Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Ny bruger - Ørebarn - astmatisk bronkitis... og mælk

 

Grønne Børn

Sider: << < 1 2
Klidmonsteret
Forum-indlæg: 1150
Opskrifter: 11
Område: Århus
Dato: 19/6 2012 09:19 | Indlæg redigeret den: 19/6 2012 12:12

Der findes masser af amerikanske bøger om børn og veganisme. Selvom jeg er ganske nysgerrig omkring dem, har jeg endnu ikke kunnet legitimere overfor mig selv at købe nogen, da jeg ikke har nogen børn.
Hvis du gerne vil læse mere, har jeg gode erfaringer med at købe amerikanske veganerbøger bøger fra adlibris.dk... Som regel koster de omkring 200 kr. inkl. levering. Måske Leif kender til nogle konkrete titler?
Klidmonsteret
Forum-indlæg: 1150
Opskrifter: 11
Område: Århus
Dato: 19/6 2012 09:20

Eller andre end Leif, selvfølgelig :)
Julie Lea
Forum-indlæg: 1134
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 19/6 2012 09:32

"How it all vegan" af Tanya Barnard og Sarah Kramer;)
Leif Varmark
Forum-indlæg: 3649
Område: Sjælland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 19/6 2012 20:11 | Indlæg redigeret den: 19/6 2012 20:25

Jeg er af den principielle opfattelse, at børn over 3 år sagtens kan spise det samme som voksne, især når der ikke er involveret kød, mælkeprodukter og æg. Det er ikke nødvendigt med særlige »børnemenuer«.

Noget andet er, hvis ungen ikke vil æde det, de andre æder - er der ikke noget med »trods-alderen«, som vi kaldte det i gamle dage? Her må jeg henvise til Joel Fuhrman. I bogen »Disease-Proof Your Child« giver han et par eksempler med børn, der har mellemørebetændelse, hvor helbredelsen afhænger af sund kost. Han skriver:

»Tricket er kun at have sunde madvarer i huset. Børn spiser det, der er til rådighed. De vil ikke sulte sig selv til døde. De tilpasser sig nemt og lærer hurtigt at kunne lide den mad, de bliver tilbudt.«

Det troede den 4-årige Billys mor ikke på. Hun forsikrede, at Billy kun ville spise chokoladechips, kager, saltede popcorn og pommes fritter. Hvis han ikke fik det, spiste han intet og ville dø af sult. Det lykkedes alligevel Fuhrman at overtale moderen til et forsøg: hun fjernede alle de usunde ting fra køleskab og køkkenhylder og fyldte i stedet op med friske frugter og grøntsager, nødder, majs, ærter osv. Billy var totalt frustreret de næste 24 timer og spiste ingenting. Han skældte ud og fik et hysterisk anfald. Til sidst prøvede han forsigtigt en banan, og så en majkolbe, mere og mere de næste dage, og efter et par uger spiste han helt normalt vegansk mad. Hans mellemørebetændelse forsvandt.

Alt dette her gør man selvfølgelig som det mest naturlige i verden og uden at skælde ud eller noget. Barnet må selv om det vil spise eller ej. Sjov nok ender det altid med at spise det samme som de voksne...

http://www.elounge.com/pages/ProductDetails.aspx?ProductIndeks=3179156

(Klidkok - elounge er som regel billigere...)
himmelsmil
Forum-indlæg: 68
Område: Odense
Dato: 21/6 2012 15:32

Hej Susanne,
Du har vist fået masser af gode svar, men jeg så lige at der blev nævnt veganske børnebøger, og dér har jeg fundet og købt nogle fede bøger over amazon.co.uk - de er godt nok engelske, men jeg har tænkt mig at oversætte dem for min søn til den tid, og lade ham kigge på de store flotte (og til tider skræmmende) billeder..
Jeg har købt disse:

Ruby Roth - Thats why we don't eat animals
Ruby Roth - Vegan is Love
Jules Bass and Debbie Harter - Herb, The Vegetarian Dragon

Også købte jeg en how-to-guide omkring det at 'opdrage' en vegetarisk/vegansk baby, men din pige er jo 3 år, så det er nok ikke én for jer.

Det kunne jo være at din pige ville have mere mod på, og åben for, de madvarer hun før ikke var, hvis hun får læst højt at disse bøger.. :)
Bøgerne af Ruby Roth er lidt barske, og jeg ved ikke om de måske er for barske til din piges alder. Men smukke er de også :)

Håber det går godt med at komme af med mælkeprodukterne :)

Mvh, Anna
Sider: << < 1 2