Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Hvem skal i haven i år?

 

Miljø, Økologi & Havedyrkning

Søs
Forum-indlæg: 94
Område: Midtjylland
Dato: 15/3 2017 12:44

Jeg tænkte vi kunne have en lille hyggetråd sammen, hvor vi kan vise vores haver og måske inspirere hinanden lidt? :)

Det er første år jeg skal prøve at dyrke i min have, og jeg er godt i gang med at rydde et jordstykke til mit bær-buske-bed (blåbær, gojibær, jostabær, hindbær og tornefri brombær.)

Jeg vil såå gerne have ryddet et stykke mere til kartofler og andre grønstsager, men jeg ved ikke helt om jeg når det. Jeg må grave med håndkraft og det er nogle ret store stykker der er tale om - måske 2x10 meter.. ;D

Billeder kommer, når jeg bliver lidt mere færdig. Jeg vil også prøve mig med en bornholmerfigen i en krukke på taressen ( en stor en sef.)

- Hvad skal i andre have i jeres haver? :)
Zhcoop
Forum-indlæg: 523
Opskrifter: 6
Område: KBH
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 15/3 2017 22:50

Hej.
Jeg har ikke have men har en altan (lige pt) og er kommet lidt sent i gang med at spire tomater, men satser på godt at kunne nå det og en lang sensommer :P heh. Derudover skal der nok komme en masse krydderurter til så som persille, basilikum, rosmarin, mynte, citronmelisse, oregano, timian eller hvad det nu bliver til ^^ har ikke fastlagt det...
Håber på en god sommer så jeg kan få flotte blommetomater med masser af solmoden smag.
vericon
Forum-indlæg: 662
Opskrifter: 1
Område: Sydjylland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 16/3 2017 10:06

Hvis man er til tomater, så er blommetomaten "Flavorino" en der rykker -

Alt godt
Hans Jørn
Fib-Spurven
Forum-indlæg: 565
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 17/3 2017 01:02

Yes, jeg skal helt klart snart i haven. Jeg fik for 2 år siden gravet en lille bid græsplæne op til køkkenhave. Første år blev det til 3 rabarberplanter, som trives ufattelig dårligt (jeg har aldrig i mine tidligere haver oplevet noget lignende .... nogen her, som kan have et bud på hvorfor???), samt kartofler (en god første-gangs afgrøde), et par rækker salat, spinat, grønkål (som i sensommeren blev spist af besøgende rådyr eller harer, øv!) samt krydderurter (persille, citrontimian, rosmarin, løvstikke og citronmelisse). Sidste forår blev der så plantet jordbærplanter i det stykke, der ikke er brugt til rabarber og krydderurter, og jeg fik gravet en smule mere græsplæne væk, så der blev plads til 2 squashplanter og en hokaido. I flere år har jeg også haft tomater i krukker på terrassen, især busktomaten Tiny Tim gav fint - måske jeg i år skulle supplere med Hans Jørn's anbefaling Flavorino?

Det er nu 4. sommer, min mand og jeg kan se frem til her, hvor vi nu bor. Vi har stadig rigtig meget arbejde at gøre med både terrasse, have og stykket foran huset, og jeg vil rigtig gerne videre med endnu en udvidelse af min køkkenhave, især ønsker jeg mig et nyt stykke til kartofler (og måske en indhegning til grønkål) samt et stykke til frugtbuske - jeg bliver helt misundelig, når jeg læser om Søs' bær-have. :)

Til inspiration et billede af den nytilplantede lille køkkenhave, da den var helt ny. Jeg var - og er stadig - ubeskrivelig stolt af mit værk, for jeg er kronisk syg, og er gået fra stort set intet at kunne, til at kunne omdanne en bid af græsplænen til køkkenhave, alt gravearbejdet har jeg selv klaret, min mand har ikke taget så meget som et spadestik, udplantningsplanter og læggekartofler har jeg selv hentet på cykel på plantecentret, der ligger 13-14 km væk. Jeg har som sagt haft have før, med pænt stor køkkenhave, men da var jeg rask og kunne klare at passe både den, familien og et krævende arbejde, i dag forstår jeg ikke, hvordan - men jeg er så taknemmelig over at have genvundet en smule af, hvad jeg tidligere kunne.


Frøkenlemon
Forum-indlæg: 4
Opskrifter: 1
Område: Ikke oplyst
Dato: 22/3 2017 19:11

Dejligt med en hyggetråd! Fib-Spurven, den køkkenhave ser vildt dejllig ud!
Min kæreste og jeg er også lige gået i gang med projekt have. Vi bor til leje ude på landet, hvor haven var total tilgroet. I første omgang laver vi det til hyggehave med bål-sted. Vi regner ikke med at skulle blive boende, Så det spiselige i haven bliver nok mest noget urtebed ^^

Jeg glæder mig til at følge jeres projekter :)