Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Hvad dyrker du i denne sæson - 2013?

 

Miljø, Økologi & Havedyrkning

Sider: << < 1 2
Jeff
Forum-indlæg: 1943
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 25/5 2013 14:38 | Indlæg redigeret den: 25/5 2013 14:39

Anderkisten,

Hvis du drikker snaps, så kan man laver en fantastisk kryddersnaps af sødskærm stængler, enten for sig eller blandet med andre gode urter. Jeg har utallige planter under trærne langs åen der løber her på min jord.
Bodil
Forum-indlæg: 461
Opskrifter: 22
Område: KBH
Dato: 25/5 2013 15:58

I min lille baggårdshave, hvor jeg dyrker i baljer, har jeg: pluksalat grøn og helt rød samt en der er rød i spidserne, spinat og rucola. Der er også lidt spiselige blomster i form af tallerkensmekkere i forskellig farve, morgenfruer og lidt andet, som jeg ikke er sikker på kan spises, men som ser godt ud, er højt og kan klare mosten i varmen. Et par tomatplanter. Har også Heikogræskar som jeg regner med kommer til at klatre på fliserne.....

Krydderurter: bredbladdet persille, purløg, timian, salvie, ananassalvie, citronverbena, pebermynte og krusemynte samt citronmelisse. Her er også mælkebøtter,skvadderkål og brændenælde, som jeg allerede har haft fingerne i!
AnneU
Forum-indlæg: 121
Område: Sjælland
Dato: 25/5 2013 16:26

Jeg har en lille altan, som er et glimrende drivhus om sommeren, da der let bliver over 35 grader...
Men sidste år har test-året hvor vi fik dyrket:

Squash (hvor vi lærte at vi selv skal bestøve hunnerne, når man ikke har insekter til det på en lukket altan, samt at squash planter fylder rigtig meget hvis man ikke begrænser dem.)

Tomater (200 stk fra tre meget taknemmelige planter)

Ærter (ingen success, da vi kun fik et par stykker)

Pluksalat (super let :) )

Radiser - stor success og super lette

Bladselleri - succes men bladlusene tog over før vi fik smagt dem :(

Jordbær - bladlusene igen...

Grønkål - en enkelt kom frem men en super let og taknemlig plante

I år har vi dog skåret rigtig meget ned og holder os til: tomater, pluksalat, rucola, radiser, squash, grønkål og krydderurter (men ved ikke hvor meget det bliver til da bladlusene allerede er slået til...)
Jeff
Forum-indlæg: 1943
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 25/5 2013 17:19 | Indlæg redigeret den: 25/5 2013 17:19

AnnaU,

Det lyder sejt, at i kan brug jeres altan som drivhus.

Hvad med chilli? De er også meget smukke planter og som kan holde i flere år, hvis man behandler dem rigtigt.
AnneU
Forum-indlæg: 121
Område: Sjælland
Dato: 26/5 2013 12:14

Jeff: Jeg vidste der var noget jeg havde glemt på listen. Vi havde også chili planter sidste år og jeg har netop brugt den sidste af det frosne lager :) samt at der står 2 fine chiliplanter på min altan, som allerede har små chili'er på vej.
Jeff
Forum-indlæg: 1943
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 22/6 2013 13:52 | Indlæg redigeret den: 22/6 2013 15:47

Lille opdatering: Hvad har I høstet og spist allerede i år?

Jeg har lavet lidt rarbarb bagt i ovnen med sukker og knuste økologiske småkager på toppen. Marmelade laves her i weekenden.

Jeg har spist spinat med pasta (med lidt sauteret oliven olie og hvid løg), også lavet deller med kikærter, beans og spinat (og brugt resten som grøn hummus).

Man spiser radiser løbende og sår dem igen.

Vi bruger pluksalat flere gange om ugen, tit under en bønne salat lavet med løg, rapsolie, æddike, og gastrik.

Hvad er gastrik? http://www.clausmeyer.dk/da/opskrifter_/jul_med_meyers/gastrik_-_til_justering_af_saucer_og_gryderetter_.html?recipeid=21

Og selvfølgeligt bruger man mange friske urter.

Ellers bliver det meget snart tid til at plukke kirsebær.

Hvis man drikker snaps er det lige nu man skal høste stænglerne fra sødskærm som udtrækkes til en meget fin, lidt lakrids/anis/Ouzo-agtig snaps med en meget pæn brun farve.

I alt går det ret langsomt her med nogle undtagelser (kålsorter vokser meget kraftigt i år - men larverne er ikke kommet endnu!)
Amy
Forum-indlæg: 567
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 23/6 2013 08:23

Jeg har kun høstet basilikum, persille og timian. Mine ærter døde på tragisk vis, da min knap så grønne mor forvekslede dem med ukrudt, så de blev hevet op og smidt til haveaffald da jeg ikke var hjemme (jeg har hårdt brug for en tydeligt markeret køkkenhave-kasse!). Men prøver med noget nyt når jeg flytter.

Krydderurterne bruger jeg mest oven på en rugbrødsmad med andet pålæg. Ellers indgår det i en humus. Har hængt noget timian til tørre, da jeg synes planten var vokset lidt vildt. Tror måske det var for tidligt at gøre, for stilkene er meget skrøbelige og ikke-stive i forhold til sidste gang jeg havde timian, hvor stilken nærmest var en lille gren. Men det gør måske ikke noget, vi får se.

Der er forresten (på mystisk vis) vokset nogle grønne jordskokkeplanter op, så måske jeg får jordskokker denne gang alligevel! Er dog i tvivl om hvornår jeg skal forsøge at grave noget op - hvis nu jeg forstyrrer dem for tidligt, så kommer der slet ikke noget?
-Martin-
Forum-indlæg: 291
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 25/6 2013 15:07

The Complete Book of Self-Sufficiency er rigtig sjov og spændende, selv når det kun er noget, man drømmer om at gøre. Herhjemme har vi tit grinet lidt ad Bonderøven, når han siger, at det ikke drejer sig om at komme tilbage til stenalderen, men at det handler om at gøre tingene lidt enklere - det er bare slet ikke enkelt, for man skal alligevel kunne rigtig mange ting og have en stor viden for at være overvejende selvforsynende, og stor respekt for det! Han er jo fx også en ret habil håndværker.

Det er lidt begrænset hvad vi kan i en lille lejlighed i byen, men vi har da fået nogle gode agurker i år! Tomaterne blev desværre ikke til noget.

:)
indica juul
Forum-indlæg: 73
Opskrifter: 4
Område: KBH
Dato: 28/6 2013 16:39

I år har jeg:
Rabarber
Solbær
Hindbær - røde og gule
Brombær
Blåbær - de falske ;)
Jordbær
Skov jordbær

Timian
Basilikum
Persille
Salvie
Estragon
Vandmynte
Pebermynte
Arabisk mynte
Guldmerian
Citronmelisse
Løvstikke
Spansk kørvel
Purløg

Spinat
Cavalo Nero
Gulerødder
Bladbede
Broccoli
Radiser
Vårsalat
Hvidløg

Aloe Vera
granhammer vegan xvx
Forum-indlæg: 1340
Opskrifter: 13
Område: Sjælland
Dato: 28/6 2013 17:25

Spor duathlon og løb HA HA
aronia
Forum-indlæg: 16
Område: KBH
Dato: 28/6 2013 19:11

Min plan er at gå væk fra alle de etårige grøntsager og frugter - og over til de flerårige hårdføre madplanter, der stort set passer sig selv og er bedre for miljøet i og med at jorden ikke skal rodes op i hvert år osv. Jeg vil således lave en skovhave på vores halve hektar. Men vores første sommer herude dyrker jeg en del etårige planter for sjov.

Her er hvad vi har i haven lige nu:
Hestebønner
Spinat
Ærter
Løg
Gulerødder
Jordbær
Skovjordbær
Rabarber
Jordbærmynte
Andre slags mynte
Jordskokker
Frilandsminikiwi
Efterårshindbær
Honningbær (blå gedeblad)
Hyben
Vinstokke
Hokkaido
Agurk
Achocha
Tomatillo
Cherrytomat
Frøformeret valnød
Birk(saft)
Brombær
Gojibær

Og så har vi nogle skønne store blomme og æbletræer, der har sat sindssygt mange frugter.

Har planer om at fryse og tørre en stor del af høsten, så vi også har mad herhjemmefra til vinteren. Min mor har en kæmpe bærhave som vi heldigvis også må høste fra.

ELSKER selvforsyning. Mad smager bare bedre, når det kommer fra egen have.

Af planer for hvad der skal være i min skovhave har jeg foreløbig følgende:
Flere hindbær
Solbær
Aronia
Flere honningbær
Valnød
Hassel
Havtorn
Bunddækkejordbær
Stikkelsbær
Ribs
Kirsebær
Mirabeller
Ramsløg
Løvstikke
Kørvel
Hjertenød
Fersken (Frost)
Frilandsvinstokke (voksende op af idyllisk pergola-gang)
Goumibær
Frilandskiwi
Pære
Jordskok
Kinaskok
Diverse flerårige grøntsager som kaukasisk spinat og vinterportulak
Diverse smukke spiselige nytteblomster som hjulkrone, tagetes, morgenfrue, solsikke(frø), dagliljer etc.
AJ
Forum-indlæg: 195
Opskrifter: 4
Område: Sønderjylland
Dato: 28/6 2013 19:30

Køkkenhaven 2013

Sådan cirka og uden betegnelser for hvad det lige nøjagtig er for en sort:

I frugt og bær afdelingen:
Æble Malus Domesticus
Pære
Kirsebær
Ribs
Blåbær
Gojibær
Brombær
Har fået et paradisæbletræ og et Malus Domesticus mere i bryllupsgave som vi snarest skal have fundet pladser til!
De andre træer og buske er fra sidste år så det er ret begrænset endnu med udbyttet.

I drivhuset:
2 slags tomat
Jungleagurk
Almindelig agurk
Aubergine
Chili
Alm peber
Snack peber
2 slags salat
Rød og grøn basilikum
Lakridsbasilikum
Citronbasilikum

I køkkenhaven:
Pralbønne
Buskbønne
Hestebønne
2 slags ærter
Hokkaidogræskar
Broccoli
Pastinak
2 slags rødbeder
Gulerødder
Rødløg
Skalotteløg
Forårsløg
Radiser
Selleri
Porrer
3 slags kartofler
Gul squash
Løvstikke
Spinat, iceberg, en rød salat, persilleselleri og to slags persille i krukker i køkkenhaven
Tallerkensmækkere

En nyplantet lille vinplante op ad et hegn.


Et jordbærbed i forbindelse med terrassen
Her også jordbærspinat i en krukke

Krukker rundt omkring:
Mynte
Citronverbena
Brøndkarse
Salvie
Kiwi
Gul squash
Timian
Pepino
Rosmarin

Desuden benytter jeg mig af brændenælder og mælkebøtter der gror frit. Var også storforbruger af skovens ramsløg og håber jeg når at få lavet en god sats hyldeblomstsaft, men vejret indbyder ikke til plukketure lige nu. Far har et dejligt kvædetræ som jeg må bruge til den tid. Det giver en god snaps og marmelade! Det er dejligt at man også kan gå i andre haver og den omkringliggende natur for at hente mad og drikke. :)

Angel30
Forum-indlæg: 68
Opskrifter: 1
Område: Sjælland
Dato: 28/7 2013 10:51 | Indlæg redigeret den: 28/7 2013 10:53

Tjaa jeg har desværre ikke fået mit hus på landet eller gård endnu det er stadig en drøm, så har måtte finde på masser af smarte løsninger da jeg bor i lejlighed med altan hvor solen desværre ikke skinner ind... Men det er blevet til:

Tomat 'Indigo Rose" ( lilla tomater )
Tomat ( en gul tomat sort )
Aubergine "Rosa Bianca "
Radiser
Løg ( gul og rød )
Hvidløg
Purløg
Koriander
Persille
Basilikum ( skal prøve den røde næste år )
Timian
Chili
Peberfrugt ( Chocolate Beauty )
Agurk ( hvid )
Squash ( gul og grøn )
Amur Drue ( blå vindruer men det bliver først næste år )


Der er til gengæld masser af frugt træer rundt omkring hvor jeg bor så har været ude og plukke kirsebær, ribs, solbær, morbær, hindbær, æbler osv og har lavet hjemmelavet saftevand og syltetøj ud af dem;o)
Jeff
Forum-indlæg: 1943
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 18/8 2013 09:36 | Indlæg redigeret den: 18/8 2013 10:26

En lille 3 måneds-update.

Selv om sommer er snart forbi (efter danske vaner - jeg siger, at sommeren ender på efterårsjævndøgnet), så er vi virkeligt kun lidt mere end halvvejs gennem sæsonen, som varer helt indtil den mørke vinter.

Jeg synes at sæsonen har været ret hårdi år: først jorden ver ret kold meget længe, så var det ret tørt, så kom lidt regn med varme, og så var der mange meget varme, tørre uger indtil denne våde periode vi har lige nu. Det betød, at mange planter har startet meget langsomt og blev derefter næsten udsat for tørke.

Nogle ting er gået rigtig godt. for eksempel, har jeg været 100% fri for bladblus på hestebønnerne (det var ikke bare held, jeg her gjort noget metodisk ved at klippe topperne fra planterne lige i det rigtige øjeblik). Nogle andre ting gik ikke så godt, også p.g.a. fejl. Mange ting gik ret hurtigt i stok p.g.a. det varme, tørre vejr.

Her har jeg givet en karakter til alle afgrøder, baseret på mine forventninger og erfaringer i andre år. 0=er ikke lykket, 1=meget skuffende, 2=lidt skuffende, 3=tilfredsstillende, som forventet, 4=bedre end forventet, 5= helt fantastisk, NA=ikke dyrket (endnu)

Flereårige:

Rabarber 3
Asparges 1
Jordskokker 3
Løvestik 3
Peberrod 3
Ramsløg 2

Urter (i højbede og krukker):
forskellige myntesorter 3
timian 2
oregano 4 (også nye planter i potter i ny kruk-have på en terrasse)
salvie 3
purløg 4 (også nye planter i potter i ny kruk-have på en terrasse)
fransk estragon 3
malurt 3
rosmarin 3

Etårige:

Gul stikløg 4
Hvidløg 4
Porrer 5
Guleroder 2
Pastinak 4
Kålroer 3
Rødbede (Detroit, Moulin Rouge, Forono, Burpees Golden) 3
Kartoffler 3
Hestebønner 5
Spinat 3
Radiser (French breakfast) 4
Spidskål 5
Savoykål 5
Hvidkål 5
Grønkål 4
Persille (krus-og bredbladet) 4
Strandkål 2 (jeg tror det blev plantet i den forkerte jordtype)
Olivenurt 3
Sølvbede 2
Mais 4
Bladselleri 3
Basilikum 3
Cilantro 3
Stevia 3
Tallerkensmækkere 4
Drue- og sylteagurker 4
Ærter 0
Buskbønner (Haricot verts) 2
Nyzealandsk spinat 3
Rosenkål 2
Jordbærspinat 4
Dild (sået sig selv der hvor jeg har hestebønner i år) 3

Squash (summer):
grøn summer squash 1
gul summer squash 1
Long White Bush 1
Sunburst 1

Squash (vinter):
Hokkaido 1
Butternut 1
Græskar 1


Salat:

pluk 5
asparges 2
hoved 3
hjerte 3
rucola 2
Romain 3
Rucola salat ("vild" = Diplotaxis tenuifolia) 3
Vårsalat (meget senere og høstes i efterår) NA


Nogle nye:

Palmekål 0
Sort grønkål 1
Havesyre 4
Feldsalat NA
Water cress NA
Honnigurt 4

I drivhuset:

Chili:
Guajillo 3
Fatali 3
Granat* 3
Rød madarin 3
Chinese 5-Color 3
Apache 3
Mini Scotch Bonnet 3

Tomater:
Beefsteak 3
Blomme 3
Elin 3
Salatagurker 3
Peperfrugt 2


Frugttræer og buske:

æbler 4(?)
pærer 4(?)
blommer 3(?)
kirsebær 5(!)
Kvæder 0
solbær 4
ribs 3
stikkelsbær 2
hindbær 5
jostebær buske 3
vilde hindbær 2 (men ikke plukket i år)
vilde brombær 3(?)

Det har været et meget godt år for rønnebær, men jeg regner ikke med, at jeg skal bruge dem til noget.

Hvordan går det med jer?
Anis
Forum-indlæg: 255
Opskrifter: 1
Område: Sjælland
Dato: 25/8 2013 20:35

Er ved at drukne i både æbler og blommer!!! Kan ikke huske, at jeg nogensinde har pillet så mange små æbler af mine træer i løbet af sommeren, og de bugner stadig! Håber, det ikke går for meget udover smagen.

Ellers har denne sommer jo været noget af en udfordring pga. det tørre vejr! Og de grøntsager/frugter som ikke har klaret sig så godt i sommer har lidt under tørken (som stadig er der).

Jeff: Tak for dit råd om at der sagtens kan sås hestebønner i foråret. Har fået de mest fantastiske hestebønner i år (uden at nippe toppen). Tænker, at bladlus og mariehøns er kommet på nogenlunde samme tidspunkt i år, ellers er det pga. tørken, at der absolut ingen bladlus har været i hestebønnerne.

Er lidt ked af, at jeg i år droppede at så majs. Har haft majs et år hvor sommeren var varm, som i år, og det var de sødeste majs, jeg nogensinde har smagt. Desværre har der været flest kolde somre, hvor majsen ikke rigtig vil udvikle sødmen, og netop i år droppede jeg projektet... (ØV)

Tænker også, at sommeren har været varm nok til butternut squash, men det har åbenbart ikke været tilfældet, kan jeg se på Jeffs liste..
Sider: << < 1 2