Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

En bedre hverdag

 

Kunst & kreativitet

milla155
Forum-indlæg: 1
Område: Østjylland
Dato: 13/8 2018 07:24

Jeg kan se, at dette emne på forum ikke er udelukkende med henblik på vegetar/veganer spørgsmål. Så jeg tænker at lave mit opslag herinde.:D
En af grundene til at jeg blev veganer var for at blive mere tilpas i min egen krop. Jeg blev ofte lidt utilpas, når jeg havde spist kød, drukket mælk osv. Måske var det også selve tanken om det, der gjorde mig utilpas.
Efter at have været veganer i 8 måneder, har min krop det meget bedre. Min hverdag er blevet så meget bedre på grund af det, at jeg undrer mig over, hvorfor jeg ikke gjorde det noget før.
Mit ønske er at gøre min hverdag endnu bedre og lettere, hvorfor jeg prøver at finde tips og tricks til en lettere hverdag, som for eksempel denne https://faktiskpraktisk.dk/faq – hvilket ikke som sådan har noget med vegetar/veganer at gøre, hvorfor jeg slår det op i denne tråd. :)
Jeg håber på at få endnu flere råd, der kan gøre min hverdag så god som mulig – og eventuelt inspirere andre.
Fib-Spurven
Forum-indlæg: 608
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 21/8 2018 10:13

Hej milla155!

Jeg er ked af, at dit spørgsmål har fået lov til at hænge så længe ubesvaret, men hvordan man gør hverdagen endnu bedre er et meget stort spørgsmål, som garanteret har lige så mange svar, som der er mennesker. :)

For mig hænger en god hverdag sammen med, at jeg hver dag forsøger at gøre noget godt for både andre og for mig selv - samt at jeg fokuserer på de små ting, der gør mig glad, noget så simpelt som at nyde lavendlernes duft, en smuk nyudsprungen rose, solnedgangen, eller at min mand gør noget for at glæde mig.

En god hverdag hænger også sammen med at jeg kan overskue dagens opgaver - så planlægning og prioritering er vigtigt. Erkendelse af, at jeg ikke kan alt, men må begrænse mig til det realistiske, er også vigtigt.

Rent praktisk hjælper det mig at dele hverdagens opgaver op. Jeg ved at jeg skal snitte grøntsager til aftensmaden, men ofte er jeg meget træt sidst på eftermiddagen (jeg er kronisk syg af fibromyalgi, som foruden smerter og medfører træthed), så derfor snitter jeg ofte de grøntsager, som kan tåle at ligge, tidligere på dagen, så de er lige til at tage frem, når de skal bruges. Jeg renser 1 kg. gulerødder ad gangen, de skrællede gulerødder ligger så i en plastboks i køleskabet, klar til brug. Kål kan også gøre klar til flere dage ad gangen. Ofte laver jeg dobbeltportion af aftensmaden, så jeg har en nem dag dagen efter - og hvis jeg kan få det til at hænge sammen med at jeg den ene dag skal lave dobbelt af den varme mad, men jeg så den anden dag laver dobbelt af det snittede grønne, så er det perfekt for mig.

Jeg bor langt ude på landet med langt til indkøbsmuligheder, så her er planlægning også vigtigt. Vi køber ind til 4-5 dage ad gangen, og jeg har altid tørvarer på lager samt frossen frugt og grønt i fryseren.

Som skrevet lider jeg af kronisk sygdom - det betyder for mig, at jeg prøver at blive bedre til at glæde mig over de ting, jeg kan, frem for at lade de ting, jeg ikke kan, fylde for meget. Hver aften, inden jeg falder i søvn, tænker jeg tilbage på dagen, og finder de ting frem, som jeg kan glæde mig over - og jeg har meget at glæde mig over og være taknemmelig for.