Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Grøn, grum og gyselig halloween - Esbjerg

 

Madklubber & fællesspisning

grønt på gaflen
Forum-indlæg: 53
Område: Vestjylland
Dato: 12/10 2013 15:53

I anledningen af halloween afvikles GRØN, GRUM OG GYSELIG HALLOWEENSPISNING lørdag d. 26. 10 kl. 18.00 hos Nønne Lønne i Esbjerg, hvor Anita og Lise er køkkenhjælpere.
Vi vil gerne have en ekstra køkkenhjælper som standby, da Lise kan blive forhindret.
Samtidig vil vi gerne have lov at uddelegere et par opgaver eller tre. Det drejer sig om bagning og hjælp til op pyntning.
Så meld dig fluks og giv en hjælpende hånd – du forbereder det hjemmefra, og vi regner dine udgifter fra, når prisen afregnes.

Maden er denne gang lakto-vegetarisk (dvs. vegetarisk uden æg) medmindre der er veganere, der tilmelder sig – så vil vi sørge for at den helt eller delvist bliver vegansk. Med delvist forstås, at der kan være enkelt tilbehør, der ikke er vegansk (fx dip, dressing eller dessertcreme).

Da vores halloweenspisning er en festspisning, hvor der også pyntes op, skal du påberegne at prisen bliver i den høje ende. Dvs. ca. 70 - 90,- pr. person. Jo flere vi bliver, jo lavere kan vi holde prisen.

Tilmeldingsfristen er senest d. 21.10.2013 til Nønne Lønne Votborg pr. mail eller telefon.
Der er plads til 12 – 16 personer alt efter hvor mange børn der tilmeldes. Først til mølle princippet gælder, så skynd dig at tilmelde dig.

Husk: medbring egne drikkevarer. Der serveres som altid kaffe og te efterfølgende.

Kig forbi vores facebookgruppe for yderligere:
https://www.facebook.com/groups/154518408076782/?fref=ts

Du er også meget velkommen til at kontakte mig og blive skrevet på vores mailingliste.

Grønne hilsner Anita, Lise og Nønne Lønne