Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Ophæv anonymiteten!

 

Siden

Sider: 1 2 3 4 > >>
Leif Varmark
Forum-indlæg: 3649
Område: Sjælland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 26/7 2012 21:22 | Indlæg redigeret den: 26/7 2012 21:25

Jeg vil gerne foreslå, at det ikke skal være muligt at få en anonym profil på Vegetarkontakt.

1 Der bruges fuldt navn med fornavn og efternavn.

2 Avataren skal være et vellignende portræt.

3 Profilbeskrivelsen skal altid udfyldes med relevante oplysninger.

Begrundelse:

Anonymitet er uforpligtende og ansvarsforfladigende. Det fremmer overfladiskhed, selvoptagethed og barnagtighed. Anonyme fora udvikler sig til tragikomiske teaterstykker med maskerede skuespillere.

Indlæg bliver nødvendigvis mere seriøse og velovervejede, hvis man står åbent frem og viser sin identitet.

Jeg vil gerne opfordre alle til frivilligt at gøre dette som en start, indtil det kan blive obligatorisk.
Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 26/7 2012 22:11

Jeg er så en af dem der er anonym, men der ligger nu ikke noget særligt i det. jeg er bare ikke så god til at tage et ordentlig billede, og heller ikke til lige at få lagt det ind, men jo, jeg kan se hva du mener:-)
Jeg vil meget snart få orden på det:-)
Dragon
Forum-indlæg: 137
Område: Fyn
Dato: 26/7 2012 22:38

Synes sgu ærligt at det er hårde ord at bruge mod folk der er anonyme... Hvorfor bruge de ord? Os ( ja mig) som ikke umiddelbart mener eller bruger forummet useriøst, hvorfor skal vi have de ord påklistret, fordi der er nogle der er useriøse...
Hvad nu hvis man gerne vil lufte nogle indre tanker, følelser m.m men man ikke har lyst til at stå frem med navn OG efternavn? Det stopper så også?
Og hvordan vil man tjekke at folk er ærlige om navn og efternavn?
Jeg forstår ikke forslaget.- og skal jeg frem med navn, efternavn OG billede, så takker jeg nok af for denne gang.
Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 26/7 2012 22:39

Fik lidt hjæp, og det var så det bedste vi kunne sent torsdag aften:-)
Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 26/7 2012 22:56

Synes bestemt heller ikke det skal være et krav, jeg har bare ikke noget imod det. Det skal være frivilligt, og ja, det var lidt hårde ord at bruge. Det er nemmere at være grov når man er anonym, men det betyder ikke at alle der er anonyme opfører sig sådan.
sax
Forum-indlæg: 374
Område: Nordjylland
Dato: 26/7 2012 22:58

Leif skriver jo intet om anonyme brugere. Han beskriver blot hvordan vegetarkontakt har udviklet sig pga. (enkelte) anonyme brugere. Jeg synes det er en udmærket ide. Man kan jo altid logge på som gæstebruger, hvis man har behov for at få luftet tanker man ikke vil stå frem med.
Jeg tror ikke man behøver at være så bange for at udlevere sig selv, mere end man allerede gør, på internettet.
Kallum
Forum-indlæg: 327
Område: KBH
Dato: 26/7 2012 23:05

Måske vil kvaliteten af indlæggene stige, til gengæld vil brugerbasen svinde ind til det rene ingenting..

Det er immervæk nemmere at stille dumme eller pinlige spørgsmål hvis man må være anonym, med en mere striks brugerpolitik vil mange fordufte og vegkon vil blive nogen få rygklappende tosser der alle 4 er enige om at verden er dum og det kun er ægte veganere med rigtigt profilnavn og vellignende portrætbillede som må være med.

Leif, en anden idé er at du opretter dit eget elitære forum, jeg ved tilfældigvis at både dengamletosse.dk og veganereliten.dk er ledige..
PlanteædendePlante
Forum-indlæg: 1188
Område: Århus
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 26/7 2012 23:47 | Indlæg redigeret den: 27/7 2012 12:36

Haha Kallum ;)

@ Leif:

Gjort >>RET: og ugjort igen<<

Sådan set en udemærket idé, ville være klædeligt hvis folk turde stå frem, og som Sax siger kan man jo altid bruge gæsteforummet til pinlighederne. Problemet er at det ikke nødvendigvis bliver mindre anonymt med de tiltag du foreslår; det bliver bare lidt ekstra anstrengende at fuske sig til en anonym bruger.

Nej, hvis vi virkelig ville gå ned ad den vej, så synes jeg lige så godt man kunne indføre validering via en kode i et tilsendt fysisk brev. Så var det da noget nær umuligt at fuske med brugernavnet.

Men allerede nu begynder det at lyde så absurd at jeg er stået af.

Så er det helt klart nemmere hvis Benjamin ville lave en "Skjul denne brugers indlæg" - knap. På den måde kunne man nemt og enkelt personligt diskvalificere brugere. Det ville gøre at spammere kunne skrive i vildskab i den tro de blev læst mens forummet for andre brugere ville fremstå fuldstændigt flot og fri for støj.
Trutfant
Forum-indlæg: 502
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 27/7 2012 01:03 | Indlæg redigeret den: 27/7 2012 01:04

Jeg mener nu heller ikke det er en god idé idet dette forum er offentligt. Der findes creepy typer ude i verden, der ville kunne bruge personlig info mod andre, og det er jeg ikke interesseret i.

EDIT: Nu er jeg heller ikke den mest anonyme herinde...
Luna_Månebarn
Forum-indlæg: 2480
Opskrifter: 48
Område: Århus
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 27/7 2012 05:40

Jeg synes ikke det skal være obligatorisk men frivilligt. En god opfordring Leif, jeg tror du har ret!

Dragon: Han skriver at anonymitet fremmer disse ting på forummet. Det er bestemt ikke rettet mod dig. :)

Vegetarlene: Dejligt at se dig! :D

oppen
Forum-indlæg: 84
Område: Odense
Dato: 27/7 2012 05:47 | Indlæg redigeret den: 27/7 2012 07:24

Jeg kan godt forstå hvis mange daglige brugere er trætte af spam, men forslaget om at der både skal være navn, efternavn og billede er jo værre end facebook. Skal der så være et moderator-politi som kan udelukke dig hvis dit profilbillede ikke ligner hvad de tror er dig?
Jeg ville aldrig have oprettet min profil, hvis jeg både skulle fremstå med navn, efternavn og billede.

Ideen er dog (måske) god nok, hvis der er tale om en oprettelsesprofil med navn og efternavn, hvor brugeren efterfølgende så selv kan vælge profilnavn og billede. På den måde kan moderatorne se det rigtige navn, men andre brugere og internettets stalkere kunne kun se kaldenavn og det profilbillede som brugeren selv ønsker.
Luvox
Forum-indlæg: 440
Opskrifter: 5
Område: KBH
Dato: 27/7 2012 05:47

Jeg ville smutte, hvis jeg skulle til at have mit fulde navn herinde. Ikke fordi, at jeg ikke vil stå ved, hvad jeg skriver herinde, men jeg gider bare ikke, at man googler mit navn, og så dukker min profil op (Ja, der er folk, der googler andres navne :p) Desuden kan jeg ikke rigtig se, hvad jeg dog skulle skrive i min profiltekst. Det meste om mig, står alligevel i forvejen ovenover (alder osv.) Jeg synes ikke, at man skal til at lave en masse regler omkring det. Herre gud, så useriøst synes jeg virkelig heller ikke forummet er.
Jeff
Forum-indlæg: 1943
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 27/7 2012 06:04 | Indlæg redigeret den: 27/7 2012 08:56

Jeg er helt enig i (3).

M.h.t. (2) synes jeg ikke, at det bevirker særlig meget mere at man har en portræt end (1) allerede gør.

M.h.t. (1) så ville jeg også sandsynligt forlade siden må jeg sige.

Jeg vil ikke, at søgemaskiner blander mine mange indlæg her med andre resultater, inkl. videnskabelige artikler, kommentar i pressen, osv. og heller ikke skal disse mange indlæg dominere søgeresultater eller udvande dem. Og, som nogle her vide, vil jeg heller ikke googles af folk her og dermed få mine andre oplysninger brugt her i debaten - mine ord skal være nok.

Jeg har altid baseret mine svar her på hvad blev skrevet og intet mere - nogle der har skrevet privat med mig ved det allerede. Men jeg ser ingen grund til at vi ikke skal kunne forholde os kun til hvad bliver sagt og gjort her og ikke til hvem det er, der siger det.

Når jeg siger at "ord skal være nok", så mener jeg også, at folk der skriver irrelevante, støddende, eller forstyrrende ord skal bannes og deres indlæg skal slettes, da disse ord er ikke nok.

Ret: Nu kan jeg se at Luvox har lige skrevet noget af det samme.
Rovdyr
Forum-indlæg: 585
Område: KBH
Dato: 27/7 2012 06:09

jeg ved at der allerede cirkulerer vellignende fotos af mig. Det må være rigeligt.
Molotove
Forum-indlæg: 128
Område: KBH
Dato: 27/7 2012 06:28

Alle jobsøgere til et bare semi-seriøst job bør vide, at de med garanti bliver googlet og facebook\\\'et som en del af screeningen. Også selvom virksomheden har en politik om, at det ikke må benyttes i vurderingen, så sker det alligevel uofficielt.
Acai-Maria
Forum-indlæg: 1689
Opskrifter: 7
Område: Sjælland
Dato: 27/7 2012 07:03

Jeg er enig i at vi ikke skal være anonyme, især ikke ved oprettelsen af brugere. Så at moderatorerne som minimum har deres email adresser, navn og fødselsdag. Og synes også at det er en god ide med profil billedet. Men jeg kan også godt forstå at man ikke vil blande sit professionelle liv ind i det, nettop fordi der bliver skrevet en masse vrøvl herinde. Kan huske dengang ekstrabladet gik amok på vegetarkontakt, og vi var en hel del der slettede vores billede og satte en ukendelig avatar op i stedet :)
Bodil
Forum-indlæg: 461
Opskrifter: 22
Område: KBH
Dato: 27/7 2012 07:03

Jeg er også en af dem som ville smutte, hvis jeg skulle have mit fulde navn og profil billede herinde. Sorry men jeg vil ikke have at søgemaskiner blander hvad jeg skriver herinde med andet jeg har liggende af arbejdsmæssig karakter. Der til kommer, at jeg er en af dem som har adressebeskyttelse og mange oplysninger i en profilbeskrivelse vil give underlige typer mulighed for at identificere mig og det ønsker jeg ikke. Så disse oplysninger skal være frivillige!
Paulin
Forum-indlæg: 316
Område: KBH
Dato: 27/7 2012 07:05

@Leif:

Ville gerne ændre "Paulin" til "Hans Paulin", men brugernavnet er optaget fra min tidligere profil som jeg slettede for nogen tid siden :)

Ellers har jeg ikke noget imod at stå frem som den jeg er; dette var et krav på news da jeg begyndte dér i 1998: valid mailadresse var en hjørnesten.

Men folk er jo forskellige som det tydeligt fremgår af indlæggene i denne tråd.
Herbi
Forum-indlæg: 293
Område: KBH
Dato: 27/7 2012 07:52

Hvad med os der har beskyttet adresse, navn, tlf osv?

Dem der skal vide det, ved hvem jeg er. Slut.
KiraDechau
Forum-indlæg: 160
Område: KBH
Dato: 27/7 2012 08:00

Synes folk skal have lov til at være anonyme hvis det er det de har lyst til.. internettet er trods alt meget offentligt!
Det har jeg selv måtte erfare på den hårde måde.

Personligt har jeg ikke noget problem med at "være mig selv" på nettet, og bruger mit eget navn + billede.
Sider: 1 2 3 4 > >>