Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Nogle grøntsags-dyrkere herinde?

 

Miljø, Økologi & Havedyrkning

Au-gusta
Forum-indlæg: 5
Område: Sjælland
Dato: 6/5 2015 08:35

Jeg vil lige høre om der er andre have/grøntsags-dyrkere her i dette forum?

Selv har jeg en stor have samt drivhus hvor jeg dyrker en masse afgrøder.

Kunne være sjovt lige at connecte med jer andre havemennesker,
så skriv lige i denne tråd hvis du er.

knus
AJ
Forum-indlæg: 195
Opskrifter: 4
Område: Sønderjylland
Dato: 6/5 2015 12:05

Ja, jeg dyrker også grøntsager. Jeg aner dog ikke ret meget om hvad jeg laver og er ikke typen der bruger vinteren på at studere havebøger. Jeg ville gerne, men får det ikke gjort. Fx i år: Jeg har en pige på 5 måneder som sover fantastisk godt om natten men ikke ret meget om dagen. Så køkkenhaven er egentlig klar (blevet fræst, luget igennem) til at blive sået til, men hver gang jeg overvejer at gå i gang, kan jeg starte med at fjerne ukrudt. :D Så der er ikke sket noget endnu. Drivhuset mangler at få sat glas i efter stormen. Min mand gider ikke haven så der skal en del overtalelse til før jeg får hjælpen så lad os nu se hvor meget det bliver til i år. :D

Hvad er dine projekter?
Fib-Spurven
Forum-indlæg: 622
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 6/5 2015 16:49

Jeg er også med på grøntsagsdyrker-holdet - jeg har i mange år haft dejlig køkkenhave, holdt pause i nogle år pga af helbredsproblemer, og jeg troede egentlig at jeg aldrig mere ville have kræfter til mere end måske bare lidt krydderurter, men er nu klar til at begynde igen i det små, så jeg har ryddet et lille stykke græsplæne i vores nye have til køkkenhave. Det lille stykke bliver forhåbentlig større efterhånden, men indtil nu har jeg rabarber, krydderurter, som jeg allerede høster af, radisser som nu er kommet op, pluksalat, spinat og grønkål. Inde har jeg kartofler, som er klar til at blive lagt, når vejret er til det, og jeg har squash, som lige er spiret, de venter lidt med udplantning. Derudover har jeg sået blomster til spiring til alle mine blomsterkrukker.

Drivhus har jeg desværre ikke - det står på ønskelisten, men det kommer nok til at være nogle år, før ønsket bliver opfyldt.
vericon
Forum-indlæg: 730
Opskrifter: 1
Område: Sydjylland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 6/5 2015 20:26

Hej Jyoti
kun en tåbe frygter ikke haven - :)
Det "grove" er ved at være overstået såvel ude som inde (mangler bønner, men det er for tidligt)

Eksperimenterer i år med at få Hing (Ferula asafoetida) og bitteragurk (Momordica sharantia) til at gro -

Skulle du ha' lyst til at prøve noget eksotisk i drivhuset så sender jeg gerne nogle frø-

Mvh.
Hans Jørn
Sabine Raun
Forum-indlæg: 95
Område: Fyn
Dato: 7/5 2015 12:11

Jeg kan også godt melde mig ind under grøntsagsdyrker fanen. Jeg har en halv kolonihave der er proppet med kål, spinat, rodfrugter, squash, lidt krydderurter, og et lille drivhus med tomater, agurk, peberfrugt og chili.
meier
Forum-indlæg: 4
Område: Nordjylland
Dato: 1/6 2015 12:54

Jeg har i år netop blevet færdig med at sætte drivhus op og gjort et lille område til køkkenhave...men selvforsyning er der nok noget vej til endnu ;-) - men håber stadig på at der bliver startet noget øko fællesskab op i det nordjyske ala friland :-)

I køkkenhaven - har jeg fræset det igennem - givet det øko-hønsegødning ..og plantet : radiser, løg, kartofler, spinat, jordskokker, gulerødder og masser af ærter :-)

I drivhuset står der pt 2 usle tomat planter..vi venter på VARME !!!!! :-)



vericon
Forum-indlæg: 730
Opskrifter: 1
Område: Sydjylland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 1/6 2015 20:02

Hej meier -
Jahada - bruger du halm mellem rækkerne ?
Ang- tomater - mærkeligt -i mit sydevendte drivhus er der fuld skrue på væksten -
Mvh.
Hans Jørn
meier
Forum-indlæg: 4
Område: Nordjylland
Dato: 1/6 2015 22:48 | Indlæg redigeret den: 2/6 2015 20:02

Hej Hans Jørn

Det er faktisk græsafklip, det holder på varmen/fugten bilder jeg mig ind, og holder nyt ukrudt mellem rækkerne væk...og skulle som det formulder give næring til de gode sager :-)

Jeg plantede først Tomaterne ud for 3 dage siden - så lad os se om der ikke kommer gang i dem ...

Hvor varmt har du det i dit drivhus om aftenen..og ved du fx hvad din jord temperatur er...og planter du i jord eller kapilær kasser ;-)

Mvh

Brian