Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Hundepasning

 

Diverse

Linette-
Forum-indlæg: 8
Område: Midtjylland
Dato: 21/4 2016 18:40 | Indlæg redigeret den: 21/4 2016 23:34

Da jeg var 18 år og stadig boede hjemme hos min mor, anskaffede jeg mig en lille labradorhvalp. Da jeg et halvt år senere flyttede hjemmefra, blev hun blev boende ved min mor. Dette blev besluttet, da jeg dels syntes, at hun fortsat skulle have adgang til en have, og dels fordi hun også var tæt knyttet til min mor. Hun er i dag otte år. Jeg har hver eneste dag i alle otte år besøgt hende i dagtimerne, mens min mor var på arbejde. Hun er vant til at få mindst tre lange gåture om dagen, og hun har meget sjældent været alene i mere end 3-4 timer om dagen. Dette har kunnet lade sig gøre, fordi jeg grundet socialfobi og ængstelig/evasiv personlighedsforstyrrelse har været hjemmegående.

Nu er situationen sådan, at jeg har søgt ind på en bachelor på KU til sommer, hvilket betyder, at jeg skal flytte fra Silkeborg til KBH. Jeg bliver nødt til at skulle videre med mit liv, og jeg glæder mig i og for sig også til at flytte og starte et nyt liv. Desværre betyder det jo også, at jeg ikke længere kan besøge min hund hver dag. Det gør mig simpelthen så ondt at tænke på, at hun skal være alene mindst 9 timer om dagen. Jeg ved godt, at det er virkeligheden for mange hunde, men det har aldrig været hendes, og jeg ønsker det ikke for hende.

Jeg føler, at jeg svigter hende. Derfor går jeg nu i overvejelser om at udskyde min uddannelse eller vælge en anden, end den jeg ønsker (fx i Aarhus så jeg kan pendle). Men samtidig er jeg ked af at skulle sætte mit liv på pause eller opgive den uddannelse jeg allerhelst vil, og som jo vil komme til at præge mit liv i mange år fremover.

Jeg har en idé om, at jeg måske kan være heldig at finde en skoleelev/førtidspensionist/whatever, som kan komme og gå en lang tur med hende i dagtimerne og måske bare være lidt sammen med hende, men jeg ved ikke, om det er en realistisk mulighed?

Har I mon nogen gode råd, ideer eller anden input til min situation?
vericon
Forum-indlæg: 714
Opskrifter: 1
Område: Sydjylland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 21/4 2016 20:14

Hej
Vi har en border collie (Jazz) som kræver meget motion -
Heldigvis har nogle piger i nabolaget gjort et "Hundelufterlaug" og tager ham ud ud ½ time dagligt oveni de "snusere" vi disker op med - snak om dagen og vejen kommer oveni helt af sig selv.
Hvis du evt. annoncerer lidt på diverse opslagstavler /lokalaviser skulle det være mærkeligt om der ikke dukkede "interessenter" op som har et "blødt" punkt i retning labrador -
Held med det -
Hans Jørn
Linette-
Forum-indlæg: 8
Område: Midtjylland
Dato: 21/4 2016 23:38

Hej Hans Jørn
Ja, jeg må prøve med nogle opslag/annoncer, når vi kommer lidt nærmere. Jeg håber, at jeg kan finde en ordning lignende Jeres :)