Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Spiser veganere Honning?

 

Diverse

Alrune
Forum-indlæg: 11
Område: Århus
Dato: 31/10 2007 12:32

Jeg sad lige og rablede med min kræsne arbejdskollega som ikke kan lide honning!? Så kom jeg til at tænke på om veganere overhoved spise honning???... Selv er jeg vegetar på andet år og jeg elsker både honning og ost så der går nok noget tid inden jeg bliver veganer selvom det klart er det mest etiske korrekte...
Ulrik Smed
Forum-indlæg: 1539
Område: Århus
Dato: 31/10 2007 16:55

Streng taget, så gør de ikke. Men jeg tror det er noget der kan blive nogen uenighed om. Jeg kan godt finde på at købe f.eks. honningristet musli nogle gange, selvom jeg anser mig for veganer. Jeg kan ikke se det helt store problem i honning, både fordi bier er sådan 'laverestående', og fordi man jo ikke hverken slår dem ihjel med vilje, eller holder dem fanget.
Mette
Forum-indlæg: 61
Opskrifter: 37
Område: KBH
Dato: 31/10 2007 19:23

Det er en af de største diskussioner i miljøet.

Honning er bræk... Jeg sammenligner det med æg og mælk. Betragter det ikke som vegansk da dyr er blevet brugt.
JensD
Forum-indlæg: 2350
Område: KBH
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 31/10 2007 22:20

Jeg spiser ikke honning, men fuldstændig neutral i denne diskussion.
Aletheia
Forum-indlæg: 24
Opskrifter: 6
Område: Århus
Dato: 2/11 2007 09:48

jeg er også veganer, men som ulrik smed skriver kan jeg da godt finde på, en sjælden gang, at spise honning - jeg er veganer for at vise min ekstreme utilfredshed med det industrielle landbrug, samt for mit eget helbreds skyld, og fordi det i min optik er en mere empatisk livs-anskuelse, men bierne er ikke med i mit katalog over misbrugte, vanrøgtede og forsømte dyr...godt nok 'bruges' de kommercielt, men det er altså noget jeg personligt snildt kan leve med...
DBC
Forum-indlæg: 33
Område: KBH
Dato: 2/11 2007 17:11

For mig er honning en delvis gråzone (hvis man kan bruge det ord...).
- Problemet med konventionel honning er at bier bliver spist af med hvidt sukker, for alt deres arbejde. Det er ikke sundt for dem og derfor sprøjtes medicin ofte ind i boerne for at holde dem "raske". Så egentligt er udbyttet skidt for både bi og menneske. Økologiske bistader har vistnok skærpede krav med hensyn til substitutter!
- Desuden er flere arter nu så fremavlede at de ikke ville kunne overleve vildt i naturen. Dette bringer selvfølgelig en helt anden diskussion på bordet...
- Ligesom man ved at drikke mælk indirekte medvirker til mord, er man med honning også med til at dræbe dyr. Bistader bliver typisk efterset for overskydende dronninger, som bliver dræbt for at de ikke skal stikke afsted med det halve hof. I fagsprog kaldes det at "klemme" bidronningerne...

Det var hvad jeg lige kunne komme på af argumenter off the top of my head.

Når det er sagt vil jeg sige at jeg ikke er fanatisk omkring indtagning af honning, men jeg finder det stadig problematisk. Hvis jeg har købt et produkt og overset at det indeholder honning, vil jeg spise det, eller give det væk. Får jeg serveret mad, hvor honningen er sluppet med i maden, spiser jeg det alligevel.
Det meste økologiske speltbrød, jeg er stødt på, er lavet med bageferment (honning- salt hævning). Det er det eneste produkt jeg kan finde på at spise selvom jeg kender indholdet.

For god ordens skyld må jeg hellere lige sige at mine kilder er henholdsvis en konventionel og en økologisk bi-avler, samt samtaler med producenter i forbindelse med mit arbejde med økologisk kolonial. Jeg har derfor ikke skriftlige kilder at henvise til.
Kilroy
Forum-indlæg: 2924
Opskrifter: 24
Område: Vestjylland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 6/11 2007 05:53

Ciao !
Ja, det er jo lidt af en gråzone, hvor folk må tegne deres egne streger i sandet. Der er lidt hjælp at hente på www.ecohonning.dk, hvor der også er en forhandlerliste ;). Kilroy.
Pawa
Forum-indlæg: 578
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 6/11 2007 12:53

Hejsa

Mener at en teske honning svarer til 12 bier´s livsproduktion..

Alt Godt
EatNoMEAT
Forum-indlæg: 3
Område: Sjælland
Dato: 29/6 2015 21:45

Honning er ikke ok som veganer medmindre det er vegansk honning der ikke misbruger og er onde mod bierne se videoen...

Turpin
Forum-indlæg: 14
Område: Fyn
Dato: 26/9 2016 20:35

Spis roligt honning som veganer. Bierne er livsvigtige for blomsters bestøvning. Honning er åndelig føde for os mennesker. Men skal ikke overdrives. En tsk. om dagen er vigtigt for sundhed. Bier er ikke et malkedyr, men en hjælp for vores åndelighed. De samler jo også pollen. Det bør man også se på som veganer.
Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 27/9 2016 11:34

Uanset hvad man mener, og det skal jeg ikke blande mig i, men bierne producerer altså ikke honning for min skyld, og det er ikke mit, så i min verden kan det ikke være vegansk.
Amanda Stampe
Forum-indlæg: 155
Opskrifter: 3
Område: Sjælland
Moderator
Dato: 27/9 2016 17:52

Så enig med Lene :)

Og man kan jo godt have bier boende uden at tage hvad de har arbejdet hårdt for :)
Zhcoop
Forum-indlæg: 656
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 27/9 2016 19:18




Der er også kommet andre måder at høste honningen på, som ikke virker ligeså omfattende og forstyrrende.
Jeg tror ikke man har brug for 1 tsk honning om dagen for at være sund, men det kan måske hjælpe mod nogle forskellige sygdomme fx forkølelse, hoste... Dog kan ingefær, hvidløg, kamille, lakrids og sikkert mange flere planter være behjælpelige. Hvis man spiser honning for sundhedens skyld, skal det være rå honning og ikke pasteuriserede honning, som er det man normalt kan få i supermarkeder.


Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 28/9 2016 07:27

Selvfølgelig vælger man selv sine grænser, og jeg er absolut ikke selv perfekt, men hvordan kan man diskuterer om noget der kommer fra et dyr, altså det er animalsk, er vegansk? Det kan det da ikke være.... om man så spiser det er jo en helt anden sag, personligt synes jeg slet ikke det smager godt
Zhcoop
Forum-indlæg: 656
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 28/9 2016 22:53

Lene N, jeg kan godt følge dig [: det er jo meget simpelt mht veganisme: er der dyr indblandet, så er det no-go for veganere. Som du også skriver, så kan der stor forskel på vores personlige grænser, og selvom man har en gruppe der betegner sig som veganere, kan der stadig være forskellige udslag i hvad man spiser, bruger af tøj, møbler, rengøringsmidler osv. Jeg tænker, verden er ikke så firkantet som vi tit gør den til eller som vi gerne vil se den.
Der findes mange forskellige slags honning; områder og årstider har rigtig meget at sige, og om det er opvarmet eller ej har vist også en del at sige, uden at være ekspert [: men ja, det er noget sødt klisteret stads, det er i hvert fald bibræk og derfor ikke vegansk, så meget kan vi nok blive enige om ^^
Hope
Forum-indlæg: 259
Område: KBH
Dato: 29/9 2016 06:22 | Indlæg redigeret den: 29/9 2016 06:36

Lene

Det er meget smukke tanker du har, men kan nok være svært at leve ud i praksis. Dette ville jo indebære at man undersøger om de planter og frugter som du spiser har været gødet med animalsk gødning for så er det vel ikke vegansk ?

Biodynamiske grønsager er på forhånd udelukket fra at være vegansk da de skal have det såkaldte humuspræparat. Dette biodynamiske præparat er fremstillet ved kohorn som ligger i jorden i flere måneder. Ofte putter man også hornmel i komposten i biodynamiske jordbrug.
Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 29/9 2016 10:14

Det var ikke for at være veganer politi, jeg er ikke perfekt veganer, mener bare at lige her kan der altså ikke være tvivl, det kommer fra et dyr. Jeg siger ikke det er forfærdeligt at spise det. Jeg tror det er umuligt i vores verden er være fuldstændig veganer, og ja, vi gør hvad vi mener vi kan og hvad vi mener er rigtigt. Jeg bestemmer ikke hvad der er no go for andre mennesker, og vi skal ikke dømme hinanden :)