Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Influer folketinget!

 

Politik

T-rex
Forum-indlæg: 571
Opskrifter: 38
Område: Århus
Dato: 13/10 2011 21:44

Hej veggie-venner :)

Jeg vil lige tease for noget, jeg er i gang med. Jeg har nemlig besluttet mig for at øve indflydelse på folketinget - vores lovgivende organ, som kan gøre en masse godt for vores sag, hvis de er opmærksomme på den og ved noget om den.

Først og fremmest vil jeg kende og dele alle folketingsmedlemmernes status på veganer/vegetar/altspisende-skalaen, så jeg har i dag sendt cirka 179 mails af sted, og svarene ruller allerede ind. Indtil videre er vi ikke repræsenteret med hverken en veganer eller vegetar. Udover at det vil give klarhed om, hvem i FT, der er veggier, vil det forhåbentlig også bringe tanken ind i FT'ernes hoveder og være grobund for lidt refleksion.

Dernæst vil jeg støtte den indledende, lille, opfordring til refleksion ved at sende et kort dokument med de bedste argumenter for vegetarisme af sted til alle folketingsmedlemmer. (Jeg får venlig hjælp af folk herinde fra med at udarbejde det.)

Det er mit håb, at det vil bringe tanken ind i FT'ernes liv og måske inspirere. Det er langtfra sikkert, at jeg får noget ud af det, men jeg vil forsøge alligevel, og jeg håber, I vil hjælpe mig.

Til mine KØBENHAVNSKE veggie-venner: Hvis I holder nogle seje, spændende, inspirerende arrangementer i den kommende tid, så inviter relevante folketingsmedlemmer forbi! Det er en åbenlys mulighed for at yde en positiv indflydelse på de folk, der styrer landet på vores mandat. Oplys dem, inspirer dem, vis dem at vegetarisme er ganske ufarligt og på alle måder det helt rigtige. Hvis vi vil udbrede vegetarismen, er de rigtig gode at have på vores side.

ALLE ANDRE: Deltag gerne herinde med idéer og gode råd til at påvirke de folkevalgte. Kender I fx nogen i folketinget? Kunne I have indflydelse på dem? Er I medlem af et parti? Kan I derigennem kæmpe for at få opmærksomhed omkring vegetarismen i folketinget?

Influer folketinget!
Lucinda
Forum-indlæg: 289
Område: KBH
Dato: 13/10 2011 22:20

T-Rex: Fedt initiativ!!:D Jeg er medlem af Enhedslisten, men vores lokalafdeling er fucked op:@ Formanden/kontaktpersonen er gammel stalinist, så jeg har ikke været til møderne længe... Jeg synes også det var forfærdelig trist at se Johanne proppe sig med store røde, ikke-øko bøffer i den bedste sendetid:( Det eneste parti, der har dyrevelfærd som mærkesag er vel Fokus, men de kom ikke ind og går så vidt jeg ved heller ikke ind for noget, der ligner vegetarisme.. correct me if I am wrong...
Marcus
Forum-indlæg: 3075
Opskrifter: 2
Område: KBH
Administrator
Dato: 13/10 2011 22:26

Lidt relaterede tråde:
http://vegetarkontakt.dk/?-politikernes-engagement-og-hvad-dertil-hoerer=81443
http://vegetarkontakt.dk/?-politik-og-vegetarisme=7338
http://vegetarkontakt.dk/?-hvad-stemmer-i=60550
T-rex
Forum-indlæg: 571
Opskrifter: 38
Område: Århus
Dato: 13/10 2011 23:13

Tak for dem, Marcus.

Jeg kan se, du er skeptisk overfor det parlamentariske system. Det kan jeg sådan set godt forstå, men jeg har håb om at gøre bare en lille forskel. Det der virker er ikke tomhjernet råben i munden på hinanden om mere eller mindre overvejede holdninger - hvilket systemet bidrager alt for meget til - men grundige refleksioner. Det synes dog ikke helt muligt at opnå lige her og nu, så indtil det er muligt, hvis det nogensinde sker, er mit mål, at dem der råber højest og bedst skal influeres til at have 'de rigtige' holdninger.

En stor del af Pawas indlæg kunne have været mine egne, jeg har dog den holdning, at mindre skidt også er en slags godt. Omend ikke godt nok! Jeg tror, det er et lille skridt i den rigtige retning, som jeg hellere vil tage end ikke at tage det.
Lucinda
Forum-indlæg: 289
Område: KBH
Dato: 13/10 2011 23:21

Jeg er også tilhænger af parlamentarisme, men når den yderste højrefløj har siddet tungt på magten de sidste 10 år kan man godt blive lidt skeptisk...
T-rex
Forum-indlæg: 571
Opskrifter: 38
Område: Århus
Dato: 13/10 2011 23:26

Et lille ønske: Den her tråd skal ikke handle om for/imod parlamentarisme, men om at påvirke det system vi nu engang har. Tak :)
Pawa
Forum-indlæg: 578
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 14/10 2011 17:51

Jeg er såvidt stor modstander/ikke-tilhænger af parlamentarisme, men jeg synes nu stadig det er et helt igennemt sejt projekt du har dig for der, sejt! Vær så venlig at del hvad du gør/finder frem til osv. det er interessant! :)
Lucinda
Forum-indlæg: 289
Område: KBH
Dato: 14/10 2011 19:17

Enig: T-Rex, enig! Jeg havde bare lige noget, der skulle ud genem sidebenene hmmm;)
blomsterbarn
Forum-indlæg: 172
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 14/10 2011 20:45

Fedt initiativ! kan kun håbe at det kan få politikerene til at reflektere over hvad det er de propper i munden, og hvad det bidrager til.
Har du en kopi af det du har sendt af sted, det kunne være være sjovt at se, af ren og skær nysgerrighed:)
T-rex
Forum-indlæg: 571
Opskrifter: 38
Område: Århus
Dato: 15/10 2011 12:30

Jeg deler alt med jer - no worries :)
Det kommer dog nok til at kræve en del telefonopringninger i næste uge at få svar på, hvem i FT, der er veggier, for de svarer ikke alle på mine mails. Og selvom det helt sikkert betyder, at de ikke er det, vil jeg da gerne høre det fra dem selv. Der VIL blive lavet en liste!

Indtil videre har jeg bare sendt spørgsmålet af sted. Altså: "Er du vegetar/veganer?"
Når der er en liste, vil der blive sendt propaganda.
T-rex
Forum-indlæg: 571
Opskrifter: 38
Område: Århus
Dato: 22/10 2011 03:05

Opdatering:
Sørgeligt .. 20 svar ud af 179 folketingsmedlemmer. Jeg har ikke haft tid til at ringe, men det vil ske!

Ingen fra Soc.Dem. og Kons. har svaret. 1 fra hver af hhv. Enhedslisten og Liberal Alliance.
Suk.. jeg må jo ringe mig selv fattig i næste uge.
Emma MS
Forum-indlæg: 96
Område: Sjælland
Dato: 22/10 2011 11:21 | Indlæg redigeret den: 7/11 2011 15:16

Ja, det lyder sørgeligt..
Men helt vildt fedt projekt! Når alt kommer til alt, er der så nogen bedre måde at sprede budskabet, end at tage kontakt til dem der "styrer det hele" :D Jeg skal om ikke så længe i folketinget med min klasse, hvor vi blandt andet skal snakke med nogle politikere; så der kunne jeg jo også lige prøve at prikke lidt til dem ;) Jeg har endda en ligesindet veganerven i klassen, så jeg vil ikke være alene om det :)
T-rex
Forum-indlæg: 571
Opskrifter: 38
Område: Århus
Dato: 22/10 2011 14:22

Uhh, sejt! Så må i læse lidt op på argumentationen, for sådan nogle politikere er vant til lidt af hvert ;)
Amy
Forum-indlæg: 567
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 22/10 2011 21:27

Super fedt initiativ!
Trist at så få svarer, men jeg håber at du er vedholdende - glæder mig til at læse mere! :D