Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Spis grønt i Esbjerg! Kom og vær med....

 

Madklubber & fællesspisning

cyrene
Forum-indlæg: 139
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 3/10 2008 11:43 | Indlæg redigeret den: 7/10 2008 20:59

Grøn Spiseklub

Vi er en lille familie på tre som bor i Esbjerg Midtby.

I 2004 flyttede vi herned og lavede en grøn madklub der hed Vema - det stod for Vegansk Mad og der var altid mellem 15 og 25 med. Det blev altid holdt ude hos os i vort hjem i Hjerting og jeg stod for alt. Det var et stort arbejde, meget tidskrævende og også fysisk hårdt. Det var som om at mange bare kom for at få maden serveret som på en restaurant. Men jo en del var da også rigtig søde til at hjælpe men ikke størsteparten. Det har selvfølgeligt været mig der ikke fik kommunikeret ud rigtigt hvad ideen med madklubben var og forventningerne til deltagerne var.

Men der er jo også det at jo flere der er med jo flere divergerende meninger er der og det er jo ikke altid lykken. Der var så mange forskellige holdninger til alt - simpelthen og det fik jeg stress af for jeg ville jo gerne gøre alle tilfreds og når jeg så endelig trak en streg og sagde hertil og ikke længere så blev nogle skide sure. Det var dog meget få. Men det var meget ubehageligt. Ellers var det da for det meste rart for ellers ville det jo heller ikke have kørt i langt over et år og med den store opbakning. Men jeg tror at folk fik alt for meget på et sølvfad. Igen min fejl. Jeg lavede opskrifter og stod i timevis og forberedte det ene go det andet. Og selvfølgeligt kunne jeg på et eller andet plan lide det. Jeg brænder jo for den grønne tanke og synes det er vigtigt.
Jeg ville lave så mange retter og vise at vegetarisk ikke er kedeligt, ensformigt og farveløst. Så jeg planlagde et hav af retter med en rigdom af farver, ingredienser, smage og forskellige konsistenser. Jeg ville så gerne demonstrere at vegetarismen ikke er lig med askese og afsavn men sagtens kan være lig en mangfoldighed af retter fra alle mulige verdenshjørner. Og jeg ville vise at vegetarisk er sundt: at det ikke bare er grøntsager men også et hav af forskellige kornsorter, nødder, frø, linser, bønner, kikærter og meget andet. Samtidig ville jeg også bevise at vegetarisk mad ikke er dyrt eller tidskrævende. Så jeg opsatte mange krav for mig selv.

Vi blev trætte af alt arbejdet og jeg var ude for en faldulykke hvor jeg brækkede nederste ryghvirvel og så var det farvel til arbejdet med 10 og 15 liters store gryder.
Det havde også været sådan noget med tre retter og til hovedretten lavede jeg tre-fire forskellige salater til. Sådan ville jeg det nemlig gerne dengang. Det betød kanon meget for mig at (be-)vise at vegetarisk mad var/er spændende og god.

Det vi har i tankerne nu er noget helt andet. Noget mere uformelt og mere nede på jorden.
Vi håber at vi kan samle 10-12 mennesker og ikke flere. Men 6-7-8 er også fint. Rigtig fint. For det handler ikke om kvantitet men om kvalitet. Både hvad angår mennesker men også hvad angår mad. Det er en lære jeg har måttet sande!
Det handler om at vi har det hyggeligt. Og spiser noget god mad. Og den kan sagtens være enkel, nem og let.
Det skal ikke være noget fint og avanceret men noget sundt, spændende og noget der er lavet på årstidernes grøntsager. Eller måske laver vi noget som vi har fået i et land vi har været på rejse i - eller bare noget som vi har læst om at man spiser i et land hvor man drømmer om at rejse til.


Vi får økologiske grøntsager fra Årstiderne (men er da lidt kede af at de er så kommercielle) og vi køber ellers i Kvickly. Det øvrige er fra helsekost etc. Det er de bedste muligheder her i Esbjerg pt. Men pointen er at størstedelen af ingredienserne er økologiske eller biodynamisk.

Vi elsker spansk, italiensk, græsk, egyptisk, marrokansk, tunesisk og så laver vi også gerne mad fra østen til den grønne spiseklub!
Men vi er også rigtig glade for traditionelle retter: hirsefrikadeller, kartoffelfrikadeller, rødbedebøffer, bagte rødbeder, hirsepostej, mandelsteg, boghvedevegetter, sellerisnitchler, bagte rodfrugter, tomatsuppe, græskarsuppe, gullerodssuppe, løgsuppe, minestronesuppe, kartoffel-jordskoksuppe, fennikelsuppe, skorzonerodsuppe, blomkulssuppe m.mandler, alle mulige salater, wokretter, paella, rispilaf, gryderetter, tærter, indbagte retter, ovnretter, pastaretter, etc.

Om mig selv og mi familie kan jeg fortælle at jeg blev vegetar i 1998 og var i flere år tilknyttet Dansk Vegetarforening som skribent og kogebogsanmelder. Jeg havde i to-tre år også en grøn brevkasse hvortil alle kunne skrive ind med spørgsmål om mad og ernæring. Min mand blev vegetar et stykke tid efter mig og fortrækker stadig vegetarisk frem for fisk og har jo den mulighed. Vores datter kan slet ikke få fisk ned da hun altid har levet vegetarisk. Hun kan helelr ikke spise æg udover når det er i en dej eller plantefars.

Jeg har været konsulent for forlaget Gyldendal og skrevet forord, indledning og lavet hele grillafsnittet i en vegetarisk kogebog der hedder Grønt på gaflen.

Vi levede vegansk i nogle år men jeg blev syg og tabte mig meget. Min mave var rigtig dårlig. Jeg havde mange smerter. Så blev jeg langt om længe udredt og man konstaterede at jeg var voldsomt allergisk overfor alle bælgfrugter dvs. soja og derudover også amarant og jordnødder. Derfor måtte jeg sadle om og jeg begyndte for et par år siden atter at indtage mælkeprodukter (dog ikke oste med animalsk osteløbe idet dette jo er fra døde dyr og heller ikke husblas/gelatine). Jeg kan heller ikke tåle æg.

I dag får jeg således lidt mejeriprodukter som naturligvis er økologiske og endelig får jeg fisk for at få protein nok.

I forhold til en Grøn Spiseklub så tror jeg at det letteste vil være at vi laver hovedretten men at de øvrige deltagere evt. kommer med forret og/eller dessert på skift.

Jeg kan godt se at det måske er irriterende for andre at der ikke kommer bælgfrugter i retterne som jo ellers er meget essentielle i vegetarisk kost men omvendt så er det jo kun et måltid og der kommer jo så meget andet på bordet.

Vi tror på at den grønne spiseklub kan blive ramme om mange hyggelige timer. Efter måltidet ser vi det som naturligt at få en kop kaffe/the/urtethe.
Indimellem vil vi nok gerne have en hånd med madlavningen så vi håber at deltagerne vil komme et par timer før på skift når vi nu lægger hjem til og arrangere m.m.
Der vil altid være vand til maden og øvrige drikkevarer kan medbringes efter eget ønske. Man er lige velkommen om man nyder gåsevin eller rødvin!
Vores hjem er et ikke-ryger hjem.

Vi er meget, meget åbne for hvordan det kan strikkes sammen.. Vi tror på positiv dialog !
De bedte hilsner
Cyrene
Cyrene77@gmail.com

JensD
Forum-indlæg: 2350
Område: KBH
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 3/10 2008 22:54

Hej Cyrene - det lyder rigtig spændende. Men det var meget langt - alt for langt! Du har skrevet det samme indlæg to gange...... ;)
Stine
Forum-indlæg: 188
Område: Vestjylland
Dato: 4/10 2008 18:00

Hej det lyder utroligt spændende jeg er bestemt med på noget spiseklub. Jeg bor selv i esbjerg midtby. og min søs og hendes kæreste er helt sikkert også med. Vi kan da bare lave noget buffet agtigt noget hvor hver tager en ret/salat/dessert med for i skulle da ikke gerne stå med et kæmpe arbejde hver gang. Håber på der er flere der er friske, for kunne da være hyggeligt at mødes med andre vegetarer :)
minniemig
Forum-indlæg: 15
Område: Sydjylland
Dato: 4/10 2008 18:16

hejsa..
jamen det lyder super.. som min søster skrev så er både mig og min kæreste friske på at komme. det lyder super hyggeligt..
cyrene
Forum-indlæg: 139
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 13/10 2008 20:50

Hej

Det er dejligt at I har lyst til at starte. Så lad os blot komme i gang.

Vi vil gerne lægge hus til hver den 1. lørdag i mdr. eller hvis I bedre kan så i stedet om fredagen i samme weekend.

Jeg synes at suppe er en god ide som forret her i den kolde tid. Der er et hav af muligheder. Både med fyld og som blendede cremede supper.

Når den lyse tid kommer kan vi fx. vælge salater som tema til forret. Det er rigtig godt.

Men I bestemmer.

Jeg håber at en af jer har lyst at komme med en suppe hver gang. Der er jo som sagt et hav af muligheder. Champignonsuppe, broccolisuppe med mandler der er blendet til slut, rodurtesuppe, hvidkålssuppe, nudelsuppe med ingefær og lime, minestronesuppe, hvidløgsuppe, pastinaksuppe, kartoffel-porresuppe, jordskokkesuppe, vegetarisk muligatwny (indisk karrysuppe med ris og kokosmælk), bortch (rødbedesuppe), boghvedesuppe, kørvelsuppe, løgsuppe, japansk suppe med tang, aspargessuppe, byggrynsuppe, rosenkålssuppe, blomkålssuppe, gartnersuppe, græskarsuppe, solskinssuppe med appelsinjuice, ......
Der er uendlig mange skønne muligheder

Hvis der er en der vil bage brød til er det helt optimalt. Der er ikke noget så godt og sund som lækkert nybagt brød. Så lad os håbe at der er en der har lyst, tid og overskud til at bage noget dejligt brød til os. Det vil jo også medvirke til at udvide vores horisont at vi får smagt forskellige slags brød der er lavet på forskellig vis. Brødet er en vigtig del af måltidet efter min optik. Håber I har det på samme vis.

Hvis en af jer kommer med forret vil vi gerne sørge for hovedret.

Inspirationen vil være følgende (som vores madplan også lader bygger på):1 pizza/tærte/pirog/sandwich/samosas/ pandekage m.fyld/tortillapandekage/pita/fladbrød/hjemmelavede burgerboller til jemmelavede burgers 2 Vetarisk ret med ris/bulgur/couscous/spelt/perlebyg/spelt/hirse/emmer/andre korn eller 3 Vegetarisk ret med kartofler eller 4 Vegetarisk ret med pasta/spaghettig/nudler/lasagne

Ellers så kan følgende bruges til at give ideer: ovnret/ovnbagt/i fad, gryderet, stegt, biksemad, fyldt, farseret, frikadeller, bøffer, falafler, kogt/dampet, hele versus skiver, dansk/gammeldaws/traditionelt versus fra fjerne himmelstrøg (Middelhavet/Mellemøsten/Nordafrika, indisk, kinesisk, indonesisk, thai, Jamaica, Mexicansk), stuvet, sauce, dip/dressing, gratineret (enten med ost eller med yoghurt), i vores klem-grill, ude-grill, paella-pande, wok-ret, dyp-stegt/friture-stegt, paneret, marineret, pakket ind (i folie/staniol eller bagepapir og bagt i ovnen), ragout/gullash, røsti, spyd ….

Hvis du fx. vælger en mexicansk majssuppe så vil vi selvfølgeligt sørge for at hovedretten også er mexicansk - så tager vi nok en mexikansk gryderet eller noget med tortillias eller majskolber eller hvad vi nu end kan hitte på og en evt. dessert skal helst ogs være det. Og så sådan vil det også være hvis du tager italiensk suppe så tager vi en pastaret. Og vi kan også fint klare en russisk boghvederet til hovedret hvis du synes at i skal nyde en dejlig rødbedesuppe til en start. Så vi er friske på at det er temaer vi begiver os ud i hvis der er stemning for det.
Men der er mange muligheder.

Vi kan også annulere suppe eller salat en gang hvor vi vælger spansk tapas og vil have mange små retter. Det er super fint med os. Du/I bestemmer selvfølgeigt også.

Lad os enlig snakkes ved.

Vi håber at en har lyst at lave en let frugtdessert. Eller noget andet.

Vi klare kaffe/the/urtethe til 2,50 kr.

Håber I vil give 8 kroner til el, vand og varme samt sæbe/opvaskemiddel/opvasketabs, køkkenrulle & servietter, sterinlys og al den slags som der jo følger med at åbne huset. Der er selvfølgeligt også isvand på bordene og dækket op m.v. Og der bliver gjort rent. Så der er jo en hel del udgifter forbundet med det alt i alt.

I må meget, meget gerne komme med forslag, tips, ønsker, ideer og hvad det kan være til maden.

Jeg tilsigter at skrive opskrifter på hovedret på pc og sende ud via mail - det er en del af ideen med vegetarisk madklub efter min opfattelse. Jeg ser gerne at dem der kommer med opskrifter gør det samme. Det er jo vigtigt at man deler opskrifter.

Vi glæder os meget til at ses med jer.

Vi skal trække på samme hammel!!!

Gode hilsner

Cyrene og hele familien.