Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Hårtab

 

Sundhed

Alamunsi
Forum-indlæg: 2
Område: KBH
Dato: 13/11 2012 23:59

Hej allesammen,

For ca. 8 måneder siden lavede min kæreste og jeg vores diæt om, hvilket betyder, at vi nu holder os fra alle animalske produkter og diverse andre raffinerede produkter (hvid mel, olie, hvide ris osv.) - i stil med Dr. McDougall, Dr. Essylstein og C. Campbell.

Hvad vi begge to har oplevet er, at have mere energi, og bare generelt at have det bedre - og personligt har jeg tabt næsten 20kg (min kæreste var tynd fra start og havde ikke behov for at tabe sig).

Desværre har vi også begge to, igennem de sidste 3-4 måneder, oplevet en del hårtab - for mit vedkommende mellem 1/3-1/4 af mit hår. Min læge, som jeg besøgte for et par uger siden, mente at det måske kunne være jernmangel, og jeg blev derfor testet for diverse vitamin og mineral mangler, og fandt ud af at det eneste jeg mangler er d-vitamin, som ikke har særlig meget med håret at gøre.

Mit spørgsmål er så, om der er nogen der har haft en lignende oplevelse og/eller forslag til hvad man evt. kan gøre ved det?
T-rex
Forum-indlæg: 571
Opskrifter: 38
Område: Århus
Dato: 14/11 2012 00:32

Jeg har oplevet, at folk i pressede situationer, som er deprimerede, stressede eller andet, taber håret. Det er jo ikke sikkert, det har relevans til jeres kost, det kan sagtens være andre forhold, der spiller ind. Jeg har aldrig hørt om veganere, der mistede håret, fordi de var veganere. Tvært imod har jeg flere gange hørt, at folk får stærkere negle og tykkere hår af at spise plantemad :) Kunne det være andet end kosten?
Alamunsi
Forum-indlæg: 2
Område: KBH
Dato: 14/11 2012 00:43

Hej T-rex,

Jeg tror ikke at jeg er specielt deprimeret eller stresset, og siden det både er mit hår og min kærestes, tænker jeg at det må have noget at gøre med kosten. Jeg skrev før at d-vitamin ikke skulle have noget at gøre med håret, - det var i hvert fald det indtryk jeg fik fra min læge, men har lige fået svar på et andet forum, der siger, at mangel undersøgelser viser at mangel på d-vitamin i nogle tilfælde kan have indflydelse... Så nu tager jeg det d-vitamin tilskud som jeg blev anbefalet, og så håber jeg på det bedste :-)
Leif Varmark
Forum-indlæg: 3649
Område: Sjælland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 14/11 2012 00:55 | Indlæg redigeret den: 14/11 2012 00:57

Hvorfor skriver du, at vitamin D ikke har særlig meget med håret at gøre, når du så sent som igår netop har fået det modsatte at vide:

http://www.drmcdougall.com/forums/viewtopic.php?f=7&t=32275&start=15

EDIT: Hov, der var jeg lidt for længe om at skrive mit indlæg:D
Hrlysgaard
Forum-indlæg: 174
Område: Århus
Dato: 14/11 2012 12:23

Hårtab kan også være arveligt som hos mig men fødevare som indeholder B vitamin, Silicium/kisel, zink, jern og calcium(defor er vitamin D selvfølgelig vigtigt), kan bremse tabet. ''urter'' som Brændenælde, rosmarin, paprika, burrerod, og tang har også i videnskabelige forsøg vist sig at havde en positiv effekt på håret. Alt dette kan googles;)
HenrietteV
Forum-indlæg: 201
Opskrifter: 16
Område: Århus
Dato: 15/11 2012 09:28

Stort tillykke med vægttabet, Alamunsi! :)

Mht. hårtab ifm. vægttab - jeg kan sagtens genkende problemet. For mig hænger et hurtigt/stort vægttab desværre også sammen med efterfølgende massiv fældning. Og det er, selv om vægttabet sker på en sund og forsvarlig måde. Jeg oplever det lige nu (som veganer) og har også prøvet det før (som altspisende).

Måske er det kroppen, der bliver lidt stresset/forskrækket over den store forandring, om end det er en positiv forandring? Et laaaangsomt vægttab har nemlig ikke samme kedelige effekt på mit hår (been there, done that as well).

MEN jeg kan anbefale jer at spise masser af rå spinat og grønkål – det sætter MEGA fut i håret (og negle). Har engang prøvet at drikke 1-2 grønne smoothies om dagen i et halvt år i træk, og jeg skal da lige love for, at mit hår gik amok – på den fede måde. Så jeg skal selv i gang igen med de grønne smoothies. :)

Se opskrift her: http://vegetarkontakt.dk/?opskrift-skipper-skraek-recepten-groen-smoothie=1307

Jeg ved ikke, hvad det er i spinat og grønkål, der sætter gang i håret. Kalcium, magnesium, jern, klorofyl? Måske ved Leif det?
Leif Varmark
Forum-indlæg: 3649
Område: Sjælland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 16/11 2012 00:22 | Indlæg redigeret den: 16/11 2012 00:26

Næh... der en masse forskellige årsager til hårtab (alopecia). Her er en videnskabelig artikel om det, som i afsnittet om kost nævner mangel på zink, jern, protein, essentielle fedtsyrer, D-vitamin, biotin samt for få kalorier og »crash dieting«:

http://www.ccjm.org/content/76/6/361.long

Spinat og grønkål er altid godt. De fleste mennesker, inkl. vegetarer og veganere, får alt for lidt mørkegrønne bladgrøntsager.
Acai-Maria
Forum-indlæg: 1689
Opskrifter: 7
Område: Sjælland
Dato: 16/11 2012 11:22

Ja man skal nok få taget en test.. for mig var det biotin tilskud der gjorde en stor forskel.. jeg fik ikke nok. Men hvad der manglede hos mig, er jo nok ikke det samme hos dig..
pokerjoe25
Forum-indlæg: 1
Område: KBH
Dato: 29/5 2017 16:53

Hej alle sammen.

Jeg faldt over denne side http://www.hairworks.dk. Her er der en hulens masse information om hårtab og hårtransplantationer. Det kan selvfølgelig godt være at du har fundet en løsning på dit problem, men jeg tænkte at jeg alligevel lige ville fortælle om det.

Held og lykke med det hele.
Hope
Forum-indlæg: 238
Område: KBH
Dato: 8/6 2017 16:49 | Indlæg redigeret den: 8/6 2017 18:16

Der var en gammel tråd om årsag til hårtab.

Kisel styrker håret og er godt for bindevævet og i hele kroppen. Uden kisel ville vors krop være som en slatten karklud.

Der er et studie som indikerede at Silica var godt for hår, hud og negle.

"I et åbent studie på 90 dage, undersøgte man Siliciumdioxids virkning på hud, hår og negle. Kvinder med rynker, tyndt hør og sprøde negle indtog hver dag 10 ml kolloid siliciumac (et siliciumdioxid middel) og fik påført kolloid siliciumdioxid i ansigtet 10 minutter 2 gange dagligt.

Af de 50 kvinder som deltog i studiet ophørte 3 efter 30 dage pga. udtørring af huden. De resterende 47 kvinder, som gennemførte forløbet oplevede en statistisk signifikant forbedring i hudens tykkelse og elasticitet og i hårets og neglenes tilstand."

Kilde :

http://www.helseurt.com/silicea-silica- ... nr-11/

Man kan få Kisel ved at drikke padderokkete. Der findes også en del i ris og byggryn, men næsten ikke i animalske fødevarer.

En anden mulighed at få få kisel på er som Cellesalt Nr 11. Kaldes også for Silicea. Hvis man køber den i Matas kaldes den for Quarz,


Theodor
Forum-indlæg: 53
Område: Vestjylland
Dato: 9/6 2017 19:03 | Indlæg redigeret den: 9/6 2017 20:18

Hårtab ligger nok i den arvelige gen -- jeg er en af de "heldige" som har
et godt tæt manke -- trods min alder på midt 50.
Mine forældre og bedsteforældre havde også det.
Lige nu jagter folk mig for mit lange fine lyse garn med lidt krøl og fyld -- og sjovt nok , det er
de mest tyndhårede mænd om er værst :-)
Jeg har ikke selv dyrket shampoo problemet særlig højt gennem mine år --
men jeg er blevet opmærksom på det i de senere år.

Og jo .. livet er uretfærdig på flere punkter "måske" ?
Her tænker jeg på ham den skaldede nabo som er en kanon fyr
som jeg ikke ser som skaldet -- men som en godt menneske

Så - jeg ser ikke noget problem i hårtab