Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Ny herinde! :)

 

Siden

zazo
Forum-indlæg: 7
Område: Sjælland
Dato: 8/1 2016 16:48

Hej folkens! Jeg er nyoprettet herinde, og tænkte, at jeg lige ville sige hej, eller GO AFTEN :) Jeg ville lige fortælle lidt om mig selv, og høre hvem i andre er, hvis nogen har lyst til at komme på banen :)



Jeg er en 24 pige og har sammen med min forlovede et længere forhold samt 3 dejlige børn :)

Min familie har hele mit liv, og fra jeg blev født, haft meget fokus på det spiatuelle, verden omkring os, \"efterlivet\" i Nirvana etc.

Min familie og jeg interessere os meget for åndeverdenen, kursus og foredrag fra dygtige clairvoyante mennnesker, viden igennem bøger og alt det spændende, der foregår omkring os. Flere af os beskæftiger os med healing osv.

Jeg, personligt, arbejder meget med mig selv \"for tiden\" - Rom blev ikke bygget på en dag.. Bare den dog gjorde! :)

Vi herhjemme, er i et stykke tid begyndt at fokusere på bl.a. økoindtagning og sund tandpasta fra helsebutikken, uden alle de grimme og skadelige ting i, øko kokusolie til alt stege/bagning osv, . Øko der bruger vi alt fra mælk, mel, æg, smør, frugt, grønt, kakao engang imellem, chips, slik, rugbrød i ny og næ, ja en masse forskellige ting, dog ikke alt er øko, desværre.
Jeg har i årevis vidst, at jeg en dag ville få mig selv hen til det mål, som sagde 0 KØD! At jeg har haft svært ved at komme igang, ja det er så en anden ting. Senere er jeg blevet mere bevidst om forskellen på vegetar og veganer livsstil, og drømmen er (forhåbentlig) at \"havne\" i veganerzonen.. Det vil kræve en del, og ærligt, så er jeg ked af, at man er blevet vænnet til at spise kød fra helt lille. Ud fra mit livssyn og personlige overbevisning, så er vi ikke skabt til denne levevej, det er ikke formålet, og havde vi bare været kødet foruden, så havde mange af os aldrig stået i en situation senere hen i livet, hvor vi skulle afvendes fra dette. Men sådan er det nu engang. Jeg ved ikke, hvor stærk min rygrad er, når det rigtigt begynder, hvor lang vejen vil være, men jeg kender mit mål.!

Til daglig bor jeg i hus med min forlovede og vores børn. Jeg studere, og er i gang med en fuld HF, så jeg forhåbentlig senere hen kan komme ind på den 3.5 årige socialrådgiver uddannelse :)


I min fritid elsker jeg fitness, dans og familietid! :)


Jeg håber med mit medlemskab her, at jeg kan få en masse gode råd, hjælp og måske støtte, i min vej til det vegetariske og senere veganske liv. Jeg håber på at møde nye spændende bekendtskaber her på siden og måske ligefrem i det virkelige liv også, det ville ikke være dårligt! :P

Kærlig hilsen

/Flustine <3
Stina3
Forum-indlæg: 80
Område: Sydjylland
Dato: 8/1 2016 17:23

Hej med dig. :-)

Din rygrad skal nok være fuldstændig stærk! Jeg tror slet ikke, du er klar over, hvor GOOODT vegansk mad kan smage. Det smager ofte også bedre end uvegansk og uvegetarisk mad.

Jeg er enig med dig i, at vi ikke burde blive opfostret med kød, men jeg synes ikke det er svært at afvende sig smagsmæssigt. Jeg synes, det er langt sværere at realisere, at vi faktisk er skyld i lidelse, når vi køber mælk, æg, honning, osv. For jeg har ALTID være vant til mælk fx. Så jeg har svært ved at hænge fast i, at vi skader dyr ved at købe mælk. Min hjerne kan ikke helt registere det, for jeg har jo altid drukket mælk.

Jeg personligt tror dog ikke på noget mellem himmel og jord. Jeg tror, at når vi dør, dør vi. Jeg er derfor også ateist.

Lever dine børn og mand også vegetariskt? :-)

Altså jeg er ikke speciel personlig her inde på vegetarkontakt.dk, men jeg kan da godt sige lige om mig, hvis det på nogen måde kunne være interessant. Jeg hedder Stina, er 18 år, og det eneste, jeg spiser, som har været i kontakt med dyr, er æg fra min nabos høns, og så er jeg ikke så streng med mælk endnu. Jeg går på STX.
Fib-Spurven
Forum-indlæg: 606
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 9/1 2016 12:25

Velkommen til - og dejligt at høre, at du bevæger dig hen mod en mere grøn levevis.

Som Stina3 skriver, så synes jeg heller ikke, at det at droppe kødet var en særlig stor udfordring - langt sværere var det for mig at finde gode alternativer til æg og mejeriprodukter, samt at få det til at fungere i en familie- og vennekreds, der er altspisende. Men ingen siger jo, at man skal have alle løsning klar fra dag 1, så giv det tid og lav de ændringer, du gerne vil have indarbejdet i dit liv, lidt efter lidt, alt efter hvor stort dit overskud er.

Der er en grund til, at Rom ikke blev bygget på én dag :) selve processen er lærerig og givende. :)

De, herinde, som ønsker at fortælle om det private, har lagt en beskrivelse inde på deres profil. Selv er jeg hunkøn, midt i livet men desværre ude af arbejdslivet pga af kronisk sygdom, jeg spiser hverken animalske prokukter eller raffineret hvidt hvedemel,ej heller raffineret sukket, bestræber mig på en High carb low fat kost, så meget Whole food som muligt, og det har haft en utrolig effekt på mit helbred.
zazo
Forum-indlæg: 7
Område: Sjælland
Dato: 9/1 2016 12:55

Hej Stina3! :)

Selv om jeg ikke har smagt så meget af det, så er jeg helt sikker på, at du har ret! Det ser lækkert ud meget af det, men dog indviklet at lave, ingredienser jeg endnu ikke kender osv. Men det er nok mest det, der ligger i det, alt det nye. Det kan virke lidt stort og uoverkommeligt som ny, synes jeg. Men det handler vel om vane og at tage en ting af gangen, så tror jeg nok det skal gå :)

Jeg kan godt følge dig med mælken, det kom faktisk bag på mig, hvor slemt de her malkekøer har det og høns, for ikke at tale om HANKYLLINGERNE, der bare er som affald :(

Angående børn og mand, tja. Det er lidt det, der er i det. Jeg er ikke kommet så meget i gang nu, men det går ikke længere. Mit hoved, hjerne, moral og syn på verden, siger mig, at det her er sådan jeg skal leve, men at realisere det er sværere. Jeg har tit taget vegetariske eller veganske frokost alternativer og få gange lavet til aftensmad, men nok svarer af tilfældighed. Men nu skal det være mere målrettet og jeg ønsker at "starte". Jeg får dårlig samvittighed over, at jeg har viden om, hvad jeg mener er rigtigt og forkert, men at jeg endnu ikke er "begyndt" ordenligt. Så jeg håber også, at mit initiativ omkring at oprette mig her og disse dage søge efter bloggere, opskrifter osv, endelig vil få mig på sporet :) Jeg vil forsøge de dage her, IKKE at købe kød med hjem til aftensmad, og sige til mig selv, at vi må finde på noget uden. Jeg vil sætte manden til at finde noget mad via de opskrifter jeg har fundet mange af, og så ham med i det. Han er nemlig åben for alt det jeg slæber inden for dørene med sundhed, økologi, helse osv. Han er vist blevet påvirket lidt igennem de 10 år vi har været sammen ;-P

Min store datter, der blev 7 år her i onsdags, har jeg sat ind i vigtigheden af økologi, og hvad forskellen er på øko/ikke øko, og hun snakker selv aktivt om det og fortæller, hvad hun ved, så det er dejligt det smitter af og at hun kan li ideen omkring det. Jeg vil stille forsøge at pejle mine børn ind i denne her retning, jeg vil mene det kan være en stor "gave" for dem på sigt. De kan jo altid vælge fra, men så står de da ikke og er helt fremmed for denne "verden", hvis de stod som 100% kødspisere og ønskede at være vegetar/veganer :)
zazo
Forum-indlæg: 7
Område: Sjælland
Dato: 9/1 2016 13:03

Tak skal du ha Fib-spurven! :)

Det er jeg glad for, at du siger :) Jeg tror også mest det har været frygten for, hvor svært det måske ville være, at droppe kødet :) For lysten er der nemlig intet i vejen med. '

Jeg tænker også meget over, hvordan jeg skal agere ude, og tænker lidt, at jeg i starten (hvilket kan være flere år, hvem ved) må spise hvad der serveres, og så bare glæde mig over, at jeg stadig gør en forskel trods alt, men så senere når jeg er mere rutineret, selv bringe min mad, med mindre jeg selvfølgelig er så privilegeret, at der bliver serveret den mad jeg kan spise:) Med mand og børn er jeg heller ikke 100 på, hvad der vil ske, jeg må have fokus på mig selv først, for det virker stort nok i forvejen og så tilbyde dem kødfri mad engang imellem. Så nogle gange serveres kødfri aftensmad, andre gange må jeg lave mad separat til dem og jeg selv. Madpakkerne kan jeg slet ikke overskue, det bliver svært tror jeg, men man kan jo altid lave hjemmelavede grove boller med grønt i og kød uden kød i, eller hvad man skal sige:) Ih altså, det er så meget jeg ikke ved og som skal indlæres så det føles normalt og naturligt:)

Meget af det du spiser, kender jeg ikke af navn, men jeg er sikker på det er godt, sundt og uden dyr i på nogen måde selvfølgelig, jeg glæder mig til at udvide min viden på området :)

Kh Christina
Fib-Spurven
Forum-indlæg: 606
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 10/1 2016 22:03 | Indlæg redigeret den: 10/1 2016 22:03

Ja, hvis du følger, hvad du har lyst til, kan du komme langt, for motivation er jo den vigtigste drivkraft. Men for at få det lidt mere fokuseret, så det ikke bliver lidt hist og lidt pist og dermed meget forvirrende for dig, kunne du sætte dig ned og overveje, hvad der er vigtigst for dig - lav nogle prioriteringer, så du klart selv kan følge, hvor du helst vil sætte ind først. Se dernæst på, hvad der kan lade sig gøre uden de store forandringer i dit nuværende liv - og i din families nuværende liv - for hvis det bliver alt for besværlig en start, risikerer du let, at du synes, det er for besværligt og helt opgiver det grønne, som du ellers har så meget lyst til.

Hvis familien skal være lidt med, vil jeg foreslå grønne dage, hvor maden i starten ligner det, de plejer at få og holder af - bare i en udgave uden kød. Det kan være pizza, lasagne, hamburgers, pitabrød med fyld, wraps/tortillas/pandekager med fyld, asiatisk inspireret wok, supper m.m. Hvis nogle i familien slet ikke kan forestille sig mad uden kød, kan du lave grønne retter, og kødspiserne kan lave deres kødret til at spise ved siden af (sådan foregår det her hos mig - jeg laver grønne retter, som enten er tilbehør for alle (jeg har så vegge-deller og -burgere, skiver af vegge-steg, falafler o.lign i fryseren, som jeg kan tø) eller tilbehør til kødspiserne og hovedret for mig - jeg har nemlig ikke kræfter til at forskellig mad til dem og mig).

Madpakkerne er ikke så svære, som det kan synes - mine børn har altid været super glade for at få rester fra aftensmaden med til frokost næste dag. Og masser af skøn inspiration kan hentes i Kirsten Skaarups "Den lille grønne for madpakkespisere", som kan lånes på biblioteket. I det hele taget kan en tur på biblioteket anbefales - find lækre vegetar-kogebøger og lad også børnene være med til at kigge på de skønne billeder og vælge, hvad de kunne tænke sig at smage.

Et godt råd til en travl børnefamilie er at koge bønner og kikærter hele poser ad gangen. Jeg koger en pose, fordeler de kogte bønner/kikærter i små fryseposer med 100 g i hver, og fryser dem. Så har jeg et forråd i min fryser, som jeg hurtigt kan tage af, når jeg skal bruge til fars, gryderetter eller salater. Og frosne grøntsager er også godt at have på lager i fryseren, for det er ikke alle dage, der er tid og overskud til at rense, snitte og skære frisk grønt. Nogle råkostsalater er også gode dagen efter, så de kan med fordel laves i dobbelt portion.

Og ja, måske lyder jeg som om, jeg har helt styr på det hele, men for 3 år siden anede jeg ikke en snus om at lave vegansk mad. Jeg begyndte fra bunden med bogen "Det helbredende køkken" som min bedste hjælp, og kastede mig så bare ud i det. Efterhånden fandt jeg andre bøger, som gav god inspiration, og rigtig mange gode sider her på internettet, som også har givet - og stadig giver - spændende inspiration. Heldigvis har jeg altid nydt at lave mad og bage, så jeg havde mange gode erfaringer at bygge på, men starten var da krævende, især fordi sygdom havde frarøvet mig mange kræfter og overskud. Men kast dig bare ud i det - jo mere, man får prøvet, jo lettere bliver det. :D
MakuOlena
Forum-indlæg: 230
Område: KBH
Dato: 12/1 2016 09:41

Jeg tror at mange har en idé om at vegansk madlavning er indviklet og indeholder en masse uhyrlige ingredienser som kun kan fås i helsekostbutikker og kinesiske købmandsbutikker, men sådan behøver det ikke være :)
Jeg sætter stort set aldrig ben i en helsekostbutik og bruger ingen ingredienser i min mad som enhver kødspiser ikke ville kende til. Det kan man selvfølgelig vælge at gøre, men det er langt fra et must.
Vegansk mad er jo helt almindelig mad: havregryn, rugbrød, franskbrød, boller, frugter, grøntsager, bønner, linser, bælgfrugter, nødder, kerner, frø, kartofler, pasta, ris, bulgur etc.. Selv plantedrik, planteyoghurt, plantefløde, tofu, vegansk ost, sojafars, sojakød, færdiglavede falafler, burgerbøffer kan købes i helt almindelige supermarkeder men kan også udelades.
Min aftensmad består oftest bare af fx pasta/ris/kartofler, frosne grøntsager stegt med kokosmælk eller pasta sauce, krydderier og nogle kogte bønner eller linser som bliver smidt med på panden.. Jeg laver det på 15min oftest og det smager fantastisk og alle ingredienser kan købes i ethvert supermarked :) Man bestemmer helt selv sværhedsgraden af vegansk madlavning ligesom man gør man altspiser-madlavning, man behøver ikke stå og lave veganske boller i karry og vegansk tærte med æggeerstatninger og gærflager hver dag eller nogensinde for den sags skyld :)
Jeg vil foreslå dig, ligesom jeg foreslår de fleste andre nye vegetarer/veganere, at bruge sociale medier som Instagram, Youtube og Facebook til at finde inspiration, det hjælper stadig mig til at finde ny inspiration i hverdagen. Der er enormt mange mad-accounts på instagram, der lægger vildt meget vegansk mad ud, både lette og sværere ting, men ved at kigge på dem opdager man nye måder at tænke mad på. Og på youtube er der mange veganere, der lægger "what I eat in a day"-videoer ud, så man kan se eksempler på hvordan andre grøntspisere udformer deres dag madmæssigt :) Det er skidelærerigt! :)
Og velkommen på sitet forresten! :)
AlwaysCarryABible
Forum-indlæg: 27
Område: Andet
Dato: 29/1 2016 20:16

Velkommen!
:)