Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Undren over klimadatabasen

 

Medier

Steen E
Forum-indlæg: 78
Opskrifter: 2
Område: Midtjylland
Dato: 12/2 2021 11:17

For nogle dage siden faldt jeg over en artikel på dr.dk der omtalte klimadatabasen (denstoreklimadatabase.dk), der sammenholder CO2-aftrykket for en del hyppige fødevarer - herunder tørrede sojabønner?

Det der står om "at nogle forarbejdningsprocesser har en negativ udledning,"[B](side 22) er selvfølgelig et teoretisk udsagn, og forbinder sig til den metodik der omtales "consequential modelling".[M](pp.14,25) Det er med andre ord fagligt akcepteret, som princip altså, men princippet forekommer godtnok mærkeligt. Tal virker meget overbevisende, når de bare står der, men det er når princippet skrives ud i ord at logikken synes at mangle.

Tag nu eksempelvis en gris der - som et produkt - når til forarbejdningsfasen. Efter endt forarbejdning findes et griseprodukt A1 der sammenfatter hvad der videresælges som fødevarer. Herudover findes et griseprodukt A2 der afsættes som foder og endvidere flere andre griseprodukter Ax - som minimum: A3, læder ; A4 sæbe. Som det formuleres af Conciton: "en del af slagteriaffaldet kan genbruges, og især den del, der kan anvendes til proteinfoder fortrænger anden foderproduktion."[B](side 12) Griseprodukt A1 er underforstået den primære 'materiale-egenskab' ved grisen, og alt andet kan refereres som affald, hhv. genbrugs-materiale. Conciton's udsagn er ikke eksakt formuleret, men peger i retning af det kun er de griseprodukter der senere afsættes som foder som indgår i konsekvens-metodens "modelling of by-products using substitution".[M](p.14) Det er også indlysende at fødevare-produktet, som så, vil komme til at fortrænge anden fødevareproduktion, og ligeså indlysende at det vil være lidt umuligt at gisne om hvormeget CO2 der så spares ad den vej. Men er det ikke på en eller anden måde mærkeligt at metoden, eller princippet om produkt-fortrængning overhovedet finder anvendelse? Og, når metoden tages i brug, er det så ikke inkonsekvent at det kun omfatter de griseprodukter der kan afsættes som foder?

Inklusionen af transport fik mig til at tænke på hvordan det almene forbrugsmønster påvirker opbygningen af den logistiske infrastruktur - altså at et produkt med en stor efterspørgsel danner en mere optimeret logistisk forsyning - men det er også gået op for mig det er noget af et tankespring og en måske forsimplet forståelse af det der i klimadatabasen omtales "produktionsfaserne": Jo flere produktvarer der indgår i manufaktur-forløbet jo større omkostning er der også ved transport. Men, tjek alligevel kategorierne "Brød/bageartikler" og "Korn-/gryn-/bælgfrugtprodukter". Sorteret efter "Transport" er CO2-aftrykket for brød samt forarbejdede kornprodukter generelt mindre end de uforarbejdede kornprodukter (Produkt-kategoriseringen matcher ikke helt perspektivet, idet det fortrinsvist kun er hvede- og rug-produkter der præsenteres i kategorien "Brød/bageartikler"):
Sorteringen omfatter 56 produkter
21 Rugkerner, hele/knækkede
27 Hvedekerner, hele/knækkede
50 Sojabønner, tørrede, rå
51 Grønne linser, tørrede
52 Risengryn, grødris, polerede, rå
55 Kikærter, tørrede, rå
56 Quinoa, sort, rå
Selvfølgelig flytter det ikke nogen tal, men jeg synes alligevel det er et meget relevant aspekt. Man kan jo også vende billedet og på den måde læse klimadatabasen som evidens for at et alment forbrugsmønster danner en optimeret logistik - med forbehold for troværdigheden henholdsvis gennemskueligheden af Concitons tal.

Hvede og rug er lokale produkter, altså 2 ud af 7 relativt uforarbejdede produkter, og det virker meget naturligt deres CO2-aftryk under "Transport" er mindre, men altså så ikke i sammenligning med de forarbejdede hvede- og rug-produkter? Til gengæld synes det kluntet at et produkt ikke entydigt stammer fra en bestemt lokalitet. Der er ikke nogen lokal produktion af ris, sojabønner, linser og kikærter, men de dyrkes mange steder i verden, også i Europa, og her virker det ikke særligt oplysende at angive et bestemt CO2-aftryk for et produkt når der ikke samtidigt er nogen klar information om oprindelseslandet. Eksempelvis "Risengryn, grødris, polerede, rå" angives at stamme fra 4 forskellige lokaliteter, hvilket på sin vis er reelt nok, men det fremgår så ikke hvormeget lokaliteterne hver især bidrager med. Sådan lidt på en studs er det hovedsageligt ris fra Namibia, og iøvrigt at den namibiske ris ikke kun forestilles at blive afsat som risengryn i det lokale supermarked, men også som rismel, parboiled ris, risnudler og rispandekager. Hvem skal kunne tro det?

Oplysningerne er tilgængelige, dvs. man kan klikke sig frem til dem, på bedste intuitive vis. Det er måske et nøgleord - intuitionen - i relation til omtalen af klimadatabasen som "mest konsistente, detaljerede og transparente datasamling".

[B] Torben Chrintz og Michael Minter. Den store klimadatabase - Baggrundsrapport. Concito 2021 [udgivet med støtte af Salling Fondene] Link: https://denstoreklimadatabase.dk/sites/klimadatabasen.dk/files/media/document/Den%20store%20klimadatabase_baggrundsrapport_CONCITOrev1.pdf

[M] J Schmidt, S Merciai, I Muñoz, M De Rosa, M Astudillo (2021). The Big Climate Database v1 - Methodology report. [nb forfatterne er medarbejdere fra "2.-0 LCA consultants", i Danmark, der er sponsoreret af Salling Foundations, og rapporten udgives af Concito.] Link: https://denstoreklimadatabase.dk/sites/klimadatabasen.dk/files/media/document/Methodology%20report%20-%20The%20Big%20Climate%20Database%20-%20Version%201.pdf
Zhcoop
Forum-indlæg: 666
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 12/2 2021 17:49

Hej Steen :]

Du undre dig over hvordan man kategorisere fødevare ud fra nogle klima og produktions forhold?

fx at oprindelsesland ikke er taget i betragtning?

Eller hvordan skal det forstås?
Steen E
Forum-indlæg: 78
Opskrifter: 2
Område: Midtjylland
Dato: 12/2 2021 19:58


Mjo, når jeg køber ind så tænker jeg såmænd mest på produktionsforhold, udover selvfølgelig smag og næring. Det jeg undrer mig over, mht. til klimadatabasen er egentlig mange ting og en lang historie, så mit indlæg ovenfor er det nærmeste jeg kan komme til konkretisme i den sag. Jeg forstår klimadatabasen mere som et mediestunt og mindre som faglighed og meget mindre som videnskab. Helt personligt ærgrer det mig også at sojabønner havner nederst på listen i det eksempel jeg giver. Jeg har lige købt 12 kg!

"Transport"-sorteringen i klimadatabasen prioriterer relativt små værdier der ligger på typisk under 0,8 i stærk kontrast til det maksimale CO2-aftryk i tabellen der er på over 180. Så på den måde kan man jo sige det ikke betyder så meget hvor en vare kommer fra. På den anden side er der små 200 produkter der har under 1,5 i CO2-aftryk. Og det er så hvad man kan sige om det. De detaljerede oplysninger, der ligger off-site på cdn.operateit.dk/climatedatabase/documentation_tables, er ikke forklaret (eller dokumenteret), og det betyder jo i realiteten at tabelværdierne står som mejslet i sten, uforanderlige og uimodsigelige.

Jeg kan ikke helt huske hvornår det var man begyndte at tale om CO2 kvoter, men såvidt jeg erindrer var den ide fra start af forbundet med en meget abstrakt indfaldsvinkel, dvs. det at CO2-kvoter kunne handles. Det har igennem lang tid været det mest reele forhold jeg har haft til CO2-debatten. Jeg hænger stadig fast i den tematisering af klimaet jeg voksede op med som barn - forurening og energi-ressourcer - og CO2-temaet virker faktisk meget mere komplekst, detaljeret og videnskabeligt. Lige pt. har jeg både spekuleret og browset rundt og fundet frem til FAO's database: FAOSTAT emissions database http://www.fao.org/resources/infographics/infographics-details/en/c/218650/
Zhcoop
Forum-indlæg: 666
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 13/2 2021 15:05

Det var en masse spændende overvejelser du gør dig, når du køber mad :]

Der findes en masse mediestunt i dag, det er en jungle at finde rundt i. Og da alting forandre sig hele tiden - grundlæggende universel lov - er det umuligt at holde styr på noget som helst.

Det med CO2 aftryk, synes jeg personligt, er noget fis og til at lukke op og skide i. Men samtidig kan jeg godt se, at det er smart at man kan se på fødevarerne, hvor de kommer fra, så man kan vælge lokale varer, frem for varer fra den anden side af jorden, som har været under meget transport, og derved også bidrager til afbrænding af brandstof.

Jeg ser CO2 kvoter - da det netop kan forhandles med - som en del af "greenwashing", læs fx "behind the green mask" af Rosa Koire. Det er ikke andet end måder firmaer kan købe sig til et "grønnere" image, uden egentlig at være "grønne". Det er temmelig fjollet, imo.

Jeg ser den bedste udvej, at producere så meget man kan selv, og ellers købe lokalt. Selvfølgelig kan man have lyst til at spise andet end hvad der kan dyrkes i dette land, så jeg tænker at det ikke kan lade sig gøre 100% (i dk) med mindre man er meget stædig xD hehe.

Det kan godt være der er nogen der vil påstå at CO2-temaet er videnskabeligt. Jeg ser det stadig som snyd. Man kunne lade være med at fælde regnskoven, og gøre noget for jorden og livet herpå, ved at plante træer, buske, planter, alle steder, muligt eller umuligt. Og så holde igen med at brænde ting af hele tiden. Så skal det nok løse sig. Stille og rolig. Som sagt står intet stille, alt bevæger sig hele tiden, så hvis der blev gjort noget ægte grøn omstilling, og ikke denne greenwashing fraud, så ville det hurtigt blive bedre.
Steen E
Forum-indlæg: 78
Opskrifter: 2
Område: Midtjylland
Dato: 13/2 2021 22:32 | Indlæg redigeret den: 13/2 2021 22:32

Jeg er enig i det du skriver om mediestunts og til dels CO2 kvoterne. Så alt vel herfra :)

Green-washing klinger for hipt for mig og som du skriver om det lyder det som noget i retning af lobbyisme,
så at det potentielt bliver ærkeskurkene, de ugrønne, der sætter den grønne dagsorden, og det kan vi ellers godt blive enige om. Men der er vist også en anden slags handel med CO2-kvoter der går lande og lande imellem.
Så der er også noget at tale om :/