Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Hvor findes B12 vitamin egentlig henne?

 

Sundhed

Sider: 1 2 3 4 > >>
Nal
Forum-indlæg: 67
Område: Sjælland
Dato: 9/11 2009 17:02

Hej
Hvor findes B12 henne? Jeg var overbevist om at det var i jord, men nu er jeg pludselig blevet i tvivl efter en debat..
Så udover kød og mejeriprodukter hvor kan man så finde B12 og hvordan får dyrene så deres B12?..
granhammer vegan xvx
Forum-indlæg: 1340
Opskrifter: 13
Område: Sjælland
Dato: 9/11 2009 17:51 | Indlæg redigeret den: 20/11 2009 07:31

animalsk kød, mælk, yogurt, fløde osv i alt animalsk mad mest kød. D vitamin 30min sol sommer ellers kost tilskud for alle selv køb spisere resten af året oppe i det kolde noren

tlykke
Forum-indlæg: 342
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 9/11 2009 19:28

efter det jeg har læst i tang ,surkål og ølgær hvis vi snakker rimeligt vegetarisk
lyra
Forum-indlæg: 1310
Område: KBH
Dato: 9/11 2009 19:38

så vidt jeg har forstået det, findes b12 i bakteriekulturer på planter, der ikke er blevet så processed som dem vi har i dag - så originalt fik menneskerne deres b12 sådan. der findes b12 i animalske produkter, pga. at de spiser disse uprocessed planter.
Leif Varmark
Forum-indlæg: 3649
Område: Sjælland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 9/11 2009 23:29

Som jeg tidligere har sagt, så findes B12, som er en bakterie og ikke et vitamin, overalt i den friske og uspolerede natur - jord, vand, luft. Derfra kom det over på planterne, som blev spist af mennesker og dyr. Problemet er blot, at der ikke er meget frisk og uspoleret natur tilbage.

Man kan så undre sig over, hvordan dyr, og især industrialiserede produktionsdyr kan få det. Det har jeg ikke fundet ud af endnu. Men der er vist noget med, at dyr kan producere nogle B12-bakterier i tarmene. Det kan mennesker også, men et »forkert« sted i tarmsystemet, så det ikke kan optages (med mindre vi æder vores egen lort).

I øvrigt er der ingen beviser, kun snik-snak omkring vegetabilske B12-kilder. Man har for længst fundet ud af, at det, man troede var B12, kun var noget, der lignede - kaldet B12-analoger. Og nogle forskere mener endog, at disse »falske« B12ere går ind og sætter sig på kroppens B12-receptorer, så de ægte ikke kan komme til.

Det sikreste er at tage B12-piller. Sorry.
Skipper Skræk
Forum-indlæg: 1232
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 10/11 2009 07:49

Leif - ekstremt interessant!
Kommer dog til at tænke på hvordan dyr så overhovedet optager b12? Hmmm.. lidt en skam for havde hørt så meget godt omkring kvikgræs, med b12 værende en af tingene.

Kunne være spændene at høre hvordan blodprøver for vitaminer så ud hos folk der var helt veganske i deres kost og som ikke tog kosttilskud.
Windamor
Forum-indlæg: 696
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 10/11 2009 09:01 | Indlæg redigeret den: 10/11 2009 09:19

Man kan få et ordentligt samt naturligt B12 vitaminniveau ved at spise uvaskede, økologiske grøntsager og frugt, men hvis man gør det, er der andre farlige ting, der melder sig på banen: de usunde bakterier, som i nogle tilfælde kan være livsfarlige, og smitte i form af parasitter.

Med hensyn til den vegetabilske B12, så er der stadigvæk forlydender om, at det skulle findes i havtorn, idet planten indgår i symbiose med de B12-producerende bakterier, men der er ikke så meget om emnet, så jeg vil kalde det for beviseligt. Desuden kunne jeg heller ikke finde ud af, om mængden af det er nok til at kunne være eneste supplement til en vegansk kost, og hvorvidt det er endnu en B12-analog.

Her er nogle flere betragtninger vedr. B12:
http://www.rawquest.dk/raakost/b12.htm
Dinna
Forum-indlæg: 359
Opskrifter: 3
Område: Århus
Dato: 10/11 2009 09:50

Der skulle efter sigende også være B12 i drumsticks/bitteragurker, som kan købes ved indisk købmænd fx.
tlykke
Forum-indlæg: 342
Opskrifter: 2
Område: KBH
Dato: 10/11 2009 13:57

der er faktisk lavet undersøgelser granatæble over veganeres indhold i blodet af b12 og det viste sig at gennemsnittet ikke afveg fra kødspiseres.jeg skal se om jeg kan finde et link til undersøgelsen
Moonie
Forum-indlæg: 1495
Opskrifter: 1
Område: Sydjylland
Dato: 10/11 2009 14:16

Leif siger det så smukt.

Ellers søg i nogle af de tidligere B12 vitamin indlæg :)

Glæder mig at se en grøn pige fra Lolland. Har selv boet i Rødbyhavn det meste af mit liv - desværre er der ikke noget B12 i roerne ._.



Marianne
Forum-indlæg: 404
Opskrifter: 3
Område: KBH
Dato: 10/11 2009 14:35

Veganere mangler som udgangspunkt B12. Mange vegetarer gør det også.

Spis Piller!
Nal
Forum-indlæg: 67
Område: Sjælland
Dato: 10/11 2009 19:28

Tak for alle jeres svar!
Det var egentlig mest mht. en debat på en anden side hvor vedkommende påstod at B12 i hvertfald ikke var i jorden, men kun i dyr (kød).
Så blev jeg så meget klogere :D

Men nu hvor vi er ved snakken.. Hvilke B12 tilskud forslår i?
Marianne
Forum-indlæg: 404
Opskrifter: 3
Område: KBH
Dato: 10/11 2009 20:08

Jeg spiser 9 mikrogram-piller fra naturdrogeriet, dem kan du få i Matas og i helsekost.
Der burde være nok, selv til en veganer.
KongGulerod
Forum-indlæg: 678
Opskrifter: 7
Område: Sjælland
Dato: 10/11 2009 21:20

Jeg har kun et spørgsmål er B12 nødvendigt??
Pawa
Forum-indlæg: 578
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 10/11 2009 22:49

Ja, det er da hvad man læser sig til uden at skulle kunne sige hvad der er sandt, men jeg forholder mig til den gældende teori som er at cellerne har brug for det bl.a. i forbindelse med at dele og opbygge sig og at det faktisk er livsnødvendigt og mangel på det kan resultere bl.a. i svære hjerneskader og døden i værste tilfælde.

Men man skal bruge ekstremt lidt i hele sit liv, særligt hvis man får de andre ting der gør en istand til at genoptage det effektivt og der skulle gå 3 år før det skulle være farligt og 10 år for at det kunne være dødeligt..
KongGulerod
Forum-indlæg: 678
Opskrifter: 7
Område: Sjælland
Dato: 10/11 2009 23:56 | Indlæg redigeret den: 11/11 2009 00:08

Hey Pawa:)
Jeg syntes også det er fornuftigt at forholde sig til opdaterede teorier, og erkender samtidigt at de er menneske skabte, at de hele tiden skifter, har sponsorer med profit for øje, personlige opfattelses modeller og nogle gange famler i mørket. Men åbenhed og villighed til at "tømme koppen" for koncepter, og lære nyt, er jeg Stærkt tilhænger af.
Du ve den goe gamle, jo mere man ved, jo mere går det op for en at man intet ved.

Modsat dog, med hensyn til B12 har jeg overhovedet ikke sat mig ind i det, faktisk været temmelig stædig, trodsig, 3 år gammel, fordi hele tanken om at moder jord ikke kan levere varen og at vi er nød til at opfinde piller for at overleve, ikke virker så tiltalende, og det vil jeg ikke acceptere.:@ men det er kroppens biologiske proccesser jo nok ligeglad med:)
Mener du virkelig at nogen er påvist døde af B12 mangel??
TobiasElof
Forum-indlæg: 402
Opskrifter: 3
Område: Odense
Moderator
Dato: 11/11 2009 01:24

Jeg ved da at Polly har haft alvorlig b12-mangel på et tidspunkt, men det kan hun sikkert fortælle mere om.
Windamor
Forum-indlæg: 696
Opskrifter: 1
Område: KBH
Dato: 11/11 2009 08:59 | Indlæg redigeret den: 11/11 2009 09:03

Modsat dog, med hensyn til B12 har jeg overhovedet ikke sat mig ind i det, faktisk været temmelig stædig, trodsig, 3 år gammel, fordi hele tanken om at moder jord ikke kan levere varen og at vi er nød til at opfinde piller for at overleve, ikke virker så tiltalende, og det vil jeg ikke acceptere. men det er kroppens biologiske proccesser jo nok ligeglad med


Min egen mor har en åndelig teori, der går på, at hvis menneskeheden levede, som den skulle og ikke var så rå og ødelagde så meget ved naturen og sig selv, men blev bedre både i handlinger og åndelighed, så ville naturen kunne give os det, vi skulle have og ikke angribe os med farlige bakterier osv. Jeg synes selv, at det lyder som en spændende teori. :) Men det bliver jo nok ikke bevist eller tilbagebevist i vores levetid, medmindre der sker et mirakel, som får alle mennesker til at leve på den rigtige måde. :( Og hvad ér den rigtige måde egentlig? Man skal jo helst ikke gå over i at indoktrinere folk og skabe sekter, som er gode for nogle, men uhensigtsmæssige for andre.
mumitrold
Forum-indlæg: 1236
Opskrifter: 13
Område: KBH
Dato: 11/11 2009 09:28

Jeg tror også godt at Moder Jord kan bringe os hvad vi har brug for .................................... hvis det ik lige var fordi vi har givet hende så mange tæsk -og til dels os selv.

Jeg tager selv b12 tilskud i perioder. Fik dog i sommer taget blodprøver efter i et halvt år stort set ikke at have taget noget b12, og alt var som det skulle være ifølge den. Hører det samme fra folk der har levet (rå) vegansk i mange år uden nogen tilskud. Men ja, tror der er mange individuelle faktorer der spiller ind...

Fx gik jeg selv ned med binyretræthed pga stress for ca 3 år siden -og blev rådet til at tage ret store mængder b12 fordi kroppen ifølge de kloge let kommer i mangel tilstande når man er i stress/har rod i stresshormonerne.

Det er svært at vide ....Gud, hvor ville det være nemmere hvis vi kunne interviewe kroppen ik -vi aner jo dybest set ik hvad der sker derinde ;)

Leif Varmark
Forum-indlæg: 3649
Område: Sjælland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 11/11 2009 10:05

Hvor dum kan man være?

Dette er et af de sværeste spørgsmål, som videnskaben trods ihærdige forsøg endnu ikke har fundet svar på. Derimod ved man en hel del om B12-mangel:

Hvad er symptomerne på B12-vitamin mangel?

B12 vitaminmangel, for eksempel hos vegetarer eller veganere, er normalt mange år om at udvikle sig. Dels fordi leveren opbygger et lager af B12-vitamin og dels på grund af det store genbrug af vitaminet. Mangeltilstande at lettere grad giver symptomer uden at resultere i blodmangel. Hos ældre forekommer en demens-tilstand, der skyldes B12-mangel, og den kan effektivt behandles med tilskud af vitamin B12. De øvrige symptomer ved mere alvorlig mangel er:

Rød, irriteret eventuelt afglattet tunge.

Nedsat smagssans.

Fordøjelsesbesvær, luft i maven, ændret afføringsmønster ofte diare.

Ændret eller nedsat følesans.

Nedsat vibrationssans (man kan ikke mærke en stemmegaffels svingninger).

Efterhånden går tilstanden over i gang- og koordinationsbesvær med spastisk lammelse. Der kan tillige forekomme psykiske symptomer med svingtende hukommelse, depression og demens. Nogle mennesker med B12-mangel vil som det første få symptomer fra nervesystemet.

Børn af vegetarmødre, der ikke har taget kosttilskud, risikerer B12-vitaminmangel. Dette kan medføre nedsat vækst, irritabillitet og i værste fald mental retardering.

Langvarigt underskud af B12-vitamin i kroppen giver megaloblastær anæmi, der er en blodmangelsygdom hvor forstadierne til de røde blodlegemer svulmer op. Desuden ses Perniciøs blodmangel.

Hvordan føles blodmangel på grund af mangel på vitamin B12?

De første symptomer vil være træthed, hjertebanken, åndenød og svimmelhed. Er blodmanglen meget svær, kan der forekomme hjertekrampe, hovedpine og smerter i benene (claudicatio intermittens).

Kilde: Allerførste post på Google »b12 vitamin mangel«: http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminb12.htm
Sider: 1 2 3 4 > >>