Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Den bedste vegetariske/veganske kogebog?

 

Madlavning

Simse
Forum-indlæg: 26
Område: KBH
Dato: 30/10 2012 14:27

Hey folkens!
Jeg står jo og skal til at flytte hjemmefra og er så småt ved at sætte min vegetariske livsstil igang :)
Mine forældre er rigtig søde til at bakke mig op og synes bestemt godt at jeg må lave vegetarisk mad til dem et par gange om ugen og de andre dage, laver jeg bare vegetarisk til mig selv. De bakker mig især op, fordi at der åbenbart er et eller andet i kød som min fordøjelse ikke kan klare. Hvad det præcist er, føler jeg er lidt ligemeget, når jeg alligevel snart flytter ind i mit vegetariske hjem :)

I min familie, har det været tradition, at man fik Frk. Jensens Kogebog, når man flyttede hjemmefra, så man havde alle basisopskrifterne, når nu man skulle igang med at lære at lave mad på egen hånd. Den fik jeg også da jeg flyttede første gang, men nu vil jeg egentlig blive smadder glad, hvis I herinde kunne komme med jeres bud på Frk Jensens Kogebog for vegetarer/veganere.

Hvilken vegetarisk/vegansk kogebog er et must-have, når man skal starte med at lære at lave vegetarisk mad?
Jeg søger en bog der dækker en bred vifte af retter til enhver lejlighed for begyndere :)

Jeg venter spændt :)
ReformedVEGAN
Forum-indlæg: 141
Område: KBH
Dato: 30/10 2012 15:00

Som basiskogebog ville jeg sige The New McDougall Cookbook ( http://www.saxo.com/dk/the-new-mcdougall-cookbook_john-a-mcdougall_paperback_9780452274655?searchText=mcdougall ) eller The McDougall Quick & Easy Cookbook ( http://www.saxo.com/dk/the-mcdougall-quick-easy-cookbook_john-a-mcdougall_paperback_9780452276963?searchText=mcdougall ). Tjek dem eventuelt ud på amazon, hvor du kan se et par af opskrifterne i hver bog.

Begge bøger har over 300 opskrifter under alle kategorier. De fleste er nemme og hurtige, super mættende og billige! Jeg bruger dem rigtig meget når jeg skal lave egoistmåltider :)
-Lucinda-
Forum-indlæg: 341
Område: KBH
Dato: 30/10 2012 15:39

Det kærlige køkken af Kirsten Skaarup - er vist udkommet i en ny udgave, der hedder Kirsten Skaarups grønne køkken...
Missøhkat
Forum-indlæg: 53
Område: KBH
Dato: 30/10 2012 16:15

Da jeg for 4 år siden valgte at leve vegetarisk med min søster og vi skulle have min mor med på vognen var det \"Vegetarisk Vellyst - Find dit grønne punkt\" der gjorde den nye livsstil langt mere overskueligt.

Grunden til at den er så god er at opskrifterne er nemme at gå til og de giver forslag til hvilke ingredienser man ellers kan bruge hvis man ikke lige har eks. rødbede. Det gør den super nem at anvende, da man ikke er afhængig af altid at skulle købe ind til opskrifterne. Og så er der bare så mange lækre opskrifter som rødbededeller, dahl, falafel, salater osv.

Nu ved jeg ikke om du har taget skridtet endnu videre og er blevet veganer, men det gør egentlig heller ikke så meget, da man bare kan erstatte eks. æg tit med hørfrø snask osv. :)
Niirous
Forum-indlæg: 16
Område: Sjælland
Dato: 30/10 2012 16:49

Jeg har kun Vegetarisk Vellyst, den som Missøhkat også nævner :) den har jeg haft rigtig stor glæde af, rigtig lækre og enkle retter.
Og så er der Det Helbredende Køkken, af Kirsten Skaarup - den synes jeg ser god ud. Henvender sig vist nok mest til folk med diabetes og til dem som vil tabe et par kilo.

Lucinda: Har du selv kogebogen? :) jeg kunne rigtig godt tænke vide om der også er veganske opskrifter i.
-Lucinda-
Forum-indlæg: 341
Område: KBH
Dato: 30/10 2012 17:01

Nej desværre ikke - jeg lånte den engang på biblio - og der er rigtig mange veganske opskrifter i:)
MariaMaria
Forum-indlæg: 163
Område: Sydjylland
Dato: 30/10 2012 17:01

Da jeg lige var blevet vegetar, styrtede jeg på biblioteket og lånte alle de grønne kogebøger, jeg kunne komme i nærheden af. Vegetarisk Vellyst var helt klart den bedste, og jeg brugte den rigtig tit. Den er fuld af nemme opskrifter, der kan varieres i det uendelige. Den kan jeg kun anbefale, at du anskaffer dig :)
Simse
Forum-indlæg: 26
Område: KBH
Dato: 30/10 2012 17:01

Tak for jeres råd :D

Jeg har tjekket dem ud og har bestil "Vegetarisk Vellyst" :D

Jeg kan godt lide at beskrivelsen også fortæller at det ikke er en slankebog. Jeg er jo ikke vegetar for at tabe mig, men af alle mulige andre grunde, så for mit vedkommende vil jeg ikke gå på kompromis med smagen, fordi at maden skal være mere fedtfattig :)

Og det som Missøhkat siger med at den giver idéer til alternative ingredienser, synes jeg lyder som en super god idé, når man som jeg er studerende og gerne vil bruge det mad man har i huset først, inden man går ud og køber nye varer :)
Tiny
Forum-indlæg: 32
Område: Sjælland
Dato: 30/10 2012 18:57

Faldt over denne side, da jeg selv søgte efter bøger til inspiration..

http://www.bog-mystik.dk/default.asp?Action=List&CategoryID=317&gclid=CMz4lP-0qbMCFS56cAodkA4AyA

Og så kan jeg anbefale denne her http://www.bogbasen.dk/boeger/2347620:vegetarretter---de-bedste-opskrifter-fra-hele-verden/
..der er mange vanvittig spændende opskrifter i, men synes dog her i starten den er lidt svær.. der er mange ingredienser jeg aldrig har hørt om, men anbefaler den alligevel, til senere, når os "nyfødte" har fået lidt mere erfaring :)
loba
Forum-indlæg: 49
Område: KBH
Dato: 30/10 2012 20:11

Jeg er ret glad for River Cottage: Veg every day - tror også man kan få den på dansk og så bliver jeg ved med at vende tilbage til den store vegetariske kogebog
Anderkisten
Forum-indlæg: 520
Område: Århus
Dato: 31/10 2012 21:46

Til trods for at jeg vælter mig i alverdens vegekogebøger, så er det som regel Frøken Jensen der bliver brugt mest, til trods for det så absolut ikke er en vegetarkogebog. Tilgengæld har den en masse grundopskrifter som er super at bruge at bygge videre på, og så er alle de klassikere som vi sikkert er vokset op med fra kødverdenen, og der kan man jo passende lige hente smagene fra (krydderierne) når man skal lave det i vegeversion.
Simse
Forum-indlæg: 26
Område: KBH
Dato: 3/11 2012 09:44

Nå nu fik jeg jo så Vegetarisk Vellyst og har lavet et par retter fra dem. De blev SUPER lækre!
Det ENESTE minus som jeg vil nævne, er at forfatterene er rimelig ukritiske med hvilke oste de bruger. Fx har de en opskrift hvor der skal gorgonzola i, men altså... nu er de jo heller ikke selv vegetarer.

Så kan jeg måske bare finde inspiration i osteopskrifterne, uden at bruge den samme slags ost :)
eifos
Forum-indlæg: 16
Område: KBH
Dato: 28/11 2012 18:30

Min yndlings-opskriftskilde er den norske blog VeganMisjonen. http://veganmisjonen.blogspot.dk/
Jeg har endnu til gode at opleve en opskrift af hendes der ikke er forrygende.
Hun har også udgivet en kogebog, som vist kan købes gennem den norske vegetarforening, den har jeg dog ikke selv.

lone K
Forum-indlæg: 74
Område: Østjylland
Dato: 28/11 2012 21:13

Jeg vil anbefale Nikolaj Kirks Grønt Grundkøkken, Kirste skaarups Det kærlige køkken, og hendes blog kødfri fredag. Luna Månebarns blog er uovertruffen,Thomas Erex blog kærlighed og kikærter og Henriette Vesterbaks grøn, sund og lækker kan i den grad anbefales, held og lykke til dig :D
lyralyra
Forum-indlæg: 64
Område: KBH
Dato: 29/11 2012 03:28

en af beboerne her i himlen har vegetarisk vellyst, og den er meget vegetarisk.. der er naermest ost og aeg i alt. den er proever ogsaa rimelig haardt paa at vaere smart paa en ok fail maade haha.. 'kikaertekaelling' og alt det der..

jeg kan virkelig godt lide Vegan With A Vengeance og Veganomicon af Isa Chandra Moskowitz og Terry Romero. Det er de to aeldste boeger jeg har, dem jeg bruger mest, og dem jeg ved det ikke gaar galt med..

VWAV: http://www.amazon.co.uk/Vegan-Vengeance-Delicious-Animal-free-Recipes/dp/1904943667/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1354159696&sr=8-1
V'CON: http://www.amazon.co.uk/Veganomicon-The-Ultimate-Vegan-Cookbook/dp/156924264X/ref=sr_1_2?ie=UTF8&qid=1354159696&sr=8-2
SKJ
Forum-indlæg: 13
Område: Nordjylland
Dato: 29/11 2012 09:29

Har lige lånt Kirsten Skaarups madpakkebog - \"den lille grønne for madpakkespisere\", som er udkommet i en opdateret udgave. Stort set alle opskrifterne er veganske, og ellers er der forslag til, hvordan man gør dem veganske. Den ser super lækker ud.

Ellers kan jeg godt lide: http://www.amazon.com/Yoga-Cookbook-Vegetarian-Food-Body/dp/0684856417 - hovedsageligt vegansk eller forslag til hvordan man gør opskrifterne til det.

Desuden: http://www.amazon.com/Three-Bowl-Cookbook-David-Scott/dp/0804832390/ref=sr_1_2?s=books&ie=UTF8&qid=1354181167&sr=1-2&keywords=three+bowls - den danske udgave er udsolgt fra forlaget.

Kan også klart anbefale www.vegweb.com - www.vegetariantimes.com - www.vrg.org
Bodil
Forum-indlæg: 461
Opskrifter: 22
Område: KBH
Dato: 29/11 2012 12:05

Tja.... den eneste kogebog jeg bruger fast er faktisk Fr. Jensen, så smid den ikke ud og giv den ikke væk. Jeg bruger den, når jeg lige skal lave en sauce, hybensyltetøj, grønkålssuppe og bage småkager (fedtebrød og andet) - ellers veganiserer jeg opskrifterne. Jeg bruger som regel ikke kogebog - hvis jeg skal lede efter noget er det google der kommer på arbejde og jeg ender ofte herinde!

Gode begynder bøger er "Grøn glæde" fra Anima se her: http://animashop.dk/products/gron-glaede eller "Vegetar light" se her: http://www.saxo.com/dk/vegetar-light_karina-schramm_haeftet_9788790009137 sidstnævnte bruger mælkeprodukter og æg! Ellers er Kirsten Skårups "Grønne Køkken" fuld af rigtigt mange opskrifter - det kan være du stadig kan finde den op tilbud til 99 kr. se hendes blog se her:http://kodfrifredag.wordpress.com/
Det kan være at du skal prøve at bestille bøgerne på biblioteket og prøve dem af i en måned, inden du beslutter dig for hvad du vil købe/ønske dig.
Mr Madsen
Forum-indlæg: 267
Område: KBH
Dato: 29/11 2012 13:45

Jeff Novicks fastfood dvd'er kan varmt anbefales! De kan købes på John Mcdougalls hjemmeside.. http://www.drmcdougall.com/books_tapes.html
De er lavet specielt til nybegyndere og folk der ikke har tid eller gider at bruge lang tid i et køkken ;)
JubileeShaumgarten
Forum-indlæg: 14
Område: KBH
Dato: 29/11 2012 17:40

"Vegetarisk Vellyst" er nok den bog der anvendes mest i min familie. Opskriften med en indisk inspireret ret hvor der står der skal ½ liter yoghurt i, mens jeg anvender sojamælk istedet (virker faktisk bedre end yoghurten, for der kommer mærkelige hårde knopper i retten de gange jeg har anvendt yoghurt, men der er ingen hårde knopper i når der bruges sojamælk) og udelader de 4 æg der skal iretten. Den smager faktisk bedre i den veganiserede udgave :)