Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Vegansk landkøkken i Humlebæk

 

Madklubber & fællesspisning

Sider: 1 2 3 > >>
Luna_Månebarn
Forum-indlæg: 2480
Opskrifter: 48
Område: Århus
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 15/6 2011 07:51 | Indlæg redigeret den: 20/6 2011 16:57



Kom til vegansk landkøkken torsdag d. 23. juni! (Sankt Hans aften) Det er vores allesammens Aarstiderne der inviterer og det hele foregår på Krogerup Avlsgård i Humlebæk på Sjælland.


Fra 17.30 – 21.00 trylles der med friske økologiske grønsager og frugter, og der bliver grillet veggiepølser og andre lækkerier! Der vil også være bål og snobrød til børnene, som er mere end velkommen!

Arrangementet koster 120 kr. inklusiv billetgebyr (børn er halv pris) og billetten kan bestilles her.
http://www.billetlugen.dk/andet/17978/det-groenneste-landkoekken/



Aartiderne om arrangementet

Vi vil hylde forsommeren og de nye grønsagers komme, og inviterer jer en tur med i marken hvor vi høster lidt til aftens menu. Vi vil fortælle om vores økologiske dyrkningsmetoder, om grønsagerne og om livet og aktiviteterne på gården.

Menuen har vi sammensat i det grønne tegn, og den vil tage udgangspunkt i de spædeste skud, lækreste blade og friskeste rødder og knolde, der er at finde på marken.

Dem behandler vi på bedste vis og serverer dem lige som de ér, nemlig rå med lækre dressinger og sprødt knas. Nogle skal dampes nænsomt og dryppes med god olie og friske krydderurter, andre skal grilles med hvidløg og rosmarin og meget, meget mere.

Vi vil gerne være med til at gøre hverdagen endnu grønnere for endnu flere. Ikke ved at tage noget fra nogen, men ved at tilføre noget nyt og dejligt. Det skal jo være en fornøjelse og det at spise grønt, handler jo ikke om at vælge noget fra, men om at vælge noget nyt og spændende til.

Folk er mange og har derfor også mange forskellige grunde til at vælge at leve og spise som de gør.

Der er mange gode årsager til at spise grønt fx hensynet til miljøet, etiske grunde som dyrevelfærd, den ulige fordeling af verdens ressourcer samt de sundhedsmæssige fordele der er ved at spise meget grønt.

På landkøkkenet vil vi altså dele vores begejstring for grønsager med jer ved at tilberede og spise dem, men vi vil også benytte lejligheden til at præsentere vores nyeste “skud på stammen” af måltidskasser. Kassen er kommet til, som et resultat af en massiv storm på vores idekasse, med ønsket om en 100% grøn måltidskasse. Det er ønske er hermed opfyldt!

Den nye måltidskasse er 100% grøn. Den er sammensat af vegetabilske kvalitets produkter, som tofu, saitan, tofupølser m.v., gode kolonialvare, grove kulhydrater og naturligvis en masse friske grønsager.

Kassen indeholder alle ingredienser til 4 måltider for 2 personer.

Måltiderne i kassen er blevet til i samarbejde med aktive veggies, som er medlemmer af Vegetarkontakt. De har bidraget med gode ideer. Nogle af disse har tilmed været test personer og prøvesmagt og vurderet et udvalg af de nye produkter, som kassen rummer.






GreenEnergy
Forum-indlæg: 944
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 15/6 2011 14:27

så er det skrevet ind i min kalender :) tak for tippet
BobbelobBob
Forum-indlæg: 407
Opskrifter: 16
Område: KBH
Dato: 15/6 2011 14:37 | Indlæg redigeret den: 15/6 2011 14:40

Lyder fedt : D Har vist intet andet at foretage mig netop den aften (:
btw, er børn bare alle under 18 år? (:
Flex
Forum-indlæg: 289
Område: KBH
Dato: 16/6 2011 16:04

Lyder hyggeligt. En \"måske\" fra mig.
Luna_Månebarn
Forum-indlæg: 2480
Opskrifter: 48
Område: Århus
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 16/6 2011 17:10 | Indlæg redigeret den: 17/6 2011 17:30

Jeg har slet ikke fået nævnt at jeg også kommer, er medarrangør og skal lave meget af maden på selve dagen. :) Jeg håber der er rigtig mange herinde der har tid og lyst til at komme. Det er jo som nævnt også for at fejre den nye veganerkasse som Vegkon har været med at til få skabt!

btw, er børn bare alle under 18 år? (:

Lappéh: Jeg har lige forhørt mig, og det er børn til og med 12 år. Sorry. Det ser umiddelbart ikke ud til at du hører til den kategori. ;)

Knoldselleri
Forum-indlæg: 3123
Opskrifter: 41
Område: KBH
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 16/6 2011 18:16

Jeg har desværre ikke mulighed for at komme den dag - Men er sikker på det nok skal blive et dejligt arrangement :D
tuni
Forum-indlæg: 152
Område: Sjælland
Dato: 17/6 2011 13:20

Ej hvor lækkert, tusind tak for tippet. Min familie kommer helt sikkert!! :-)
Malkavia
Forum-indlæg: 746
Opskrifter: 6
Område: KBH
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 17/6 2011 13:46


Er der nogen, der skal køre dertil fra København, og som har plads til en ekstra passager? Jeg vil selvfølgelig gerne gi' et bidrag til benzinen...
Marcus
Forum-indlæg: 3073
Opskrifter: 2
Område: KBH
Administrator
Dato: 17/6 2011 13:49

Jeg vil måske også gerne med, også fra København. :)
Luna_Månebarn
Forum-indlæg: 2480
Opskrifter: 48
Område: Århus
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 17/6 2011 17:38

Ej hvor godt! Sanne fra Aarstiderne skrev i sin sidste mail til mig at hun håbede at der kom rigtig mange søde vegetarkontakt folk til arrangementet. :)

?
Forum-indlæg: 964
Område: KBH
Dato: 17/6 2011 18:07 | Indlæg redigeret den: 17/6 2011 18:14

Jeg vil prøve og se, om jeg ikke kan komme. Skal dog først på job, og så er der lige det med at komme ud til Humlebæk. Kl. 17... det er jo meget tidligt.

Hvis jeg kommer, tager jeg måske mamma og pappa med, de bor i forvejen i Nordsjælland.

PS. Hvornår er sidste tilmeldingsfrist?
veggiemommy
Forum-indlæg: 134
Opskrifter: 5
Område: Sjælland
Dato: 19/6 2011 02:44

Jaa det vil jeg med til :) glæder mig til at møde nogle andre vegetarer, kender ingen andre ;)
Luna_Månebarn
Forum-indlæg: 2480
Opskrifter: 48
Område: Århus
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 19/6 2011 07:57 | Indlæg redigeret den: 19/6 2011 07:59

Det lyder godt Veggiemommy! Glæder mig til at møde dig. :)

Jacob: Jeg har forhørt mig angående tilmeldingsfrist, men jeg har ikke fået svar endnu. Men siden det er en billet der skal bestilles, er det så ikke bare senest den dag du kan nå at få billetten tilsendt tror du?

veggiemommy
Forum-indlæg: 134
Opskrifter: 5
Område: Sjælland
Dato: 19/6 2011 08:31

I lige måde Luna :)
Jeg kan se når man bestiller billet, at man også selv kan printe biletten ud og så sparer man de 18kr til at de skal sende den...
BobbelobBob
Forum-indlæg: 407
Opskrifter: 16
Område: KBH
Dato: 19/6 2011 15:33 | Indlæg redigeret den: 20/6 2011 06:32

Luna; AAH, DAMN. ): - Men jeg forventer at tage min mor med :p ku' godt tænke mig at vise hende noget vegansk mad, for en gang skyld :)

UPDATE; - Billetterne er i hus :D
lucifer
Forum-indlæg: 1609
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 19/6 2011 16:48

luna kan man møde tidligere og evt. gi en hjælpen hånd til sådan par stjerne kokke :)
vh lu
Skobbolop
Forum-indlæg: 57
Område: Sjælland
Dato: 19/6 2011 19:39

Jeg bor lige nærheden og ville virkelig gerne med, men skal desværre arbejde til kl 19 og kan slet ikke nå at få min vagt byttet med så kort varsel.. :(
Luna_Månebarn
Forum-indlæg: 2480
Opskrifter: 48
Område: Århus
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 20/6 2011 07:36 | Indlæg redigeret den: 20/6 2011 07:38

Veggiemommy: Åh jamen så er der jo ingen "sidste tilmelding" men er blot et spørgsmål om hvor hurtigt billetten kan printes lige inden man skal ud af døren. ;) Fedt at der også kan spares et par kroner samtidig!

Lappéh: Ej hvor godt! Det er jo en super god lejlighed til at introducere hende for det LÆKRE veganske køkken.

Lucifer: Det kan du tro! Din hjælp vil blive værdsat. :)

Skobbolop: Nej hvor ærgerligt! Så skal du komme efter arbejde, men det er selvfølgelig rarest at være med fra starten.


?
Forum-indlæg: 964
Område: KBH
Dato: 20/6 2011 08:30 | Indlæg redigeret den: 20/6 2011 08:30

Så er vores billetter også i hus.

Krydser fingre for godt vejr. :)

PS. De har rykket starttidspunktet til 17:30
Luna_Månebarn
Forum-indlæg: 2480
Opskrifter: 48
Område: Århus
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 20/6 2011 16:57

Dejligt at høre Jacob! Jeg håber vi kan få snakket lidt mere sammen end vi gjorde til sommerfesten. :)

PS. De har rykket starttidspunktet til 17:30

Godt spottet! Det ændrer jeg lige i teksten. :)

Sider: 1 2 3 > >>