Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Flaskebørn

 

Grønne Børn

Sider: << < 1 2
MarieV
Forum-indlæg: 55
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 25/6 2012 19:32

Mie: Jeg synes også, det er ærgerligt, at du har den mening, men jeg respekterer den da.
Langtidsamning er en rigtig god ting, fordi modermælk er rigtig sundt for barnet og indeholder mange antistoffer mod sygdomme, som moderen har haft.
Jeg har ikke selv børn endnu, men jeg vil helt sikkert selv amme mit barn i mere end 1 år.
Især hvis barnet ikke spiser så varieret, som det jo ses hos mange småbørn, er det rigtig godt at de får den sunde næring fra modermælken.
De fleste børn vælger selv amningen fra når de er 2-4 år og jeg tror det er rigtig godt at vente til barnet selv er klar - dog kan jeg godt forstå hvis man ikke har lyst til at amme til barnet er 6 år eller ældre, hvis han/hun endnu ikke selv har valgt det fra til den tid.
Faktisk er gennemsnitsalderen for ammestop (eller hvad det hedder?) på verdensplan 4 år, så det er egentligt slet ikke unormalt, selvom det måske virker sådan. Men her i Danmark er vi vist ret snerpede omkring det at amme et barn over et år, måske fordi nogle mener, det er at fastholde barnet i en babyrolle og måske fordi bryster i høj grad ses som seksualobjekter og det derfor virker helt forkert at se et større barn amme, hvilket er totalt langt ude. Det er da det mest naturlige i verden at amme sit barn, også i mere end et år, og slet ikke perverst :)

Leif Varmark
Forum-indlæg: 3649
Område: Sjælland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 25/6 2012 20:05 | Indlæg redigeret den: 25/6 2012 20:19

Én ting er, hvad man synes, mener og føler. En anden ting er, hvad der er godt for barnet:

Ammende mødre, der selv spiser en kost med højt næringsindhold, videregiver disse næringsstoffer til deres børn og forbedrer deres børns kognitive udvikling.

Børn, der ammes efter deres første fødselsdag, har højere IQ end børn, der får modermælkserstatning.

Jo større andel af modermælk i barnets kost, jo større hjernevolumen i ungdomsårene. Dette skyldes til dels DHA-indholdet i modermælk, idet DHA er en vigtig bestanddel i hjernen cellemembraner.

Modermælk er ikke kun en vigtig kilde til DHA, men den leverer mange andre essentielle næringsstoffer til udvikling af hjernen.

Andre stoffer i modermælken fremmer et sundt immunsystem, styrker de respiratoriske systemer og understøtter i det hele taget sundhed i barndommen.

Fra http://www.diseaseproof.com/archives/children-a-child-needs-a-healthy-diet-to-build-a-healthy-brain.html

Forskerne fandt, at børn, der var blevet ammet, havde færre infektioner i ører, mave-tarmkanalen, og nedre luftveje end børn, der havde fået modermælkserstatning, og de var mindre tilbøjelige til at få lidelser og sygdomme som vuggedød (SIDS), fedme, type 1 og type 2-diabetes, leukæmi , tidlig astma og atopisk dermatitis (en hudlidelse, der forårsager eksem).

Fra http://www.diseaseproof.com/archives/healthy-parenting-los-angeles-times-breast-or-bottle.html

Læs selv videre. Der er 42 artikler om sundhedsfordelene ved amning. Der anbefales min. 2 år.

Amning er i øvrigt også godt for moderen. Det nedsætter bl.a. risikoen for brystkræft, hjerteanfald og slagtilfælde.
himmelsmil
Forum-indlæg: 68
Område: Odense
Dato: 25/6 2012 20:10

Jeg ammer min dreng på 9 mdr. og har tænkt mig at amme så længe han/jeg ønsker, og fra min side er det langt over 1 år.
Jeg synes ikke det er perverst på nogen måde, det er for mig det mest naturlige og giver et dejligt nærvær til min søn. Vi nyder det begge to. Og netop nu, hvor min søn er syg, er det virkelig godt at have mælk i brysterne, for han gider absolut ikke spise fast føde.
Men som andre skriver, er modermælken også høj på mineraler, vitaminer, antistoffer osv.
Jeg er også spændt på omverdenens reaktion på mig som langtidsammer, og møder allerede folk som 'prøver at få mig afvænnet' og siger "Nu har du da også ammet ham længe, nu kan du vist godt klappe dig selv på skulderen og få din krop tilbage" - men for mig handler det ikke om et klap på skulderen over at jeg har gjort et godt "stykke arbejde". Det handler for mig om nærværet og trygheden overfor min søn, og så kommer alle de andre goder oveni. Jeg nyder bare vores tæthed. Og desuden synes jeg, ligesom Mae skriver, at Danmark er lidt snerpede omkring det med amning i længere tid end et år.

Nå, men du har ret - alle har hver sin mening, og jeg respekterer også din, men ville ikke acceptere eller respektere at blive kaldt pervers hvis det nogensinde skulle ske at nogen sagde det direkte til mig engang.
Torbensdatter
Forum-indlæg: 35
Område: KBH
Dato: 24/7 2012 20:54

Jeg er allerede begyndt at mærke presset. Min datter er et halvt år nu, og hos tandlægen i går spurgte de mig, om jeg stadig ammede!?! I mødregruppen er de andre børn gået meget mere over til fast føde end hende. Egentlig havde jeg glædet mig til at kunne gå ud om aftenen en gang imellem og lade min kæreste klare maderiet, men jeg er *slet ikke* klar til at opgive amningen lige foreløbigt.
Torbensdatter
Forum-indlæg: 35
Område: KBH
Dato: 24/7 2012 20:59

Pga. for tidlig fødsel og kejsersnit havde jeg ikke nok mælk i starten til min datter, og en dag, da jeg så på pakken på mme'n løb det mig koldt ned ad ryggen at se at omega 3 for næsten alle andre ikke betyder plante- og algeolie men fiskeolie. Jeg kendte ikke til nogle alternativer og valgte at fortsætte indtil hun havde nok i min mælk. Ja, det strider mod mine principper, men jeg gjorde det for at hun ikke skulle sulte.
Sider: << < 1 2