Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

10 år med vk og planer for fremtiden

 

Siden

Benjamin
Forum-indlæg: 667
Opskrifter: 1
Område: Sydjylland
Administrator
Dato: 10/7 2016 17:36 | Indlæg redigeret den: 11/7 2016 01:14

Hej alle kære vk brugere!
Det er snart 10 år siden jeg startede vegetarkontakt. Det var den 10 december 2006 jeg lagde den første udgave af siden op. Den gang var jeg slet ikke sikker på at siden ville blive brugt.
Det må man sige at den er blevet. Meget mere end jeg turde håbe på.
Tak til alle dem der den gang var med til at starte siden, og fra en helt tom side skabe et spændende og hyggeligt mødested for os kødfrie!
Også et kæmpe tak til alle dem der har hjulpet som moderatorer eller været med til at programmere på siden!

Jeg er klar over at vk ikke har været særlig aktiv det sidste lange stykke tid. Dog er aktiviteten ikke helt forstummet, der er stadig nogle trofaste brugere som hænger ved, og skaber lidt aktivitet på siden.
Bliv endelig ved med det! Aktivitet skaber mere aktivitet. Hvis I også ønsker at siden skal blive mere aktiv igen, så opret nogle tråde I selv ville finde spændende, og tilføj også en opskrift i ny og næ.
Hvis I støder på noget spændende på andre fora eller på fb, så opret en tråd her på vk om det samme. Eller smid et link til noget spændende på nettet. Eller hvis I støder på nyhededsartikler / tv-indslag som handler om vegetarisme, veganisme, dyrevelfærd osv, så kopier teksten ind og smid et link.

Hvis vi den gang for 10 år siden kunne starte en side helt fra bunden, mon ikke det igen kan lade sig gøre at puste nyt liv i siden?
Jeg er klar over at facebook ikke var lige så udbredt den gang vi startede, og vi derfor har lidt andre vilkår nu.
På den anden side ved jeg at jeg ikke er den eneste der ikke er vild med facebook. Der f.eks tracker en over nettet og videresælger ens oplysninger. Bare en af flere grunde til at mange med tiden nok dropper facebook helt.

Samtidigt vokser vegetarismen hurtigt og dermed også vores målgruppe. Vegetarismen er fremtiden. En fremtid som fortsat har brug for en side som vegetarkontakt, med lettilgængelig information og fællesskab.

Jeg har sammen med David de sidste 4 måneder arbejdet dagligt på en stor opdatering af vegetarkontakt. Vi har gået alle sider igennem og givet designet og funktionaliteten et stort løft.
Det er på høje tid at vegetarkontakt får en makeover. Sidst da jeg for en del år siden skiftede fra det allerførste design til en nyere udgave, og inviterede alle brugere til at komme ind og se den nye version kom der rigtig gang i siden. Den gang var siden heller ikke særlig aktiv og der var slet ikke så mange profiler som nu.
Så hvis jeg nu sender mails ud til samtlige +6000 brugere, og inviterer dem til at komme ind på siden, både i anledning af de 10 år, og lokker med det nye design, tror jeg det vil give aktiviteten et tiltrængt løft.
At man kan se at der bliver udviklet på siden, tjener også det formål at det ikke virker som en side der er ved at gå i stå.
Der er også sket meget med standarten af hjemmesider de sidste år.
Andelen af besøg fra mobiltelefoner er også hurtigt voksende. Så vi har sørget for at den nye version automatisk tilpasser sig små skærme.
Man kan godt se at den nuværende version af siden ikke er helt ny. Tror det gør meget at siden ser ny og aktiv ud i forhold til at skabe mere aktivitet, og tiltrække nye aktive brugere.

Vi arbejder koncentreret på at gøre den nye version færdig. Mængden af kode er efterhånden ret stor og indviklet, så det tager tid at udvikle..
Vi satser på at kunne lægge den nye version op om et par måneder.

Det er allerede blevet rigtig godt, så glæd jer! :)

Hav en dejlig sommer alle sammen!
Vh Benjamin
GaSpiVe
Forum-indlæg: 52
Område: Midtjylland
Dato: 10/7 2016 23:38

Me like !ja
Facebook skrottet ^_^
Kilroy
Forum-indlæg: 2906
Opskrifter: 24
Område: Vestjylland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 11/7 2016 05:02

TAK <3
Kappa
Forum-indlæg: 291
Opskrifter: 12
Område: Odense
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 11/7 2016 06:11

Awesome! Jamen held og lykke, for ikke at nævne god fordøjelse, med det! Jeg håber alt flasker sig :)
Du må have en fantastisk sommer! Fantastisk sommer til alle!
Zhcoop
Forum-indlæg: 635
Opskrifter: 10
Område: KBH
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 11/7 2016 14:20

Tak for siden her, den er virkelig rar synes jeg :]

!ja
Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 11/7 2016 16:16

Lyder rigtig godt, god sommer til alle :)
Amanda Stampe
Forum-indlæg: 155
Opskrifter: 3
Område: Sjælland
Moderator
Dato: 13/7 2016 06:08

<3 <3 <3
Marianne48
Forum-indlæg: 2395
Område: Odense
Dato: 15/7 2016 09:46

Det vil jeg se frem til :)
Og ønsker også alle god sommer :) <3
Mic
Forum-indlæg: 200
Område: KBH
Dato: 16/7 2016 20:27

Denne side er i forvejen fantastisk !ja

Spændende at se det nye design :) :)
Dennis_Laursen89
Forum-indlæg: 207
Område: KBH
Dato: 28/5 2018 16:19

Jeg hiver lige denne op ad graven :)
Jeg er heller ikke den store fan af Facebook. Men jeg må indrømme, at jeg heller ikke selv er så aktiv her på VK, da der sker meget, meget lidt.
Men det lader til, at der stadig er en del, der opretter profiler. Dog er langt størstedelen af disse profiler, hvor folk opretter sig, men så slet ikke logger på igen efterfølgende.
Jeg oplever også problemer med spam-tråde, -profiler m.m. Det kan godt give en negativ følelse af siden, specielt hvis det får lov til at stå på, som her:
https://vegetarkontakt.dk/forum/groen-kaerlighed/167594-dr-program-om-den-svaere-kaerlighed-og-selvindsigt

Jeg så gerne, at VK blev genoplivet, og vil gerne hjælpe med dette med mere aktivitet fra min side af, om end jeg ikke føler, jeg har det store at bidrage med.
Men jeg tænker også, at VK kan blive mere indbydende ved, at det føles sikkert ved, at spam-profiler m.m. slettes.
Måske man ved profil-oprettelse skulle implementere den der "jeg er ikke en robot"-ting. Kan det måske forhindre, at alle de der spamprofiler (eller hvad man nu kalder dem) oprettes?
Vegesmølf
Forum-indlæg: 157
Opskrifter: 1
Område: Midtjylland
Dato: 23/7 2018 19:59

Rigtig god ide Dennis....