Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

veganimse og menstruation

 

Sundhed

vandmanden
Forum-indlæg: 12
Område: Odense
Dato: 29/9 2015 23:10

Hej folkens.

Jeg ville høre, om nogle af jer veganske kvinder har oplevet en udebleven/ureglmæssig menstruation under skiftet til en 100% plantebaseret kost eller senere hen?
Jeg spiser reglmæssigt og nok, er normalvægtig og dyrker ikke ekstrem sport, så tænker det nok er noget hormonelt?
Måske nogen havde prøvet at have udenbleven menstruation, og så omlagt noget i sin kost, for at få det igen?

Jeg tager til lægen snart og får bedt om en blodprøve.
Helene
Forum-indlæg: 3
Område: Århus
Dato: 30/9 2015 05:48

Hej,

Jeg tror ikke, det er usædvanligt at hormoner 'hopper lidt' efter overgang til ny kost. Det behøver ikke være negativt, men kan betyde at hormonerne stabiliserer sig.

Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvor meget tid du allerede har givet - men jeg ville starte med at give lidt tid til kroppen og i hvert fald ikke starte med hormontilskud, (stærkere) p-piller eller hvad nogen læger nu kan finde på at foreslå. Det er selvfølgelig en god ide at gå til lægen og få taget en blodprøve og blive tjekket. Blodprøver er ikke optimale til at måle hormonniveauer, men de kan i hvert fald sige, om du mangler vitaminer/mineraler, stofskifte og den slags.

Derudover kunne du evt. begynde at tage din morgentemperatur - så du kan følge med i om/hvornår du har ægløsning. Det er vigtigt ikke at springe (for mange) ægløsninger over, da man så kommer til at mangle kønshormonet progesteron. Du kan se, om du har ægløsning ved at temperaturen stiger 0,2-0,5 grad de sidste 12-14 dage inden menstruationen.

OG sørge for at undgå stress og sove nok :)

Håber snart det falder i hak :)
vandmanden
Forum-indlæg: 12
Område: Odense
Dato: 30/9 2015 07:20


# Helene

Tak for svaret.
Jeg har allerede givet det en god rum tid. Jeg er ikke fan af hormontilskud og tager ikke p-piller, da jeg helst vil være så naturlig som muligt.

Okay, vil forsøge det med temperaturen, så når jeg ser den stiger 0.2-0.5grad så burde min menstruation egentlig komme 14 dage efter?
Helene
Forum-indlæg: 3
Område: Århus
Dato: 30/9 2015 07:47 | Indlæg redigeret den: 30/9 2015 09:04

Ja, cirka 12-14 dage. Temperaturen skal være stabilt højere. Altså dvs. at det ikke er nok, at den stiger 0,2-0,5 grader én dag og så falder den næste. Jeg mener, man siger at efter 3 dage med øgede temperaturer kan man være rimelig sikker på at ægløsningen er indtruffet. Ægløsningen sker 1-2 dage før temperaturen begynder at stige.

Prøv at google "fertilityfriend" og se under billeder. Der er flere eksempler.

..og temperaturen skal måles lige når du vågner, mens du stadig ligger i sengen.
pebermyntepigen
Forum-indlæg: 149
Område: KBH
Dato: 30/9 2015 18:22

Hvor længe har du ikke haft din menstruation?
vandmanden
Forum-indlæg: 12
Område: Odense
Dato: 6/10 2015 00:30

i to måneder.. Min sambo havde heller ikke fået sin, så vi tænkte lidt, at vi påvirkede hinandens.. Men så fik hun sin.
pebermyntepigen
Forum-indlæg: 149
Område: KBH
Dato: 6/10 2015 20:09

Det tror jeg ikke, du skal bekymre dig om. Husk at spise varieret, dvs OGSÅ noget junk en gang i mellem, da det er lettere for kroppen at fordøje og dermed giver mere energi til at give dig menstruation. Og helst ingen stressende aktiviteter - inkluderet intensiv motion som løb, styrketræning osv.
Zhcoop
Forum-indlæg: 723
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 6/10 2015 22:37

Hvis du er normalvægtig så skulle der ikke være noget problem.
Husk at du skal have masser af den gode fedt (nødder, kerner, frø, avokado osv), så du kan opretholde dine fedtdepoter - hvis man mangler fedt på kroppen som kvinde kan det forstyrre ens hormoner, og derfor undervægtige kvinder/piger ofte oplever deres menstruation udebliver. ...og (mørk)chokolade er også sundt :P nogle gange, hehe.
Stress påvirker også rigtig meget hormonerne, så hvis man er stresset bliver ens menstruation uregelmæssig.

Jeg har ikke prøvet at der skete noget omkring kostomlægning, har gjort det meget gradvist, slet ikke fra dag til dag. Men har prøvet at min menstruation udeblev 1 gang, da jeg stoppede med p-piller - det skal man holde sig langt væk fra, så er glad for du ikke tager dem :] !ja

Evt. tag til lægen og få taget en blodprøve eller underlivsundersøgelse, hvis det fortsat udebliver.
vandmanden
Forum-indlæg: 12
Område: Odense
Dato: 6/10 2015 23:35

Tak for jeres tilbagemeldinger.
Ringer til lægen og høre, og så må jeg nok bare slappe lidt af og spise lidt god chocolade ;)
Sæmån
Forum-indlæg: 13
Område: Østjylland
Dato: 18/12 2021 13:34

Hej.

Er der noget nyt om dette emne?

Vandmanden?

Har en veninde som blev veganer for 3/4 år siden, hendes menstruation er udeblevet i 3 måneder, men der er også mange andre ting indblandet i det, såsom stress og medicin.

Hun er indlagt på en psykiatrisk afdeling men spiser vegansk og det personale der behandler hende fortæller hende at hendes menstruation udeblivelse skyldes hendes kost at den er vegansk. Det kan jeg ikke tro.

Er der nogen der ved noget eller har hørt noget eller oplevet noget lignende?
JensCH
Forum-indlæg: 47
Område: Odense
Dato: 9/1 2022 21:19

Hvis hun ikke sørger for at tilpasse kosten, så hun får nok jern, f.eks. fra ærter og porrer, så er det da muligt, at kroppen vil forsøge at spare på det ved at lukke ned for menstruationscyklussen indtil hun igen får nok.
Kødspisere får generelt rigeligt jern, så personalet kan have delvist ret.

En anden ting er så, at kroppen ændrer / omstiller sig meget, når man bliver veganer. Der kommer helt andre bakterier i tarmfloraen, og man skal især huske at få nok B-vitaminer, typisk via tilskud.

Kan anbefale Marmite (den saltreducerede med det blå låg), det dækker stort set behovet for B-vitaminer, undtagen en enkelt (har glemt præcist hvilken) som man dog sjældent kommer i underskud af.
Lysin skal man også sørge for at få nok af, f.eks fra et stort set dagligt måltid med bønner med højt lysin-indhold.

Hvis det er angst, hun er indlagt med, kan det være pga. magnesium-mangel, da man skal bruge magnesium for at kunne optage kalium, så det vil i praksis altid også resultere i kalium-mangel.
Kalium-piller virker ikke på kalium-mangel, hvis man har dyb mangel på magnesium; man optager det simpelthen ikke.

Ved magnesium- og kalium-mangel får man højt(!) blodtryk, svært ved at sove, og med tiden nemt ved at få angst.

En blodprøve viser først magnesium-mangel, når det er ved at være helt galt, fordi kroppen altid prøver at holde niveauet i blodet højt nok, da det er super-vigtigt for at vedligeholde hjertet og blodkredsløbet.
Det er i resten af kroppen, at det (først) mangler.

Veganer eller ej; det er svært at spise sig til at få nok magnesium uden at bruge tilskud.
Man skal dog undgå magnesiumcitrat, da det optages for hurtigt og derved giver for høj koncentration i blodet, hvilket kroppen reagerer på; man får en 1-dags diarré.

Stort set alle andre magnesiumforbindelser optages tilstrækkeligt langsomt, men man kan dog stadig få denne type diarré, hvis man tager for meget af det.
Grænsen ligger omkring 800-1200 mg per dag.

Jeg har selv haft alvorlig magnesium-mangel og en periode med angst, og det tog ca. et år at få "fyldt depoterne" op igen med tilskud.
Man kan midlertidigt få lavt blodtryk de første par måneder, så husk at få natrium-salt nok i maden :)