Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Børn og veganisme

 

Grønne Børn

Sider: 1 2 > >>
Life74
Forum-indlæg: 5
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 30/7 2013 06:50

Kære medveganere og vegetare

Min datter på snart 13 og jeg selv er blevet veganere (efter at have været vegetare i noget tid).
Jeg støder ofte på folk i vores omgangskreds der mener at det er helt tosset særligt i forhold til min datter. Det skal lige siges at hun selv har valgt det og hun blev både vegetar og veganer før mig:).
Efter denne kostomlægning har min datter tabt sig ca 10 kg (det lyder af meget men hun er en høj pige (172 cm og med kraftig kropsbygning og hun var blevet en smule choppy før). Dette vægttab mener, særligt hendes far, er et bevis for at det ikke er godt med veganisme. Jeg ser at hun spiser al den sunde og gode og meget varierede mad som jeg bruger lang tid på at lave hver dag, vi køber aldrig færdigmad af nogen som helst art. Skal jeg være bekymret for hendes sundhedstilstand og hvorledes kommer jeg al kritikken til livs?

Vh
Amy
Forum-indlæg: 567
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 30/7 2013 07:01

Jeg synes det er rigtig sejt, du har en datter der tør stå ved sine meninger og "springe ud i det", når hun knap er 13! !ja
Samtidig synes jeg også at det er fint lige at holde øje med det vægttab, for 10 kg er alligevel bemærkelsesværdigt udelukkende pga kostændring og uden det er "med vilje" (ikke at jeg har forstand på det).
Levede hun meget usundt før? Og spiser hun sig mæt nu, hver gang? Det er jo vigtigt at man får nok at spise under alle omstændigheder, og ikke går og føler sig sulten :)
Er dog ikke enig med din datters far om, at vægttabet er tegn på at jeres datters livsstil ikke er god. Det handler bare om at spise rigeligt og rigtigt - for så er veggievejen klart den sundeste for kroppen.

Og velkommen herind :D
Life74
Forum-indlæg: 5
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 30/7 2013 07:57

Hej Amy

Tusinde tak for dit svar og dine pæne komplimenter!
Før spiste hun klart for meget, næsten det dobbelte af mig:) og hun spiste også mange kager som vi bagte. Nu har hun jo også droppet sukker så det kan også være medvirkende til vægttabet. Jeg synes hun spiser det hun skal men det er selvfølgelig klart mindre portioner end før, hun siger selv at hun er mæt så det må jeg jo stole på. Hun er ikke en mad forsager men elsker mad og blander sig tit i hvad vi skal have og fortæller hvad hun har lyst til og jeg...jeg er jo bare køkkenpigen der laver det. Jeg synes også at hendes far burde give hende mere kredit for ikke at være en doven teenagetøs der lever af junkfood, marsbar og cola.
Tak for velkomsten:).
dompap
Forum-indlæg: 364
Område: Sydjylland
Dato: 30/7 2013 09:10

(har lige flyttet din tråd til grønne børn-mappen) :-)

Der er faktisk også rigtig mange lidt chubby børn, der smider al deres fedt omkring 12-13års alderen, derfor snakker man om hvalpefedt. Måske er det bare faldet sammen ;)
Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 30/7 2013 20:48

Velkommen til og hatten af for både dig og din datter!ja.
Selvfølgelig skal man holde øje med om hun får det hun skal have, men din beretning lyder for mig som om I virkelig har lagt kosten grundigt om og lever meget sundere, og det kan da ikke være skidt.
Life74
Forum-indlæg: 5
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 31/7 2013 06:37

Hej Lene

Tak for din kommentar:), det mener jeg også.

Vh
PatriciaAhimsa
Forum-indlæg: 78
Område: KBH
Dato: 31/7 2013 09:01

Tillykke med veganismen! :D

Hvor meget vejer hun da nu?
Synes helt klart det er værd at holde øje med. Det kan måske være lidt hvalpefedt, men sikkert også mere fokus på kost. Det kan også være for meget. Så meget at man glemmer sulten for bare tanker.
Det er nok smart at være opmærksom på det. Uden pres. Bare skabe noget madglæde og sørge for at der ryger nogle kalorierige fødevarer (nødder, korn, tørret frugt, olier) indenbords. I den alder er der desværre også mange der udvikler spiseforstyrrelse og det er ikke så smart... slet ikke når man vokser. Jeg var selv en af dem der gjorde det og lidt i forbindelse med veganismen. Det er heldigvis overstået nu.
Det kan også være hun lige skal vænne sig til alle de nye smage, så kan man godt spise mindre i starten.

Hvor er det fedt du skriver herinde og velkommen til! :D
Og hvor er hun heldig at have en så god mor til at hjælpe med lave den mad hun har lyst til og engagerer sig. Det betyder alverden.

dompap
Forum-indlæg: 364
Område: Sydjylland
Dato: 31/7 2013 10:08

Jeg har et helt praktisk råd: Hvis du er bange for at hun bliver for tynd, så lav stegt tofu + avokado (ristede)rugbrødsmadder til hende. Det kan ingen stå for.
Den "ret" er skyld i 60% af mit fedtlag, haha :p
Shana
Forum-indlæg: 78
Område: KBH
Dato: 31/7 2013 11:13

Hun er sikkert ok, men jeg ville også være opmærksom på hende, ligesom man bør være på ethvert barn i den alder. Læg mærke til om hendes kropsbillede (body image) er urealistisk, eller om hendes kropsbillede betyder uforholdsmæssigt meget for hende eller har en uforholdsmæssig stor indvirkning på hendes humør. Desuden er det en god idé at holde øje med om hun kompenserer på andre måder, overtræner eller udrenser hun for eksempel.
Derudover er der efter min mening alt for meget fokus på kroppe i dette samfund, og rammen for acceptable kroppe er enormt snæver. Hvis jeg var dig sørgede jeg for hverken at tale negativt om min egen, hendes eller andres kroppe, særligt i hendes påhør og derudover ville jeg så vidt muligt ikke kommentere på hendes(eller andres) udseende, men i stedet handlinger - men det er vist efterhånden OT.
Shana
Forum-indlæg: 78
Område: KBH
Dato: 31/7 2013 11:19

PS. Prøv evt. at læse denne artikel om kost hos veganske børn og teenagere af PhD og diætist Reed Mangels: http://www.vrg.org/nutshell/kids.php og se evt denne guide til kost sammensætning hos veganere generelt: http://veganforher.com/2013/06/05/the-plant-plate/.
Life74
Forum-indlæg: 5
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 1/8 2013 05:35


PatriciaAhimsa tak for velkomsten:). Hun vejer 50 kg og som tidligere skrevet er hun ikke en madforsager, hun elsker mad og sidder ikke bare og tygger i et salatblad men ja, du har ret i det med spiseforstyrrlese.

Dompap, jeg skal prøve dine madder:), lyder lækkert og vi spiser allerede ca 5-8 avokadoer om ugen.

Til Bill: det er nogle gode betragtninger og jeg er meget opmærksom, slæber hende op til lægen i næste uge så lægen kan tjekke om hun er som hun skal være men frygter lidt lægens muligvis fordømmende blikke når jeg siger veganer så derfor tak for links hvor jeg kan lade argumentationsgeværet:).

PatriciaAhimsa
Forum-indlæg: 78
Område: KBH
Dato: 1/8 2013 06:59 | Indlæg redigeret den: 1/8 2013 09:05

Dejligt hun er glad for mad! :D

Nu har hun en BMI på 16,9=undervægt.
Før var den 20,2, hvis hun vejede 60 kg (10 kg mere) hvad der stadig er i den lave ende (især ifølge den nye BMI-skala), selvom hun godt nok er teenager. Men jeg ville nok passe på med at sige at hun var chubby :)

Håber ikke lægen er dum omkring det, så må du sige at vi er tonsvis af veganere der har taget på af al den dejlige mad og også medbringe et argumentationgevær, som du siger... fantastisk ord.
IsabellaRN
Forum-indlæg: 16
Område: KBH
Dato: 1/8 2013 09:37

Hun er undervægtig! :( Jeg vil som de andre anbefale at du holder lidt ekstra øje med hende. Jeg vil også gøre dig opmærksom på, at holde øje med om hun kaster op - går hun i bad efter maden? spiller hun højt musik efter maden? går tur? gemmer hun mad i tøjet? nogle kan "stable mad" i halsen og derefter spytter det ud efter de har forladt bordet. Spiser i morgenmad sammen? spiser hun sin frokost... prøv at høre med veninderne eller lignende
Er hun pludselig begyndt at træne på en anderledes måde? begynder hun at isolere sig? Hvad med hendes humør?

måske spiser hun "godt", men spiser hun også nok af de kcal holdige fødevarer? dvs. kulhydrater og fedt, og ikke fylde sig med grønt....

Jeg vil også anbefaler dig at kontakte landsforening mod spiseforstyrrelser eller ps landsforening. få lidt råd om hvad du skal holde øje med og om de har nogle råd vdr. måltider og vægtøgning.

Det er rigtig rigtig vigtigt at tage sådan noget i opløbet. Desto længere tid der går inden hjælp, desto svære for jer. Jeg siger ikke at hun er spiseforstyrret, men du skal virkelig holde øje og ikke benægte!
MichelleB
Forum-indlæg: 65
Område: Århus
Dato: 1/8 2013 10:14

Børns bmi kan altså IKKE sammenlignes medd voksnes - jeg har lige prøvet i en børne-bmi-test og den ender på 16,9 og siger NORMALVÆGTIG:-)

Se evt berregner her:

http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/fedmegraenser_for_boern/
dompap
Forum-indlæg: 364
Område: Sydjylland
Dato: 1/8 2013 16:04 | Indlæg redigeret den: 2/8 2013 05:33

Du skal IKKE være bange for at hun er spiseforstyrret.
Jeg var selv rigtig chubby som barn, og det at jeg tabte mig da jeg var omkring 13, var simpelthen noget af det bedste der er sket for mig, i min barndom (ret sørgeligt, egentlig, haha)

Men, hold øje. Men lad være med at kommentere meget på det, fordi det gør bare at hun skjuler det for dig.
Lav sund lækker mad, og tag tingene som de kommer.
SweetPandemonium
Forum-indlæg: 236
Opskrifter: 7
Område: KBH
Dato: 1/8 2013 21:12

Det staves altså CHUBBY og ikke choppy, folks :p sry for flueknepning, jeg kan bare ikke lade være med at rette, ved godt det er pisseirriterende :(

Anyway, man kan slet ikke regne med børns bmi, selv børneudregninger er komplet ubrugelige. Da jeg var 13 år var jeg 171cm og vejede 67-68kg og var helt normal. Jeg var bare tidligt udviklet. Hvis jeg havde vejet 50kg som 13årig til min daværende højde, havde jeg været sygeligt undervægtig.
Så det er jo MEGET forskelligt. Men jeg er enig med Isabella, jeg synes der skal holdes skarpt øje med unge i den alder, det var netop i denne alder jeg selv udviklede en spiseforstyrrelse.
Så hellere være for sikker, hellere holde øje hvis der hersker bare den mindste tvivl. Et vægttab på 10kg, helt ufremprovokeret er IKKE normalt uanset hvad man har spist før. Gå evt. til lægen og få lagt fast at der ikke er noget helt andet galt. Man ved jo aldrig. Mange forskellige sygdomme medfører også vægttab.

Held og lykke

Denise90
Forum-indlæg: 33
Område: KBH
Dato: 2/8 2013 05:31

BMI er på alle måder kun en retningslinje, det er ikke en beregning man kan stole på. Se på hende, ser hun sund ud? der er svaret. Jeg har en veninde, vi er lige høje, hun vejer 15 kg mindre end jeg, men fordi vi er så forskelligt bygget er vi begge slanke. Hvis hun taber sig et par kg ser man det ikke rigtig, gør jeg det, så ser jeg syg ud. Min fedtprocent er også en del lavere end hendes, så vægten er ikke noget jeg ville tænke så meget over. I teenage årene sker der enormt meget med kroppen, og hvis i oveni har ændret jeres kost så drastisk skal der jo selvfølgelig ske et eller andet, så længe hun er sund og glad er der jo intet at komme efter.
Jeg spiser også selv mindre efter jeg har droppet animalske produkter, i starten tabte jeg mig også, blev også for tynd, men det har udlignet sig selv igen. Tror det kan handle om at kroppen bare lige skal tilvænne sig et sundere liv og se at den ikke bliver sultet bare fordi den får noget andet ind...
dompap
Forum-indlæg: 364
Område: Sydjylland
Dato: 2/8 2013 05:38

men, hvis du slæber hende til lægen, så LAD VÆRE MED AT SIGE AT HUN ER VEGANER

De har lært at veganisme er usundt, og vil derfor påstå at det eneste der kan være "galt" med hende er veganismen.

Eksempel fra det virkelige liv:
Jeg fik taget blodprøver da jeg var 17, og ikke veggie, og fik at vide at jeg manglede D-vitamin: Fik bare at vide at jeg skulle tage tilskud, og være mere i solen.
Fik taget den igen, da jeg var 19 og veganer, manglede stadig D, og blev der fortalt at jeg SKULLE begynde at spise kød igen - ikke nogen snak om sol eller tilskud.

Det jeg prøver at sige er, at læger er tilbøjlige til at "se sig blinde" på veganismen, som den eneste faktor. :-)
Shana
Forum-indlæg: 78
Område: KBH
Dato: 2/8 2013 10:23 | Indlæg redigeret den: 2/8 2013 10:23

Selv tak, Life74.

Det staves altså CHUBBY og ikke choppy, folks

Hvorfor var det vigtigt at skrive? Jeg synes altid, det er vildt unødvendigt og uforskammet at rette på andres stavning og jeg kan kun forestille mig, at jeg, hvis jeg havde stavevanskeligheder, ville tøve med at bidrage til nogen debatter, når der altid er nogen, der skal rette på, hvordan man staver noget, frem for hvad man har at sige.
PatriciaAhimsa
Forum-indlæg: 78
Område: KBH
Dato: 2/8 2013 11:53

Jeg tror nu heller ikke vi skal gå helt i spiseforstyrrelses-skræk endnu, det kan snildt gøre det endnu værre... jeg havde det bare lidt øv over chubby-ordet :) men ikke over stavningen... det er fjollet at være øv over den slags ;)
Det var godt med et link til børne-BMI, havde ikke tænkt at det var så anderledes som 13-årig, og er enig i et det kun er en retningslinie, men de er tit også meget gode.

Hvis jeg var din datter:
Ville jeg blive glad for at du spurgte mig hvorfor jeg havde tabt mig en dag hvor jeg var tryg.
Ville jeg være glad for at der var en tryg, rolig og glad stemning omkring måltiderne og at man ikke snakkede for meget om ernæring og krop og at jeg kunne spise stortset som jeg ville.
Ville jeg være glad ved at vide jeg kunne spise sukker og andre "usunde" ting, som alle de andre og at der ikke blev kommenteret eller rost for det ene eller det andet valg. Det er nok bare at være veganer. Såfremt man er klar til det.
Ville jeg ikke høre ordet: slankekur fra nogen i hjemmet.
Ville jeg være glad for at du holdt lidt øje med at jeg ikke kun spiste grøntsager, dog uden at kommentere på det, før der er et mønster.
Ville jeg være glad for at der ellers ikke blev stillet for mange spørgsmål om spiseforstyrrelser, så jeg ikke får gode (dårlige!) idéer. Jeg vil faktisk ikke høre at ordet findes endnu.

Også var jeg helt klart lykkelig for at have en mor der også var veganer og som spiste med og nød maden og sin krop, som det lader til! :)
Og der er sikkert heller ikke noget galt :) og der er nok noget jeg ville ønske alle forældre tænkte over.
Sider: 1 2 > >>