Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

CPH:dox: The biggest little farm

 

Dansk Vegetarisk Forening (DVF)

DVF
Forum-indlæg: 248
Område: Ikke oplyst
Dato: 13/2 2019 11:11 | Indlæg redigeret den: 13/2 2019 11:12

Bliv klogere på biodiversitet og bæredygtighed når CPH:DOX og Dansk Vegetarisk Forening viser The biggest little farm efterfulgt af et panel af lokale praktikere. Efter panelet er der fællesspisning og lækker vegansk frokostbuffet ved Planteslagterne.

OBS: Begrænset antal billetter til frokostbuffeten.
Pris med frokostbuffet er 190 kr. Pris for film og panel er 90 kr. Køb billet her:
https://billetto.dk/e/cph-dox-19-the-biggest-little-farm-cph-meetings-billetter-337796

Tid: Lørdag d. 23/3-19 kl. 12:00-15:15
Sted: Aveny-T, Frederiksberg Allé, 102, 1820 Frederiksberg C

I The biggest little farm beslutter storbymenneskene John og Molly sig for at lægge deres liv drastisk om: de flytter på landet og starter et bæredygtigt landbrug. Vi kommer helt tæt på biodiversitetens kompleksitet og oplever på rørende vis, hvordan John og Molly lykkedes med at omdanne den golde jord til en frodig plantage.

Men hvordan ser det ud med biodiversitet og bæredygtig fødevareproduktion herhjemme? Hvad findes der af initiativer, som forsøger at skabe forandring? Og hvordan kan vi ændre vores vaner, så vi spiser og lever mere bæredygtigt? Kom og bliv klogere, når vores panel af praktikere diskutere emnet.

Panel:
> Sandra Villumsen (landmand)
> Mads Boserup Lauritsen (TagTomat)
> Livia Urban Swart Haaland (Østergro, FællesGro og Gro Spiseri)
> Oliver Maxwell (Bybi)

Moderator: Rune-Christoffer Bech Dragsdahl (Dansk Vegetarisk Forening)

Om filmen:
John og Molly Chester er næppe det første ægtepar, der har kastet sig ud i drømmen om at leve selvforsynende og i harmoni med naturen. Men de er muligvis de første, der så stædigt har holdt ved, er lykkedes med så meget – og har dokumenteret hele processen. John Chester, der er naturfotograf, har over syv år filmet parrets utrolige arbejde med at omdanne den golde, californiske ørkenjord til en frodig plantage. Parret oplever alt fra prærieangreb og insektsværme til skovbrande. Alligevel holder de sig fra pesticider og satser på biodiversitetens logik. Det er drømmen om et liv i harmoni med naturen, når den rent faktisk lykkes.

Efter filmen og paneldebatten er det muligt at snakke med DVF’s frivillige omkring vores arbejde.