Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Evigt liv (kan du uddybe Serenity?)

 

Filosofi, Etik & Religion

Sider: 1 2 3 4 > >>
Curator
Forum-indlæg: 659
Område: KBH
Dato: 4/8 2016 15:32 | Indlæg redigeret den: 5/8 2016 19:47

Serenity snakker om radikal livsforlængelse og sommetider endnu stærkere om evigt liv. Senest skrev Serenity
Og min død accepterer jeg altså ikke. Heldigvis er der mange dygtige forskere som heller ikke accepter døden.


Det kunne jeg tænke mig at vide noget mere om. Hvad mener du i grunden med evigt liv?

Jeg har for eksempel set dig poste coveret på en bog, der sagde at døden er forkert (The Grim Reaper blev peget væk på bog-coveret). På mig virker som at mennesker, der er meget optaget af udødelighed (referenceløs term), bruger det som en coping-mekanisme for ikke at skulle forholde sig til døden/det endelige/opløsningen for evigt. Og når en bog lover udødelighed og evigt liv, så oversælger den. Det er illusion. Som ateist og rationelt tænkende væsen, forekommer Entropi mig at være et faktum, der er svær at undslippe og den tager alle, at ville tro andet forekommer mig at være religion/behageligt selvbedrag. Der kan højest blive tale om at forlænge liv et stykke tid, altså skubbe problemet. Bevis gerne at jeg tager fejl.

Sidst, af ren nysgerrighed kunne jeg tænke at høre om det ville ændre noget ved dit syn på døden, hvis der fremkommer kosmologisk evidens for at universet (og dermed at du) gentager sig selv forfra i en uendelighed?

:)



/rettet mange slå og forståelsesmæssige fejl, manglede overblik på mobilenheden.
Serenity
Forum-indlæg: 1695
Område: Nordjylland
Dato: 4/8 2016 20:20 | Indlæg redigeret den: 4/8 2016 23:42

Jeg mener ikke, at vi bare skal acceptere kun at leve 80 år, og jeg er glad for at der er folk, som arbejder på at finde ud af hvordan vi kan leve længere. Jeg ser gerne en fremtid, hvor mennesker ikke dør af ældning, hvad enten det er i vores nuværende form, eller i syntetiske kroppe som egentligt ikke er mennesker men hvad nogle kalder posthuman eller transhuman. Jeg har læst at universet på et tidspunkt vil løbe tør for brugbart energi og umuliggøre liv i enhver form, men jeg tror at der stadig er mange ting, som vi endnu ikke ved om universet, og mon ikke at vi kan finde en løsning på det problem i løbet af de næste par millioner år? Jeg tror ikke på det vrøvl om at universet gentager sig selv forfra, og selv hvís det gjorde ville det ikke ændre min holdning. Jeg håber at liv kan være evigt, men hvis ikke det kan så ville det være en stor forbedring at leve i en billion år.
Curator
Forum-indlæg: 659
Område: KBH
Dato: 5/8 2016 19:54

Okay, fik lige travlt så må kigge på dit svar senere. Hurtigt info - det var denne (hurtigt læste) bog af GENNADY STOLYAROV II og dens budskab jeg studsede over.



Downloades frit
http://www.rationalargumentator.com/index/blog/2014/08/death-is-wrong-free-pdf/
Ulrik Smed
Forum-indlæg: 1539
Område: Århus
Dato: 6/8 2016 08:26

Det er ikke entropi der forhindrer os i at leve længere end vi gør nu. Entropi er jo bare at noget forfalder hvis det ikke tilføres energi. Så i princippet kan vi leve så længe vi tilføres energi, hvis der ikke sker noget andet fatalt.

Jeg tror derimod den tidsbetingede afslutning på livet er indbygget i livet selv (der er nogle timer-mekanismer i cellerne eller generne eller noget i den retning, ikke? Noget med nogle kæder der bliver kortere over tid). Fordi det giver mere plads til evolution hvis individer udskiftes med nye der har tilpasset sig en smule siden sidste generation. På samme måde er reproduktion med to individer en fordel frem for jomfrufødsler. Det øger tilpasningsevnen fordi generne blandes.

Hvis vi levede evigt ville der ikke være plads til at få børn efter forholdsvis kort tid. Så kan vi jo bare tage ud i universet, kunne man så sige. Men hvad med lige at gøre det muligt først, så? Vi kan måske lige nå Mars nu, men derfra og til at flyve mange lysår til andre solsystemer, er der temmelig lang. Mon vi når dertil inden vi får ødelagt den her jord så meget at vi ikke har overskud til den slags eventyr?
Serenity
Forum-indlæg: 1695
Område: Nordjylland
Dato: 6/8 2016 08:37 | Indlæg redigeret den: 6/8 2016 09:21

Det som står på det billede, er jeg 100 % enig i. Døden er forfærdelig. Så forfærdelig at millioner eller måske endda milliarder af mennesker som forsvarsmekanisme er religiøse, og tror på at når man dør, så dør man i virkeligheden slet ikke. Desværre så hjælper religion os ikke med at leve længere, og kan måske endda være en hindring for det. Her tænker jeg fx på det tidligere forbud mod forskning med embryonale stamceller som i høj grad skyldes religion. En anden måde religion kan være med til at forhindre eller udskyde livsforlængelse er, at når folk tror på at døden≠døden, så mener de jo nok ikke at døden er et problem, fordi ifølge dem så dør man jo slet ikke når man dør, og man vil jo ikke bruge tid, energi og penge på at løse et ikke eksisterende problem.

Ulrik
Nogle mennesker mener, at vi på et tidspunkt vil løbe tør for brugbart energi. Hvis det sker, så vil liv ikke være muligt, da der jo ikke er mere brugbart energi at tilføre. Altså energi som kan bruges til at udføre arbejde. De der kæder, det må være telomerer du mener. Enderne af kromosomerne som bliver kortere. Heldigvis forskes der i hvordan de kan gøres længere, og der er vist allerede flere forskellige stoffer som skulle have en positiv effekt.

Mht. at få børn ville vi nok være nødt til at have et meget lavt fødselstal. Jeg giver gerne afkald på at få børn, hvis jeg kan undgå at blive gammel og svag og dø af ældning.
Curator
Forum-indlæg: 659
Område: KBH
Dato: 6/8 2016 13:04 | Indlæg redigeret den: 6/8 2016 13:18

En grund til at jeg stejler over begrebet 'Evigt Liv' er at det kolliderer med en del filosofi og herunder befolkningsetik/teori. Nedenfor siges for eksempel at 1) menneskelig uddøen er garanteret med reference til Termodynamikken's Anden Lov (jf. fodnote 52). 2) At der kan være god grund til at have optimisme omkring at det sker, et affolket univers karakteriseres hverken af mangler eller dårligt. Tingene er ikke som de skal være - men det bliver de!

Videnskabeligt set mener jeg at varmedøden er bredt accepteret, som den mest sandsynlige endelige skæbne for universet. Folk der lemfældigt snakker om Evigt Liv (jeg ikke finder plausibelt), de forekommer mig ikke at være fuldt klar over hvad det er de siger, og hvad det kan have af teoretiske implikationer.

Serenity
Forum-indlæg: 1695
Område: Nordjylland
Dato: 6/8 2016 14:12

Som nævnt tidligere tror jeg, at der stadig er meget forskere endnu ikke har fundet ud af om universet. Om et par millioner år, har vi nok lært meget mere, måske endda hvordan vi kan undgå "the big freeze".
pebermyntepigen
Forum-indlæg: 149
Område: KBH
Dato: 7/8 2016 19:11

At leve evigt er da det værste mareridt. Hvis man ikke dør, så er der jo ikke noget at leve for. Jeg siger selvfølgelig ikke, at jeg ikke frygter døden eller ønsker at dø tidligere, end jeg forventer, men en del af - i hvert fald min - livsmotivation ligger i tanken om, at jeg har et indre timeglas, som vil forhindre mig i at gøre og nå visse ting, og derfor skal jeg prioritere. Jeg tror, at jeg ville miste min spontanitet og komme til at sige nej mange flere gange, end jeg gør nu, hvis jeg ikke var døende.

En dag vil jeg prøve at gå op til de trofaste Jehovas Vidner, der altid står på Nørreport, og prøve at snakke med dem om dét. Umiddelbart tror jeg ikke rigtig på, at mennesket kan opfinde flere måder at holde os i live på længere - vores hud og hår og kød og blod fortæller jo så tydeligt, når det er ved at være tid.
Zhcoop
Forum-indlæg: 658
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 7/8 2016 21:26

Jeg kommer til at tænke på denne her figur i dr who, Cassandra "the last humanbeing":

Serenity
Forum-indlæg: 1695
Område: Nordjylland
Dato: 7/8 2016 21:59 | Indlæg redigeret den: 7/8 2016 22:29

pebermyntepigen
Vil du gerne dø i morgen? Hvis ikke, hvad så med dagen efter? Kan du forestille dig et tidspunkt, hvor du har et godt helbred og et godt liv med masser af hygge med familie og venner og nye oplevelser, hvor du vil sige, i morgen vil jeg gerne dø? Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor der ikke skulle være noget at leve for, hvis ikke man dør. Jeg kan i hvert fald finde mange ting at leve for, som intet har med døden at gøre. Den logiske konklusion ud fra din kommentar må være, at hvis vi pludselig fandt ud af, hvordan vi kan leve evigt, så ville du begå selvmord, fordi du ikke længere har noget at leve for. Det giver ikke rigtigt mening. I hvert fald ikke for mig. Selvom jeg ikke har et godt liv og har tænkt på selvmord i hvert fald 100 gange(minimum), så ville udsigten til evigt liv stadig gøre mig glad, da der trods alt stadig er nogle gode øjeblikke, som det er værd at leve for. Jeg kan heller ikke se, hvorfor man skulle sige nej til en masse bare fordi man lever længere. Hvis man siger ja til noget er det vel som regel fordi det er noget man gerne vil, og det at man skal dø vil vel ikke ændre på det. Jeg ville i hvert fald ikke sige nej til fx hygge med familien, hvis jeg kunne forvente at leve evigt. For mig er det de gode oplevelser som gør det værd at leve. Ikke tanken om at jeg på et tidspunkt ikke vil have flere gode oplevelser.
Billie
Forum-indlæg: 98
Opskrifter: 2
Område: Østjylland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 8/8 2016 08:27

Evigt liv til mennesker ville simpelthen være forfærdeligt i.m.o. Vi er så destuktive, egoistiske og altødelæggende for alt andet og alle andre arter her på jorden og det eneste vi gavner er os selv. Hvis vi som mennesker uddøde, ville det være en gave for planeten og alle de dyr som befolker den med os. De eneste der ville savne mennesker her på jorden er mennesket selv. Så evigt liv - nej tak!!
Ulrik Smed
Forum-indlæg: 1539
Område: Århus
Dato: 9/8 2016 05:21

Præcis mine tanker også Billie. :)
Serenity
Forum-indlæg: 1695
Område: Nordjylland
Dato: 9/8 2016 07:22 | Indlæg redigeret den: 9/8 2016 07:23

Mennesker kan være nogle grumme udyr. Derfor håber jeg at vi fremtiden ikke vil eksistere i vores nuværende form, men i stedet i en forbedret form hvor vi selv har taget kontrol over vores evolution i stedet for at overlade den til tilfældigheder. Jeg håber at CRISPR/Cas9 kan hjælpe os med det, men på længere sigt er det mest optimale nok at lave syntetiske kroppe, især hvis vi skal rejse til andre planeter med et miljø som vores nuværende skrøbelige kroppe ikke kan klare.
Djivar
Forum-indlæg: 99
Område: KBH
Dato: 9/8 2016 11:24

Virkelig interessant debat.
Men jeg gad godt vide, hvor mange ældre (dem der er 80+ år), som egentlig gerne vil fortsætte med at leve mange år endnu/for evigt?
Min opfattelse med de ældre, jeg har snakket med + dokumentarer jeg har set, og artikler jeg har læst, der handler om alderdom og centenarians, er, at når man kommer op i den alder, så har man ikke behov for at leve flere år endnu/evigt.

Så måske kunne det tænkes, at mange der har dette ønske eller studerer/forsker i livsforlængelse/evigt liv, at de ikke har levet et helt liv?

Der er jo mange ældre, som enten bliver trætte af livet, eller som ser døden som en fortjent pause, eller at det en fortjeneste at dø.
Serenity
Forum-indlæg: 1695
Område: Nordjylland
Dato: 10/8 2016 02:17

Djivar
Mon ikke det har noget at gøre med, at de måske har et dårligt helbred? Hvis man har det dårligt hver dag, kan jeg godt forstå hvis man ikke har lyst til at leve meget længere. Men hvis ens fysiske og psykiske helbred er godt, har jeg lidt svært ved at forestille mig, at det skulle blive sådan, og livsforlængelse vil måske bare være en bivirkning ved at vi får nye behandlinger, som giver os et bedre helbred.
Serenity
Forum-indlæg: 1695
Område: Nordjylland
Dato: 10/8 2016 13:05 | Indlæg redigeret den: 10/8 2016 13:25

Udsigten til et meget længere liv er måske meget tættere på end mange går og tror.

"In an interview with the Washington Post at the beginning of December 2015, Dr. Church said that his lab is already reversing aging in mice, and that human applications may only be a few years away."
http://www.lifeextension.com/Magazine/2016/7/Age-Reversal-Research-at-Harvard-Medical-School/Page-01

Direktøren for bioviva(Elizabeth Parrish) har også fået to genbehandlinger, som skulle forhindre at hun mister muskelmasse når hun bliver ældre og forlænge hendes telomerer.

"The treatment was originally intended to demonstrate the safety of the latest generation of the therapies. But if early data is accurate, it is already the world’s first successful example of telomere lengthening via gene therapy in a human individual. Gene therapy has been used to lengthen telomeres before in cultured cells and in mice, but never in a human patient."
http://bioviva-science.com/2016/04/21/first-gene-therapy-successful-against-human-aging/

Hvis ikke vi er nået dertil endnu vil vi nok snart nå et punkt, hvor folk som siger at vi kan leve i 1000 år generelt ikke længere bliver betragtet som skøre, og at det kun er ignorante tåber som har den holdning.
Djivar
Forum-indlæg: 99
Område: KBH
Dato: 11/8 2016 08:41

@Serenity: Kunne det så ikke være lige det modsatte, at mennesker der har dårligt helbred gerne ville leve længere tid, for så havde de mulighed for at forbedre deres helbred?

Men det er interessant at kigge på, hvorvidt den fysiske tilstand har betydning for, hvorvidt man vil fortsætte med at leve eller ej. Oftest er det andre områder i livet, der har større betydning for, hvorvidt en person gerne vil fortsætte med at leve eller ej - det her link kommer ind på, at det ikke nødvendigvis er det fysiske helbred, der er vigtigst for, om en person har det godt: http://www.meaning.ca/archives/archive/art_successful-aging_P_Wong.htm
- Det leder jo også til spørgsmålet: hvordan defineres sundhed/godt helbred?
Nogle vil argumentere for, at mennesker der f.eks sidder i kørestol ikke har et godt fysisk helbred - hvorimod andre vil argumentere for, at en person der sidder i kørestol har et godt fysisk helbred + at der er flere områder, der afgør, hvorvidt man er sund/har et godt helbred.
Hvis man tager udgangspunkt i det første argument, så ville det jo betyde, at de eventuelt ikke ville have lyst til at leve for evigt - men hvis man tager udgangspunkt i det andet, ville det jo være omvendt.

Et andet argument for, at døden kan være et velkommen ønske er fra en antropologisk undersøgelse: https://www.researchgate.net/publication/241851323_I_want_to_go_How_elderly_people_in_Ghana_look_forward_to_death
Igen kan det argumenteres for, at det er fattige mennesker, og de derfor har det fysisk hårdt osv - men det betyder jo ikke, at deres syn på døden er mindre betydningsfuld, og det betyder heller ikke, at deres syn ikke kan minde om mange menneskers syn på døden i f.eks Danmark.

Jeg har ikke kunne finde et studie, der kommer ind på netop, hvorvidt folks syn på døden og "evigt liv" afgøres af deres helbred. (Nu søgte jeg jo heller ikke i flere timer efter netop sådan et studie, så det kan være, det findes).
Så det er i sidste ende en endeløs diskussion, da man så bare kan tage sine egne overbevisninger og putte dem på resten af "verdens befolkning".


Er du bange for døden / har du angst for tanken om døden?
Du kan selvfølgelig lade være med at svare :)
Men jeg kan huske efter min fars død, hvor jeg havde en enorm angst for døden.. jeg undersøgte dog aldrig forskning omkring livsforlængelse/evigt liv; det skyldes nok, at jeg så Highlander, da jeg var yngre + at jeg har et spirituelt syn på livet.
Men ens mentale velbefindende kan jo i høj grad påvirke, hvordan man reagerer på situationer, der i en eller anden omfang har en følelse af at være en afslutning (her hører døden jo fint til.)
Serenity
Forum-indlæg: 1695
Område: Nordjylland
Dato: 11/8 2016 13:37

Som det har været indtil nu har der for gamle mennesker generelt ikke været udsigt til et bedre helbred i fremtiden, så nej jeg tror ikke at et dårligt helbred kan føre til et ønske om at leve længere. Jeg mener også at hvis man stadig har det godt på trods af et dårligt fysisk helbred, så er det fordi ens helbred slet ikke er så slemt, altså at der stadig er nok positivt i personens liv til at fortsætte med at leve.

Jeg er ikke bange for døden. Når jeg dør så eksisterer jeg jo ikke længere, hvilket betyder at der vil ikke være nogen eller noget som kan gøre mig fortræd. Men jeg vil da gerne leve meget længere end 100 år med et godt helbred. Gerne en milliard år eller mere hvis det er muligt.

Jeg har ikke overskud til at læse de lange artikler du linkede til, men jeg læste lidt af den sidste, og jeg tror deres ønske om at dø skyldes et dårligt liv. Hvis man har det godt hvorfor skulle man så ønske at stoppe med at have det godt? Det er der nok ikke mange som ville vælge.
Zhcoop
Forum-indlæg: 658
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 12/8 2016 13:10

Tjah, jeg glæder mig til at se hvad der sker når jeg dør, da jeg er ret sikker på at jeg får en ny krop og derfor har evigt liv på den måde, altså, ved reinkarnation. Derfor ønsker jeg personligt ikke evigt liv i denne krop, men det er et yderst interessant emne, synes jeg! [:

Mens jeg lever, vil jeg gerne have det godt, derfor træner jeg qi gong:

- at have hendes mobilitet i sådan en høj alder er noget jeg ønsker at opnå.
Jeg tror man kan leve et ret godt og langt liv når man laver træning af forskellig art, som fx qi gong (energi træning)
Det kræver at man træner og derved selv gør noget, frem for en operation hvor man går ind og laver om på sig selv, på en måde jeg ikke kan stå inde for, i hvert fald ikke at lave store indgreb som fx transhumanisme, robot-dele, silikone eller hvad det nu kan være man tilføjer til sin krop, eller måske skifter helt ud - så er man ikke et menneske længere, men noget andet.
Jeg er født som menneske og derfor vil jeg gerne leve som menneske. Jeg kan godt ønske at jeg var et dyr, en krystal eller noget andet, men nu er jeg altså født som menneske i denne omgang, så tænker jeg det er mest hensigtsmæssigt at leve som man er - lyt til hjertet og følg det.
Men vi er jo så forskellige, så who knows what [: måske er det din livsmission at finde kilden til evigt liv i den krop du har pt.
Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 12/8 2016 17:59

Jeg er også fuldstændig overbevist om at vi lever evigt, det er kun hylsteret, kroppen der skiftes ud, og det er vel sådan det skal være. Hvis vi alle bare lever i dette liv i rigtig rigtig mange år, så bliver vi voldsomt mange mennesker på jorden på samme tid, og det er jo allerede nu et problem
Sider: 1 2 3 4 > >>