis de kan se at du mener det. Jeg synes det er vigtigt at du fortæller dem at du ikke har brug for at blive haglet ned med deres kommentarer - hvis de ikke har noget positivt at sige, så bed dem holde deres mund. Der vil altid komme dumme kommentarer fra folk der ikke forstår sig på plantekost, men det er deres problem ikke dit - prøv at lade være med at tage det personligt, for det er ikke dit problem, men som sagt deres.

Fremtiden er grøn (hvis vi vil blive ved med at leve på jorden i hvert fald) så det er dig der har stafetten i hånden, du er den nye generation, du er fremtiden, så det er dig der bestemmer hvor vi tager hen :] så at sige. (du er seføli ikke alene, vi andre vil også gerne hjælpe dig xD hehe)

Jeg ønsker dig alt godt på din vej og medvind på turen mod et bedre liv [: - og hvis du falder af hesten, så kan du altid hoppe op igen!

<3
Dennis_Laursen89
Forum-indlæg: 207
Område: KBH
Dato: 9/6 2016 20:09 | Indlæg redigeret den: 9/6 2016 20:11

Hej Marie

Jeg vil også, som de andre sige, at det er rigtig godt gået, at du tager en selvstændig holdning, som du gør!
Jeg ved udmærket hvor svært det kan være at være helt alene, og det føle som om, at "hele verden" er imod en. Familie, venner, lærere - ja, alle. Jeg stod selv i det, og havde ikke rigtig nogen at bakke mig op. Men jeg er et enormt stædigt menneske, og talte for min sag.
Det er i hvert fald vigtigt, at vi vegetarere og veganere hjælper hinanden, bakker hinanden op, og hjælper de nye. For det er desværre ikke alle der er så heldige, at de har en masse venner og en hel familie, der bakker én op. Og så savner man virkelig nogen ligesindede.

Men hvis du måtte have mod på og lyst til det, så findes der mange sociale fællesskaber rundt omkring i landet, hvor vegetarere og veganere mødes med hinanden. Er det korrekt, at du bor i Brøndby Strand? For jeg har netop startet en lokalafdeling af Dansk Vegetarforening på Vestegnen (jeg bor selv i Brøndbyøster), og et af formålene er netop at skabe et socialt fællesskab for vegetarere og veganere, hvor vi kan mødes med hinanden, dele erfaringer, bakke hinanden op - men selvfølgelig også for at hygge sammen med ligesindede.
Vi mødes bl.a. en gang om måneden i en spiseklub, hvor vi spiser på et sted på Vestegnen. Næste gang er fredag den 17., hvor vi mødes på Mama Thai i Rødovre, og spiser noget lækker, vegetarisk mad der.
Så hvis du har lyst til at vide mere, og følge med i vores arrangementer, er du mere end velkommen til at følge os på vores Facebookside:
https://www.facebook.com/DvfVestegnen/
Eller tilmelde dig vores nyhedsbrev, ved at sende en E-mail til dennis@vegetarforening.dk :)

Ukendt
Forum-indlæg: 31
Område: KBH
Dato: 12/6 2016 01:51

blev pescetar(spiser SJÆLDENT fisk, men min mor vil slet ikke give mig lov til at droppe fisk lige pt) for meget snart et år siden og får stadig kommentar om hvor dumt og dårligt det er ikke at spise kød. vil dog sige at man vænner sig mere til det! faktisk så har min søster her den sidste måned eller to overvejede at droppe kød og kylling, fordi hun får kvalme af det osv. sidste år synes hun det var total dumt og mærkeligt, men nu overvejer hun det selv:)
tror bare det er kommet som et chok for din familie, så du er nød til at have noget tålmodighed og vente. du skal ikke lade dem påvirke dig!
Marianne48
Forum-indlæg: 2395
Område: Odense
Dato: 15/7 2016 16:25 | Indlæg redigeret den: 15/7 2016 16:27

Hej Ukendt :)

Måske din mor ikke har læst i nogle som helst medier indenfor bare de sidste 6 måneder og endda her for nylig indenfor denne uge, for der har da ellers været skrevet om det i så godt som alle danske aviser af større dagblade og på online medier og endda flere gange, hvor usundt det er at spise kød og kødpålæg. Plus også ift. klimaet, miljøet og bæredygtigheden med den store kødproduktions negative effekt og konsekvenser desangående.
Og så derfor måske kunne være en ide at vise hende nogle af de artikler, som kan hentes fra nettet omkring det ;)

Men til jer begge:
Med tiden - og det så også på længere sigt, så vil jeres nærmeste begynde at se og forstå, at i ikke kommer til at mangle noget for at være sunde og raske ift. til jeres vegetariske kost og ernæring :) ;) Der jo er det, som jeres forældre/nærmeste først og fremmest bliver bekymrede omkring for jer, når i sådan har valgt/vælger ikke at spise kød længere og måske også dropper mælke- og mejeri produkter. Og derfor også har afstedkommet deres kraftige og ikke så positive reaktioner overfor jer ift.
I er ikke de første af så unge mennesker, som har været igennem det noget svære forløb (og til tider trælse) på den måde, og i vil heller ikke være de sidste ;) :)

Men det skal nok blive bedre efterhånden og ønsker jer god vind med det fremover :) <3
brigs
Forum-indlæg: 1
Område: Lolland / Falster
Dato: 16/7 2016 22:33 | Indlæg redigeret den: 16/7 2016 22:38

Jeg er selv ny i vegetarismen, og det er så nyt så jeg kun har luftet tanken for få mennesker, ikke få, fordi jeg ikke tør nævne det, men fordi jeg kun har været i kontakt med få mennesker i den tid, hvor jeg har levet af grønt, men jeg VED at jeg vil komme til at høre at "jeg ser noget" hænge øret ud" "om jeg er blevet så gammel at jeg er begyndt at mimre" "grønthøsteren" og meget mere, og jeg har bestemt at hvis nogle taler ned til mig pga grønt og frugt osv, så vil jeg være nedladende over for dem, fordi de kan acceptere måden vores landbrugsdyr lever på i dag Såsom burhøns, tremmekalve, tremmegrise, køer der aldrig kommer på græs osv, og på hvordan dyr bliver behandlet på slagterier osv, måske var det også løsningen for dig... Jeg håber du står fast, for gør du ikke det, så har din familie vundet over dig, og det syntes jeg ikke de skal have lov til, for i mine øjne er du den mest fornuftige af jer, jeg skal ikke udtale mig om sundt eller usundt for det kan jeg ikke tillade mig endnu, men jeg tror det er sundere at leve som vegetar end som kødspiser, fordi jeg læste en artikkel om at dyr der er bange når de skal slagtes for deres blod til at gøre noget usundt for vores krop, kan desværre ikke huske hvor jeg læste det, men måske nogen her kan hjælpe med forklaringen omkring det emne. men vi har i det mindste truffet et valg om ikke at ville være med til at støtte dyremishandling. Held og lykke Marie