Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Er mennesket et individ eller en organisme?

 

Filosofi, Etik & Religion

Steen E
Forum-indlæg: 5
Opskrifter: 2
Område: Midtjylland
Dato: 6/1 2017 18:58




I anledning af nytåret overvejede jeg titlen "Er vi et individ eller en organisme", og mit oplæg får jo så næsten en historisk dimension: Det at bruge organiske prædikativer om samfundet er jo en del af den europæiske politiske historie. Eksempelvis Hume - fra 1700-tallet - har den vane. Jeg kan ikke lige give et eksempel, men helt typisk drejer det sig om at et land er en krop, og så fremdeles.

Jeg ved ikke om den tradition også kendes udenfor den vesteuropæiske kulturkreds. Og, jeg ved heller ikke om det majestætiske 3dje person ental (Vi) skal forståes på den inklusive måde. Pudsig tanke.

Mit oplæg kommer apropos et indlæg fra 'Ateist eller agnostiker', hvor Aros skriver at mennesket/vi ideelt gudeligt burde være supermænd. Det må skyldes manglende tegneserie-læsning at Aros har overset supermand ikke kun er fysisk stærk mm. men også besidder et superintellekt og en gylden etik. Men det er nu ikke min pointe.

Pointen er at når vi forstår mennesket som en organisme, så er vi jo netop supermænd - eller rettere supermand.

De skriftreligioner jeg har hørt om giver nogle etiske bud der skal eller bør fremme hvordan vi omgåes andre mennesker. Det er også overfladisk at summere religioner på den måde, men alligevel, jeg synes det er lidt på den måde at religioner beskæftiger sig med mennesket som individ.

Er der nogen som har nogen gode perspektiver på det synspunkt at mennesket er en organisme?
Aros
Forum-indlæg: 504
Område: Århus
Dato: 6/1 2017 19:30

Hej Steen E, har ikke rigtig en holdning til dit indlæg generelt. Ikke fordi dit indlæg fejler noget, men det bare ikke et filosofisk spørgsmål der interesserer mig specielt. Det kan også være at jeg bare ikke er klog nok til at forstå det, det ved jeg ikke. Forsøgte engang at læse Hume, men synes det var for tungt læsestof, uinteressant og at jeg ikke rigtigt forstod det. Men ville lige kommentere omkring den del hvor jeg bliver nævnt angående Ateist eller agnostiker debattten.

Jeg argumenterede ikke for at mennesket/vi ideelt gudeligt burde være supermænd. Jeg accepterer virkeligheden som den er og at vi IKKE er perfekte supermænd. Mit argument gik blot på at havde der været en skabergud(hvilket jeg mener der ikke er), så er det underligt at vi ikke er skabt mere perfekte. Jeg er enig med dig i at supermand også er ret intelligent, og har en god etik sammenlignet med andre superhelte i det han prøver at undgå vold og skade så vidt det er muligt. Jeg mener bestemt at have været igennem en del tegneserier og tegnefilm op igennem 80´erne :-) , men er dog ikke nogen ekspert
Zhcoop
Forum-indlæg: 398
Opskrifter: 8
Område: KBH
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 6/1 2017 20:28

Tjah, jeg tror på noget fælles bevidsthed af en eller anden art, men har ingen beviser for det :P
Steen E
Forum-indlæg: 5
Opskrifter: 2
Område: Midtjylland
Dato: 6/1 2017 20:42

Det her med at bevise ting er nu ikke så ligetil. Den fælles bevidsthed, eller hvad man nu skal kalde det, er jeg helt med på. Men hvad er et bevis? Hvordan kan man bevise et æble falder ned fra et træ? Eller med andre ord, hvordan beviser man et fænomen?
Newton beviste (efter sigende) tyngdekraften, ved hjælp af observation, og så lige en hel masse matematik. Derved blev tyngdekraften til et fænomen, en håndgribelighed. Newton opfandt tyngdekraften.

Hvordan opfinder vi den fælles bevidsthed?
Steen E
Forum-indlæg: 5
Opskrifter: 2
Område: Midtjylland
Dato: 6/1 2017 21:53

Nåja, unfair spørgsmål. Egentlig startede jeg heller ikke tråden kun pga. Aros' indlæg. Jeg har netop for et par dage siden spekuleret noget over nogle historiske fænomener, ex. skrift og skriftlig historie. På en geologisk tidsskala, og vel også i en evolutionær tidsskala, dukker skriften relativt samtidig op, i Mesopotamien og Asien. Der er kun henved 1000 år mellem de to oprindelser, eller noget i den størrelsesorden.
Endnu mere specielt forekommer de ældste historiske beretninger, fra Mesopotamien og Asien, næsten samtidig, i løbet af det første årtusind før vor tidsregning.
Det er meget firkantet genfortalt, og jeg er heller ikke rigtig nået nogen vegne med de her tanker.

Een indfaldsvinkel er at gå i dybden med kognition. Det er ikke noget jeg har nogen som helst akademisk indsigt i. Sådan mestendels forstår jeg ved kognition noget som også er verbaliseret. Men ideen er så at historiske (menneskeskabte) fænomenalismer kan være opstået som en følge af 'ikke-verbaliseret kognition', og så at sige uden rationelt grundlag. Ja, det var det.

For at opfinde den fælles bevidshed (igen, for dybdepsykologien går jo også de veje) bliver det også interessant at sætte nogle ord på hvad den bevidsthed så går rundt og foretager sig, og det fører jo netop til forestillingsbilledet om mennesket som organisme - historiens fokus, eller kernepunkt, er fællesskabet, ikke individet.
KeepTexasBeautiful
Forum-indlæg: 1563
Område: KBH
Dato: 7/1 2017 00:43

Nedenstående kan måske ved første øjekast virke en kende kaotisk, men jeg forholder mig til Steen E's synspunkter i den rækkefølge som de er fremsat her i tråden. Det blev for klodset at citere det hele løbende.

Mennesket er en individuel levende organisme, hvilket er en biologisk definition. Denne organisme kan betegnes som et individ såfremt den betragtes i isolation, enten i forhold til den generelle population eller blot en mindre undergruppe af denne. En differentiering der oftest sker på basis af et eller flere særpræg, hvilke både kan være af biologisk eller kulturel afart.

At tale om menneskeheden overordnet som en organisme mener jeg kun er brugbart i abstrakte og overførte sammenhænge. Mange historiske tilfælde af sådanne beskrivelser betragter jeg primært som en konsekvens af metaforisk sprogbrug, hvor kendte veldefinerede termer anvendes til at beskrive større komplekse sammenhænge hvor enten det brugte sprog eller den tilgængelige viden kommer til kort.

Uafhængigt af dette er det indiskutabelt at vi, efter de gældende sproglige definitioner, er individuelle organismer. Denne terminologi er naturligvis baseret på videnskab og erfaringer gjort i det begrænsede rum den menneskelige bevidsthed nu engang er. Skulle der fremkomme evidens for at vi er forbundet i en endnu ukendt konstellation, så vil dette efter min mening næppe opløse de nuværende konstruktioner, men i stedet tilføje ekstra lag til vores forståelse og begrebsdannelse.
I mangel af bedre kan opdagelsen af atomets kvarker her illustrere min pointe; revisionen af vores forståelse af atomets kernepartikler var helt uden betydning for kemiske sammenhænge, hvilke er dikteret af interaktion mellem elektroner. På samme måde mener jeg at en potentiel højere kobling af individuelle organismer vil være på et andet niveau.

Men igen; omend vi mennesker vekselvirker og i fællesskab (af og til) lykkedes med at skabe noget der er større end vi er i isolation, mener jeg ikke at der er meget der taler for at denne vekselvirkning er af en type som kan reduceres til en håndgribelig kontekst a la celler i et organ eller en organisme.

Jeg forstår ikke den slutning du drager om at menneskeheden som organisme per definition er "supermand". Jeg har ikke læst det omtalte indlæg af Aros i den anden tråd.

Ligeledes forstår jeg ikke hvordan religiøse imperativer biddrager til denne debat.

Hvordan man beviser ting og etablerer fænomener og sammenhænge er beskrevet i den (natur)videnskabelige metode. At denne fremgangsmåde virker demonstreres hver gang teori og udfald i virkeligheden stemmer overens, hvilket er en fast bestanddel af dagligdagen for alle mennesker der er heldige nok til at bo i et, mere eller mindre, udviklet samfund.
Her bør det i øvrigt tilføjes at Newton "kun" beregnede en uhyre god approksimation, der er funktionel i de fleste sammenhænge. At en teori producerer testbar og korrekt (igen; i de fleste sammenhænge) data, er ikke ensbetydende med endegyldig sandhed og siger desuden intet om kausalitet.

Så længe at postulatet om en organisme bestående af hele den menneskelige population ikke kan underbygges af konkrete forbindelser og/eller interaktioner er der ikke belæg for at betragte os alle som brikker i en større emergent struktur.

Jeg forstår heller ikke helt hvorfor skriftsprogets oprindelse inddrages. På en geologisk tidsskala er alt fra Homo sapiens sapiens' oprindelse til opsendelsen af Hubble teleskopet jo praktisk talt samtidige hændelser.
Jeg kender ikke meget til de hændelsesforløb du nævner i denne forbindelse, men tages disse for gode varer ser jeg mange logiske og lavpraktiske forklaringer (for eksempel udveksling af viden, samfund imellem) der er mere oplagte end fælles bevidsthed, hvis dette var dit ræsonnement.

Jeg ser ikke nogen sammenhæng mellem kognition, verbalisering og rationalitet. Udover at de to sidstnævnte forudsætter førstnævnte.

Inden at man forsøger sig med at beskrive en eventuel fælles bevidsthed bør man under alle omstændigheder få et bedre indblik i den individuelle ditto :) Dette er et spørgsmål jeg mener ligger dybt i alle mennesker og som er grundlæggende for hele den menneskelige opfattelse af det univers vi er en del af. På trods af dette er der ikke skyggen af videnskabeligt konsensus på dette område, hvilket nok alluderer til emnets komplekse og flygtige natur.

Til slut vil jeg blot tilføje at selv menneskets status som superorganisme (en betegnelse der blandt andet anvendes om myrer) er tvivlsom.
Steen E
Forum-indlæg: 5
Opskrifter: 2
Område: Midtjylland
Dato: 7/1 2017 12:23

• Jeg vil gerne tage din term eller parafrase 'superorganisme' til mig. Det er rigtigt nok tvetydigt når jeg bare ovenfor har skrevet organisme. Som du nævner kendes ideen også fra det naturvidenskabelige felt. Jeg har taget "også" med fordi den europæiske politiske tradition har anvendt biologiske prædikativer om samfundet. Du har helt ret i at den europæiske politiske traditions biologiske prædikativer må beskrives som metaforer. Ellers ville Hume jo blive til en shaman. Fra det naturvidenskabelige felt nævner du så myrernes samfund


• Efter at have læst dit indlæg (KeepTexasBeautiful) må jeg også bekræfte din afvisning af mennesket som en super-organisme, fra et naturvidenskabeligt perspektiv.
Det er dog ikke irrelevant at den demonstrative viden (altså 'videnskab') har en udpræget autoritativ rolle i samfundet. Mit eksempel med tyngdekraften forsøger netop at pointere dette. Her skriver jeg at Newton opfandt tyngdekraften, og det gør jeg fordi Newton muliggjorde tyngdekraften som et objekt for kognition. Helt eksakt, ved navngivning: "Tyngdekraft". Dermed søger jeg ikke at påstå jorden først startede med at snurre rundt om solen i 1600-tallet. Tyngdekraft er ikke en metafor, men fænomenet tyngdekraft er det kun relativt få forundt, selv i et oplyst samfund, at virkelig kunne bevise. Beviset må være omstændeligt og omfattende, mens resumeet af bevisholdningen er mere overkommelig og mere udbredt. Det er heller ikke irrelevant.


• Min indfaldsvinkel til forståelsen af mennesket som en superorganisme er historiefortællingen. Sekunder efter at have afsluttet mit sidste indlæg kom jeg selv til at studse over det med at påstå de historiske beretninger stammer fra det første årtusind. Som nævnt er det meget firkantet, men derudover er der jo en tidligere tradition, fra det 2. årtusind, dvs. dels den mesopotamiske urfortælling 'enuma elis' og dels de vediske skrifter. Det er rimeligt at antage en logisk eller lavpraktisk forklaring på deres samtidighed. Sammenstillingen mellem asiatisk - dvs kinesisk - og mesopotamisk - dvs jødisk - historiefortælling, der begge oprinder omkring det 8. århundrede før vor tidsregning, falder derfor til jorden med et lille brag.
Meen, en ting er at se rimeligheden i de logiske relationer - mellem 'enuma elis' og de vediske skrifter (?); mellem 'enuma elis' og de jødiske beretninger (geografi) - noget andet er at kunne udpensle og genfortælle. Genfortællingen forudsætter en terminologi, selvfølgeligvis, og det er i det aspekt jeg ser en mening i at ofre noget mere tid på forståelsen af det menneskelige fællesskab, og altså helt konkret de ord og vendinger som vi kan forlige os med som beskrivende og karakteriserende det menneskelige fællesskab.

• De religiøse imperativer kender jeg ikke så meget til - det er din omformulering af mit indtryk af skriftreligionernes etiske fokus. Det er også, dermed, mit indtryk at det ikke umiddelbart bidrager med så meget. Det er ikke trosfællesskabet, der ihvertfald kendes fra kristen og muslimsk religiøsitet, jeg efterlyser som terminologi.

• Jeg har tænkt på kognition som et nøgleord, men kommer måske til kort for en korrekt beskrivelse. Kognition er for mig at se forudsat verbalisering, til forskel fra perception der er sanselig. Eksistentialisme må forståes som et idesæt fokuseret på kognition, og dermed også verbalisering, omend det så kun er introvert. Rationalitet kan for mig at se kun foregå semantisk, axiomatisk forudsat verbalisering. "Æstetisk rationalitet" eller "instinktiv rationalitet" er eksempler på en radbrækket semantik.
Et andet nøgleord kunne være kontrol. Nogle historiske koncepter, såsom konge og stat, implikerer kontrol, mens andre historiske koncepter, såsom kapitalisme og feudalisme, implikerer .. en slags bedrevidende beskrivelse - der måske kun kan forekomme retrospektivt. Har mennesket kontrol over fællesskabet? Og, hvad skal man forstå ved fællesskabet?

• Ret beset er det ikke min mening at lancere en historieforståelse baseret på ideen om mennesket som superorganisme. Det var supermands forestillingen hos Aros der fik mig til at tænke i de baner, for mennesket kan jo idag overgå om ikke absolut så generelt alle de dyrearters fremtrædende karakteristika. Bare ikke som individer.
Helt privat kan jeg tilføje at samhørighed forekommer at være et givtigt ord.
Aros
Forum-indlæg: 504
Område: Århus
Dato: 7/1 2017 15:51

Tydeligvis er det enkelte menneske et selvstændigt individ, fri til at handle uafhængig af andre. Det ændrer ikke på at vi naturligvis har en fælles afhængighed. Bare denne computer som jeg skriver på nu, ville jeg aldrig selv kunne have opfundet. Jeg har ingen anelse om hvordan den virker og er også ligeglad. Men jeg drager alligevel fordel af dette andet individs opfindelse, som opfandt computeren. At vi har brug for at samarbejde, og bidrage til hinandens liv på den ene eller anden måde, gør os ikke til en enkelt organisme.

Og så skal jeg igen nævne at jeg IKKE sagde at mennesket burde være en supermand. Jeg skrev blot at ud fra en hypotese om at hvis vi skulle være skabt af en skaber gud, så burde vi have været mere perfekte. Sagt på en anden måde - hvis der findes en gud, så har han ikke gjort et særligt godt job, for jeg er et simpelt menneske, og jeg har ingen problemer med at kunne tænke mig til massive forbedringer af mennesket, både fysisk og psykisk, i hvordan er vi er indrettet. I den anden debat nævner jeg heller ikke noget om fælles organisme eller fælles bevidsthed, og jeg er 100% ubetinget Individualist. Tror på frivilligt fælles samarbejde til alle parters fordel, men at vi alle er uafhængige enkelt individer.

KeepTexasBeautiful, det i den anden debat handler om noget helt andet, der er ingen sammenhæng. Jeg skriver også kun dette indlæg, fordi jeg bliver nævnt flere gange og talt om som om jeg ikke er til stede her i tråden, på tros af at jeg giver mit svar i 2 indlæg i tråden. Og jeg brugte ikke ordet supermand som et eksempel på hvor stærke vi ville være hvis vi smeltede sammen til en enhed, og opløste det enkelte individ og blev til en organisme, det er en total fordrejning af mine ord og hvad den anden debat handlede om.
Aros
Forum-indlæg: 504
Område: Århus
Dato: 7/1 2017 15:56

Det jeg skrev i den anden debat, var et svar til trådstarter og Serenity. Her er hvad jeg faktisk skrev:

Mennesket er på ingen måder en imponerende skabning, med undtagelse af vores høje intelligens. Så er vi dårlig tilpasset vores miljø. Vi fryser nemt, fordi vi ingen pels har, dem af os der tilhører den hvide menneske race bliver nemt forbrændt af solen. Samtidig med at vi ironisk nok heller ikke engang er særligt godt indrettet til et koldt klima. Neandertalerne var det efter sigende, da de havde mere krophår og var kraftigere bygget, samt havde en kropstemperatur der var højere. Vi har et dårligt immunforsvar i forhold til rotten. Vi kan ikke gro nye lemmer hvis vi mister f.eks vores arm. Mange dyr er stærkere end os, ser bedre end os, lugter bedre end os, er mere smidige end os, kan løbe hurtigere end os. Har evnen til at flyve, kan trække vejret under vand osv. Hvis vi var skabt af en gud, er det underligt at vi ikke er langt mere perfekte på alle områder, og at næsten alt er blevet evolutionært ofret for at udvikle vores høje intelligens. Og mon ikke en perfekt skaber gud ville kunne have gjort os perfekt både fysisk OG psykisk. Hvorfor skal det ene ofres for det andet? Hvis vi var skabt af en skaber gud, burde vi alle have en fysisk krop der var overlegend supermands, og en hjerne og sind der var en kombination af Darwin og Buddha. For mig virker det meget tydeligt at vi er alene uden nogen farmand i himlen til at passe på os. Folk er selvfølgelig velkommen til at være uenige med mig, så længe de ikke går dræb de vantro vejen med deres religion og tro.

Forskellen på en ateist og en agnostiker, er at en ateist ikke tror på gud, hvor en agnostikers udgangspunkt i forhold til om der findes en gud er "det ved jeg ikke". Jeg meldte mig selv ud af folkekirken da jeg var 26, og har betegnet mig som ateist siden jeg var 10 tror jeg. Måske før. Men det var nok først da jeg var omkring 12-13 at jeg lærte at det jeg var hed ateist. Som helt lille troede jeg på gud. I dag betegner jeg mig selv som ateistisk buddhist, selvom jeg ikke tror på reincarnation/genfødsel. Synes i dag at problemet med ordet Ateist er at det er et ord der kun fortæller hvad man IKKE er, og IKKE tror på. Det siger mig ligeså lidt om personen som hvis man havde et særligt ord for folk der IKKE spiller skak. Så selvom jeg ikke tror på gud, er der mange ord jeg ville bruge om mig selv før ateist og som jeg synes beskriver og fortæller mere om mig end ordet ateist. Det er også mere positivt at tænke i hvad man står for, i stedet for hvad man er imod eller hvad man ikke tror på.
Steen E
Forum-indlæg: 5
Opskrifter: 2
Område: Midtjylland
Dato: 13/1 2017 21:10

Det er aldrig let at blive misforstået.

Termen super-organisme er (formentlig, og her kun jvf KeepTexasBeautiful) et naturvidenskabeligt koncept, og benyttes - vistnok - ikke om mennesket. Menneskets mangeartede fællesskaber falder ikke ind under hvad denne term omfatter. Det er mit indtryk (streg under indtryk), men det er også hvad både KeepTexasBeautiful og Aros giver til kende i deres indlæg.
På den måde er den her tråds oplæg også lidt tåbelig.

Det ofte omtalte indlæg fra Aros, der er citeret ovenfor og stammer fra en anden kontekst, blev shanghaj'et af mig, og ikke uden efterfølgende dønninger. Noget lignende kan man sige at betegnelsen organisme også er blevet shanghaj'et, og dislokaliseret fra sit rette domæne, dvs. dislokaliseret fra en naturvidenskabelig debat. Alt andet lige, for bare fordi jeg ikke kender til nogen perspektivering af ideen om mennesket som super-organisme, formuleret i en naturvidenskabelig sammenhæng, så kan det jo godt være der har været sådanne studier.

Jeg har tænkt videre over perspektiveringen til spørgsmålet om mennesket er en super-organisme eller ej:

• 1. Der er ikke noget perspektiv. Eller rettere, trådens oplæg må besvares med et entydigt udsagn: Mennesket er et individ.

• 2. Der er et naturvidenskabeligt perspektiv.
Menneskets formåen er i denne sammenhæng principielt korporeal. Menneskets formåen er ikke kun fysiologisk. En fysiologisk bestemmelse af mennesket kan - mig bekendt og indtil videre - kun føre hen til en opfattelse af mennesket som individ.
Som eksempel på menneskets korporeale formåen: Det med at flytte sig fra et sted til et andet. Her kan mennesket blandt andet flyve over skyerne og dykke til havets bund. Et andet meget omfattende tema er sansning, men her synes jeg at miste overblikket. Helt sparsomt må nævnes at se varmeudstråling, at bestemme lokation ud fra jordens magnetiske felt, at lytte sig til, og se, hvad der foregår langt væk.

Formåenhederne opnåes gennem redskabsbrug, eller hvad man nu skal sige. Dvs., hjælpemidler der er produceret med materialer der eksisterer udenfor menneskets fysiologi, og som ikke kan siges at være, eller at have været fysiologiske elementer i det der pt. regnes for menneskets fysiologi.
Men der er også en slags formåenhed der bryder denne regel: Menneskets evne til at heles, til at regenerere sig selv (fysiologisk) og endda transformere sig selv. I visse tilfælde beror denne fysiologiske mulighed også på hjælpemidler. Forstår man helings- eller transformations-processen som et forløb lignende translokation, hvor individet flytter sig i en tid-rum situation, så er det også klart at hjælpemidlerne er lige så meget part af forløbet som ved de ekstraordinære sanseoplevelser og translokative evner.

Selvom det nu bliver lidt ligesom at få et æsel til at flytte sig, så vil jeg gerne gribe til forestillingen om menneskets formåen vis-a-vis andre dyrearter. Noget af menneskets ekstra-ordinaritet kan forståes som en efterligning. Trækfuglenes stedsans, kattedyrenes mørkesyn, ørnens himmelflugt, sælens dyk mm. Men der er også mangt og meget der unddrager sig denne sammenstilling. Menneskets evne til at rejse i rummet kan jo rimeligvis ikke siges at eftergøre bjørnedyret (Tardigrade). Ligeledes med hukommelse og kommunikation. Selvom jeg ikke er klar over hvordan det står til med ekstremerne, eller bare forekomsten af disse handlinger blandt dyr, så er det trivielt forstået uden sammenligning når mennesket anvender sin nyligt vundne arkiverings-evne og ligeså nyligt vundne kommunikative evner, via den digitale teknologi. Hvorvidt det her er forsvarligt at sammenstille med myrer og bier ved jeg ikke, men associationen er der godtnok.

På baggrund af denne skitseagtige opremsning må det stå klart at den korporeale opfattelse af mennesket som defineret ud fra fysiologi, kommer til kort. Paradigmatisk formuleret, så er menneskets formåen ikke begrænset af individets fysiologi. Det er ikke det samme som at hævde mennesket er en super-organisme, men det er til gengæld en relativering, eller tvivlssætning af det udsagn at mennesket er et individ. Det der endnu slet ikke er nævnt, men måske alligevel allerede underforstået, er at de hjælpemidler der anvendes ikke kan produceres af et individ. Det er både et fundamentalt og korporealt udsagn, og ikke kun noget der skyldes at lejligheden ikke lige er til det, eller noget i den retning. Det kan bare ikke lade sig gøre.

Det naturvidenskabelige arts-koncept, som det eksempelvis forståes i formuleringen "mennesket er en dyreart", belyser vel i nogen grad bedre problematikken. Ændres oplægget til i stedet at hedde "Er mennesket en art eller et individ" ser det også ud til at vise oplægget er noget vildledende. Det aspekt er KeepTexasBeautiful netop inde på. Naturvidenskabeligt beskrevet er menneskeheden en art og mennesket et individ. Det er kun sprogets snurrighed der gør det muligt, per konsensus, at skrive mennesket er en art, og umuligt at skrive menneskeheden er et individ.

Uden den helt store sikkerhed vil jeg alligevel påstå menneskets ekstraordinære formåenheder ejheller kan omfattes af det naturvidenskabelige arts-koncept, idet arts-bestemmelsen, såvidt jeg har forstået, netop er baseret på fysiologi.

• 3. Der er et dramaturgisk perspektiv.
Sat overfor naturvidenskab synes det perspektiv at blegne lidt. Men trods alt er der mange momenter i hverdagen der er dramaturgisk bestemt og ikke mindst dramaturgisk genfortalt. Der kan skrives en lang apologia om dramaturgiens fortrin, i skyggen af den naturvidenskabelige forestillingsverden.

I dette perspektiv er forventningen vendt på hovedet, og ideen om at mennesket er et individ giver fremfor alt kun mening når der tilføjes at mennesket er et individ blandt andre individer. I den forstand er det også et eksistentielt perspektiv. Det er det perspektiv jeg bedst kan forlige mig med, og det er også den perspektivering jeg har været inde på i mine forrige indlæg.

Igennem historien findes mange forskelligartede betegnelser for, og ideer om det moment hvor mennesket agerer i en mellemmenneskelig situation. Der er mestendels nogle traditionsbestemte og hævdvundne betegnelser, der (tentativt, som det hedder sig) kan relateres til kontrol-betegnelser, evt. formal-betegnelser. Det er ikke kun generelt orienterede betegnelser, såsom kultur, stat og institution - halv-objektive kan man kalde dem - men også konkrete (eller partikulære) betegnelser, såsom Danmark og folkeskole.

Jeg er kommet til at overveje en dichotomi. Hvor der på den ene side er sådanne traditionelle begreber, så er der også andre, mere vurderingsagtige betegnelser. Disse betegnelser er videnskabelige, eller ihvertfald akademiske, og de kan også beskrives som teoretiske konstruktioner, opstået på historikerens skrivebord. Denne ide om forskellige betegnelser kommer faktisk fra Bloch's bog om feudalisme, men om det er holdbart at ligefrem postulere en dichotomi ved jeg ikke. Endelig hører det også med til historien at sproglige konstruktioner indvirker på den menneskelige praksis. Derved opstår en dialektisk proces, og blandt andet af den grund er det ikke så ligetil at erklære den ene type betegnelser mere rigtig end den anden.

Her er det nok direkte upassende at holde fast ved betegnelsen organisme, eller super-organisme, som et alternativt udtryk for hvad mennesket eksistentielt er. Det er afgjort kun som association, og ikke som terminologi, at det kan lade sig gøre.
LailaT
Forum-indlæg: 8
Opskrifter: 3
Område: KBH
Dato: 16/1 2017 00:49 | Indlæg redigeret den: 17/1 2017 00:52

vericon
Forum-indlæg: 631
Opskrifter: 1
Område: Sydjylland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 16/1 2017 21:02

Hej Laila
Dit indlæg holder stabilt filosofien om at "Fattet i korthed fremmer forståelsen" -

Dine øvrige overvejelser harmonerer med Kurt Vonnegut's beskrivelse af det kronosynklastiske infundibulum.

Dette kan, sammen med beskrivelsen af Den Absolut Ligeglade Guds Kirke, nærlæses i bøgerne Slaughtehouse 5 og The Sirens of Titan -

De er oversat til dansk - men originalerne fremmer forståelsen -


Alt godt
HJ
LailaT
Forum-indlæg: 8
Opskrifter: 3
Område: KBH
Dato: 16/1 2017 22:15 | Indlæg redigeret den: 17/1 2017 00:52