Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Ny veganer på vej! :)

 

Produkter

flustine91
Forum-indlæg: 7
Område: Sjælland
Dato: 2/1 2017 12:54

Hej folkens, og godt nytår! :-)

Jeg har nu snart levet vegetarisk i 1 år, her d. 10 januar. Og jeg tænker lidt at få sparket den her veganerlivsstil i gang, som jeg længe har stræbet efter.

Jeg har dog hørt, at vilkårene for veganere ikke er nær så gode som for f.eks plantespisende Nordmænd, Svenskere osv. Vi skulle ikke have lige så gode muligheder for veganske produkter osv. Men selvfølgelig klarer man den og det gælder jo om at vide, hvor man kan købe sine daglige produkter, udover frugt og grønt selvfølgelig.

-Jeg er rigtig nysgerrig efter at høre, om vi har en eller flere deciderede veganer forretninger? (Sjælland)
-Hvilke andre "almindelige" butikker handler I ellers gode vaganer produkter i?
-Hvilke lækre veganske restauranter kan I anbefale, hvor ligger den/de og hvorfor er den/de anbefalingsværdig?
-Evt. restauranter som er veganer venlige?


Jeg har allerede så småt indført smør, kokusolie til madlavning osv, mælk, lidt ost og smørchokolade, slik, plantebaseret-"kød"produkter osv. Men jeg synes det er enormt besværligt at finde alle disse ting i 20 forskellige butikker, og håber lidt, at der er flere veganer butikker derude, jeg endnu bare ikke kender:)

Ellers søger jeg bare en masse gode råd, hvis nogen af jer skulle sidde inde med noget brugbart, så lytter jeg gerne:)

Jeg er forresten selv fra Vestsjælland, jeg ved ikke om andre bor i nærheden, det kunne være lidt sjovt at høre? :)

/flustine :)


BasMicho
Forum-indlæg: 22
Område: KBH
Dato: 2/1 2017 16:14 | Indlæg redigeret den: 2/1 2017 16:15

Hej Flustine (er det dit rigtige navn??)
Velkommen til! Nu skriver du, at vilkårene ikke er så gode som andre steder. Jeg vil bare lige forsikre dig for, at vilkårene er i FULD gang med at blive meget, meget bedre for veganere - også i Danmark :) Da jeg først startede med at lege med veganisme tilbage i 2009, var vilkårene betydeligt ringere, end de er i dag, hvor Veganske produkter popper up alle steder, og så sent som i dag blev jeg opmærksom på, at vi sørme også har fået en en del danske veganer-youtube're. Den slags var der altså intet af dengang. Og så længe er det altså heller ikke siden. Så det spreder sig, og udviklingen går faktisk hurtigere, end man skulle tro.

Så fat mod! Det skal nok blive godt! Og stort tillykke med din beslutning om at leve sundere!

Mvh. Micho
flustine91
Forum-indlæg: 7
Område: Sjælland
Dato: 2/1 2017 17:02

Hej Micho! :)

Ja, du har ret. Især nu vælter der en masse veganer produkter frem rundt omkring, og fokus på emnet øges. Det er dejligt! Jeg søger lidt butikker, men jeg ved ikke om vi har det i DK?

Og tak skal du ha!

Mit navn er for resten Christina ;-)
AlwaysCarryABible
Forum-indlæg: 27
Område: Andet
Dato: 4/1 2017 22:33

Hej Flustine/Christina,

Godt nytår, velkommen til, og tillykke med dit valg - på alt og alles vegne.
Okay, enough with the pleasantries :D .

Du siger Vestsjælland, og jeg siger, at det godt kan være et puzzle. Jeg er selv så priviligeret i forhold til adgang til butikker og restauranter med vældige veganske udvalg, fordi jeg bor i KBH. Jeg kender dog til lidt forskelligt godtfolk ude i provinsen, og det er ikke altid lige let for dem.
Men! Som Micho siger, er tingene blevet meget bedre for folk med veganske tilbøjeligheder de senere år. F.eks. har Aldi en del veganske muligheder, enten i form af (øko) tofu, pølser, burger, eller schnitzler. Derudover har de lige lanceret en hel række øko-spreads også. Jeg har personligt indtil videre kun smagt den med krydderurter, og den smager dejligt. Hvis man ikke har så mange penge at rode rundt med, når der skal købes ind, så giver Aldi også f.eks. Urtekram baghjul. Hvis du har en Aldi tæt på dig, og de ikke har det store udvalg, så kan det være de er til at tale med - you never know :-).
Føtex har fået mærket 'ooumph' som er forskellige typer køderstatninger med en meget kødagtig tekstur (hvis man er til sådan noget!).
Meny (gl. Superbest) har fået en hel del forskelligt på køl (ostealternativer, sojayoghurter, pølser, "hakkekød" osv.), eller også er det kun i Københavnsområdet. Det samme gælder Superbrugsen og Kvickly.

Der er også lige kommet et online vegansk supermarked: www.greenos.dk . Det kan være en hjælp for dig at kunne bestille forskelligt hjem, hvis du ikke så tit svinger forbi KBH.

Hvis du har en helsekost i nærheden, så tal også med dem. De er som regel villige til at bestille hjem til dig, og mange af disse butikker bestiller fra de samme grosserer. Bemærk, at de kan være dyre i forhold til så mange andre steder, men okay, det er også noget andet man betaler for. Det vil altid være en vurderingssag afhængig af mange faktorer :-)

Der er så meget snak om alternativer til traditionel (dansk) mad, og nu ved jeg jo ikke hvad for en type mad du selv hælder til? Der er i hvert fald efterhånden erstatninger nok, men det er klart, at nogle er bedre end andre. Selv er jeg en erstatningsfreak :D

Et andet råd jeg kan give dig, er at blive en del af de mange facebook-communities (skønt jeg ikke elsker facebook, men et eller andet kan det så måske alligevel bruges til!), hvor folk fra hele DK deler tilbud, erfaringer, opskrifter osv osv.


En af de bedste måder at udbrede f.eks. veganske alternativer på restauranter, det er at spørge efter det. Langt de fleste spisesteder vil gerne imødekomme dig (de skal jo tjene penge :P) .



Det var lidt fra min side. Spørg, hvis du er i tvivl om noget at det jeg har skrevet, eller hvis du har spørgsmål ellers :-)




F.
Fib-Spurven
Forum-indlæg: 565
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 5/1 2017 10:40

Hej Flustine - velkommen til og tillykke med din gode beslutning.

Jeg bor på Midtsjælland, og da jeg for snart 4 år siden lagde min kost om til vegansk, var jeg ofte ret frustreret over de manglende muligheder her, men heldigvis lærer man at løse problemerne, og derudover kommer der i øjeblikket rigtig mange nye muligheder til.

Jeg handler mest i min lille lokale Irma, for her er frugt og grønt friskest samt masser af økologi. Derudover supplerer jeg med Netto, når der er særtilbud på tørrede bønner, kikærter, linser, nødder, frø, kerner o.lign., så jeg altid har disse ting på lager. 3-4 gange om året bestiller jeg varer fra en helsekost på nettet, og indimellem stikker jeg også hovedet ind hos den lokale helsekost (fra helsekosten køber jeg gærflager, økologisk havreklid, mandelmel, kikærtemel, sojamel, chia, kakaonips m.m.). Jeg bruger helst ikke erstatningsvarer, for de indeholder som regel en del stoffer, som jeg ikke vil byde min krop og har ikke nogen større sundhedsværdi. Her før jul var jeg inde i den lokale nyåbnede SuperBrugs, og jeg var ret overrasket over, hvor stor en reol der var brugt til specialvarer til veganere og allergikere.

Jeg har derfor ingen problemer i min dagligdag med at finde de varer, jeg har brug for, men det tog selvfølgelig lige lidt tid, at finde frem til de løsninger, jeg i dag bruger.

Min største udfordring er, når vi gerne vil ud at spise, men problemet er ikke at finde en vegansk restaurant, for min familie spiser ikke vegansk - så derfor er vores problem at finde en restaurant, der både kan servere veganske retter og retter med kød. Vores løsning er et spise på den lokale kinesiske restaurant, hvor jeg kan lave mongolian barbeque med grøntsagerne i tag-selv-buffeten, eller Vivaldi, hvor de gerne laver burritos uden kød og ost. Er vi en sjælden gang i Københavnsområdet er Halifax vores yndlingsspisested.
Bodil
Forum-indlæg: 461
Opskrifter: 18
Område: KBH
Dato: 5/1 2017 11:55

På www.helsam.dk kan du bestille og få leveret dine varer fragtfrit til en helsekost nær dig. Du betaler i forretningen og her er der det meste!
DVF
Forum-indlæg: 213
Område: KBH
Dato: 5/1 2017 18:43

Hej Flustine, og velkommen til :)

Vi har i Dansk Vegetarisk Forening en liste med vegetariske/veganske indkøbssteder, spisesteder, netbutikker m.m., som vi prøver at holde så opdateret som muligt:
http://vegetarforening.dk/node/918

Måske der er noget her, du kan bruge? :)

Der er også lige åbnet, og åbner snart, en masse nye veganske netbutikker, som:
https://govego.dk/
http://www.nordicvegan.dk/
https://greenos.dk/
http://www.gonaked.dk/

Og til den søde tand :)
https://veganandsnacks.dk/

Men hvis du vil have nogen anbefalinger herfra til fysiske steder, så er der desværre ikke så meget decideret vegetarisk/vegansk i Vestsjælland. Dog er Helsam Slagelse rimelig vegetar- og veganervenlig, og i Oddsherred i Klint har Martinus et 100 % vegetarisk og veganervenligt spisested:
http://www.mcklint.dk/restaurantcafe/terrassen/

Og ellers har vi også plottet nogen steder ind i kortet i linket ovenfor.


Mvh.
Dennis Laursen, DVF
flustine91
Forum-indlæg: 7
Område: Sjælland
Dato: 6/1 2017 19:35

Hej alle sammen. Tusind tak for alle jeres dejlige beskeder.

Der er helt sikkert en del, jeg kan bruge. Jeg føler mig allerede mere rustet til det nu ;-)

Og fantastisk at vide, vi faktisk har et par gode veganer-spisesteder, selv om det ikke vrimler med det. Men igen, jo flere, der har fokus på emnet og skifter over til plantebaseret mad, des mere udbredt vil det blive med nye varer, som vi allerede ser rundt omkring, samt flere resultanter vil åbne.

På min skole er vi nogle få vegetarer, og de har så i kantinen her efter jul hængt en seddel op, hvor de skriver, at de vil have mere fokus på vegetarer og lave vegetarsandwich. De havde vegetar pizza i forvejen, dog skulle netop disse bestilles forud dagen før, og man kunne sagtens bestille vegetarisk sandwich eks vis, men det skal også nævnes før den hentes.

Nu ser jeg så denne seddel, som jo selvfølgelig er en positiv udvikling. Jeg havde så godt nok besluttet mig for at få sparket ordentlig gang i veganerlivsstilen lige inden de får tankerne ind på at være mere vegetar-venlig.

Desværre er deres dressinger ikke veganske, så en gang pastasalat derover fra bliver nok lidt tør nogle dage. De kunne da godt lige køre med veganer dressing eller hvad ved jeg, så var alle nok glade ;-) Jeg må stikke lidt til dem eller komme med forslag til elevrådet evt. Men trods det, at jeg vil leve vegansk, siger jeg alligevel thumb up for fremgang :)

Dennis_Laursen89
Forum-indlæg: 191
Område: KBH
Dato: 7/1 2017 16:41

^
Dejligt at høre, specielt med kantinen, som for en sidebemærkning virker mere vegetarvenlig, end mit arbejdes kantine :)

Der sker også en del på det grønne område nu. Der åbner flere og flere nye steder, også uden for København. Bare inden for det seneste år, er der åbnet vegetariske og veganske spisesteder i Ribe (Café K-ærlig), Tisvildeleje (Cashew Tisvilde) og på Djursland (Restaurant Moment). Så mon ikke der også snart kommer noget i Slagelse-Høng-Korsør området :) Ellers er der Korsør MadMarked, der også burde være rimelig fremme i skoene? :)

Mvh.
Dennis Laursen
flustine91
Forum-indlæg: 7
Område: Sjælland
Dato: 12/1 2017 14:04

Hej Dennis.

Ja jeg var også glad for den udvikling, nu kan jeg så ikke helt benytte mig af den længere, men det kan skabe interesse for andre, der derved vil begynde at spise mere plantebaseret. :)
Jeg oplever selv en enorm interesse fra mine medstuderende, omkring min kost, og flere har fortalt om, at de selv ønsker at droppe kødet. Dejligt! :)

Ja det er lidt langt væk fra mig af, jeg håber der kommer noget imod Vestsjælland, og gerne snart ;P Jeg savner også noget hurtigt take a way/drive in, det må man ikke sige, men det gør jeg ;)
Dennis_Laursen89
Forum-indlæg: 191
Område: KBH
Dato: 12/1 2017 18:09

^
Det kender jeg godt. Nogen gange vil det være dejligt, hvis man kunne få noget vegansk take-away :) (selv vegetarisk er svært at få som take-away)

Og det er da super dejligt at høre, at din plantebaserede kost har inspireret andre til det samme :)