Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Sengevædning skyldes ofte mælk

 

Grønne Børn

Leif Varmark
Forum-indlæg: 3649
Område: Sjælland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 17/8 2010 14:09 | Indlæg redigeret den: 19/8 2010 09:20

Begge mine børn var sengevædere i næsten 10 år, og udover det enorme besvær med ekstra sengetøj, tisselagner, ringeanordninger, både hjemme og især ude, så troede jeg skiftevis, at de var nogle ligeglade idioter eller at det var os som forældre, der var noget galt med.

Vi drak meget mælk og brugte meget fløde, creme fraich, yoghurt, A 38, Cultura osv. samt spiste enorme mængder af ost. Og is! Vi proppede det i al slags mad, og vi brugte det som snacks i alle mulige situationer. Det var jo sundt... og det var økologisk... og det var nemt...

Her følger en oversættelse fra et DVD-foredrag med John McDougall (position 4 min. 20 sek.):

 

»Sengevædning er velbeskrevet i den videnskabelige litteratur. Det der sker, er: Når barnet drikker mælk (komælk), går det ned i fordøjelseskanalen, og hos nogle børn trænger mælken gennem tarmen og kommer ind i blodstrømmen, og herfra udskilles den til nyrerne og blæren. Dette forårsager en slags allergisk reaktion: Den tynde hinde, der sidder på indersiden af blæren, svulmer op og blærevæggen bliver ufølsom. Barnet kan ikke mærke, når blæren fyldes med urin. Barnet går i seng, blæren fyldes i løbet af natten, og det første de bemærker om morgenen er våde lagner.

Når man fjerner mælken fra barnets kost, forsvinder ophovningen i blærevæggen, og følsomheden vender tilbage. Sengevædningen er slut.«

Men i dag er vi glade for, at det dog kun var det, der skete. Det er samme mekanisme, der kan udløse autisme, diabetes 1 og vuggedød.
Eline
Forum-indlæg: 512
Opskrifter: 6
Område: KBH
Dato: 17/8 2010 14:52

Hej Leif!

Jeg skal ikke kunne sige om John McDougall har ret eller ej, men jeg kan fortælle, at jeg selv har været sengevæder indtil 7-8 års alderen på trods af en diæt uden æg og mælk fra jeg var 4-9 år (pga allergi). Min sengevædning kan altså ikke have skyldtes indtag af mælkeprodukter.
Hvad mine forældre i sin tid fik at af lægen vide var, at sengevædning skyldes en manglende hormonproduktion som gør, at barnet om natten ikke registrerer at blæren fyldes. Måske er det ikke korrekt, men i hvertfald hjalp en hormon-næsespray mig (og mine forældre...) fri af ringeapparater, tisselagner og våde nætter. Vældig dejligt!

Mvh Eline som nu på 20. år ikke længere tisser i sengen ;)
Leif Varmark
Forum-indlæg: 3649
Område: Sjælland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 17/8 2010 15:40

Der er naturligvis andre årsager til sengevædning end mælk. Det antidiuretiske hormon nedsætter den natlige urinproduktionen hos alle mennesker, og hvis man har for lidt af det fra naturens side, vil man også tisse i sengen. Og hvis man er sengevæder på grund af mælk, vil det også nedsætte urinproduktionen, men ikke gøre noget ved den egentlige årsag.

Vi brugte også masser af næsespray, men måtte stoppe ind i mellem, når ungernes slimhinder blev ødelagte.
Acai-Maria
Forum-indlæg: 1689
Opskrifter: 7
Område: Sjælland
Dato: 17/8 2010 20:34

vuggedød?? Med det mener du så at børn som bliver ammet 100%, ikke dør af vuggedød i den periode?
Leif Varmark
Forum-indlæg: 3649
Område: Sjælland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 17/8 2010 21:14 | Indlæg redigeret den: 18/8 2010 05:54

Ja! - med de sædvanlige statistiske forbehold... og formodentlig også under betingelse af, at moderen ikke indtager komælk...

SIDS (Sudden Infant Death Syndrome) står på McDougalls liste over autoimmune sygdomme:

http://www.drmcdougall.com/med_allergic.html

og Joel Fuhrman henviser til et forskningsresultat vedrørende amning:

http://www.diseaseproof.com/archives/healthy-parenting-los-angeles-times-breast-or-bottle.html

Desværre kan jeg ikke finde beskrivelse af mekanismerne.

SIDS er den største dødsårsag for børn mellem 1-12 måneder med kulmination i 2-4-måneders alderen (2500 dødsfald om året i USA).

Afro-amerikanere har dobbelt så mange og indianere tre gange så mange SIDS-dødsfald som hvide amerikanere, hvilket stemmer meget godt med mælketeorien (intolerence hos ikke-kaukasier).

Dette artikelresume nævner også færre tilfælde af SIDS hos 100% ammende mødre:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17673896

og denne artikel nævner mælkemorfinet BCM-7 som en mulig årsag til SIDS. Det er det samme mælkemorfin, som er mistænkt for at forårsage bl.a diabetes 1 og autisme:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17666771
Ildflue
Forum-indlæg: 252
Område: KBH
Dato: 18/8 2010 11:32

Uha - temmelig kontroversielt med mælk og vuggedød, hva'?

Vuggedød kan da også skyldes rygning og forkert sovestilling, så vidt jeg er blevet oplyst...?
Men der stod dog også i pjecen at man endnu ikke vidste præcist hvordan det hang sammen. Man kunne bare se at der skete flest dødsfald i familier der røg og at efter anbefalingen om, at børn skulle sove på ryggen, blev indført, så man også et generelt fald.

Men man kunne jo godt forestille sig at hjem hvor forældrene ryger også er hjem der har usunde kostvaner, bare sådan helt generelt set... Og usunde kostvaner er jo bl.a. et højt forbrug af fede mejeriprodukter.

Hmm.. Spændende og skræmmende tanke på en gang...

Det tør jeg garanteret ikke skrive bachelor om.
Acai-Maria
Forum-indlæg: 1689
Opskrifter: 7
Område: Sjælland
Dato: 18/8 2010 17:29

Ja og i denne graviditet har jeg læst at det kunne skyldes udluftningen i hjemmet... de ved ik en dyt, men gætter bare pga statestikker.

Ja det lyder ret så spændende, også noget jeg vil tage op i mine studieprojekter helt klart.

mette stauning
Forum-indlæg: 1
Område: KBH
Dato: 17/4 2012 08:56

Hej.
Jeg er Zoneterapeut og behandler mange spædbørn på min klinik. Min holdning til vuggedød er helt uvidenskabelig og helt privat. Jeg ser de første 3 mdr. som en udviklingsproces både for fordøjelsen og lungerne.
I den Kinesiske medicin er lunge og tyktarm energimæssig forbundet. Min erfaring er da også, at der ofte er problemer med forkølelsessymptomer samtidig med forstoppelse, diarre eller luftudvikling i tarmen.
Så, er babyen belastet med rygende forældre/ miljø kan lungerne være svagere fra fødslen, og risikoen for vuggedød, sammen med andre faktorer, være større.
MVH
Mette Stauning
Herbi
Forum-indlæg: 293
Område: KBH
Dato: 19/4 2012 11:42

Jeg så et program forleden hvor en læge obducerede en død baby der var vuggedød, kun 1 måned gammel.
Moren havde lagt babyen på maven og med en pude over hovedet.
Jeg tror den døde af mælk ;-)
Elissabeth
Forum-indlæg: 1
Område: Nordjylland
Dato: 3/5 2012 12:01

Jeg har behandlet 2 mødre, hvor børnene havde kolik, selvom de bliver ammet.
Vi gennemgik kosten....ja, mødrene drak mælk og spiste mejeriprodukter.
Børnene fik zoneterapi (6 mdr. gammel) kun den ene gang.
Da mødrene holdt op med at spise mejeriprodukter, forsvandt kolikken også.