Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Dhal

Vegansk

Ingredienser:

7 fed hvidløg, pressede
4 tsk. koriander
3 tsk. spidskommen
3 tsk. gurkemeje
1 tsk. chili/cayennepeber (vurder selv, om der skal mere eller mindre i)
olie (jeg bruger rapsolie)
3 mellemstore løg, hakkede
200 g røde linser
100 g grønne linser
9 dl vand
2 boullionterninger
2 spsk. tomatkoncentrat
salt og peber efter smag

Fremgangsmåde:
Bland de første fem ingredienser på listen i en kop. Tilsæt olie til det bliver en jævn blanding. Sauter blandingen i en gryde i et minut. Tilsæt derefter de hakkede løg og bland dem med krydderierne, til de er brune. Tilsæt så vand, boullion og linser. Kog op og lad det simre i en halv time. Bland tomatkoncentrat i og smag til med salt.

Spises sammen med ris og brød og evt. ananasstykker.

Se billeder af retten og find andre opskrifter her: http://miasommer.wordpress.com/2011/09/02/dhal/



Bedømmelse: 10 / 10 på 20 stemmer.

Skrevet af _Mia_

Ingredienser:

 
Se flere opskrifter på Bønner, linser og andre bælgfrugter


Kommentarer

Stine
17 år siden

mmm så fik jeg endelig smagt den dhal du har skrevet om så længe.. og den var rigtig god.. flot er dahl jo ikke ligefrem men smagen var helt i top.. ss
Randi
16 år siden

Den dhal er bare fantastisk! Den smager fuldstændig ligeså godt, som hvis man tog på en god, indisk restaurant. Og så er det jo rigtig let at lave ... mmmhhh :-)
Spætte
15 år siden

Super lækker opskrift.
malouht
15 år siden

fantasktisk opskrift. Tilsæt 1cm frisk ingefær under kogningen af linser. mmmm..
riegn
15 år siden

Den er virkelig god, puttede også ingefær i....så lækkert
Mette-
14 år siden

Virkelig god og nem dhal:-)
Acai-Maria
14 år siden

havde kun 3 fed hvidløg men den var stadig rigtig god :)
Anonymous
14 år siden

Uhh den var lækker! Et passende måltid til at symbolisere min bortgang fra raw. Kogt mad af den bedste slags! En fast bestanddel af opskriftsarsenalet fra nu af
Vesterbro
14 år siden

Tak for opskriften, den var perfekt! Brugte lidt safran i stedet for gurkemeje.
Acai-Maria
14 år siden

Ej kunne ikke finde den, da den havde skiftet navn.. var det ik "den bedste dahl nogensinde" før??
AndreaMD
14 år siden

Den var super god, men ikke helt min yndlings ;o
Jeg lavede den til familien idag, og min far var dog rigtig vild med den!
Så jeg smider 8 ud af 10, for den var rigtig lækker osv. men ikke helt mig :D
The_veggie_teen
12 år siden

Hvor mange personer/portioner er den til? :)
Lyder lækker.
_Mia_
12 år siden

Jeg kan ikke helt huske det, men 3-4 personer vil jeg tro. Alt efter hvor sulten man er, og hvor mange ris man koger til retten :)