Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Småt-spisende barn - Vi har brug for hjælp!

 

Grønne Børn

Jakedi
Forum-indlæg: 5
Område: KBH
Dato: 23/3 2012 14:05

Jeg har det problem, at min søn er meget småt-spisende, og ikke tager nok på i vægt. Han er nu 11½ måned, og det med spisningen / vægten har været et issue lige fra starten af. Jeg har hele tiden været fortrøstningsfuld og tænkt at det nok skulle løse sig, men nu synes jeg at tingene er ved at gå i hårknude, og jeg sidder med tårer i øjnene af modløshed mens jeg skriver dette.

Han vejede 3600 da han blev født, og jeg fuldammede helt i starten. Men da han 3½ uge gammel stadig ikke var kommet op på sin fødselsvægt, selvom han lå ved brystet konstant, synes sundhedsplejersken ikke at det var forsvarligt længere. Så der begyndte vi at give ham supplerende modermælkserstatning på flaske. I starten nægtede han flasken, men efterhånden lykkedes det os at få noget erstatning i ham fra flasken. Han aldrig blev super glad for flaske, og det var ofte en kamp. Jeg fortsatte med at amme, og han ville altid gerne spise fra brystet. Jeg stoppede først med at amme, da han var 10 måneder, så han har fuldstændig været ½-flaske / ½-amme-barn.

Det med at få mad i ham fortsatte med at være en udfordring, da han begyndte at få ske-mad. I nogle perioder smagte han på alt, hvad vi præsenterede ham for, men senere hen ville han udelukkende have pulver-grød fra Beauvais. Så det overgav vi os til, da vi ikke kunne få andet i ham.

I dag lever han stadig af Beauvais-grød (11½ måned gammel) + hvad vi ellers kan få i ham (rugbrød med posteg og smøreost og så hvad vi ellers lige spiser til aftensmad). Vi holder fast i grøden fordi vi på den måde bedre kan sikre at han får nogle kalorier indenbords. Når han spiser alle mulige andre ting, ryger der meget lidt ind i munden. Det meste ryger på gulvet eller bliver studeret med hænderne uden at komme op til munden. Vi er begge vegetarer og vores søn får ikke kød derhjemme. Men kort tid inden hans skulle starte i vuggestue (20. feb.) besluttede vi os for at han i vuggestuen bare måtte spise, hvad han havde lyst til, for at undgå at gøre endnu mere et issue ud af det med maden qua hans situation. Det er en beslutning som vi ønsker at holde fast i, selvom det nok kan være svært at forstå for andre vegetar-forældre herinde, der aldrig ville kunne leve med at jeres barn fik kød. Han kan godt lide at gå i vuggestue, men mad-situationen er den samme som derhjemme; han spiser, men det er meget meget små mængder, der ryger ned.

Det går stadig meget langsomt med vægten, og vi er blevet fulgt hele vejen. Først af sundhedsplejersken, dernæst på Rigshospitalet. På Rigshospitalet sendte de os til en diætist, men det var ikke til meget nytte. Udover alt det som vi godt vidste i forvejen, var det eneste hun ellers kunne fortælle os, at hun synes det var en rigtig dårlig idé, at Jamie ikke fik kød derhjemme, når han nu er undervægtig. Hun mente, at der ikke var så mange andre måder at få mange kalorier i ham. Så det kunne vi ikke bruge til så meget.

Jeg er efterhånden ligeglad med om min søn spiser kød eller ej, men jeg mener ikke, at det er dér problemet ligger. Vi kunne godt begynde at præsentere ham for en masse kød, men problemet ligger i, at han ikke har en særlig stor interesse for mad. Han spiser et par skefulde, og så mister han interessen. Vi kender og følger alle de gængse råd til småt-spisende børn; giver ekstra fedtstof i maden (olie, smør, fløde og ekstra erstatning), kun frugt og grønt i meget små mængder, ro og rutiner omkring maden, ingen tvang osv. osv. Men lige lidt hjælper det.

Status er nu, at han den sidste halvanden måned ikke har taget på i vægt, og heller ikke er vokset i længden! Han vejer 8,3 kg. Og jeg er for første gang begyndt at blive alvorlig bekymret. Jeg har råbt om hjælp på Rigshospitalet, og vi bliver nu sendt videre til et andet børneambulatorie. Der skal vi ind i starten af april, men jeg er holdt op med at tro, at det vil gøre en forskel. Min fornemmelse er, at de gerne vil hjælpe, med ikke ved hvad de skal gøre – hvilket jeg synes er lidt underligt, for vi er vel ikke de første forældre i verdenshistorien med et småt-spisende barn.

Vores søn er en glad og aktiv dreng, der altid har sovet godt om natten. Rent motorisk er han langt fremme – har hele tiden været meget foran sin alder mht. at kravle, rejse sig, gå osv.

Jeg behøver ikke at sige, at jeg er desperat, for det lyser med garanti ud af min mail. Gode råd vil blive taget i mod med kyshånd. Og til dem der vil spørge efter en plan for hvad han spiser på en dag, så kommer den her: nogle skefulde Beauvais-grød til morgenmad (nogle gange en hel portion, men det er sjældent), et par krummer rugbrød med posteg (nogle gange et helt halvt stykke, men det er sjældent), nogle skefulde grød til eftermiddag og meget få bidder af mors og fars mad til aften.

Jeg håber, der er nogle der vil svare min tråd. Måske har nogle af Jer stået i samme situation. Tak fordi du læste med så langt.

J
Herbi
Forum-indlæg: 293
Område: KBH
Dato: 23/3 2012 15:06

Har i overvejet om det kan være noget helt andet end mad der er det reelle problem, og at småtspisningen kan være et symptom?

Det lyder måske spøjst, men der findes "terapi" til baby og små børn, hvor man kan finde frem til om barnet forsøger at fortælle noget det endnu ikke kan udtrykke, og hvor forældre kan få redskaber til at hjælpe barnet.

Det kan i hvert fald ikke skade at prøve :)
tingle
Forum-indlæg: 91
Område: KBH
Dato: 23/3 2012 16:29 | Indlæg redigeret den: 23/3 2012 17:06

Har selv været ude for det samme.Min søn vejede dog for lidt ved fødslen. Hvis han er tjekket for om det skyldes sygdom,som han vel er når været på RH, kan man jo slappe lidt af. Det gode er at når han kan tale og er op mod 2 år,går det hele meget nemmere,og han spiser så nok på en mere målrettet måde.
Hvad drikker han. Jeg tænkte om han drak sig mæt i mælk , eller søde drikke og så ikke gad spise.
Jeg var også vegetar dengang ,og tænkte på samme måde, at han bare fik det samme som de andre i vuggestuen,
også selvom det var kød.Den beslutning er jeg stadig glad for,det gjorde en del ting nemmere.
Men hjemme fik han ikke kød.
Jeg tror det måske hjælper hvis i går hos et ambulatorie der har tid til at følge ham , eller en praktiserende børnelæge. Jeg har selv været hos RH diætist,medmindre de har flere,og det er bestemt ikke noget geni.
Børn vokser i ryk. Håber den næste md er der hvor han vokser lidt. Det lyder som han er meget fysisk aktiv,Det var min søn dengang og det er han nu.
Han er nu voksen og stadig meget slank og småtspisende.
Vi er jo forskellige. Måske skal du bare være glad,han ikke er syg.
Jeg fandt ud af at min søn ville spise bananer og flødeost,det er jo god næring og også med lidt kalorier.
Når jeg tænker tilbage om jeg kunne gøre noget anderledes,tror jeg,selv om det måske lyder mærkeligt,at jeg kunne gøre noget for at undgå han skulle bruge så mange kalorier. Han var også hurtigt udviklet og havde altid fuld fart på. Dagen i en vuggestue er jo hård,der er vild aktivitet.Når han er hjemme ville jeg pleje de mere rolige ikke så fysiske udfoldelser. Og han er jo en slags "vinterbarn".Der er jo koldt i Dk.Perioden fra 6 mdr til nu har jo været kold,og man bruger mange kalorier når er ude på at varme sig op. Så man kan da håbe det hjælper lidt at det bliver varmere nu.
Ildflue
Forum-indlæg: 252
Område: KBH
Dato: 24/3 2012 09:43

Hej igen.

Jeg vil stadig gerne hjælpe. Jeg har svaret i den anden tråd for du stykke tid siden.

Jeg kan se at han ikke får MM/MME længere? Hvad er grunden til dét?

Man anbefaler jo at amme så længe som overhovedet muligt og fuldt ud i mindst 6 mdr. Men det betyder jo ikke at man skal stoppe når de begynder at få mad. Man skal blive ved indtil de kan spise nok fast mad til at de kan nøjes med det.

Jeg synes det lyder som om, at hans madindtag er på noget jeg vil kalde undersøgelsesniveau. Han er ikke klar til at undvære mælken.

Hvad har diætist og SHP sagt om dette?

Jeg synes det er sært hvis de ikke har taget det op...
Soy El Jefe
Forum-indlæg: 18
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 24/3 2012 14:32

http://www.childrenandbabiesnoteating.com/

Hvad med denne side?
Jakedi
Forum-indlæg: 5
Område: KBH
Dato: 25/3 2012 19:57

Tak for jeres svar.

Ildflue; han får stadig MME. Hans grød bliver lavet af 100 ml MME. Det bliver han tilbudt 3 gange om dagen. Hvor meget han spiser af det, kan så variere. I dag har været én rigtig god dag. Der har han næsten spist op af alle 3 gange grød, så der har han så fået næsten 300 ml MME. Men det er altså på en rigtig god dag. Normalt får han mindre. At drikke får han sødmælk. Flasken nægter han.

Som sagt kunne jeg ikke fuldamme, da han blev ved med at tabe sig de første 3½ uge efter fødslen selvom jeg ammede nærmest non-stop 24 timer i døgnet for at forsøge at få mælkeproduktionen op. Jeg havde simpelt hen ikke mælk nok. Men jeg fortsatte med at amme ham i 10 måneder. Han fik bare supplerende MME sideløbende.

Ildflue
Forum-indlæg: 252
Område: KBH
Dato: 26/3 2012 15:25

Jeg tror problemet blandt andet ligger i, at har ikke bliver ammet/får flaske. Det er godt at du blander mælk i grøden, men han har brug for de store tåre mælk endnu. Det er ærgeligt at du er stoppet med at amme, for selv om du ikke kunne mætte ham 100% da han ikke fik noget ved siden af, ville det nok kunne række fint nu, hvor han også får andet. Især når han ikke vil have flaske, ville det have været godt at have dén mulighed.

Jeg er stadig spændt på at høre hvad sundhedsplejeske og diætist har sagt mht mælk/amning.
Karat
Forum-indlæg: 670
Opskrifter: 9
Område: Sydjylland
Dato: 26/3 2012 17:39

Jeg er selv velsignet med et storspisende barn - men i Serbien, hvor jeg stammer fra (halvt dansk/halvt serbisk) kurerer man småtspisende børn ved at lade dem sidde hos de voksne (far, mor, bedsteforældre osv) og blive nusset under måltidet. Så sidder de voksne og hyggesnakker med barnet på skødet (og inddrager barnet i forhold til alder), mens de spiser i ro og mag, og mader barnet med mad fra egen tallerken.

Da jeg var barn havde jeg - på den danske side af familien - en kusine der led af anoreksi, og hun kom med til familien i Serbien, hvor hun blev kureret på denne måde (primært af min mormor).

Jeg ved godt, at det må være svært, men forsøg at fokusere på måltidet som noget hyggeligt. Børn er små antenner og kan mærke den anspændthed I må have (for man vil jo sit barn det så godt, og bare det nu vil spise). Måske er han særligt følsom og har svært ved at holde fokus på maden. Og måske kan det så hjælpe, hvis I forsøger at flytte fokus fra om og hvad han spiser, og i stedet sætter fokus på, at nu skal vi lige sidde og hygge os lidt sammen, og forresten spiser vi lige lidt imens. Fysisk kontakt (op på skødet med ham), kram, dik og grin og så lidt mad i munden som en biting.

Held og lykke, han lyder som en dejligt glad dreng :)

Acai-Maria
Forum-indlæg: 1689
Opskrifter: 7
Område: Sjælland
Dato: 27/3 2012 08:03

Spændende Karat.. det er også det jeg har oplevet herhjemme med vores småtspisende Kaela.. når hun ikke gidder spise mer, sætter jeg hende på gulvet, (hun gidder ik at sidde i stolen), og så løber hun rundt fra stol til stol og sidder lidt hos os andre, og får lidt rester osv ;) Hun er blevet en del størrer efter at hun selv har givet udtryk for at komme op til os andre og sidde.. så det er da dejligt at vide..
Revati
Forum-indlæg: 55
Område: Århus
Dato: 27/3 2012 12:04 | Indlæg redigeret den: 27/3 2012 12:05

Jeg kan ikke komme med meget klogere ord, end det de andre har skrevet, men jeg vil høre om du har prøvet at stille dit spørgsmål inde på andre sider, da det jo ikke handler specifikt om vegetarisme? Slyngebarn.dk er fuld af erfarne mødre med rigtig meget viden (og ønske om at dele den), og jeg får altid mange gode svar når jeg spørger om noget der inde.

Jeg har selv en lille dreng, som altid har ligget lidt under i forhold til kurven. Lægen har været lidt opmærksom på det, men ikke nok til at der blevet gjort noget ved det. Nu er han blevet 2 år og vejer næsten 12 kg, og selv om han er en slank dreng, er han frisk og rask, så vi bekymrer os ikke. Vi ammede i lang tid, og det føltes godt, fordi så vidste jeg at han fik spist noget. Og da vi introduverede anden mad brugte vi Baby Led Weaning-metoden. Kender du den? Den går ud på at man ikke mader baby, men at de får tilbudt almindelig (og babyvenlig) mad og selv styrer overgangen til fast føde. Mange mener at det kan hjælpe, så der ikke opstår negative følelser i forhold til mad og spisning. Måske kan det være en ide at prøve at indføre det nu? Her kan du læse lidt om det: http://www.babyledweaning.com/

En anden ting er det med amning/flaske. Mange børn lever jo næsten kun af MM til de er 1 år gamle, uden at det er et problem ("until one, just for fun" - ordsprog om anden mad) - kan det være at du har stoppet lidt for tidligt med det? Jeg siger det ikke for at give dig dårlig samvittighed, men tænker på om du kan genindføre mælken?

Anyway, jeg håber virkelig det snart løser sig for jer. Og så tror jeg Slyngebarn.dk vil være et godt sted at lufte dine tanker.

(Vi er begge lakto-vegetarer, og jeg ved at sygeplejersken som har vejet vores søn har været optaget af det som noget negativt. Men jeg kender altså virkelig mange veggie-børn som er tykke, så jeg tvivler på at det i sig selv er problemet!)
lullu
Forum-indlæg: 1010
Område: KBH
Dato: 2/4 2012 11:31

Min datter var også småtspisende, men det hjalp meget da hun kom i vuggestue. Vi gik med til i en periode at lade hende spise alt hvad de andre spiser, simpelthen for at at se om det kunne hjælp, tit vil de jo gerne have hvad de andre spiser. (Nu er vores vuggestue heller ikke så voldsomt åben over for vegetarisme, hvis de havde været det så havde vi nok valgt en anden vej, men sådan er det...)

Efter en måned måske ændrede det sig, og nu spiser hun ofte store portioner dernede, og er overhovedet ikke er kræsen når hun er der. Herhjemme spiser hun stadig lidt til tider, andre dage noget mere, men absolut ikke svimlende mængder. Hun bliver så stadig også ammet og det mætter jo også.

Jeg tror at man uanset om man vil det eller ej kommer til at vise at man er bekymret for om de spiser nok, det kan i hvert fald være rigtigt svært at undgå, og så ryger man let ind i en ond cirkel.

Her spiser hun faktisk også mere når hun sidder på skødet, som Karat foreslår, og det har de også brugt i vuggestuen til at starte med.

Jeg går ud fra at I har fået undersøgt om det kan være ørerne, tænderne eller andet der driller?

(det blev vist lidt usammenhængede, men har lidt stress for tiden)
Roxy
Forum-indlæg: 90
Område: Lolland / Falster
Dato: 7/4 2012 20:04

Hej Jakedi.

Jeg kan godt læse mellem linierne hvor desperat og frustreret du er. Og jeg kan sagtens forstå det når alle andre ligger så meget pres på med at han ikke tager på.

Men jeg kan så fortælle at jeg havde samme oplevelse på et tidspunkt da min søn var omkring din søns alder (måske lidt ældrer) og han slet ikke voksede og vægten lå alt for langt nede i forhold til "vækstkurven" (som er jo en gennemsnitsberegning af omnivore børn og derfor ikke kan samlignes i mine øjne med vores børn, fordi vi propper dem ikke med leverpostej, ost, mælkesnitte og jeg ved ikke hvad fra de er helt små)

Men jeg ammede til han selv sagde fra præcis en uge efter han blev 1 år gammelt suplerede dog allerede med alt mulig hjemmelavet grød (blandet med min mælk) fra han var 6 mdr.

Og jeg kan så alt i alt sige, at min dreng fylder 4 om to måneder og han er højere end alle andre jævnalderne i børnehaven og han er sprogligt meget længere frem end andre børn. Og det er ikke min vudering, det er pædagoernes, som vi fik allerede for knap halvt år siden.
For et par måneder siden begyndte hans far dog desværre at give ham kød og alt andet også, så nu kan jeg ikke længere sige at han er veganer desværre.

Men det jeg vil sige med det her er, at du skal holde fast i dine meninger, i din holdning til at han er vegetar (hjemme) og ikke lade dig påvirke af andre som fx. læger og sundhedsplejesker. De ved ingenting alligevel. De er kun fagidioter. Undskyld udtrykket, men jeg har med årene fået mange spændende oplevelser i denne retning.

Jeg kan dog fortælle dig også en anden historie om en veninde, som var så nervøse for at hendes barn ikke voksede nok, at hun tvangsammede hendes søn. Og det mener jeg som jeg skriver, fordi jeg selv har set det.
Den lille dreng ville slet ikke have mad på de tidspunkter hun prøvede at amme ham og det hele endte med at han nægtede brystet efter kort tid og også overgangen til flasken blev svært. men moren propper stadigvæk alt i ham fordi drengen skal "jo vokse" og nu ser jeg det sådan, at barnet er ved at få en spiseforstyrrelse, fordi han spiser konstant. Dog ikke grønt og frugt og de sunde ting og han ser også sådan ud.

Så det kan hurtig blive et problem, hvis I prøver at tvinge ham.
Hellere prøv at finde ud af hvad han virkelig kan lide. Mosede bananer og avokadoer hvar et stort hit hos min søn denne gang fx.
Jeg lavede mange forskellige slags grød selv, da jeg ikke ville give glas eller pulvermad. Så prøv at eksperimentere lidt og lad ham være med under madlavning. Min dreng var næsten altid mig når jeg lavede mad. Enten hang han i bæresælen, eller sad senere på arbejdspladen og rækede mig tingende. På denne måde ser de hvad der er i maden og er stolt af at spise det, fordi de selv har været med.

I dag kan jeg så til genkæld ikke lave mad uden at han vil være med under hele processen og han vasker enda også op nu. Hehe.

Min konklusion og beroligende ord til dig:

lad være med at bekymre dig og please ikke begynd at tvinge ham. Så kombinerer han hurtig mad med en dårlig oplevelse og endten nægter han komplet eller så kan han i sidste ende måske ikke stoppe med at spise konstant, som min venindes dreng.

Din søn vil fortælle/vise dig når han er sulten. Det ligger i hans natur. Og han skal nok følge sin egen vækstkurve om et par måneder igen. Det er ganske normalt at børn har perioder i deres udviklingstrin hvor de spiser mindrer og fokuser i stedet på andre ting.

(i ovrigt lærte jeg mit barn også baby-tegnesprog, hvor der findes også bøger om. Dermed kunne han hurtig vise mig med hænderne hvad han ville (fx. drikke, spise) og dermed fik jeg et meget tidfredse og glad barn som ikke græd så meget, fordi han kunne kommunikere med mig på denne måde)

Lad være med at tænke over det og vær glad for at du har et dejligt barn, som ellers udvikler sig helt normalt. :)

Håber du er trøstet lidt og sorry for mit alt for lange indlæg....



Ditte_Ka
Forum-indlæg: 320
Opskrifter: 3
Område: KBH
Dato: 10/7 2012 17:33

Hej
Jeg er mor til Billie, som også er småtspisende.. Mem dog først og fremmest småt-vejende. Han er nu to, og vi har intruduceret ham for lidt fisk lejlighedsvis, som han spiser lodt af.
Jeg tror han var omtrendt lige så stor som din søn da han var 11 måneder. Vores læge her i isa mener overhovedet ikke det er et problem, sålænge han spiser, leger og er glad. Selv er jeg nok mere i tvivl.

Fandt ud af en snyde måde at få hans vægt og appetit lidt op, men det er MEGET u-pc, så luk øjnene, de som ej kan tåle det.
Spis mad som sædvanligt, og så umiddelbart efter give ham kage, is, cookies og andet. På den måde kunne han få to portioner ned, og det er ligesom om det hjalp lidt på hans appetit generelt. Min læge synes det er forfærdeligt, men han har ligesom fået mere lyst til mad, selvom det tager lidt ekstra energi at afvænne ham fra sukkeret, og holde ham væk fra det.
Ellers elskede han blendet kogt sødkartoffel i næsten alle former.. Det er måske noget? Og baked beans er stadig et enormt hit. Han spiste blendemad til han var næsten halvanden, som foretrukne føde.. Men det er vel egentlig ligemeget. Forresten, en anden ting. Min søn kunne ikke li mad med særlige mængder fedtstof.. Noget man ikke opdager før man prøver at give ham mad med lidt fedtstof

Ellers mange gange held og lykke, håber det giver sig selv med tiden
Banina
Forum-indlæg: 65
Område: Sjælland
Dato: 13/7 2012 08:35 | Indlæg redigeret den: 13/7 2012 12:30

Det her går også imod de oficielle anbefalinger (men hvad godt har de egentlig nogensinde gjort?):
Børn (og mennesker) har jo smagspræferencer for søde ting. Nogen mener det stammer fra smagen af modermælk. Andre, inkl mig, mener at det stammer fra smagen af moden frugt som engang har været den primære ernæringskilde. Når frugt er helt moden er næringsstofferne let tilgængelige for kroppen.

Bananer og dadler er både søde og meget kalorietætte. De indeholder intet skadeligt, kun gode ting. 1 banan = 80-100 kcal og de store bløde øko-medjool dadler fra fx Irma indeholder ca 50 kcal pr styk. Det er gode mellemmåltider, men hvis det andet ikke dur, hvorfor så ikke gøre dem til hovedmåltider?

Min småtspisende datter (det er blevet bedre på det seneste - 2 år og 3 mdr - 10 kilo) gad ikke spise de majsdeller og kartofler hun blev tilbudt i går. I stedet åd hun 3,5 bananer! Det er omkring 300 gode næringsspækkede kcal.

Men sørg for at bananerne er modne, altså der skal som minimum være begyndende pletter på dem, ellers er de astringerende, lidt sure og efterlader et lag af snask på tænderne og de giver nemt luft i maven. Havde hun spist 1 dl ris eller 100 gr kartoffel havde hun fået 90 kcal i sig. 100 gr havregrød er ca 40 kcal (se cronometer.com)

Så mit råd ville være: skid hul i rådene om at \\\\\\\"undgå sød frugt, for så vil de ikke spise andet senere\\\\\\\". (os herinde følger jo heller ikke ligefrem deres Mælk-og-Kød-regimen ;) ) Opnår du det du vil når du følger det? Tilsyneladende ikke :)

Lige nu spiser min datter en stor portion havregrød til morgenmad, med lidt revet æble i, intet sødt. Desuden spiser hun vores almindelige mad. Og hvis hun en dag ikke rigtigt gider spise noget, kan man næsten altid lokke med bananguf:
Én (moden! = plettet) banan moset med en dl havregryn. Man kan også blende 1-2 modne bananer med noget salat eller spinat, det kan ikke smages, men adder til næringsindholdet. Så har man en sød lækker kaloriefyldt smoothie, der enten kan spises med ske eller sugerør. Det giver en stor fysisk tilfredsstillelse at få næring i sit barn, det kender jeg også fra mig slev, så jeg forstår din bekymring.

Af hele mit hjerte held og lykke :)

Kh Nina

PS Sådan ser en moden (og dermed sød og letoptagelig) banan ud:
Det tager 5-7 dage fra du køber dem i butikken, til de er modne.
Torbensdatter
Forum-indlæg: 35
Område: KBH
Dato: 11/11 2012 21:03

Godt at læse jeres indslag herinde. Hayley har også været utroligt småtspisende, har haft en lige streg hver gang jeg viftede en ske med mos foran næsen på hende og ja - har til og med grædt, hvis jeg bare satte mig med hende ved spisebordet. Jeg har været temmelig desperat, ulykkelig og bekymret over det.
Det hjalp, da jeg læste at børn kunne leve udelukkende af mælk hele det første år af deres liv (indrømmet: det er lidt svært, hvis de går i vuggestue, men så bare mælk derhjemme) og derfor har været mere ligeglad, om hun spiste eller ej.
Jeg tror nu den er helt fin med bananerne. Min sundhedsplejerske foreslog selv bananer, flødeost, græsk yoghurt og avocado - bare godt med kalorier. Håber det løser sig, men nøgleordet for mig var: vær ligeglad og spis det samme som hende, lade hende spise af min tallerken (jeg har vænnet mig til at maden er meget mindre salt) og lad hende lege lige så meget med maden som hun vil.