Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Vegansk til mange

 

Madlavning

cemibu
Forum-indlæg: 31
Område: Midtjylland
Dato: 6/7 2015 22:33

Hej kære med vegetarer og veganere!

Håber i kan hjælpe mig..
Jeg arbejder på en varmestue i Herning. Et sted hvor hjemløse kan komme og få et måltid mad og en seng at sove i.
Ved sidste møde foreslog jeg mine kollegaer at vi kunne putte noget vegansk og vegetarisk på menuen, og de tog super godt imod ideen.
Her er så mit spørgsmål til jer. Jeg mangler lidt inspiration til hvordan vi kan lave vegansk/vegetarisk i store portioner, og til billige penge. Vi laver mad til omkring 50 mennesker til aftensmad, og da det ikke er penge vi har flest af må det meget gerne være billigt.

Håber i kan hjælpe. :-)
Kilroy
Forum-indlæg: 2917
Opskrifter: 24
Område: Vestjylland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 7/7 2015 07:05

Ejjj, hvor godt !!!!!
Det allerførste, jeg tænker på er brugeren Warzywo`s Egyptisk Linsesuppe fra Egypten (herinde under Opskrifter). Den er nem, hurtig, sund, lækker OG billig, server extra meget groft brød til, og put evt også kartofler i :D
Eller en fyldig curry med masser af grønt, kål og kartofler og bønner i.
Eller dhal med godt med ris og brød til.
Held med det :D
Amy
Forum-indlæg: 567
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 7/7 2015 07:09

Ja jeg tænker også noget henad dhal - har selv engang lavet det til ca 200 mennesker hvor vi regnede ud at hver enkelt portion kostede ca 15 kr (det var så inkl en masse fjollet, fx oppyntning, så den reele omkostning er nok lavere endnu - med mindre i altså vil pynte op :D).
Men hvor er det et dejligt initiativ !ja
Kilroy
Forum-indlæg: 2917
Opskrifter: 24
Område: Vestjylland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 7/7 2015 07:18

Når jeg er ude med Mad Med Medfølelse, har jeg altid 100 deller og 10 liter krydrede ris med som smagsprøve.
Det koster ialt under 100,-, men tager slf noget tid. Når det skal være hele måltider af det, er der til min 20 pers, og så er portionsprisen på en flad 5`er :)
Håber du kan bruge det til noget....
cemibu
Forum-indlæg: 31
Område: Midtjylland
Dato: 7/7 2015 12:16

Nej, hvor dejligt med så hurtige svar :)
1000 tak for det. Så kan det være jeg også kan bidrage med lidt i køkkenet nu :D
cemibu
Forum-indlæg: 31
Område: Midtjylland
Dato: 7/7 2015 12:20

Hvilke deller laver du Kilroy?
Er det med tofu, soy4you eller bare grøntsager? :-)
Kappa
Forum-indlæg: 303
Opskrifter: 12
Område: Odense
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 7/7 2015 13:45

Man kan lave en billig suppe på forskelligt grønt. Eller måske grøntsagsgrød http://vegetarkontakt.dk/?opskrift-groentsagsgroed=1829 - det ser måske ikke fanatisk appetitligt ud ved første øjekast, men det smager fanatisk og mætter godt.
Kilroy
Forum-indlæg: 2917
Opskrifter: 24
Område: Vestjylland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 7/7 2015 14:27

Jeg laver deller af kogte bønner/grønt efter ønske lidt kogt kartoffel/udblødte havregryn/kikærtemel og masser af krydderier. En tur i foodprocessoren, juster konsistensen med væske/mel, og lad gerne farsen trække en time eller natten over.
Har du hårdt brug for assistence til en enkelt dag, kan jeg komme og hjælpe i køkkenet, jeg bor i Struer :)
cemibu
Forum-indlæg: 31
Område: Midtjylland
Dato: 7/7 2015 18:22

Hvor er det bare sødt af dig, tusind tak :)
Vil lige prøve at høre dem om det var noget der kunne lade sig gøre.