Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Mad på skiferie

 

Madklubber & fællesspisning

Amanana
Forum-indlæg: 9
Område: Sjælland
Dato: 18/1 2014 18:13

Hej :)

Jeg skal snart på skiferie med en skiklub, hvor vi skal bo på et pensionat med halvpension, jeg skal selv stå for frokost på pisten. Der står i info-brevet at der er buffet to af dagene, så jeg går ud fra at der de resterende bliver serveret én ret.
Jeg har været veganer i lidt over 2 måneder, og jeg ved fra min vegansk/vegetariske veninde (som også skal med) at jeg helt sikkert får mega ondt i maven, hvis jeg begynder at spise noget med mælk/æg/kød uden at være vant til det. Det vil jeg også rigtig gerne undgå, men jeg er ikke sikker på at jeg kan komme til det, da jeg jo samtidig skal have energi til 6-8 timers ski hver dag. Jeg kreperer ret hurtigt hvis jeg kun spiser grøntsager/salat, men det er også begrænset hvor meget det er muligt at tage med hjemmefra.
Jeg er villig til at spise æg og mælk den uge hvis jeg ikke kan undgå det, men har ikke tænkt mig at spise kød - spørgsmålet er så bare, hvordan jeg forbereder mig bedst. Jeg har tænkt mig at skrive til pensionatet og spørge hvad de normalt serverer, så jeg evt. kan planlægge efter det, men vi er rigtig mange der skal afsted og jeg forventer ikke at de vil lave noget specielt til mig (jeg vil heller ikke være alt for besværlig).

Jeg håber lidt på, at der er nogen herinde som selv har været afsted på ski, og som kan give et par fif...
Hvis det er sådan at jeg bliver nødt til at spise ting med æg eller mælk i, er jeg vel næsten også nødt til at vænne mig selv til det gradvist, for ikke at blive dårlig på skiferien?
Eller vil det være nok at spise tilbehør som kartofler, forskellige grøntsager, salater og så supplere med nødder, kerner, frugt, og andre kalorieholdige-protein-agtige-tørre-tag-med-ting, +selvfølgelig vitaminpiller?

På forhånd tak :)
Kilroy
Forum-indlæg: 2924
Opskrifter: 24
Område: Vestjylland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 19/1 2014 12:49 | Indlæg redigeret den: 19/1 2014 12:49

Den er lidt svær.....
Medbring evt et par frosne retter, du kan lide, og spørg om ikke, de vil være venlige at opvarme det til dig.....samt rugbrød og godt med Tartex og nødder og måske en håndfuld avokadoer :)
God ide at spørge først !
Held med det :)
Amanana
Forum-indlæg: 9
Område: Sjælland
Dato: 19/1 2014 12:59

Ja, den er nemlig lidt svær - mest fordi jeg er så "grøn" endnu, og rimelig blank på hvad jeg kan tage med. Men tak for de gode råd - tartex kender jeg ikke, hvor kan det købes henne? Avocado var en god idé! Det skriver jeg straks på min huskeliste ;)
Kilroy
Forum-indlæg: 2924
Opskrifter: 24
Område: Vestjylland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 19/1 2014 13:07

Tartex kan købes i helsekoster og på nettet :)