Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Dyrevenlig junkfood erstatninger?

 

Madlavning

purelove94
Forum-indlæg: 1
Område: KBH
Dato: 14/8 2015 13:50

Hej! :) Jeg elsker junkfood og nyder stadig pommes frites fra McDonalds nogle gange, men det har været svært at stoppe med chicken nuggets derfra og tænkte om nogle af jer kender til nogle alternativer der er dyrevenlige og kan købes i København?

Jeg ved at nogle mener man som vegetar/veganer ikke bør stræbe efter mad der minder om ægte kød, men jeg ønsker ikke at diskutere og blive uvenner med nogen, jeg prøver bare at finde alternativer der smager godt og ikke giver mig følelsen af at jeg mister noget, samtidig med at det ikke går ud over uskyldige dyr. Så hvis I har nogle tips og erfaringer med produkter eller noget I selv har lavet, vil jeg med glæde læse om dem, tak! :) <3
78Toddy
Forum-indlæg: 308
Område: Østjylland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 14/8 2015 16:13 | Indlæg redigeret den: 14/8 2015 18:06

Hej purelove
og velkommen til vegkon
Synes det er sejt at du vil være veganer, eller i hvert fald prøve at gå den retning. :)
Jeg vil lige starte med at sige, at du ikke skal tænke på hvad andre mener du bør gøre...
Det bestemmer du helt selv.
Synes man skal se på hvilken forskel man har gjort, frem for hvad man ikke har gjort.
Jeg har aldrig spist chicken nuggets før, hverken veganske eller rigtige, så jeg kan ikke hjælpe dig med en opskrift.
Har prøvet at Google, men fandt kun engelske og ret besværlige opskrifter, og det er nok ikke lige det du leder efter.

Hvad jeg kunne finde er:
http://www.alles-vegetarisch.de/fleischersatz-vegan-haehnchen-nuggets-panade-pflanzlich-fingerfood-bio,art-507

på www.alles-vegetarisch.de
Det er en pæn del billigere i Tyskland. I hvert fald hvis du bestiller større mængder. (man skal jo også lige regne porto med, som nok også er omkring 100 kr. +-)

Ellers ville jeg bare gå ind i en helsekost og spørge om det er noget de har eller måske kan bestille.

Det hvad jeg lige kunne finde, håber det var noget.
:)
Urteteen
Forum-indlæg: 37
Område: Sjælland
Dato: 14/8 2015 17:02

Hej! :)

Jeg ville bare sige at man kan lave nogle gode "nuggets" ud af kikærter. Det var et eksperiment jeg lavede en gang, så jeg har desværre ikke en præcis opskrift. Men jeg husker at det var meget nemt og med få ingredienser. Grundlæggende laves de af udblødte, men ikke kogte kikærter, ligesom hvis man laver falafel. De blendes så til en "fars" og kan tilsættes de samme krydderier som i kyllinge nuggets. Eller andre man nu kan lide. De steges i olie og måske kan man endda panere dem med rasp så man får noget tilsvarende kyllinge nuggets. Jeg kan ikke garantere at det bliver ligesådan, men jeg syntes at de smagte som nuggets.
Fib-Spurven
Forum-indlæg: 616
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 14/8 2015 18:20

Tag evt. en tur i Irma:
https://irma.dk/frost#!/middagsretter-og-nem-mad/vegetar?p=7610745206884

Der er flere produkter i serien, se på Irmas hjemmeside.
Fräulein
Forum-indlæg: 73
Område: Østjylland
Dato: 14/8 2015 19:23

Jeg giver Toddy helt ret! Det er stærkt demotivereende at fokusere på de ting, man mangler, hvorimod det er opløftende at være stolt af de ting man HAR opnået. Og hvis du ligefrem er en ivrig McD-kunde, er det sgu da stærkt gået at bevæge sig hen i det veganske univers! :) !ja

Jeg synes selv, konsistens har MEGET at sige, når man skal være tilfreds med mad! Og hvis du søger en erstatning for kylling, kunne jeg anbefale Nutolene (den lyserøde af dåserne)ren og skær ift. konsistens. Jeg har endnu ikke prøvet at stege den, men det er sikkert lækkert. Jeg har skåret chunks af den og lagt på rugbrød, der var smurt med pesto. Og da syntes jeg nemlig, den var ret kyllinge-agtig... http://www.urtekram.dk/produkter/foedevarer/konservesdaaser/nutana-nuttolene-420-g (fås i Meny og måske Føtex)

Engang prøvede jeg også en af de forskellige tofuer, man kan finde i veganer-køleskabet i Meny. Den er marineret med peberfrugt bl.a. og er helt fin og hvid, når man skærer den i skiver. Den lagde jeg også på rugbrød og syntes rigtig godt om konsistensen.

Du skriver, du efterlyser junkfood generelt...
Jeg er vild med falafel (især nutanas på frost fra Føtex), pizza, burgere, pommes og pølser. Alt sammen fås vegansk. Især (!!!!) kan jeg anbefale Anamma-burgere :p Mmmmm! http://anamma.eu/no/burgare.php

God appetit :D
Kappa
Forum-indlæg: 303
Opskrifter: 12
Område: Odense
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 14/8 2015 23:34

Jeg var i en asiatisk forretning, hvor jeg så en dåse med noget soja 'and', så måske kunne du søge alternativer i en asiatisk forretning? :)
Marianne48
Forum-indlæg: 2395
Område: Odense
Dato: 18/8 2015 10:40

Du bor i København, så jeg vil da anbefale dig, at du tager et smut ud i Astrid och Aporna på Frederiksberg og ser, om de ikke skulle have noget, som kunne være en vegansk udgave af kyllinge nuggets ;) :)
Serenity
Forum-indlæg: 1683
Område: Nordjylland
Dato: 18/8 2015 11:07 | Indlæg redigeret den: 18/8 2015 11:18

De anamma burgere som blev nævnt tidligere er noget af det bedste jeg har smagt. De kan anbefales.
Zhcoop
Forum-indlæg: 650
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 19/8 2015 00:34

Bliv glad for bruge tid på din mad og eksperimenter med den - denne side har også hjulpet mig til at blive inspireret til at prøve nye veganske muligheder.
Ellers findes der efterhånden en masse steder i kbh; raw restaurent, vegansk/vegetar pizzaria, øko/bio grønthandler, salatbarer, juicebarer osv. Jeg er personligt ret vild med botanique, men mest hvis det skal være lidt fint :] synes det er lidt dyrt, men monster lækkert! Det er heldigvis ved at være ret "in" at spise sundt, så der kommer nok ikke færre steder hvor du kan købe vegansk 'junk' :P

Man bliver gladere når man spiser sundere, så får man mere lyst til at blive ved med at spise sundt, for at opretholde ens gode humør. Snack et salatblad; føl det dejlige friske sprøde blad der gør dig glad :D
Selvfølgelig kan vi alle få lyst til en god omgang fritter med dyppelse til - prøv evt hjemmelavede kartoffelbåde (evt spæd op med andre rodfrugter; rødbede, gulerød, pastinak...) og smag hvor meget bedre til smager, især med de rigtige krydderier på ^^ yay! og evt hjemmelavet ketchup (fx denne: http://vegetarkontakt.dk/?opskrift-sund-ketchup-uden-salt-og-sukker-=1714&soeg=1 ) så kan man næsten ikke blive gladere :D