Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Løslad Sea Shepherd's Paul Watson.

 

Aktivisme, Happenings & Organisationer

Lonep
Forum-indlæg: 24
Område: Østjylland
Dato: 17/5 2012 23:17 | Indlæg redigeret den: 17/5 2012 23:18

Jeg er via www.thekindlife.com netop blevet opmærksom på følgende:

Kaptajn Paul Watson fra organistaionen Sea Shepherd sidder fængslet i Tyskland, og vil med stor sandsynlighed blive udleveret til Costa Rica, hvor hans chancer for en retfærdig rettergang – givet hans mangeårige aktivisme imod grusomheder mod, og rovdrift på, havdyr – er meget små. Man frygter endog for Paul Watsons liv, idet shark finning-mafiaens magt er temmelig stor i Costa Rica. På Sea Shepherds hjemmeside skriver man at udleveringen vil være ”tantamount to a death sentence”.

Paul Wayson blev anklaget for brud på navigationsloven, da han og hans besætning på Sea Shepherds skib i 2002 obstruerede en Costa Ricansk fiskerbåd i ”Shark Finning” (-procedure, hvor man skærer finnen af, mens hajen er levende). Anklagen blev i første omgang droppet, men blev efter massivt pres fra Japan (der netop er stor aftager af hajfinner og tilmed ligeledes i øjeblikket fører en sag mod Sea Shepherd ang. Japans hvalfangst) siden genoptaget. Skønt Paul Watson har rejst i flere lande siden da, har man ingen steder følt det anstændigt – endsige nødvendigt – at pågribe og fængsle ham før nu, i Tyskland. Det tyske justitsministerium og det tyske udenrigsministerium har hjemmel til at løslade Paul Watson, men det skal ske lige nu, idet dommerne allerede fredag samles for at afgøre Paul Watsons skæbne.

Anklagen mod Paul Watson er naturligvis, hvilket Interpol også har gjort opmærksom på, politisk motiveret. Ingen kom til skade ved obstrueringen af den Costa Ricanske fiskerbåd, og Paul Watson og hans besætnings motivation var – i overensstemmelse med Sea Shepherds målsætning - at standse hajernes lidelser. Samtidig overholdt man i aktionen reglerne i The World Charter of Nature" hvormed den var fuldt lovlig. Under alle omstændigheder er den skæbne, der venter Paul Watson i Costa Rica ude af proportioner med forseelsen, der jo lyder på "brud på navigationsloven".

Her er hvad man fra Sea Shepherd har at sige om sagen:
http://www.seashepherd.org/news-and-media/2012/05/17/german-prosecutors-late-motion-gives-german-ministers-more-time-to-free-captain-paul-watson-1378 (nederst på siden ses en håndskreven besked fra Paul Watson selv).

Mere om sagen på http://www.thekindlife.com/post/urgent-show-your-support-for-captain-paul-watson

Kampen for dyrerettigheder skal ikke kunne kriminaliseres med økonomisk vinding for øje. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at man så hurtigt som muligt sender en besked – copy/paste evt. den nedenstående – og beder Tysklands justitsministerium om at løslade Paul Watson til nedenstående e-mail (taget fra The kind life’s hjemmeside)

Ministry of Justice in Hessen, Germany:

Hessisches Ministerium der Justiz, für Integration und Europa
Referat für Öffentlichkeitsarbeit
Luisenstraße 13
65185 Wiesbaden

Telefon: 0611 / 322780
Telefax: 0611 / 322691
E-Mail: redaktion-internet@hmdj.hessen.de
SEND MAIL To the Ministry of Justice in Hessen, Germany:

Hessisches Ministerium der Justiz, für Integration und Europa
Referat für Öffentlichkeitsarbeit
Luisenstraße 13
65185 Wiesbaden

Telefon: 0611 / 322780
Telefax: 0611 / 322691
E-Mail: redaktion-internet@hmdj.hessen.de

German- English:

Sehr geehrte Mitarbeiter des hessischen Justizministeriums.

Mit beschämen stellte ich fest, dass Paul Watson, Gründer und Captain der Umweltschutzorganisation Sea Shepherd, am 13.05.2012 am Fraport festgenommen wurde. Paul Watson wurde wegen einem sinnlosen aus dem Jahre 2005 erlassenen Haftbefehl aus Costa Rica interniert. Weil Paul Watson laut der „World Charter of Nature“, welche durch die United Nations im Jahre 1982 in Kraft tat, legal gehandelt hat, fordere ich die sofortige Freilassung des Kanadiers.

FOR THE OCEANS,
FREE PAUL WATSON

To the Ministry of Justice in Hessen, Germany
Deeply concerned and ashamed I learned about the arrest of Paul Watson, Founder and President of the Sea Shepherd Conservation Society, on the 13th of May, 2012, at Frankfurt Airport. Paul Watson has been apprehended on a warrant issued by Costa Rica in 2005. The accusations are ludicrous and indefensible. As Paul Watson’s actions have been consistent with the ‘World Charter of Nature’ that came into force in 1982, and are therefore completely legal, I demand the immediate release of the Canadian.

FOR THE OCEANS,
FREE PAUL WATSON

THANK YOU!!!


organika_was_here
Forum-indlæg: 110
Område: KBH
Dato: 17/5 2012 23:45

Der kan også doneres penge til Legal Defence her: http://seashepherd.org/freepaulwatson
Ametyst=Belinda
Forum-indlæg: 25
Område: Bornholm
Dato: 18/5 2012 05:17 | Indlæg redigeret den: 18/5 2012 08:47

Tak for information - mail er sendt.

Samt underskrikft via dette link:

http://www.change.org/petitions/free-captain-paul-watson

Tiden er desværre udløbet for underskrift via linket nu.
Marcus
Forum-indlæg: 3075
Opskrifter: 2
Område: KBH
Administrator
Dato: 18/5 2012 07:59

Åh nej, rigtig godt du har lavet tråden! :@
Jeg har sendt dem en e-mail. De burde næsten sætte en side op så det er endnu nemmere, og man bare skal udfylde navn og e-mail-adresse selv, og trykke send.
enZo
Forum-indlæg: 2
Område: KBH
Dato: 30/5 2012 10:09

Godt indlæg og godt du gør opmærksom på det :)
Buch
Forum-indlæg: 324
Område: KBH
Dato: 30/5 2012 10:25

Fuck Japan, kan de ikke putte noget mere bæredygtig i deres vamle nudel supper? :@
Marianne48
Forum-indlæg: 2395
Område: Odense
Dato: 30/5 2012 17:49

Hvorfor pokker kan/kunne de ikke lave det sådan/på den måde, at vi bare kunne nøjes med at skrive vores navn, e-mail og land og derved trykke send, som de f. eks. gør det i Anima, Peta, Care2 og Avaaz.org mfl., hvor de har udfærdiget et brev til rette vedkommende, som vi så bare behøver at skrive under på og sende.

Og jeg har først set/læst den her tråd nu.

Ang. brug af hajfinner overgår Kina Japan med deres delikattesse: hajfinnesuppe :( :@

Jeg vil skrive og sende en mail for at hjælpe Paul Watson.

Det er virkelig forfærdeligt, hvis han risikerer sådan en streng og uretfærdig straf og i værste fald en dødsdom.
KeepTexasBeautiful
Forum-indlæg: 1599
Område: KBH
Dato: 30/5 2012 17:53 | Indlæg redigeret den: 30/5 2012 17:59

http://www.avaaz.org/en/petition/FREE_CAPTAIN_WATSON_FROM_SEA_SHEPERD/
http://www.avaaz.org/en/petition/free_Captain_Paul_Watson_of_Sea_Shephard/

EDIT: Jeg har iøvrigt meget svært ved at tage al snakken om henrettelse seriøst. Sagen er baseret på bevismateriale der ikke resulterede i en dom for 10 år siden og derudover er Paul Watson en kendt person fra et rigt land i den vestlige verden, child please.
organika_was_here
Forum-indlæg: 110
Område: KBH
Dato: 30/5 2012 18:04

Så vidt jeg ved er det ikke death penalty der er tale om. Men at de Costa Ricanske hvalfangere har kontakter i det Costa Ricanske fælgselssystem som vil være en trussel.

På den måde kan det i sidste ende med døden for ham - men lad os da håbe det ikke når der til!
Marianne48
Forum-indlæg: 2395
Område: Odense
Dato: 30/5 2012 18:10 | Indlæg redigeret den: 30/5 2012 18:12

Mange tak KTB :)

Ja, lad os håbe det.
KeepTexasBeautiful
Forum-indlæg: 1599
Område: KBH
Dato: 30/5 2012 18:12

Costa Rica's økonomi er i høj grad baseret på turisme, de er selvfølgelig ikke så dumme at de lader en offentlig person blive snigmyrdet mens pressen ser på. Så er det en bedre forretning at have ham siddende i hans egen lille luksus-celle.
Alia2
Forum-indlæg: 19
Område: KBH
Dato: 2/6 2012 13:41

Han er ikke den eneste, Gordon Ramsey er også efter Japans millionindustri for hajfinner.

Marianne48
Forum-indlæg: 2395
Område: Odense
Dato: 3/6 2012 00:04

Såvidt jeg ved, så er det da nærmere Kina fremfor Japan, som har en millionindustri i hajfinner, for det er da Kina, som er de største arvtagere af hajfinner til deres delikatesse hajfinnesuppe.

Japan kan så tilgengæld bryste sig af deres delfinmassakre :(