Den økonomiske ulighed er selvforskyldt
Politik
Dato: 23/7 2017 09:48
Hvilke muligheder!?!
Budskabet kommer fra Liberal Alliance. Men hvad kan man forvente fra den kant med henblik på ideen om økonomisk *lighed*? Formodentlig en opposition.
Der har jo altid været ulighed, i alle ender og kanter, så det substantielle søgsmål er jo netop *lighed*.
Ideen om økonomisk lighed findes vist ikke rigtigt.
I det mindste i det aktuelle og lokale miljø er den faglige term istedet 'økonomisk omfordeling'. Uligheden er et vilkår eller et fænomen og gennem politiske tiltag må der omfordeles, specifikt forstået på den måde at interessenter for store akkumulationer af penge må afgive en part af den pengesum de administrerer eller indehaver til fordel for de interessenter der har en mindre akkumulation.
Det er måske forkert at skematisere politiske linier så generelt.
Budskabet kan ikke sådan uden videre stå for sig selv, idet økonomiske fænomener er sammensatte og komplekse. Reduceringen af økonomiske fænommener til store og små akkumulationer af penge kommer til at skjule det relationelle aspekt. Blandt andet servicerer store penge akkumulationer - ordinært sagt, store virksomheder - et stort antal personer, ved at love arbejde og løn. Dermed tilsigter ideen om økonomisk omfordeling ikke økonomisk *lighed*, men kun en politisk vurderet partiel og rimelig omfordeling.
Med andre ord, den økonomiske ulighed er 'here to stay'.
Tjek også Informations artikel fra 2010, om lighed og sundhed
https://www.information.dk/debat/2010/06/lighed-vigtigere-rigdom
Hvilke muligheder!?!
Budskabet kommer fra Liberal Alliance. Men hvad kan man forvente fra den kant med henblik på ideen om økonomisk *lighed*? Formodentlig en opposition.
Der har jo altid været ulighed, i alle ender og kanter, så det substantielle søgsmål er jo netop *lighed*.
Ideen om økonomisk lighed findes vist ikke rigtigt.
I det mindste i det aktuelle og lokale miljø er den faglige term istedet 'økonomisk omfordeling'. Uligheden er et vilkår eller et fænomen og gennem politiske tiltag må der omfordeles, specifikt forstået på den måde at interessenter for store akkumulationer af penge må afgive en part af den pengesum de administrerer eller indehaver til fordel for de interessenter der har en mindre akkumulation.
Det er måske forkert at skematisere politiske linier så generelt.
Budskabet kan ikke sådan uden videre stå for sig selv, idet økonomiske fænomener er sammensatte og komplekse. Reduceringen af økonomiske fænommener til store og små akkumulationer af penge kommer til at skjule det relationelle aspekt. Blandt andet servicerer store penge akkumulationer - ordinært sagt, store virksomheder - et stort antal personer, ved at love arbejde og løn. Dermed tilsigter ideen om økonomisk omfordeling ikke økonomisk *lighed*, men kun en politisk vurderet partiel og rimelig omfordeling.
Med andre ord, den økonomiske ulighed er 'here to stay'.
Tjek også Informations artikel fra 2010, om lighed og sundhed
https://www.information.dk/debat/2010/06/lighed-vigtigere-rigdom
Dato: 24/7 2017 09:27
Hej Steen
økonomi er et menneskeskabt fænomæn - der er ikke noget grundlæggende eller universelt i det.
At man så, for nuværende, lægger traditionelle økonomiske teorier som betydeligt fundament for menneskeligt eksistens grundlag, er man selv ude om.
Konsekvensen, når vækst i BNP kollapser, er at man begynder at slås - visker tavlen ren så at sige -
Det er prøvet utallige gange - begrænset holdbarhed -
Forskellige andre "husholdningsmodeller" som ISEW og NEF er sådan set langt bedre, men er aldrig rigtig slået an.
At vi kører på lånt tid med en bundløs gæld er der ikke rigtig "fremtid" i -
Eller ??
Hans Jørn
Hej Steen
økonomi er et menneskeskabt fænomæn - der er ikke noget grundlæggende eller universelt i det.
At man så, for nuværende, lægger traditionelle økonomiske teorier som betydeligt fundament for menneskeligt eksistens grundlag, er man selv ude om.
Konsekvensen, når vækst i BNP kollapser, er at man begynder at slås - visker tavlen ren så at sige -
Det er prøvet utallige gange - begrænset holdbarhed -
Forskellige andre "husholdningsmodeller" som ISEW og NEF er sådan set langt bedre, men er aldrig rigtig slået an.
At vi kører på lånt tid med en bundløs gæld er der ikke rigtig "fremtid" i -
Eller ??
Hans Jørn
Dato: 28/7 2017 14:12
ikke noget grundlæggende eller universelt
Det var ikke så godt. Jeg tøver selv lidt over for 'det grundlæggende eller universelle'. Men, jeg synes netop 'grundlæggende' er et godt prædikat til økonomi: "Økonomi er grundlæggende". Men det svære ligger så i at skrive mere herom..
At kontrastere 'menneskeskabt' med 'grundlæggende/universelt' ved jeg heller ikke rigtigt hvad jeg skal stille op med, primært pga. nævnte tøven og tvivl angående 'det grundlæggende eller universelle'. Men jeg synes det klinger lidt skævt.
Sprogliggørelse er menneskeskabt. Sprog er - sådan på det jævne - både grundlæggende og universelt. Boformer er menneskeskabte. Der er nogle typologiske boformer - såsom telt, hule, hus - og det er vel - endnu en gang på det jævne - både grundlæggende og universelt.
Relationel praksis, såsom omgang mellem kønnene, former for lederskab, arbejdsdeling og hvad ved jeg, er sværere at tematisere (alt andet lige) da sådan praksis ikke altid fremgår ligeså håndgribeligt som et muret hus. Men den problematik kan også vendes på hovedet, idet mennesket - for mig at se, *grundlæggende*/aksiomatisk - er en relationel skabning ->vi står aldrig alene<- og derfor alt det der vedrører mennesker må være et udtryk for relationel praksis.
--
Ideen om det der ikke er menneskeskabt er snarere "conspicuous". Jeg har engang leget med ideen om sådanne forestillinger kan relateres til enten noget spirituelt eller noget naturligt. Men det er ikke ment sådan at 'menneskeskabt' er en modsætning til 'spirituelt' eller 'naturligt': Menneskeskabt/spirituelt/naturligt er en tematisering, eller et perspektiv.
Økonomi er umiddelbart et menneskeskabt fænomen, og ligeså umiddelbart vil være svært at perspektivere økonomi på nogen anden måde. Den slags fænomener, det ene mere specielt end det andet, er hverdagen vel fyldt med.
--
Jeg har læst dit indlæg på "Hospitalet ser ingen fremtid i vegansk" og spø'r mig selv om du har fejlpostet. Hører de ikke mere til hér?
ikke noget grundlæggende eller universelt
Det var ikke så godt. Jeg tøver selv lidt over for 'det grundlæggende eller universelle'. Men, jeg synes netop 'grundlæggende' er et godt prædikat til økonomi: "Økonomi er grundlæggende". Men det svære ligger så i at skrive mere herom..
At kontrastere 'menneskeskabt' med 'grundlæggende/universelt' ved jeg heller ikke rigtigt hvad jeg skal stille op med, primært pga. nævnte tøven og tvivl angående 'det grundlæggende eller universelle'. Men jeg synes det klinger lidt skævt.
Sprogliggørelse er menneskeskabt. Sprog er - sådan på det jævne - både grundlæggende og universelt. Boformer er menneskeskabte. Der er nogle typologiske boformer - såsom telt, hule, hus - og det er vel - endnu en gang på det jævne - både grundlæggende og universelt.
Relationel praksis, såsom omgang mellem kønnene, former for lederskab, arbejdsdeling og hvad ved jeg, er sværere at tematisere (alt andet lige) da sådan praksis ikke altid fremgår ligeså håndgribeligt som et muret hus. Men den problematik kan også vendes på hovedet, idet mennesket - for mig at se, *grundlæggende*/aksiomatisk - er en relationel skabning ->vi står aldrig alene<- og derfor alt det der vedrører mennesker må være et udtryk for relationel praksis.
--
Ideen om det der ikke er menneskeskabt er snarere "conspicuous". Jeg har engang leget med ideen om sådanne forestillinger kan relateres til enten noget spirituelt eller noget naturligt. Men det er ikke ment sådan at 'menneskeskabt' er en modsætning til 'spirituelt' eller 'naturligt': Menneskeskabt/spirituelt/naturligt er en tematisering, eller et perspektiv.
Økonomi er umiddelbart et menneskeskabt fænomen, og ligeså umiddelbart vil være svært at perspektivere økonomi på nogen anden måde. Den slags fænomener, det ene mere specielt end det andet, er hverdagen vel fyldt med.
--
Jeg har læst dit indlæg på "Hospitalet ser ingen fremtid i vegansk" og spø'r mig selv om du har fejlpostet. Hører de ikke mere til hér?
Dato: 5/8 2017 20:11 | Indlæg redigeret den: 5/8 2017 21:09
Det er der flere syn på som jeg engang kom ind på i et essay. Er økonomi noget menneskeskabt eller noget universelt vi opdager? Spændende emne i sig selv:
Carl Menger der sætter den menneskelige mikro-økonomi som udgangspunkt kommer hurtig i konfrontation med den Tyske Historiske skole (institutionel økonomi) der anføres af Gustav von Schmoller. Kontroversen får tilnavnet den store 'Methodenstreit' - striden om metode i økonomi. Historicismen vægter historien som en proces af konstant transformation af menneskelige eksistensbetingelser, kultur, politik, etik, geografi og institutionelle rammer (administration) der forhindrer formulering af universalhistoriske økonomiske love. Kulturel tidstypisk specificitet af diciplinen økonomi. Økonomi kan ikke fortælle noget om virkeligheden før konkrete historiske data er indsamlet. Prisfænomener må studeres gennem statistikker.
I kontrast bygger Menger's mikroøkonomiteori på metodologisk individualisme. Et individualistisk syn hvor alle komplekse sociale makrofænomener i økonomien som bytte, priser, penge og produktions-mønstre forklares som u-intenderede konsekvenser af de mindst tænkelige men stadig logisk identificerbare elementer i den universalhistoriske individuelle menneskelige mikro-økonomi af handling. Økonomitænkningen må starte med erkendelsen om at mennesket handler. De første 130 sider i Menger's værk tager udgangspunkt i den pengeløse Robinson Crusoe økonomi. Økonomien eksisterer allerede inde i os som tidsinvariante fænomener: viden, valg, fejl, behov, subjektiv værdi og måden individet valuerer goders nytte "i margin" gælder alle tider og steder til brug forud for historiske studier. Carl Menger's efterfølger Friedrich Freiherr von Wieser afdækkede fænomenet offerkomstning ved en given handling (eng, opportunity cost) som tabt godenytte fra det forpassede næstbedste alternativ.
Filosofisk er Carl Menger det man kalder en begrebsrealist, han søger altså at afdække virkeligheden, isolere tidsinvariante økonomiske love som er svære et opdage. At forklare fænomenet pris/bytte har således både en essentiel komponent (økonomiens opgave at beskrive) samt en partikulær tidstypisk komponent (prisen har en politisk moms/afgift?). For begrebsrealisten er økonomiens begreber altså virkelige - fx. er nytten økonomiens drivkraft/noget konkret jeg stræber efter, hvor man skal være lidt påpasselig med at gribe ind i økonomien, mens "nominalisterne" ser begreber som nytte som blotte hjælpe-værktøjer til at forstå virkeligheden. Nominalister har det sommetider med heroisk at addere nytte interpersonelt (sammenlægge nytten mellem to individer), hvor Menger-skolen stadig i dag vil hævde at det kan man ikke, fordi nytten er en individuel singularitet - hvorom enhver økonom bør tie!
Subjektivisterne Carl Menger (1840 – 1921), Jevons og Walras (grundlægger af mainstream-økonomi) kom uafhængigt af hinanden frem til at værdien af et gode, determineres af marginal-nytten.
økonomi er et menneskeskabt fænomen - der er ikke noget grundlæggende eller universelt i det.
Det er der flere syn på som jeg engang kom ind på i et essay. Er økonomi noget menneskeskabt eller noget universelt vi opdager? Spændende emne i sig selv:
Carl Menger der sætter den menneskelige mikro-økonomi som udgangspunkt kommer hurtig i konfrontation med den Tyske Historiske skole (institutionel økonomi) der anføres af Gustav von Schmoller. Kontroversen får tilnavnet den store 'Methodenstreit' - striden om metode i økonomi. Historicismen vægter historien som en proces af konstant transformation af menneskelige eksistensbetingelser, kultur, politik, etik, geografi og institutionelle rammer (administration) der forhindrer formulering af universalhistoriske økonomiske love. Kulturel tidstypisk specificitet af diciplinen økonomi. Økonomi kan ikke fortælle noget om virkeligheden før konkrete historiske data er indsamlet. Prisfænomener må studeres gennem statistikker.
I kontrast bygger Menger's mikroøkonomiteori på metodologisk individualisme. Et individualistisk syn hvor alle komplekse sociale makrofænomener i økonomien som bytte, priser, penge og produktions-mønstre forklares som u-intenderede konsekvenser af de mindst tænkelige men stadig logisk identificerbare elementer i den universalhistoriske individuelle menneskelige mikro-økonomi af handling. Økonomitænkningen må starte med erkendelsen om at mennesket handler. De første 130 sider i Menger's værk tager udgangspunkt i den pengeløse Robinson Crusoe økonomi. Økonomien eksisterer allerede inde i os som tidsinvariante fænomener: viden, valg, fejl, behov, subjektiv værdi og måden individet valuerer goders nytte "i margin" gælder alle tider og steder til brug forud for historiske studier. Carl Menger's efterfølger Friedrich Freiherr von Wieser afdækkede fænomenet offerkomstning ved en given handling (eng, opportunity cost) som tabt godenytte fra det forpassede næstbedste alternativ.
Filosofisk er Carl Menger det man kalder en begrebsrealist, han søger altså at afdække virkeligheden, isolere tidsinvariante økonomiske love som er svære et opdage. At forklare fænomenet pris/bytte har således både en essentiel komponent (økonomiens opgave at beskrive) samt en partikulær tidstypisk komponent (prisen har en politisk moms/afgift?). For begrebsrealisten er økonomiens begreber altså virkelige - fx. er nytten økonomiens drivkraft/noget konkret jeg stræber efter, hvor man skal være lidt påpasselig med at gribe ind i økonomien, mens "nominalisterne" ser begreber som nytte som blotte hjælpe-værktøjer til at forstå virkeligheden. Nominalister har det sommetider med heroisk at addere nytte interpersonelt (sammenlægge nytten mellem to individer), hvor Menger-skolen stadig i dag vil hævde at det kan man ikke, fordi nytten er en individuel singularitet - hvorom enhver økonom bør tie!
Subjektivisterne Carl Menger (1840 – 1921), Jevons og Walras (grundlægger af mainstream-økonomi) kom uafhængigt af hinanden frem til at værdien af et gode, determineres af marginal-nytten.
Dato: 5/8 2017 21:18 | Indlæg redigeret den: 5/8 2017 21:58
Mit take på økonomi er
1. Det er et ord. Ligemeget hvordan man end vender og drejer det, så er 'økonomi' et ord.
2. Ord og sprog er decideret komplekse fænomener. Ligemeget hvordan man end etc etc
Mit take på dit indlæg - @Curator - er en begyndende hovedpine. Det kan ikke undskyldes men er nu heller ikke ment personligt. Jeg kan godt fornemme du søger en slags retvisende forklaring og der er jeg med dig, hvad det angår. Det er jo netop vanskeligt at skrive mere om økonomi, og altid let nok at plakat-stille et par fraser eller to om økonomi.
Jeg sad netop og læste en artikel om bibliotekarer, hvori meget belejligt følgende forekom:
The modern world, what communications theorist Daniel Bell (1973) dubbed the post industrial “knowledge society,” has become so swamped with information, misinformation, and propaganda that neologisms like “information explosion” and “infoglut” have been invented to describe a state of profound saturation: a cognitive overload that increases uncertainty potentially to paralysis. The proliferation of so many new storage formats complicates things further, potentially limiting access to, and the lifespan of, the “memory of humankind.” A “digital dark age” looms.
Men mere ærligt er det nok at bekende din præsentation af økonomi vender op og ned på hvad jeg forstår som økonomi. Som fra første færd ikke er så meget. Det jeg håber at kunne lære fra hvad du skriver, er at dette 'Menger-Jevons-Walras' faktisk vitterligt går for at være forløberne/pionererne for mainstream-økonomi - dvs. noget der nikkes genkendende til på de økonomiske fakulteter (CBS?) og handelsskolerne. Og det er jo også en ting.
[opdateret]
til gengæld holder jeg 'Das Kapital' for at være en milepæl i fortællingen om fortiden
Den fortid der på bedste dramatiske vis må være absolut aktuelt vedkommende.
Mit take på økonomi er
1. Det er et ord. Ligemeget hvordan man end vender og drejer det, så er 'økonomi' et ord.
2. Ord og sprog er decideret komplekse fænomener. Ligemeget hvordan man end etc etc
Mit take på dit indlæg - @Curator - er en begyndende hovedpine. Det kan ikke undskyldes men er nu heller ikke ment personligt. Jeg kan godt fornemme du søger en slags retvisende forklaring og der er jeg med dig, hvad det angår. Det er jo netop vanskeligt at skrive mere om økonomi, og altid let nok at plakat-stille et par fraser eller to om økonomi.
Jeg sad netop og læste en artikel om bibliotekarer, hvori meget belejligt følgende forekom:
The modern world, what communications theorist Daniel Bell (1973) dubbed the post industrial “knowledge society,” has become so swamped with information, misinformation, and propaganda that neologisms like “information explosion” and “infoglut” have been invented to describe a state of profound saturation: a cognitive overload that increases uncertainty potentially to paralysis. The proliferation of so many new storage formats complicates things further, potentially limiting access to, and the lifespan of, the “memory of humankind.” A “digital dark age” looms.
Men mere ærligt er det nok at bekende din præsentation af økonomi vender op og ned på hvad jeg forstår som økonomi. Som fra første færd ikke er så meget. Det jeg håber at kunne lære fra hvad du skriver, er at dette 'Menger-Jevons-Walras' faktisk vitterligt går for at være forløberne/pionererne for mainstream-økonomi - dvs. noget der nikkes genkendende til på de økonomiske fakulteter (CBS?) og handelsskolerne. Og det er jo også en ting.
[opdateret]
til gengæld holder jeg 'Das Kapital' for at være en milepæl i fortællingen om fortiden
Den fortid der på bedste dramatiske vis må være absolut aktuelt vedkommende.