Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Ny i junglen, hjælp mig...

 

Madlavning

R6
Forum-indlæg: 10
Område: Midtjylland
Dato: 30/1 2016 00:31

Hej alle sammen.
Jeg er helt ny inden for det her område, og lad mig bare starte med at sige - Hold nu kæft, det er jo en jungle uden lige... Alt fra e-numre til "hemmelige" beskrivelser forvirrer mig rigtig meget.

Jeg har fundet en liste med e-numre som jeg skal undgå - Det er faktisk blevet ret simpelt efter jeg fandt denne.

Derfor kunne jeg godt tænke mig noget lignende til at "afkode" eventuelle ingredienser. Her tænker jeg på ting som kasein, valle og gelatine - Min almene viden rækker tilsyneladende ikke på det her punkt, så det kunne være super fedt at få noget hjælp til hvad der er animalsk, men som ikke indeholder simple betegnelser som mælk, fjerkræ etc.


Jeg håber at i kan hjælpe mig med at opbygge en komplet liste, så jeg slipper for at føle mig som en komplet idiot... :)

På forhånd tak.

Kennet
R6
Forum-indlæg: 10
Område: Midtjylland
Dato: 30/1 2016 00:39

Bonus spørgsmål - Hvilke produkter bør jeg udskifte herhjemme for at kunne leve med god samvittighed? Jeg er med på at tandpasta og sæbe skal skiftes, men det er så også cirka dét jeg ved...
Kappa
Forum-indlæg: 303
Opskrifter: 12
Område: Odense
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 30/1 2016 04:42

velkommen til :) og tillykke med dit valg!

Al begyndelse er svær :)

Valle findes vist i en vegetabilsk version, jeg kan dog ikke udtale mig med sikkerhed. Gelatine findes i en vegetabilsk version, men hvis der ikke står, at den er vegetabilsk, så er den det helt sikkert ikke.

vericon
Forum-indlæg: 709
Opskrifter: 1
Område: Sydjylland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 30/1 2016 09:05

Hej
En liste over e- numre findes her:

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-tils%C3%A6tningsstoffer.aspx

Der er også andre tilsætningsstoffer som ikke er e-nummereret -
De er listet på linket ovenfor -

Du kan gå ud fra at kasein, valle og gelatine alle er af "animalsk" oprindelse -

Hvis man sørger for at bruge ubehandlede "rene" basismidler (økologisk/biodynamisk - frugt/grønt/bønner/ærter/ris o.s.v.)
er man godt på vej.

Fødevarekemi er almindeligt, selvom man påstår at det er godkendt halal/vegan:

http://www.foodchem.cn/products/Aromas/

Det sidste link til skræk og advarsel -

God vind
Hans Jørn
AlwaysCarryABible
Forum-indlæg: 27
Område: Andet
Dato: 30/1 2016 09:44

Hey du,

Right you are, det er en jungle. En liste over e-numre kan være en hjælp, men så skal man huske på, at der også er en del e-numre der både kan have en vegetabilsk og en animalsk oprindelse (fx e472). Dér er man så nødt til at kontakte producenten.

Okay, men angående ingredienser som ikke ligefrem skriger 'animalsk oprindelse'..


Lanolin,
Shellak,
Karminer/Carminer (e-120),

Glycerin (kan være både vegetabilsk og animalsk, men hvis der ikke specifikt står 'vegetabilsk glycerin', så er det med største sandsynlighed animalsk. Skulle der ydermere stå fx stå halal, eller hvis f.eks. en bland-selv-slikbutik har lavet en opdeling, således at det gelatinefri slik er for sig, så giv agt! Dette kan betyde, at SVINEgelatinen er for sig, men at fx oksegelatine trives blandt det gelatinefri slik.. Sry, et sidetrack.)

Colostrum



- Jeg tilføjer, hvis jeg kommer på flere. Disse var lige hvad jeg kunne ryste ud af ærmet p.t.




tjao.
A
Fib-Spurven
Forum-indlæg: 616
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 30/1 2016 11:56

Her er et nyttigt link:
http://www.vegetarforening.dk/tilsaetningsstoffer

Men som vericon så rigtigt skriver: Hold dig så vidt muligt til de "rene" basisvarer - øko frugt,grønt, mel, gryn, frø, kerner, tørrede bønner/linser/kikærter, så er du godt på vej.

R6
Forum-indlæg: 10
Område: Midtjylland
Dato: 30/1 2016 12:25

Tusind tak for de mange svar - Nu fik jeg blot bekræftet hvor stor junglen i virkeligheden er - Så nu må jeg på opdagelse! Linket fra Fib-Spurven er rigtig godt. Men der er godt nok meget at skulle huske på!
Fib-Spurven
Forum-indlæg: 616
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 30/1 2016 18:58

Tag det roligt - gå frem i dit eget tempo, og husk, at der altid vil være svipsere i begyndelsen. Opdager du, at du har købt noget med animalske ingredienser, fordi du ikke lige vidste, hvad de fremmede ord i ingredienslisten betød, så bær over med dig selv og betragt det som et uheld. Vi lærer jo af vores fejl, og vi har alle haft besvær i begyndelsen.

Jeg synes selv, det er lettere for mig at slå de forskellige varer op på nettet og dér stille og roligt læse ingredienslisten igennem, fremfor at skulle stå i supermarkedet/helsekosten eller andre steder, og skulle tyde en ingrediensliste, som er trykt med ultra små bogstaver og nogle gange gemt bag en sammenklistret lukning af emballagen.