Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Vegetarisk julefrokost på Gyngen i Århus 6. dec.

 

Madklubber & fællesspisning

Sider: 1 2 > >>
Randi
Forum-indlæg: 26
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 21/10 2007 15:18

Kære venner,

I august måned var vi en lille flok vegetarer/veganere fra Århus-området, der samledes til en hyggelig aften på Restaurant Gyngen i Århus.

Vi aftalte her, at vi ville forsøge at mødes 3-4 gange om året.

Næste gang vi mødes bliver torsdag den 6. december. Vi mødes igen på Restaurant Gyngen, hvor jeg vil reservere bord og høre, om de ikke kan lave en julefrokostmenu kun med vegetariske og veganske retter. Det havde de vist sidste år, så det kan de sikkert også lave igen i år.

Jeg vil allerede nu opfordre alle, der har tid og lyst til at sætte kryds i kalenderen den 6. december og møde op til en rigtig hyggelig aften.

Tilmelding til julefrokosten sker til min mailadresse randiv@sol.dk. Seneste frist for tilmelding er fredag den 30. november.

Sune Borkfelt fra Dansk Vegetarforening vil endvidere annoncere julefrokosten i "Vegetaren" (medlemsbladet) samt på websitet - og så håber vi, at vi kan samle en god flok.

Jeg håber, du har lyst til at være med og glæder mig til en absolut formidabel vegetarisk julefrokost.

/Randi

Randi
Forum-indlæg: 26
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 21/10 2007 15:27

Lige en lille rettelse: julefrokosten bliver annonceret på Vegetarforeningens website - og så kommer de en generel meddelelse i 'Vegetaren' om vores nye spiseklub i Århus. På den måde kan vi lave en fast kontaktliste for folk, der gerne vil inviteres til vegetariske fællesspisninger i Århus.

/Randi
Kala
Forum-indlæg: 66
Område: Nordjylland
Dato: 8/11 2007 21:21

Hej Randi,
tak for sidst; det var rigtigt hyggeligt. Jeg og min søster vil også vældig gerne med til julefrkosten - glæder os!

:-) Karina
soluis
Forum-indlæg: 108
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 9/11 2007 10:22

Hej Karina (tak for sidst ) Jeg har meldt mig hos Randi så vi ses, hilsen Rina
Kilroy
Forum-indlæg: 2924
Opskrifter: 24
Område: Vestjylland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 9/11 2007 17:57

Hejsa alle !
Har også meldt mig (håber jeg, Randi :)). Glæder mig også til at møde jer ;). Ses. Per.
Ulrik Smed
Forum-indlæg: 1539
Område: Århus
Dato: 9/11 2007 20:38

Jeg er også meldt til. Så skal jeg bare også huske at komme, er stadig lidt flov over at jeg glemte det sidst. :-/ Men Randi ville give besked her, et par dage i forvejen, så skulle der være en chance. :)
Randi
Forum-indlæg: 26
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 15/11 2007 09:55

Hej alle,

Blot for at give en status, så er det ok med Gyngen at lave en vegetarisk/vegansk julefrokost til os 6. december.

Vi er følgende tilmeldte p.t.:

Rina Ottesen
Ulrik Smed
Per
Karina Laustsen
Liselotte Laustsen
Anders Traberg
Sune Borkfelt
Nicolaj Knudsen
Randi Vestergaard

Desuden kommer Jane Hoffmann, dog først noget senere på aftenen.

Hvis der findes nogle derude, der mener, de har tilmeldt sig, men ikke står på listen - så giv lige lyd!

Og til jer, der ikke har tilmeldt jer endnu, men som gerne vil med: Husk at tilmeldingsfristen er 30. november :-).

Vi ses.

M.v.h.
Randi
Randi
Forum-indlæg: 26
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 15/11 2007 10:32

Hej igen,

Jeg har netop modtaget forslag til buffet til vores julefrokost fra Gyngen:

Vegetarbuffet :

Forretter:
1: Humusanretning med oliven og citron.
2: Ruccola m/pinjekerner og soltørrede tomater.
3: Gulerodssuppe.

Hovedretter :
1: Nøddepostej/bøf.
2: Bønnefrikkadeller.
3: Lasange m/tofu, kartofler og rodfrugter.

Salat og grønt:
1: Sellerirøsti.
2: Små brune kartofler.
3: Rosenkål vendt i lime/ingefærmarinade.
4: Gulerodsjulilenne med appelsinfiletter.
5: Rødbeder ovnstegt i honning og krydderier.

Dessert :
1: Brownie/chokolade kage.
2: Soya-vanillie is, med hindbærcoulis.

Jeg synes, det lyder rigtig godt! Har I nogen indvendinger?

Jeg har ikke fået en pris på de lækre sager, men det vil jeg lige forhøre mig om.

Fortsat god dag.

M.v.h.
Randi
soluis
Forum-indlæg: 108
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 15/11 2007 11:53

Uhmm, hvor lyder det da bare utroligt dejligt. Glæder mig til en hyggelig aften med alle jer dejlige mennesker, kh. rina
Ulrik Smed
Forum-indlæg: 1539
Område: Århus
Dato: 16/11 2007 00:58

Wow, det lyder godt nok spændende! :D Som et overflødighedshorn af velsmag! :D
Kilroy
Forum-indlæg: 2924
Opskrifter: 24
Område: Vestjylland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 16/11 2007 05:51

Det ser da kejserlækkert ud :D - må lige huske ikke at spise de sidste par dage inden......
Tak for indsatsen, Randi. Blot lige : hvad klokkeslæt starter vi ? Glæder mig virkelig. Ses. Per.
Glaux
Forum-indlæg: 13
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 16/11 2007 13:43

Det ser fantastisk ud. Jeg har allerede stor appetit, men det skyldes måske tildels at jeg har glemt at spise frokost :D Så det må jeg da egentlig hellere få gjort. Glæder mig til den 6.! :D
Randi
Forum-indlæg: 26
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 16/11 2007 15:26

Jeg har bestilt bord til kl. 18.30.

Og så har jeg fået en pris: Buffeten koster kr. 205,- med det hele pr. person.

Jeg har også fået en tilmelding mere siden sidst fra Steffen Petersen, så nu er vi ved at være en 'pæn flok' - dejligt :).

God weekend til alle.

/Randi
soluis
Forum-indlæg: 108
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 16/11 2007 18:05

Randi, tak for et fantastisk godt initiativ, kh. rina
Malkavia
Forum-indlæg: 746
Opskrifter: 6
Område: KBH
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 18/11 2007 10:38


Hvor mange af retterne er veganske?
Randi
Forum-indlæg: 26
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 19/11 2007 12:52

Jeg har ikke fået at vide, præcist hvilke eller hvor mange af retterne, der er veganske - men jeg har orienteret køkkenet om, at mindst halvdelen af deltagerne er veganere - og at buffeten derfor skal være overvejende vegansk.

Så vidt jeg lige kan se ud af menuen er langt det meste vel vegansk - bortset fra brownie/chokoladekagen til dessert.



Sune
Forum-indlæg: 17
Område: KBH
Dato: 27/11 2007 09:29 | Indlæg redigeret den: 27/11 2007 09:29

Hej alle,

Det ser da ud til at blive et fantastisk fint arrangement med alletiders menu.

Skulle nogen af jer have lyst til at gøre en ekstra indsats og f.eks. dele nogle brochurer om vegetarisme rundt, eller give nogle ældre numre af Vegetaren til venner og bekendte, eller hænge vores juleopslag (se evt. http://www.vegetarforening.dk/omveg/materialer/julemand-opslag.pdf ) op rundt omkring i butikker, på skoler, gymnasier, universitetet eller hvor det nu ellers kunne tænkes, så skriv lige til mig på sune@vegetarforening.dk og fortæl, hvor mange brochurer/blade/opslag I kunne tænke jer. Så tager jeg dem med på Gyngen den 6.

Vh Sune.

PS I kan også selv printe opslaget og derved spare DVF for nogle udgifter til blæk og papir.
Randi
Forum-indlæg: 26
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 3/12 2007 15:16

Kære Alle,

Husk, at det er på torsdag den 6/12, vi mødes til julefrokost :-).

Kl. 18.30 på Gyngen i Mejlgade.

Jeg glæder mig til at se jer.

M.v.h.
Randi
sommerfool
Forum-indlæg: 6
Område: KBH
Dato: 5/12 2007 21:45 | Indlæg redigeret den: 5/12 2007 22:47

Jeg er i dag blevet bekendt med denne internetsides eksistens. Så ser jeg, at der minsandten om få timer er en vegansk/vegetarisk julefrokost i Århus. Ja, tilmeldingsfristen er jo for længst udløbet, men jeg vil alligevel høre, om det er muligt at få et sidste wild-card til en brownie. Hilsen Jan
Randi
Forum-indlæg: 26
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 6/12 2007 08:56

Hej Jan,

Har lige sendt dig en mail - men svarer her også:

Du er meget velkommen på Gyngen i aften. The more the merrier :-)

Vi ses.

/Randi
Sider: 1 2 > >>