Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Hvad er nem aftensmad hjemme hos jer?

 

Grønne Børn

Sider: 1 2 > >>
LineS
Forum-indlæg: 29
Område: Nordjylland
Dato: 14/4 2011 13:47

Nogen gange skal det altså bare være nemt og gå hurtigt. Især i de her dage, hvor jeg ligger syg, og familien stadig af uforklarlig årsager vil have noget at spise. Herhjemme er der 4 børn fra (næsten) 1 år til 6 år, så det skal være småbørnsvenligt. Men jeg synes, det er svært. Det tager bare tid at snitte alt det grønt. Så vi har været igennem grød og rugbrødsmadder og tømt fryseren for rester.

Hvad laver I, når det skal gå stærkt, eller når I bare ikke lige kan finde energien?

- Line
veggiemommy
Forum-indlæg: 134
Opskrifter: 5
Område: Sjælland
Dato: 14/4 2011 14:06

Mit er ret kedeligt men, kartoffelsuppe:
Svitser et løg lidt og tilføjer så den mængde kartoffeltern jeg synes og hælder så kogende vand/bouillon over. Et kvarters tid efter er det klart. Nogle gange tilføjer jeg broccoli, ærter, gulerødder, rosenkål, forskellige krydderier eller hvad jeg nu synes. Jeg blender det til sidst og så det nemt at sælge til børnene.
Eller færdig fuldkorns-pizzadej fra pizzaria og tager det på jeg har af grøntsager eller bønner eller noget…
Når jeg mangler energi til at lave mad, ser jeg det som et tegn på at børnene viirkelig bare savner mormor og så kan man nasse lidt der ;)
Knoldselleri
Forum-indlæg: 3123
Opskrifter: 41
Område: KBH
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 14/4 2011 14:06 | Indlæg redigeret den: 14/4 2011 14:07

Røde linser i tomatsovs + pasta tager ca 15-20 min at koge med en absolut minimum af arbejde....
Man kan jo altid servere gnavergrønt til, Børn kan jo godt lide at spise salaten med fingrene, så sparer man lidt tid med kniven :)

Hvis jeg ikke gider lave mad fylder jeg bare på ungen fra hun kommer hjem med nødder, rugfras, cherrytomater, gulerødder, agurk, frugt (og hvad vi ellers har af grønt) sojamælk/yogurt, en bolle med pålæg og evt børnefilm :$ Så passer det fint med hun er mæt til sengetid
KunstnernavnLulu
Forum-indlæg: 55
Område: KBH
Dato: 14/4 2011 20:23

Løgsuppe; snit nogle løg, op i noget vand med bouillonterning, lad det simre en god rum tid. Spis evt. brød til. Supersundt og nemt. Ellers rugbrødsmadder med nem smørepålæg (du kan købe smørepålæg i forskellige variationer fra Helsemin), lidt agurk og gulerødder til og slut af med en god kop urtethe - har lige købt 2 poser forskellige urtetheer fra Tigerbutikken til 20 kr stks. Smager rigtig godt.
lyra
Forum-indlæg: 1311
Område: KBH
Dato: 14/4 2011 20:32

hurtigt og sundt:
kog fuldkornspasta,
skær tomat og agurk i tern, skyl ruccola, hak lidt persille,
rist en masse løg på panden, og bland med lige dele tahini, citronsaft, og vand (måske lidt mere vand hvis det er for tykt)..
bland et voilà ^^ pasta med friske grøntsager og tahini-løg sauce <3 spiste det her til aften, pix på min fjæsbog..
F:C:A:R
Forum-indlæg: 586
Område: KBH
Dato: 14/4 2011 20:43

Den der med røde linser i tomatsovs over pasta laver jeg også tit, når jeg er doven..

Perlespelt med alle de grønsager jeg nu har, evt lidt vegan-aische dressing, og brød er også hurtigt, nemt og lækkert.
LineS
Forum-indlæg: 29
Område: Nordjylland
Dato: 15/4 2011 00:10

Tusind tak :) Kom endelig med flere forslag ;)

Veggiemommy: Mormor kommer imorgen ;)

Polly: Jeg endte med at lave den tomatsuppe, du har liggende på din hjemmeside. Tak for det - det røg lige ned over hele linjen. Nå ja, lige bortset fra mindstepigen, der har fået en idé om at skulle tage selv, hvilket blev et forfærdeligt svineri... Og den med linse-tomatsovs skal helt klart prøves næste gang. Jo nemmere jo bedre.
ER
Forum-indlæg: 397
Opskrifter: 6
Område: KBH
Dato: 15/4 2011 07:43

Kartoffelmadder på rugbrød med vegansk mayonnaise, ristede løg og agurk.

Irmas tomatsauce (er vegansk) med limabønner og pasta. (Evt. plus salat.)

Kikærter fra dåse tilberedt med et svitset løg og lidt karrypulver. Dertil rugbrød eller ris eller kartoffelbåde i ovnen. (Evt. plus salat.)
Egetræ
Forum-indlæg: 97
Område: KBH
Dato: 15/4 2011 09:46

Jeg har tit og ofte kikærter stående i vand fordi ... hummus er så fråderen og jeg elsker det, så hummus og brød plejer jeg at ende på når jeg stresser.

Ellers er pasta med tomatsauce jo en klassiker som alle burde lære før de fik lov til at flytte hjemmefra, den har fået mig egennem en del studieår :) Hvis man laver det selv med et hakket løg, en hakket rød peber, lidt hvidløg og en masse friske tomater kommer det endda til at smage helt godt.

Rispapirsruller med hvad jeg har af grønt, men det er måske fordi jeg er så vant ti lat lave det at det går hurtigt? er ikke sikker.

Chili sin karne er let, men tager tre kvarters tid. rødløg, hvidløg, rød peber, en skefuld chili, steges indtil det dufter og løgene er bløde. Så hælder jeg bare 2 dåser kidney bønner, 2 dåser tomater og en håndfuld bulgur i og lader det stå en tre kvarters tid med lidt røren omkring nu og da. Det samger fantastisk!
Klidmonsteret
Forum-indlæg: 1150
Opskrifter: 11
Område: Århus
Dato: 15/4 2011 10:03

Rispapirsruller er klart et hit, ja... Og møgfråderen!


Køb en pakke Møllerens gule ærter (old school, I know) - den slags, der kun skal koge i 5 min.
Steg et løg, 1-2 fed hvidløg og en masse krydderier på panden, tilsæt vand til du får en ønskede mængde og ærter, til du har den ønskede konsistens - lidt ad gangen, så det når at koge ud...

Og vupti - så har du dhal på 7-8 minutter!

Du kan også koge et par kartoffeltern, inden du hælder ærter i, for en fyldigere ret.



Du er også meget velkommen på min blog - BuddhasBrownies (hvor billedet også er fra)...
Jeg er ved at lave en resteside, med ideer til at peppe rester en smule op...
Enjoy!
http://buddhasbrownies.blogspot.com/p/argh-rester-igen.html
Luna_Månebarn
Forum-indlæg: 2480
Opskrifter: 48
Område: Århus
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 15/4 2011 10:34

Din blog er bare blevet go' Klidonkel. :)


Klidmonsteret
Forum-indlæg: 1150
Opskrifter: 11
Område: Århus
Dato: 15/4 2011 10:51

Når det kommer fra the blogging queen, kan jeg kun takke og bukke! :D
Tamaswini
Forum-indlæg: 1675
Opskrifter: 8
Område: KBH
Dato: 15/4 2011 18:58 | Indlæg redigeret den: 15/4 2011 19:03

Rodfrugtssuppe... Rodfrugter i små tern, røde linser, krydderrier - kog og blend --> mad :O)

Mkay, indrømmet.. Når jeg ikke gider lave mad, ender den sg oftest med rugbrød, salat, müsli eller lignende hehe...
Mrs Darling
Forum-indlæg: 1552
Opskrifter: 7
Område: KBH
Dato: 15/4 2011 19:16

stegte svampe og spinat med lidt soyafløde og kartofler/pasta (og salat)

pasta med pesto, cherry tomater, oliven og masser af krydderurter

bagte rodfrugter, tahin dressing og nutana falafler (og salat)

hotdogs

burgere

salat, hvad vi nu har + kolde kogte kartofler, stegte kikærter m. hvidløg og soltørrede tomater, couscous eller lign.

rugbrødsmadder, med kartofler, rismayo, purløg, eller hummus, karse, agurk, eller tartex, avokado og tomat...

blendet suppe (som tama)

(og salat betyder ind i mellem bare strimler af peberfrugt og spinatblade ;) )

Jeg laver tit store portioner af tomatsovs, suppe og gryderetter og fryser det ned i portioner så er der mad til mig, når Rune er ude f.eks. :)
SaraAura
Forum-indlæg: 106
Område: KBH
Dato: 18/4 2011 09:24

Grønsager i stænger stegt med karry og masser af sesamfrø. Evt. sammen med nudler.
Ellers er pasta med tomatsovs en klassiker (som alle svarene også vider...).
Jamie Olivers version er ret god - og nem:
Svits løg, hvidløg og chili. Hæld dåsetomat ud over. Put masser af frisk basilikum i. Hæld over pasta!

Crone
Forum-indlæg: 35
Opskrifter: 2
Område: Andet
Dato: 9/5 2011 11:46

Jeg spiser tit stuvet spinat (færdig købt på frost i Føtex til en 10'er) med hvad jeg nu lige har i køleskabet (hvilket tit er kartofler) og så noget gnave grønt til :)
Laika
Forum-indlæg: 1100
Opskrifter: 8
Område: Sjælland
Dato: 9/5 2011 12:56

Lasagne, Dahl eller bønnegryde
BobbelobBob
Forum-indlæg: 407
Opskrifter: 16
Område: KBH
Dato: 9/5 2011 14:17

Linsebøffer, brasede kartofler(daggamle) med løg, champignon og andet grønt. Og evt. vegansk Ciabatte flute, der skal i ovnen i 10 minutter (: bon appetit!
Ost
Forum-indlæg: 218
Opskrifter: 1
Område: Sjælland
Dato: 9/5 2011 20:51

Kan ikke finde ud af at lave billederne så de kan ses her.. http://imageshack.us/photo/my-images/98/mmsimg67894.jpg/ :)
lyra
Forum-indlæg: 1311
Område: KBH
Dato: 9/5 2011 21:46

ser fråder ud køllepigen ^^
Sider: 1 2 > >>