Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

DVF´s Julefrokost 2016

 

Dansk Vegetarisk Forening (DVF)

DVF
Forum-indlæg: 235
Område: Ikke oplyst
Dato: 8/11 2016 17:27

Dansk Vegetarforening inviterer igen i år til julefrokost. Det bliver som altid et brag af en fest, og i år kan vi sørme også fejre foreningens 120 års fødselsdag!
I den anledning vil der være konkurrencer med lækre præmier til de heldige.

Det er først til mølle princip, så skynd dig ind og køb en billet – der er plads til 100 deltagere.
KØB BILLETTER HER:
http://butik.vegetarforening.dk/begivenhed/julefrokost-2016/

✿ KONCEPTET
...er simpelt: Alle medbringer en lækker vegansk ret til det store fællesbord. Det er vigtigt, at den er vegansk, så alle kan spise i fred for bekymringer om, at de kommer til at spise noget imod deres overbevisning.

Drikkevarer skal i år købes i baren, men til meget billige priser, som kan ses i bunden af teksten. ↓

Musik bliver leveret af den samme DJ som til sommerfesten: DJ Geoff. Man er altid velkommen til at ønske numre af ham.

✿ TID OG STED:
Det foregår den 10. december fra klokken 16.00 til 01.00.
Adresse: Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 Kbh K
Lokale: Salen
Offentlige transport: 1 min. gågang fra Christianshavn st., hvor der går metro, 2A, 5A, 9A og 350S.

✿ PRIS:
- DVF-medlemmer: 49,-
- Ikke-medlemmer: 99,-
- Børn (2-17 år) (uanset medlemsskab): 49,-
- Børn (under 2 år) (uanset medlemsskab): Gratis (de kan komme med uden tilmelding)
Billetter kan købes her: http://butik.vegetarforening.dk/begivenhed/julefrokost-2016/

✿ PROGRAM:
16:00 - Dørene åbner
17:00 - Ryste-sammen-leg
17:30 - Spisning og hygge
20:00 - Fest og dans - DJ Geoff (samme DJ som til sommerfesten)
01:00 - Festen lukker

✿ FRIVILLIGE
Hjælper man med en bette tjans inden/i løbet af eller efter julefrokosten, så behøver man ikke tage en ret med - og hvis man står i baren i en time, så får man en gratis fadøl.
Vi har brug for en håndfuld frivillige, som vil hjælpe med oppyntning, opsætning af borde, stå i baren og rydde op til sidst. Man behøver ikke hjælpe til med det hele, men hvis man er interesseret i noget af det, så skriv til os på jonas@vegetarforening.dk eller eller fang os i facebookgruppen “DVF Aktivitets-frivillige” www.facebook.com/groups/DVFaktivitetsfrivillige

Vi har et par ting i ærmerne, men skulle du gå og gemme på et særligt talent eller have en god idé til en form for underholdning, så hører vi gerne fra dig. Skriv til jonas@vegetarforening.dk med dine ideer.

✿ PRISER PÅ DRIKKEVARER:
Sodavand: 10 kr. (1 klip)
Fadøl ØKO halv liter : 20 kr. (2 klip)
Vin (flaske): 90 kr.
Kaffe: 40 kr. pr. kande
The: 25 kr. pr. kande.
Alm. spiritus: 350 kr. pr. flaske
Lux. spiritus: 450 kr. pr. flaske
Klippekort på 12 klip: 100 kr.
Egen vin og spiritus kan medbringes, men beboerhuset tager proppenge pr. flaske man har med ude fra:
Vin: 25 kr. pr. 70 cl
Spiritus: 125 kr. pr. 70 cl.

BEMÆRK:
- Det er KUN vin og spiritus, man selv må tage med mod betaling af proppenge. Øl, sodavand mm. må ikke tages med ind udefra.
- Der tages IKKE imod betalingskort i baren så husk kontanter eller MobilePay. Der er også en hæveautomat 200m fra bygningen.


Venlig Hilsen
Aktivitetsudvalget i DVF

P.S.: Hvis du vil hjælpe til med fremtidige arrangementer, så meld dig ind i vores frivillig-gruppe på facebook: www.facebook.com/groups/DVFaktivitetsfrivillige