Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Børnemad

 

Grønne Børn

Knoldselleri
Forum-indlæg: 3123
Opskrifter: 41
Område: KBH
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 15/9 2008 14:44 | Indlæg redigeret den: 15/9 2008 14:44

Jeg tænker lidt i forlængelse af debatten om tynde børn...

Hvad det egentligt er der falder i de søde små øglers smag...

Min opskrift på tofu-champignon deller fik jeg af en børnehave-madmor, der tit lavede dem til børnene der, som spiste med velbehag...

Jeg forstiller mig at I/vi måske kan dele nogle sikre hits eller evt kan ændre kødretterne børnene kan lide til et 100% vegetarisk alternativ som ryger ned...
Marianne
Forum-indlæg: 404
Opskrifter: 3
Område: KBH
Dato: 16/9 2008 08:25

Hej Polly

God idé. Måske kunne man lave en kategori med børnemad i opskriftsamlingen. Har du lagt tofudellerne ud?

Er det ved at være tid til fast føde hjemme hos jer? Jeg er ved at opfostre mit første vegetarbarn, hun er nu 14 mdr. Det er hverken sværere eller lettere at få varieret og sund kost i hende, men det ville være rart at have nogle at dele tips og bekymringer med, jeg kender nemlig ingen andre med vegetarbørn.

Vh Marianne
Knoldselleri
Forum-indlæg: 3123
Opskrifter: 41
Område: KBH
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 17/9 2008 09:12 | Indlæg redigeret den: 17/9 2008 09:13

Nej vi er slet ikke på fast føde endnu...

Vi øver med en ske med risgrød med grønsager (gulerødder, blomkål, kartofler), der dog ikke just er et hit, det gik lidt bedre da jeg prøvede med solbær, men synes hun skal spise grønsager primært... Så nu putter jeg det i hendes ris og majsvælling i sutteflasken ;)og trapper mængden af grønsager langsomt op, så hun vænner sig mere og mere til smagen på sigt... Håber det virker :D

Ja opskriften på dellerne hedder jule-tofu-deller..

Synes det lyder som en god kategori under opskrifter..

Jeg tænker at det kunne være en god base for folk der er lidt tvivlsomme ifht at opfostre deres børn vegansk/vegatarisk... Og hvordan man om ikke andet kan få snydt de sunde og ernæringsmæssige ting ind i deres mad...
-Mette-
Forum-indlæg: 390
Område: KBH
Dato: 19/9 2008 13:27

Jeg vil meget gerne høre fra andre med vegetar/ vegan børn.
Jeg har william på seks måneder som er begyndt på grød (og elsker det).

Ifølge de generelle anbefalinger skal han så småt introduceres til kød og fisk nu, men må ikke få bælgfrugter før om nogle måneder, så jeg ved ikke hvad jeg skal give ham som proteinkilde.

Hvordan gjorde i?
Knoldselleri
Forum-indlæg: 3123
Opskrifter: 41
Område: KBH
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 19/9 2008 14:32 | Indlæg redigeret den: 19/9 2008 14:49

Vi er lige akkurat begyndt at øve ske og ellers får hun en flaske vælling om dagen..

Men jeg kom til at tænke på om man evt kunne putte tahin i, det har et høj protein indhold (ca 28%)og et mega højt fedt indhold
Jeg kan umiddelbart ikke se nogle steder de ikke må få sesamfrø (som tahin er lavet af) og så behøver man vel ikke at putte olie i....? Ved så heller ikke om det er specielt sundt fedt??

Du kan jo baserer grøden på hirse, rismel eller majsmel..
Hirseflager indeholder ca 12% protein og de 2 andre 7%

Grønsager indeholder også protein, broccoli har feks 5,5%

Så lidt med lidt forskelligt grød skal han nok få dækket hans behov de næste par måneder ;O)

Kig på http://www.foodcomp.dk/fvdb_foodnutrlist.asp?CompId=0001

PS.: Jeg har iøvrigt lige skrevet et andet indlæg om børneernæring, som du måske har lyst til at deltage i?
Luna_Månebarn
Forum-indlæg: 2480
Opskrifter: 48
Område: Århus
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 19/9 2008 15:44

MetteMi

Jeg har ikke selv børn, så jeg er ingen ”ekspert”. (Tja… Hvem er også det…? ;) ) Men linket Polly sendte giver et rigtig godt overblik over hvilke fødevarer der er mest protein i. Og som Polly siger, så skal han nok kunne få dækket sit proteinbehov uden bælgfrugter.

Jeg er lidt nysgerrig. Hvor læser du til pædagog henne? Og hvornår er du færdig? Jeg læser selv på Peter Sabroe og er på andet semester. :D











-Mette-
Forum-indlæg: 390
Område: KBH
Dato: 19/9 2008 17:44

LUNA

På Jydsk. Jeg starter på 6 sem efter barsel (februar)
cyrene
Forum-indlæg: 139
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 15/10 2008 05:51 | Indlæg redigeret den: 16/10 2008 17:40

Hej Polly

Det er en rigtig god ide du har med at sætte spotlight på børnemad!

Jeg har en pige på 7 år og har selvfølgeligt en lang række erfaringer men der er også meget der er gået i glemmebogen og en hel del jeg ikke kan få placeret tidsmæssigt.

Når man er i den meget tidlige start hvor man skal introducere fast føde så tror jeg på at det er rigtig godt med at have en blender ved hånden og så gradvis blende kortere og kortere tid. Så kommer der mere substans og fylde.
De fleste skønne små unger elsker jo supper og resten af familien vil sikkert også gerne i et års tid sige okay til at det kommer på bordet et par gange om ugen.
Mit tip er så at man sætter en række skåle med fyld på bordet: majs, ærter, stegte champignoner, tern af kogte kartofler fra i går, eller løse ris fra i går, eller andre kogte korn fra i går, eller noget kogt fuldkornspasta, lidt hakkede grønne urter og hvad man har lyst til.
Man skal selvfølgeligt også tage hensyn til den øvrige familie så hvis det passer til suppen med ristede svampe så sæt endelig det på bordet – og lad da selvfølgeligt også den lille prøve. Man ved aldrig – og skal aldrig sige aldrig!

Når barnet bliver bare lidt større så ved vi jo alle at det tit er glad for noget at gnave i. Men man kan godt starte lidt før. Men aldrig før det er anbefalet.
Så frem med de små skåle og de revne grøntsager (også de revne radiser, revet kål, revet agurk, revet ost, revet rødbede, revet syltet rødbede, revet ALT MULIGT ….). Min erfaring er at man starter med at tilbyde det forskellige i fintreven form, derefter groftreven form, så finthakket, efterfølgende groft hakket og endelig skiver og stænger. Men de ting barnet stopper op ved lader man blive ved det ”stadie” barnet vil spise det er i. Dvs. at man fint kan have agurk i stænger og skiver men sød rød peberfrugt er i små bitte tern.

-Ideen med at gå fra fintreven og så større og større - gradvist skal man selvfølgeligt også bruge når man laver salatfade - og jeg skriver med vilje salatfade for med mindre børn er det langt det bedste frem for at blande det hele i en skål. Gør kun det når barnet er med og får lov til at blande så er barnet mere motiveret til at spise en blandet salat fordi det jo ved fuldstændigt hvad der er blandet i.
Og når vi er ved salater så drop alle de grønne bladsalater (ja selvfølgeligt ikke fuldstændigt men altså alle de bitre blade er ikke for små ganer og mange mænd hader dem også - og personligt vil jeg nu også hellere have mange andre skønne ting i min salat!). Køb i stedet spinat og vend det i lidt skyr (ligner youghurt men er meget mere fedtfattigt og meget tykt endda så man kan fint fortynde med vand så det rækker længere og det er jo godt for dyrene!). Gør det samme med alle slags kål (også savoj og rødkål - al kål er godt på den måde).

Lad frugt hjælpe de lune retter på vej - thi det har jo sødme.

Børn elsker knas - også nødder, frø og kerne og det er sundt og godt. Husk at riste det. Men hak det endeligt før det bruges til drys. Og hak rigeligt. Det er LIVSFARLIGT med hele nødder indtil børn er helt op mod 8-10 år! Det er der mange mennesker der slet ikke ved. Ikke bare vegetare. Men det ville jo være en katastrofe hvis der sad en pistacienød i luftrøret. Vær yderst forsigtig.
Og lær i øvrigt dit barn at tygge og tygge - ens mad skal tygges mindst 10 gange. Ikke sluges. Aldrig.
Vi ved alle det er sundere og man udnytter det man spiser langt, langt bedre. Så husk at lær børnene det. God børnemad er også sund og sikker!
Brug tahin og peanutbutter i dips og i retter så man får tilsat dette vigtige kilde til protein. Men ikke al for meget. Jeg har oplevet at gado gado er populært hos de små. Bland evt. kokosmælk og noget tomatpure i så det får lidt sødme. Det gør det mere lækkert og mildt. Og der glider flere gode grøntsager ned. Husk at gado gado kan serveres med både rå og kogte grøntsager. Det er oplagt at servere om sommeren med spæde nye lækre grøntsager der koges. Så smager kogte grøntsager bedst -også ifølge børn!

Lad barnet opholde sig i køkkenet fra tidlig alder af.
Og jo før barnet får lov til at være med til madlavning jo bedre.
Mit barn fik et fint forklæde som knap 2 årig og kom med i køkkenet. Og hun har ikke været til at jage ud siden. Lad barnet få små opgaver og ros.
Lav evt. barnets egen kogebog med favoritopskrifter og tegninger af maden eller de spændende grøntsager m.m.

Børn har anderledes smagsløg og vis respekt for det. Deres smagsløg ændre sig så tag det ikke for givet at når barnet i foråret ikke kunne lide avocado så kan det aldrig nogen sinde lide avocado. Prøv igen om et par måneder.
Og husk i øvrigt altid at eksperimenter med tilberedningsformen inden man konkludere at en frugt eller grøntsag falder udenfor ens barns smag.
Vi ved jo udmærket at kogt gulerod slet ikke har noget til fælles med reven gulerod. Og gulerod i en tomatsauce eller i en ovnret med kartofler og masser af andre skønne grøntsager har en hel anden smag når der også er krydret generøst og måske endda drysset med ost. En gulerodssuppe smager også helt anderledes når man kvikker den op med kokosmælk, ingefær og hvidløg. Eller laver den på bouillon og med krydderier fra Mellemøsten eller Nordafrika. En gulerod er ikke bare en gulerod.

Lad børnene kigge i kogebøger og køb en hel masse billigt på antikvariater og på udsalg. Børn har det som voksne: hvis man har fundet noget i en kogebog som ser spændende og lækkert ud så er man meget mere interesseret og åben for den nye smag. Så udnyt denne sunde interesse.
Særligt på antikvariater kan man finde kogebøger helt ned til 5, 10, 15, 20 og 25 kr. Kogebøger er brugsbøger (for det meste) og skriv derfor endelig i dem. Gør jeres notater om hvad I synes der skal i og hvordan retten bliver bedst. Det er værdifulde notater til næste gang. Skriv også hvilken dato du/I serverede retten – det er rart at vide.
Det gør ikke noget at kogebøgerne du køber er med kødretter i også, for man ændre jo bare det hakkede kød til linser, det lyse kød i strimler til tofu, det lyse kød i tern til hvide bønner og det mørke kød i strimler til seitan og det mørke kød i tern til brune bønner. Det er let og ligetil.
Man skal ikke være bange for opskrifter med kød. Selvfølgeligt er det langtfra alle man kan bruge men mange kan da fint tjene til inspiration.
Især gryderetter, supper, salater og visse ovnretter. Det er klart at stegretter må man gå udenom. I en lang bue.

Der er mange tricks til hvordan kål fx kan formildes så vores glade rollinger har lyst at spise dem. Fx ved at vende det i yoghurt med masser af barnets yndlingskrydderi. Mit barn elsker tzatiki-smagen så vores kål hedder tzatiki-coleslaw!
Børn kan også tit godt lide at der kommer noget frugt eller noget sødt ned i en ret. Det afrudner smagen og gør det meget mere behageligt at spise.
I fx spinat, rosenkål, hvidkål, savojkål og grønkål så brug da endelig en spsk rørsukker til den samlede portion til hele familien. Den smule sukker mener jeg personligt tjener et godt formål når den lokker den dobbelte portion kål i både børn og voksne!
Hvis man laver andre retter og fx stuvninger, supper, saucer, gryderetter og den slags så kan man bruge naturligt sukker fra ½-1 dl appelsinjuice eller æblejuice i en portion til fire. Det løfter smagen og runder den af. Det klæder hele retten.
Kokosmælk kan man jo også føje til i rækken her af søde sager for det er jo til dels en ”mælk” med en lidt sød bi-smag – og det er kun positivt når det gælder at få lokket de forskellige retter med kål, kartofler og rodfrugter ned i de små (og store) munde!
Det her med det søde er et kokke-kneb som en del efterhånden kender.
Så lad os da bruge det. Det er jo helt vildt godt.
Jeg tror måske en del har hørt om at nogle smider en bunke ketchup i her og der for at få deres børn til at spise den ene og anden ret. Det handler jo slet ikke om at ungerne elsker tomat. Nej! Det er det søde de går efter.
Jeg har faktisk to kethups i mit køleskab. Begge økologiske eller demeter. Men den ene er almindelig dvs. med nogen sødme. Den anden er uden sukker og kun den får mit barn lov at bruge til de hjemmelavede fritter. Men det var så en sidebemærkning – og trods alt vedr. børnemad. Jeg mener bare vi skal holde os for øje hvornår vi bruger det søde og hvornår det indgår i maden og har sin plads – og hvor meget der bliver brugt.
Man kan også vende lidt kål og råkost i ½-1 dl. god juice eller saft fra fk. Voekel eller Bioniata.
Lidt gd sød saft eller juice er super dressing i selskab med 1 spsk af den gode olie du har: avocadoolie, hørfrønøddeolie, valnøddeolie, macademiaolie eller græskarkerneolie. Smag evt. med krydderrier.

Man kan også tage en parallel til det med at bruge sødt og at det er en gammel tradition: at give syltet tyttebær eller lignende (syltede tranebær) til maden hvis det passer sig til. Og jeg vil da mene at en tsk af det søde eller to er fint til et par kartoffelfrikadeller, hirsefrikadeller, boghvedefrikadeller, grøntsagspostej, gratineret rodfrugter eller hvad det nu kunne være i den boldgade. Selvfølgeligt høre det ikke hjemme samme med grøntsagspizza, lasagne, pasta, ris og flere andre ting.

Min erfaring er at børn tit er rigtig glade for retter med brød. Dvs. pita, samosas, sandwich, hjemmelavede burgers, fladbrød med fyld (fx falfler eller linsevegetter), madpandekager eller de mexicanske af slagsen og andet i den dur. Det er jo det dejlige ved selv at kunne bestemme og fylde i. Men der er også glæden ved pakker og indbagt. Så lav nogle pirogger når du har en gærdej i gang og har nogle grøntsager du ikke lige kan bruge.
Mht. pakker så er et kæmpe hit hos os at lave pakker med masser af grøntsager og pakke i enten folie (stanniol) eller bagepapir og bage i ovnen. Man skal selvfølgeligt udnytte ovnen maksimalt og gerne have bagt brød først. Eller ville bage efterfølgende.
Og sammen med pakkerne kan man jo fint bage noget der til. Det kan være hele løg og hvidløg. Der er mange muligheder. Børn elsker bagte ting. Det er super børnemad. Dejligt og nemt. Både hele grøntsager og grønsager skåret ud og drysset med krydderier og lidt olivenolie.
Så jeg vil sige at bagte grøntsager (hele eller som ”fritter”) også er en succes uanset om det er sammen med eller uden ”pakker”.
Når man bager grøntsager kommer der jo igen en naturlig sødme frem i grøntsagerne. Fra bagekartoflerne ved vi jo endda at der også kommer vanilin - naturligt vanilie! Det er derfor børn elsker bagte kartofler. Og lad dem endelig nyde dem.
Bag ekstra bagekartofler og brug fyldet til kold kartoffelsmørepålæg. Det kan børn godt lide. Bland kun med lidt hakket persille og urtesalt og et par dråber god olie (set mit indlæg om gode olier under det indlæg der handler om fiskeolier).

Børn er også rigtig tit meget begejstrede for deller. Og husk at stege en prøvedelle og lad barnet smage til så du er sikker på at barnet kan lide den fars du har lavet. Så har du mulighed for at rette til i tide. Så er der trods alt mulighed for at redde det hele og du risikere ikke: ”Det kan jeg ikke lide!”
Hvis man laver en stor portion dellefars så del den i to eller tre og put forskellige smage eller farver i : tomat/paprika/rød peberfrugt/avjar/lidt reven rødbede, persille/spinat/basilikum, karry/gulerødder, thahin/friske koriander og hvad man ellers sådan er glad for og der passer i grundfarsen. Bland det i der passer og smag til. Min grundfars er jo som regel kogt hirse eller boghvede fordi det binder godt og er sundt. Men det kunne også være pastinak/knoldselleri/melede katofler. Hvis man vil spare tid vender man bare på panden og bager dellerne færdige i ovnen. Man skal selvfølgelit lave en rigtig stor portion for at udnytte ovnvarmen eller kombinere det me noget andet. Det er logisk. Men børn elsker deller i madpakken og det er tidsbesparende og ungerne elsker at være med til det. Især er det skægt med røde, grønne og gule deller! Det er sjov og dejlig børnemad.
Du kan også tage noget af din dellefars og bage i små muffinforme for afvekslingnsskyld. Det er fint med sådan nogle små posteje. Meget godt. Og lav evt. lag: bund, så noget i en farvekontrast som der er en reven grønsag og endelig top som igen er grundfars.

Ideen og selve princippet med at lave een stor grundfars og dele op i to, tre eller fire portioner med forskellige slags smag(e) bruger vi også ved smørepålæg (lavet på kogte kartofler og kogte bælgfrugter) og selvfølgeligt også i brød. Igen kan jeg kun sige at det er populær børnemad.

Jeg synes at kornretter er super gode til børn. Alle slags korn. Min datter elsker pilaf, risotto (med alle slags korn og uden al den megen smør og fede fond) og deller lavet på kogt korn.
Man kan også bage mange ovnretter med korn hvis man har sin ovn varm efter at have bagt brød. Bagt hirsefad er jo altid en bestseller. Mildt og godt.
Kornretter kan bages i muffinsforme eller i postejforme der passer til en hel familie. Men en stor flot randform er også flot. Børn går også meget op i det øjet ser. Det er også god børnemad at det ser festligt ud!

Mht. bælgfrugter er min erfaring at børn helst vil have bønner når de indgår i fars for de er ikke så super lækre at tygge på. Den eneste bønne jeg har stor succes med er sortøje og til dels de små hvide.
Men i gryderetter kan man så bruge linser. Gule og røde linser er nok det der er lettest at introdcere efter min erfaring og de er ikke så melede at tygge på. De koger jo gerne ud.
Så kamufler bælgfrugterne er mit råd.
Jeg har kun oplevet interesse for kikærterne.
Men selvfølgeligt er børn meget forskellige. Og heldigvis da.
Man kan altid smide en håndfuld linser i en sauce eller suppe og så lade dem koge ud medmindre man bruger le puy linser. Så får man en fin konsistens a la hakket oksekød og resultatet ser ud som en bolognese hvis man laver en tomatsauce med masser af franske le pue linser og det kan være super godt når barnet bliver større og måske har brug for at medbringe et alternativ til den kødsauce de andre unger skal spise til en fødselsdag eller klassefest.

Børn er også tit meget glade for mad på spyd så det synes jeg er en god ide. Spyd med grøntsager og marineret tofu. Men også med små deller eller falafler. Man kan også i en snæver vending bruge nuggets der er økologiske fra Nutana men det er en dyre løsning.
Jeg oplever det også som at børn er glade for retter i ovn. Men det er jo meget ressourcekrævende.
Husk i så fald at udnytte ovnvarmen optimalt og lav fx. hjemmelavede grove fritter af kartofler og andre rodfrugter og evt. madmuffins eller andet brød.

Italienske retter er vel meget populære når vi skal ind på det. Og lad os da endelig komme ud over fuldkornspasta og tomatsauce. Bruchetta, gnoccis, brødsupper, polenta, lasagne og alle mulige og umulige pastaretter er jo bare skønne spiser!

Men jeg har også oplevet at græsk mad og spansk mad er meget populært ikke bare hos mit eget barn men også hos hendes små gæster. De elsker de græske små ostepies, tzatiki, rødbedesalater, grøntsager i fad, brød med masser af tørrede krydderurter, skordilia (både den lavet på brød og hvidløg men bestemt også den på kolde kogte kartofler og hvidløg) og de elsker den kolde mandelsauce med hvidløg. Det er nemlig tit som om at børn er vilde med mange små ting de kan sidde med. Så intet er jo bedre end alt dette og så i tilgift skønne røde tomater, agurk, feta, gedeost, oliven (flere forskellige slags), mandler og vindolmer. Der er også sådan noget dejlig kikærterpure til. Og kolde stegte kartofelstænger.
Det samme princip finder vi i den spanske tapas. Når man får kigget grundigt kan man nemlig sagtens finde en flot buket af dejlige retter som børn kan lide. De spanske tapasretter er ikke så enkle og uspolerede som de græske men omvendt så udfordre de måske ungernes smagsløg mere?! Her er dog igen mandler. Denne gang ristede og saltede. Der er kold tomatsuppe. Mange forskellige retter med kartofler. Pragtfulde retter med grillet peberfrugt og sådan kan man blive ved og ved.

Jeg synes så afgjort at man skal give sit barn/sine børn en rundrejse til alverdens lande så der er mulighed for at smage en masse skønne krydderier. Man behøver slet ikke at købe et hav af forskellige importerede grøntsager. Tit og ofte kan man komme ufatteligt langt med de gode danske økologiske eller biodynamiske råvare vi har selv. Ellers må man se de øvrige indkøb som en slags krydderi.

Hold bagedag med barnet. Og nyd det. Det er godt at lave en masse til madpakkerne: pirogger, pizzasnegle, empanadas, små pies og alt muligt andet godt.

Nyd i det hele taget at tilberede og spise med barnet/børnene.

Indfør Efterret! Ikke lige efter maden men ca. 1 time efter.
Jeg har erfaring med at det tit er en god ide med at lave en mindre omfattende aftensmad og så have energi til noget lækkert som efterret. Vi bruger bevidst ordet efterret fordi ordet dessert klinger sødt og giver forventning om noget i den søde boldgade. Så med efterret mener vi frugtsuppe, appelsinskiver med hakekde dadler over og et stænk rosenvand, frugtskiver der kan vendes i hakkede nødder eller frugtbåde der kan vendes i lakridspulver, pagt pignonsælbe eller ½ bagt æble, en frossen banan dryppet i mørk ægte chokolade en gang hver 3. uge, frugtgrød, frugtspyd og mange andre dejlige ting. Og så kommer den vigtige regel: vi servere altid i kopper!!! Små fine kopper. Altså alt det der overhovedet kan portionsanrettes i de små kopper. Og man får selvfølgeligt kun en kop/en portion. Så får man aldrig for meget. Hellere lidt men godt. Lær at nyde og skønne på. Man skal også lære respekt for maden og det gode.
Selvfølgeligt så er der et stort fad med melon hvis det er det måltidet rundes af med. Og på samme vis med meget andet frugt. Men når vi køber friske bær (der ikke er selvpluk) så får man sine bær i en kop.
Og fløde får vi selvsagt ikke. Min datter og mand får til tider tofucreme. Eller de får tofu/sojadesserter/sojamorgenprodukter. Det er også et oplagt valg.
Jeg forestiller mig klart at de hjem hvor man kan lide grød er det oplagt at lave lidt dejlig varm grød til dessert og søde med frisk frugt, henkogt frugt eller mos/grød. Og øllebrød. Skøn børnemad!
Hver fredag er der så ikke efterret men grøntsagsstænger og dips samt popcorn.
Det hænder da også at vi får knækbrød med syltetøj, kastanjecreme, mandelsmør, lemoncurd eller måske ost - eller et par skiver banan underneden og på toppen en enkelt skive økologisk pålægschokolade. En mad med æblebåde er også dejlig.
Man kan også erstatte knækbrød med grove skorper eller riskiks med det foreslåede "pålæg". Lær også børn at drikke forskellige slags the.


Jeg tror at den bedste børnemad også er den hvor mor og far ikke er alt for trætte og stressede så derfor er jeg meget stor tilhænger af at vi skære ned på ambitionerne og også genbruger rester (hvis vi ikke lige har et par madpakker hvor de bliver brugt og/eller et par hunde der gerne vil spise det).
Jeg synes afgjort at det er en god ide med grøddag og suppedag så budgettet får lidt ro og man heller ikke skal stå og rense, hakke og snitte hver evig eneste dag. Det er også en fin ide med dobbeltportioner så der er ekstra suppe til frys. Hvis man da har plads til det.
Og et godt glas pesto kan da også godt få lov at redde middagen en dag sammen med en pose kogte hvide bønner fra frost og/eller et lækkert glas grillede marinerede artiskokhjerter samt en håndfuld oliven og på toppen en masse dejlige ristede pinjekerner som man jo altid har klar.
Jeg ser heller ikke noget forkert i Nutanas økologiske nuggets og falafer som eksempel for ungerne elsker dem jo. Men hvis man har tid og kræfter til det er det da super hvis man selv orker at lave det og smide på frost. Det er jo heller ikke os alle der har mulighed for at købe hele produktserien. Desværre.

Lad barnet lære en hel masse krydderier at kende. Det er ekstremt vigtigt for netop krydderierne kan bane vejen for at mangen en ret kan blive spist. Når du kender dit barns smagspræferencer kan du jo altid bytte de krydderier ud der er i en ret med det dit barn kan lide (inden for rimelighedens grænser). Eller du kan tilbyde noget dip/mousse/creme/hummus til som barnet kan lide og som får retten til at glide ned.


Lad barnet fx komme på Madkole i sommerferien hvis han/hun har lyst.
Det er sjovt og lærerigt.

Giv barnet en maddag fra det er 5 år hvor det bestemmer menuen. Det giver interesse for mad så det batter.

Det var mine erfaringer lige nu og her.

Vh
Cyrene
Marianne
Forum-indlæg: 404
Opskrifter: 3
Område: KBH
Dato: 15/10 2008 09:08 | Indlæg redigeret den: 15/10 2008 09:09

MetteMi: Jeg har først lige set dit spørgsmål, så måske er det for sent at svare nu, men alligevel: Så vidt jeg husker kan man begynde med bælgfrugter når de er 8 mdr. Hvis du giver modermælk, er der ingen grund til at give andet end grønsagsmos med lidt olie, grød med lidt olie, evt brød eller pasta indtil da. Det er der også mange kødspisere der gør. Når du begynder med bælgfrugter kan jeg anbefale bare at koge lidt røde linser i grøntsagerne som koger ud. Jeg har brugt den samme opskrift med lidt variationer siden Alva var 8 mdr og det er stadig den jeg falder tilbage på, når jeg vil være sikker på at hun spiser sig mæt (nu er hun 15 mdr). Tit laver jeg en stor portion og fryser ned i portioner, eller fortynder den med bouillon og spiser den til afenssuppe. Det kan være du også kan bruge den:

http://mamogensen.wordpress.com/opskrifter/babymad/linsegryde-med-masser-af-smag/

Tak for de mange gode idéer cyrene, dem vil jeg prøve af en ad gangen
cyrene
Forum-indlæg: 139
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 15/10 2008 11:26


Hej

Jeg har kigget på mine hylder og fundet de titler jeg har vedr. børnemad og så har jeg slået dem op for jer der er interesserede for at gøre det nemt for jer – så kan I se emneordene og det gør det lettere at vide hvad de handler om og jeg behøver ikke at skrive en hel masse.

Den første er en kogebog for børn og om mad til børn. Der er ikke info om ernæring. Men dejlige bileder. Det er ikke verdens bedste bog men der findes ikke andre vegetarkogebøger for børn med billeder. Jeg ved godt at Kirsten Skaarup har lavet en kogebog for unge med farvelagte tegninger men den her er altså nyere og mere interessant læsning. (Men Skaarups er da også god når børnene bliver store!).

64.15
Graimes, Nicola
Vegetarmad for børn / Nicola Graimes ; oversat af Suzanne Aagaard. - Søborg : Atelier, 2003. - 128 sider : ill. i farver

Fantastiks dejlige og vedkommende bog som man bare må eje. Der er masser af god børnemad.

64.1
Vann, Lizzie
Økologik : mad til børn / af Lizzie Vann ; fotografier af Simon Brown ; oversat fra engelsk af Lars Thomas ; redaktion: Nasim Mawji, Sue Cooper ; rentegning: Conrad van Dyke. - Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 2002. - 144 sider : ill. i farver

Originaltitel: Organic baby & toddler cookbook.
En økologisk kogebog med ernæringsmæssige informationer om hvert stadium i barnets udvikling fra fødsel til skolestart, samt en vejledning i hvordan man lærer sit barn sunde madvaner.
Omslagstitel: Økologisk mad til børn.

Faktuel og informativ men helt sikkert interessant. Bemærk at den tidligere havde en anden titel.
Den er god vedr. overgangen fra skemad til mad med mere substans. Jeg synes den er god. Velskrevet!
61.39
Gjerulff, Anne-Dorte
God mad til børn : fra fødsel til skolealder / Anne-Dorte Gjerulff ; illustrationer: Kirsten Raagaard. - 1. udgave, 1. oplag. - [Rødovre] : Askholm, 2001. - 104 sider : ill.

Tidligere udgave med titel: God mad til småfolk. 1998. 96 sider.
Indhold: Maden i det første år ; Maden fra 1 års alderen ; Lidt om energi, vitaminer og mineraler.
ISBN 87-90721-36-5 : ib. : kr. 149,00.
Emne: børnemad / ernæring / børn / spædbørn / småbørn / opskrifter



Meget, meget god bog som jeg synes er værd at eje. Har meget om sundhed og ernæring – og også en interessant alternativ vinkel hvor man er fordomsfri overfor det vegetariske og det gør bogen til en jeg klart kan anbefale. Den kommer godt rundt om mange emner – også allergi. Det er jo noget vi alle gerne vil forebygge!

61.39
Jensen, Mette (f. 1955)
Vordende mødre og småbitte børn : grøn mad for gravide, ammende, spædbørn, småbørn og allergibørn / Mette Jensen ; tegninger: Gurli Feilberg. - [Kbh.] : Olivia, 1991. - 178 sider : ill.

Litteratur- og adresseliste: side 170-172.
ISBN 87-89019-34-2 : hf. : kr. 198,00.
Emne: ernæring / spædbørn / gravide / småbørn / børn / børnemad / allergi / opskrifter / diætretter / vegetarretter


Dette er en skøn bog om mad til de allermindste og der er fokus på de vegetariske retter hvilket man jo ikke finder i andre bøger udelukkende. Meget, meget interessant og inspirerende. Der bliver taget mange emner op.
61.39
Arnum, Anne-Marie
Grøn mad til småbørn / [af] Anne-Marie Arnum, Pernille Gotthard ; [tegninger af Jette Jørgensen]. - [Kbh.] : Høst, 1987. - 85 sider : ill. ; 22 cm

Litteraturliste: side 83.
ISBN 87-14-28741-2 : hf. : kr. 112.00.
Emne: børnemad / vegetarretter / vegetariske kogebøger / kogebøger


Til slut vil jeg meget, meget gerne anbefale følgende titel af Rie Møller fordi jeg synes den er rigtig god fordi vi sikkert er mange forældre der også er meget bekymrede når vi står og skal introducere især bælgfrugter/soja, mælk og gluten i kosten. Og vi ved jo også at nødder er noget man skal være på vagt overfor. Den her titel er god. Men der er selvfølgeligt mange, mange andre om emnet generelt – det fine ved den her er at de helt små børn og også småbørnene og skolebørn bliver omtalt og beskrevet på fin vis. Derfor min anbefaling. I øvrigt har Rie Møller en hjemmeside der hedder Krop og Kost (lige for at få det med).

61.602
Møller, Rie (f. 1947)
Vrøvl med maven : et allergisymptom / Rie Møller ; [tegninger af Anders Roesgaard ; fotografier af Jane Dencker]. - Kbh. : Høst, 1989. - 71 sider : ill. ; 22 cm

Om de forskellige symptomer på fødemiddelallergi, som de fremtræder også hos børn, om hvilke fødemidler, der kan give allergi samt om metoder til lindring af maveonde, inkl. kolik.
På titelsiden: Krop & kost.
Litteratur: side 69.
ISBN 87-14-28737-4 : hf. : kr. 108,00.
Emne: allergi / fødemiddelallergi / opskrifter


Men der er da helt klart fine afsnit både om babyer, småbørn, mindre børn, større børn og teenagers i mange forskellige bøger der omhandler kost, ernæring og mad. Jeg synes informationerne om hvad man skal have og ikke have ja dem vil jeg gerne danne mig et så overhovedet bredt muligt billede af så derfor suger jeg til mig af information fra flest muligt bøger der er skrevet af en lang række forskellige forfattere.
Vi hænger ikke bare vores hat på den første og bedste knage. Det er for os naturligt at søge information i mange bøger og holde disse informationer op imod hinanden. Så kan tit se at der er divergens. Og når der er det skal man jo nok være endnu mere varsom med hvad man selv og sine børn spiser/hvordan man sammensætter sin kost.
Det er næppe hensigtsmæssigt at følge snart den ene og snart den anden trend indenfor ernæring.
Vi har i den her familie det held (synes jeg da selv) at min mand i forbindelse med sin uddannelse som kemiingeniør har læst human fysiologi så vi har noget at falde tilbage på. Men jeg vil da råde til at den slags lærebøger og opslagsbøger er noget man stifter bekendtskab med og har i hjemmet. Så kan man altid selv læse hvad de forskellige fødevare indeholder og hvordan de er opbygget og opføre sig. Gode børnemad er ikke bare velsmagende – den er også lig med en kost som barnet kan tåle og som dækker barnets behov! Det er min klare opfattelse. Helt afgjort.
Jeg mener også at det er rigtigt at vi IKKE bliver hvad vi spiser men derimod HVAD vi optager. Så det har jeg in mente.
Men god mad er også en oplevelse, duft, stemning og samvær. Det synes jeg skal med.
Vi bliver mere og mere bevidste om den gode børnemad når vi sætter os ind i emnet så derfor ønsker jeg RIGITG GOD LÆSELYST! – til dem der har tid og lyst :-)

De bedste hilsner
Cyrene

Ps. tak fordi du skrev et par søde ord Marianne. Det gør mig glad :-)
cyrene
Forum-indlæg: 139
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 6/11 2008 20:47

Hej

Jeg vil bare lige komme med en titel på en kogebog som har de mest fantastiske vegetariske opskrifter men også er super i forhold til den her problematik med at lave mad til barnet fra det starter med skemad og så hele vejen op.

Det er en kogebog som egentlig også indeholder fisk, fjerkræ og kød men den har ufatteligt mange vegetarretter og fokus på det sunde og så vil jeg sige at opskrfterne er anderledes og super, super nemme, inspirerende og velsmagende.

Jeg ved ikke hvorfor jeg lige havde overset den.

Altså på mine hylder er alle bøger jo ordndet efter DK5 og den er jo ikke en vegetarisk kogebog så måske derfor har jeg overset den. Eller også er det fordi den ikke gør meget væsen af sig med sit lille format.

Det er en bog i serien Politikens Håndbøger som I sikkert er mange der kender som rigtig gode.

Titlen er Mad til hele familien. Og min er fra 2003.

Jeg kan lige komme med nogle appetitvækkere på hvad den frister med og byder på:

blomkålsfrikadeller
broccoliterrine
falafel
gado gado
grønsagspostej
grønsager en papilotte
peanutsauce
grisini
muslikiks
kartoffegræskarpandekager
kartoffelragout med safran
linsepostej
parathas med æretmos (Min datter elsker dem - og nu laver vi dem så bare med et par købe tortillas og laver noget hurtig grønærtemos som vi smider imellem to og det er så lækkert for hende - hun får så også lige et drys ost på toppen så det minder lidt om pizza for alle kneb gælder jo)
polenta
gulerodsmos med muskat
kålrabiemos
hasselnøddepesto
linsepostej til pålæg
tarator (valnøddedip - græsk agtig men vi laver den så med mandler der er smuttet eller bare casbew og hold da op hvor det smager!!!)
tørrede æbleringe
coleslaw
rødbedesalat
kold mandelsuppe med hvidløg
græskarsuppe
ærtesuppe
lassi (rigtig god)
boghvedegrød med thahin
brød med farin og æble

- og meget mere andet lækkert
Knoldselleri
Forum-indlæg: 3123
Opskrifter: 41
Område: KBH
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 28/1 2009 08:01

PS.: De må få bælgfrugt fra 6. mdr.
Fru_Larsen
Forum-indlæg: 45
Område: Fyn
Dato: 28/1 2009 09:09

Jeg har også en lille datter på 7 måneder som er godt igang med grød og mos.
Ifølge sundhedsplejersken, så skal jeg begynde at introducere kød så småt, hvilket jeg egentlig ikke har lyst til.
Min mand er ikke vegetar, men al maden herhjemme er vegetarisk og det er kun på arbejde han får kød. Han mener også at hun snart skal introduceres til kød.
Min plan var at vente så længe som muligt, da jeg nok ikke kan gennemføre at hun skal leve 100 % vegetarisk og slet ikke når hun kommer i dagpleje, medmindre jeg selv medbringer maden.
Min datter får bl.a. ærter og majs i maden nu, men hvad gør i andre?
Og har i besluttet at de slet ikke skal smage kød?
Knoldselleri
Forum-indlæg: 3123
Opskrifter: 41
Område: KBH
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 28/1 2009 09:20 | Indlæg redigeret den: 28/1 2009 09:20

Ja vi er helt enige herhjemme om at vores datter (på knap 8 mdr) IKKE skal spise/smage kød.

Nu ved jeg ikke hvilken grød/mos etc din datter får, men indholdet af protein i vegetabilske madvare er ret højt, i feks hirse er der 13%...

Men ellers er der de kære bælgfrugter, hvor man feks nemt kan koge nogle røde linser og putte et par skeer ned i kartoffel/grønsagsmosen.

Desuden spiser vores datter også mandel og bønnepostej, så spiser hun ikke allerede rugbrød, er pålægget på sigt også en rigtig god kilde...