Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Arsen i Rismælk

 

Sundhed

Curator
Forum-indlæg: 506
Område: KBH
Dato: 5/8 2017 16:57 | Indlæg redigeret den: 5/8 2017 16:58

Arsenic in Rice Milk, Rice Krispies, and Brown Rice Syrup
NutritionFacts.org




Finder det relevant da en bruger her på sitet promoverer rismælk.
Marcus
Forum-indlæg: 3052
Opskrifter: 2
Område: KBH
Administrator
Dato: 7/8 2017 20:22 | Indlæg redigeret den: 8/8 2017 22:47

For lige at klargøre anbefaler han i stedet især sojamælk. Ikke komælk eller anden animalsk mælk, som andre promoverer herinde.
Curator
Forum-indlæg: 506
Område: KBH
Dato: 8/8 2017 20:35 | Indlæg redigeret den: 8/8 2017 20:58

For lige at klargøre anbefaler i stedet især sojamælk. Ikke komælk eller anden animalsk mælk, [/b] som andre promoverer herinde.[/b]

Blander du ikke ting sammen? Definer gerne at promovere.

Eftersom det site du administerer er halv-dødt, kan det være mig du hentyder til.

Jeg har ofte lænket til artikler der siger at komælk er bedre end sojamælk på en lang række parametre.

Soja mindsker fx. testosteron stigning efter træning:

Forskerne målte et signifikant lavere serum testosteron hos sojagruppen. /.../ Stresshormonet kortisol blev også målt og her skilte valleprotein sig markant ud. Efter træning reducerede valleprotein kortisol-niveauerne ned til næsten det halve af sukker og sojaprotein /...../ Samlet set mindsker sojaprotein altså testosteron-niveauerne efter træning, og valleprotein mindsker kortisol og hæmmer ikke testosteron.


https://vegetarkontakt.dk/forum/traening-sportsernaering/166113-soja-mindsker-testosteron-stigning-efter-traening

Promoveres mælk eller er det bare dig der føler dig ramt på din etik?

Jeg har desuden postet en artikel der gennemhuller den frygt du går rundt og spreder omkring at mælk påvirker østrogen. At modgå den slags nonsens er ikke at promovere mælk. Det er oplysning.

http://www.mortenelsoe.com/blog/hormonerimaelk

Jeg har selv tilgode at se unnatural vegan's video omkring at plantemælks-alternativer ser ud til at påvirke væksten hos børn så de bliver lavere end dem der drikker komælk.

Informerede valg.

(mindre veganerpropaganda)


Marcus
Forum-indlæg: 3052
Opskrifter: 2
Område: KBH
Administrator
Dato: 8/8 2017 23:24 | Indlæg redigeret den: 9/8 2017 09:25

Du brugte selv ordet promovere om rismælk, som jeg synes var lidt fjollet. Sandsynligvis er der flere ud af sitets tusindvis af brugere der omtaler/anbefaler rismælk i en eller anden grad på et vegetarisk/vegansk site, måske i en liste af øvrige plantemælk, især når det kommer til de sektioner der ikke er relateret til sundhed.

Det jeg mener med "promovere" er vel at bruge uforholdsmæssigt meget tid på at angribe plantebaserede alternativer, fremfor de animalske, i dette tilfælde komælk. Det virker lidt mystisk på et site der vel grundlæggende handler om at spise plantebaseret, uanset om man er vegetar eller veganer. Især når det etiske aspekt er med, og det mener jeg altid det bør være, om ikke andet i baghovedet. Om du præcist er skyld i det eller ej skal jeg ikke kunne sige, men jeg har set det herinde, fra flere.

Omvendt er jeg måske også overfølsom ift. dette forum og snak om den ikke-veganske vegetarisme, da jeg efterhånden er langt mere vant til at administrere de til gengæld meget aktive veganergrupper på Facebook.

Jeg ved ikke hvilken frygt du mener jeg spreder, i og med jeg skriver minimalt herinde i dag, og ikke tror jeg har skrevet noget om østrogen i komodermælk det sidste lange stykke tid? Men det kan godt være, jeg tager fejl? Måske har jeg sagt det som modsvar til irrationel frygt omkring de østrogenlignende stoffer (der ikke agerer som østrogen i vores kroppe) i soja? Men det kan godt være østrogenen i modermælk heller ikke påvirker vores hormoner, eller?

Jeg synes dog dyreholdene burde nedlægges og som menneske at tage modermælk fra dyr (og kunstig insemination mm.) burde være strafbart, i mangel på at alle helt af sig selv etisk set tager afstand derfra, så lovgivningen reelt er unødig. Så på den måde er andre dyrearters modermælk til mennesker da noget jeg arbejder imod (ud over kød, honning mm.).

Jeg har ikke synderligt lyst til at dykke dybere ned i det fordi jeg tror det er formålsløst, men Morten Elsøe laver vist ikke meget andet end at promovere status quo og bekræfte folk i hvad de foretrækker at høre. Jeg har før været i debat med såvel ham og hans kompagnon Morten Svane sammen med et par videnskabsfolk, og måske kan man sige jeg havde et bias ift. min præ-eksisterende holdning, med etik i centrum, men de havde også et bias ift. deres præ-eksisterende holdninger, med vilje til at overfortolke eller fejlfortolke forskning.

Måske man skulle sige mindre propaganda uanset afsenderen, hvis man da er interesseret i "sandheden". Informerede valg - helt enig, inkl. bevidsthed om det etiske aspekt.

Til sidst vil jeg sige at jeg faktisk synes det er nogle rigtig spændende videoer fra Greger omkring ris og risprodukter som eks. rismælk du deler her, som jeg også selv opdagede og spredte i veganske cirkler, hvor alternativerne som folk vil skifte til også er etiske, plantebaserede valg.
Aros
Forum-indlæg: 730
Opskrifter: 1
Område: Århus
Dato: 19/8 2017 16:49

Dr McDougall on Arsenic in Rice: