Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Bofællesskab i Højbjerg (Århus)

 

Bofællesskaber

marielouisefrederiksen
Forum-indlæg: 1
Område: Århus
Dato: 30/9 2017 19:27

Vi er et nyt lille bofællesskab med tre velopdragne voksne mellem 29 og 33 år, og to glade hund, på jagt efter et fjerde medlem. Vi spiser alle vegansk og vil derfor foretrække at vores nye bofælle er veganer eller vegetar (og gerne en mandlig en af slagsen, af hensyn til dynamikken i huset).

Huset er et funktionelt toplans rækkehus i Højbjerg på ca. 140 kvm. Alle soveværelser ligger på 1. sal, og fælles køkken og stue i stueetagen. Der er to badeværelser i huset og have både foran og bagved.

Huslejen er 3.600 kr. pr. måned. inkl. forbrug. Depositum 10.000 kr.

Om os:

Rikke er en fantasy-nørdet lærer fra det sagnomspundne Horsens. Hun kan godt lide at læse bogserier, lægge store planer og tage på ture ud i det blå.

Marie er en rastløs og atypisk advokat/yogainstruktør. Hun elsker at rejse og danse uden krav, gå barfodet i naturen og dyrke sine egne grøntsager.

Peter arbejder som konsulent på Dokk1. I sin fritid spiller han Rugby for Danmarks BEDSTE rugbyklub, der er forsvarende Danmarksmestre og som ligger forrest i ligaen lige nu. Ja ja, det kan godt være at de kun vandt med 1 point over Speed på hjemmebane, men ligesom sidste år skal de bare i gang. Trænerteamet er rigtig positive overfor holdets chancer og hvis de undgår skader i klyngen så er der ingen grund til at de ikke også skulle kunne hive guldet hjem i år. Derudover kan han godt lide at spille brætspil, læse bøger og har mange holdninger til film.

Amea er en meget nuttet hund, som elsker at spise, lege og putte i sofaen. Hun er så nuttet, at hun kommer godt fra langt det meste ballade hun laver.

Liam er en følsom hundebasse som elsker selskab. Han er siden han var lille slæbt med til alt muligt så han ser enhver ny firbenet eller tobenet bekendtskab som en ny ven. Især hvis de har godbidder.

Kontakt via ml.frederiksen@live.com.

Grønne hilsner fra Huset i Højbjerg