Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Emballage

 

Miljø, Økologi & Havedyrkning

Bertha
Forum-indlæg: 159
Område: KBH
Dato: 24/5 2013 08:11

kender I ikke det med at stå med en masse overflødig emballage, når I pakker jeres varer i butikken og senere pakker ud derhjemme? Nogen gange tænker jeg; nej, nu holder jeg altså op med at købe det og det pga emballagen.
En anden en, der irriterer mig, er at feks i Matas putter de automatisk ens vare/r i en lille plasticpose, hvis man ikke når at protestere.

Når jeg er på indkøb, har jeg altid mine egne stof tasker med. De fås til 5-10 kr og holder i årevis. Og for det ikke skal være så kedeligt, så har jeg en fast tradition med at købe en stof pose, når vi er ude og rejse i det supermarked vi nu handler ind i, så jeg har en broget samling af stof poser.

Har I nogen sinde udeladt at købe en vare pga emballagen?
dgj
Forum-indlæg: 352
Område: KBH
Dato: 24/5 2013 08:30

Ja det har jeg. Faktisk har jeg bemærket at øko varer ofte kan være riiigeligt pakket ind i alt muligt fint plast. En bakke med 3 lime fx. Og der går hele ideen med økologi for mig af sporet. Øv.

Jeg foretrækker selv at købe frugt og grønt som ta' selv og så bare smide det i indkøbskurven. Og så ville jeg ønske at jeg kendte til en slags genbrugsposer som kunne bruges til at smide kartofler og andet som skal vejes i. Ville være ret sejt hvis sådan nogen blev ubredt.

Og så fik jeg den idé nogen tid siden der gik på at alle plastikposer burde forbydes i supermarkeder. Man skulle i stedet lave et stofpose-pant system, hvor man køber en stofpose til fx en 10'er i butikken til at bære varer hjem med, som folk normalt gør med plastposer. Og når man så havde rigeligt af stofposer derhjemme så tog man dem med tilbage i butikken som man gør med flasker og fik penge tilbage. Så slipper man for det der med at man har glemt at få sin stofpose med eller man ikke har store nok stofposer med til det man har købt.
Anderkisten
Forum-indlæg: 520
Område: Århus
Dato: 24/5 2013 08:45

Jeg kan erindre noget med at det var EU, der i sin tid vedtog at grøntsager skulle være pakket ind - sikkert noget med hygiejne. Men Italien modsatte sig, og truede med at melde sig ud, hvis de fik det påbud, da det slet ikke stemte overens med hele deres kultur.

Angående plastikposer, så tror jeg ikke, vi kan få supermarkederne til at syntes det er en god ide- De tjener styrtende med penge. Derudover syntes jeg heller ikke et pantsystem er optimalt. Og jeg syntes også poserne skal være der. Jeg har selv masser af stofposer liggende, men ofte handler jeg på vej hjem fra arbejde, og så har jeg altså ikke lige de poser med. Hvis man endelig skal gøre noget, så kunne man gøre det til et krav, at alle supermarkeder skal have stofposer (eller noget lignende) til salg synligt oppe ved kassen.

Nej indsatsen for at stoppe den overflødige indpakning, ligger for mig at se ikke i de poser vi kan købe, men i indpakningen af varer. Tag f.eks Coop's Änglemark varer - her er der tænkt meget over indpakning, og udformning af varer. F.eks gør de meget for at varerne kan pakkes virkelig tæt, da der dermed kan pakkes flere varer når de skal transporteres, hvilket skaber langt mindre forurening. Samtidigt er selve emballagen lavet således at den er så miljøvenlig som det lader sig gøre, for at udfylde det job den skal - Det er den retning vi skal have flere til at køre (eller bare vælge de varer oftere) i stedet for, som det oftest er, at emballagen udelukkende bliver brugt som blikfang for at øge salget, hvilket resulterer miljøforgiftende farverige krummelureagtige bøtter, som varerne bliver pakket i.
mailis
Forum-indlæg: 124
Opskrifter: 11
Område: Sjælland
Dato: 24/5 2013 12:33

Jeg er oss meget overrasket over hvor meget indpakning fylder min skraldespand, når jeg kommer hjem og pakker tingene ud...
Har aldrig udeladt at købe en varer pga. emballagen... har nok haft mere fokus på selve produktet (hvor det kommer fra og om det er øko)
Jeg så for længe siden et program med en familie, der lavede et forsøg, hvor de selv skulle dyrke deres grøntsager og i øvrigt ikke købte fødevarer, der var pakket ind - kan ikke huske hvor i verden det var, men det var ikke mange varer de kunne få i et almindeligt supermarked, når de skulle undgå indpakningen... det var faktisk ret vildt. Kan desværre ik huske hva programmet hed...
Jeg har altid et par stofposer med når jeg køber ind - hvis jeg glemmer dem, køber jeg simpelthen kun det jeg kan bære...
Tror desværre heller ik rigtig på stofposesystemet... sådan nogle skal oss vaskes engang imellem og tror simpelthen ik det er noget butikkerne gider... men jeg synes helt klart man burde føre en kampagne eller i hvert fald gøre opmærksom på stofposer og lignende i butikkerne - det ville oss være i fin tråd med det der miljø "vi deler en masse bananer ud"-halløj de har gang i i øjeblikket :D
Easy/IAS
Forum-indlæg: 436
Område: KBH
Dato: 24/5 2013 17:36 | Indlæg redigeret den: 24/5 2013 18:04

Jeg kan følge dgj's tankesæt !ja - men bliver nok svært at realisere

Der skal nok mere en holdningsændring til hos forbrugerne, som selv kan købe
sig et x antal muleposer efter behov -- og efter vane få dem smidt i cykelkurven --
eller i bilen inden de kører hjemmefra :)

Jeg vil nok selv foretrække det, og selv styre vask og hygiejnen af dem.

Der kan købes nogle klap sammen plast kurve, som er ideelt for bilejererne :)
Jeg har dem og bruger dem selv ;)
dgj
Forum-indlæg: 352
Område: KBH
Dato: 24/5 2013 18:04

Et eller andet smart skal realiseres. For mig er det ikke godt nok at vi bare optimerer plastforbruget en smule. Helst så jeg at vi slet ikke havde noget som helst (ikke-bio-)plast, og det er i den retning jeg vil! Basta! :)

Pant på poser ville være en god forretning for butikker, hvis de valgte at tjene penge på panten. Stofposer kan foretningerne så kogevaske på en central eller hvis poserne bliver lavet af noget plast så kan de hurtigt renses ligesom plastikflasker. Sidste ide er jeg ikke selv så glad for, men plast der genbruges er bedre end plastik der masseproduceres for at blive smidt direkte ud i skralderen.

Og ideen er jo bare et indspark til noget. Find selv på noget andet så, der ikke involverer plastik og som er noget alle vil bruge hele tiden. Revolution!
Easy/IAS
Forum-indlæg: 436
Område: KBH
Dato: 24/5 2013 18:16 | Indlæg redigeret den: 24/5 2013 18:45

Haløjsa min gode ven Hr. dgj <3
Jeg syntes ellers min model er god -- da plast kan genbruges, og jeg nævner jo
også holdningsændring
Muleposen vil jeg nok foretrække at købe og vaske selv af flere årsager som nok også
giver den bedste økonomi og mindre resursespild -- da folk vil passe bedre på dem

Det er holdningsændringen der er vejen frem ;)

Når jeg skriver muleposer - mener jeg naturligvis stofposer

Sidste ide er du ikke glad for -- hvad mener du?
Easy/IAS
Forum-indlæg: 436
Område: KBH
Dato: 24/5 2013 19:19 | Indlæg redigeret den: 24/5 2013 19:26

Der findes så mange plasttyper
Polyethylen - Polypropylene --- og med flere

Mon ikke de fleste er genanvendelige
Bertha
Forum-indlæg: 159
Område: KBH
Dato: 25/5 2013 07:50

Jeg tror den eneste måde, man kan få folk til at bandlyse plasticposer, er ved at sætte en skyhøj pris på dem. Hvis en pose kostede 50 kr, så vil der være mange som godt kan huske at få deres egen stofpose med.
Jeff
Forum-indlæg: 1943
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 25/5 2013 10:22 | Indlæg redigeret den: 5/6 2013 05:42

dgj,

der går hele ideen med økologi for mig af sporet


Ikke hele ideen, men nogle af delerne måske ;-)

Ja, hvis du skal vælge mellem noget som er pakket ind og noget som ikke er pakket ind, så er det er en trade-off some skal overvejes. Personligt fortrækker jeg at købe økologiske varer og så finder jeg ud af genbrug af emballagen.

Men, ja, det er ærgeligt med emballagen på disse vare. Måske hænger det lidt sammen med at de skal kunne få deres røde Ø-mærke på plads.

Hvis man ikke har stofposer med, så kan man tit få papkasser gratis, som skal til genbrug alligevel.

Bodil
Forum-indlæg: 461
Opskrifter: 22
Område: KBH
Dato: 30/5 2013 21:23

Man kan jo også pakke sine varer ud i forretningen, plastik, pap og andet godt skal forretningen så betale for at få bortskaffet!

Jeff har ret man kan ofte spørge efter og få en papkasse i forretningen hvis man har glemt poser.
SKJ
Forum-indlæg: 13
Område: Nordjylland
Dato: 31/5 2013 07:16

DGJ: Jeg går og pusler med en idé om at lave sådan nogle her selv: http://www.reuseit.com/acme-bags-reuseit/acme-bags-reuseit-reuseit-produce-and-snack-bag-organic-cotton-net.htm da det jo ikke rigtig giver mening at få sendt dem halvvejs rundt om jorden ;)

Men googler man "produce bags DIY" så får man mange forskellige ideer til sådan nogle, som man kan tage med og putte sin frugt m.m. i. Jeg tænker, at jeg vil sy nogle selv som kan passe til de stofnet jeg har.
Marianne48
Forum-indlæg: 2395
Område: Odense
Dato: 1/6 2013 18:04 | Indlæg redigeret den: 1/6 2013 18:06

Jeg har brugt stofposer længe kan ikke huske hvor mange år, og købt nye fairtrade stofposer i Lidl indenfor de sidste 3 år grundet slitage af de gamle, de koster så en 20' er stk. Men er ok, når det er fairtrade, og synes alligevel de penge er tjent hurtigt ind.
De er jo også meget stærkere og mere rummelige end plastikposer.
Jeg har også en fra Kiwi.
Den eneste ulempe er så, at de ikke er vandtætte, så hvis skal være ude i regnvejr og skal bruge nogle poser, er det nødt til at være plastikposer, men det er heldigvis sjældent, at jeg har haft brug for at købe plastikposer og passer godt på dem, jeg har ;) :)

Men det med emballagen irriterer mig også tit.
Marianne48
Forum-indlæg: 2395
Område: Odense
Dato: 1/6 2013 18:12

Med cykelkurv for og bag, så går det ikke med papkasser for mit vedkommende....er vist lettest for billister ;)
Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 1/6 2013 21:10

Har faktisk set reklamer for morgenmadsprodukter hvor de siger der nu er mere indhold, men samme størrelse emballage.
Dvs der før bare har været mere emballage der ikke var brug for.
Becca
Forum-indlæg: 38
Område: Sjælland
Dato: 2/6 2013 09:11 | Indlæg redigeret den: 2/6 2013 09:12

.. Kommer til at tænke på noget jeg engang fik af vide.. af en eller anden.. øhm, kan sgu ikke lige huske hvor eller hvornår eller hvem..

Nåh men hvis man har gamle t-shirts liggende, som man ikke gider bruge, så kan man klippe ærmerne af og sy hullerne sammen (også det hul til halsen), og så sy ærmerne om til hank og derefter sy den fast til "bunden" af t-shirten og VUPTI så har man en sej genbrugs stofpose :D
majbe
Forum-indlæg: 28
Område: Sjælland
Dato: 3/6 2013 17:44

Hvis man selv vil lave sin shopping pose, og vil slippe for at sy:

http://www.savvysugar.com/DIY-T-Shirt-Grocery-Bag-26341368

Hvis man også klipper rund i halsen, er der en større åbning til at put varer i posen igennem. Bare pas på at "håndtagerne" ikke bliver for tynde, så strækker de sig meget og den fyldte pose hænger helt ned til gulvet (eller bliver til skuldertaske) - men lidt svagere end hvis håndtagerne er bredere.