Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

At tage på som veganer

 

Sundhed

Thea
Forum-indlæg: 43
Område: KBH
Dato: 23/11 2011 20:59

Hej VegKons :D

Jeg har været vegetar i et par måneder efterhånden (siden august). Jeg spiser kun æg og mælk hvis mine forældre bruger det i madlavningen så jeg ikke kan undgå det.

Jeg er rigtig glad for mit valg men jeg har et lille problem:

Jeg er 170 cm høj og jeg vejede 52 kg inden jeg startede som vegetar.
Nu er jeg sjovt nok stadig 170 cm høj, men jeg vejer kun 46 kg...

Når jeg kigger mig i spejlet synes jeg ikke jeg ser for tynd for ud - men det er måske stadig lidt i underkanten. Og min kæreste sagde til mig tidligere i dag at han synes jeg burde tage et par kg på for sundhedens skyld.

Jeg vil gerne prøve at tage omkring 2-3 kg på men jeg ved ikke rigtigt hvordan? Det eneste jeg kan komme på er olie og en masse nødder? :D

Så ja.. Gode råd om at tage på modtages med stor glæde :)

Mvh. Thea :)
Leif Varmark
Forum-indlæg: 3649
Område: Sjælland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 23/11 2011 23:17 | Indlæg redigeret den: 23/11 2011 23:56

Det første råd er: Du skal spise meget mere, end du gør nu! Simpelthen større portioner.

Normalt siger man, at et BMI mellem 18,5 og 25 er... nå ja, »normalt«. Over 25 er man overvægtig, og over 30 er man fed. I USA har man nu måttet indføre en ny kategori: over 35 = superfed!

Men dit problem er tydeligvis det modsatte: Under 18,5 kaldes underernæret, og under 15 er grund til hospitalsindlæggelse. Du er på 15,9! Det er ikke lige i underkanten - du er for længst kommet ud over kanten. Og 2-3 kg ekstra er ikke nok: 3 kg ekstra vil kun give dig 16,9. Du skal faktisk tage 8 kg på, for at komme op over 18,5. Allerede da du vejede 52, vejede du for lidt - BMI 17,9.

Hvis ikke du kan vænne dig til at spise en helvedes masse mere, så har du ret i, at der kun er olie, nødder, avocado, oliven, tahin, jordnøddesmør og lidt andre småting tilbage, men det er altså ikke særligt sundt. Hvis du vælger denne udvej, så start i det mindste med nødder (bedst: pecan, valnødder og hasselnødder), avocado og oliven - de har en del sunde egenskaber i moderate mængder - og vent til aller-aller sidst med olien. Der er jo også kokosmel, risklid, hvedekim og havrekiks (de der digestive), og så er der... nej, det tør jeg ikke nævne (hvisker *nutella*).

Men æd nogle flere grøntsager, bønner, fuldkorn og rodfrugter.

Held og lykke!
Thea
Forum-indlæg: 43
Område: KBH
Dato: 24/11 2011 08:04

Mange tak for svar :)

Ja det var faktisk også mit BMI der fik mig til at tænke over det for synes ikke jeg ser for tynd ud. Men har egentligt ikke tænkt over at spise mere for jeg spiser ret ofte bare ikke super store portioner. Det må jeg prøve :) Mange tak
kramme
Forum-indlæg: 116
Område: Nordjylland
Dato: 24/11 2011 11:10

Uhh, jeg behøver ikke regner BMI ud, for at vide du er tynd med den højde og vægt. Desværre tror jeg, man skal meget langt ud, før ret mange "piger" synes, de selv er for tynde...
Måske du kan overtage nogle af mine dårlige vaner: Spiser store portioner, spiser ofte, bruger "fed" mælk eller fløde i maden (soja selvfølgelig), har hang til "usunde" sager (eks. mørk chokolade - skulle jo være sundt i mindre mængder;) ), og snacker gerne på nødder. Det sidste tænker jeg, er nemt at indføre - når du bare lige skal have en lille "ting", så tag energiholdige produkter som nødder og frø istedet for eks. grøntsager eller frugt...
Hvis du adoptere alle vanerne, vil du helt sikkert ikke have noget problem med at holde vægten oppe ;)
Held og lykke med det (hvis man siger det i sådan en situation) :)
DenBlaaKat
Forum-indlæg: 765
Opskrifter: 8
Område: KBH
Dato: 24/11 2011 13:32

Jeg så din vægt og højde og kiggede ned af mig selv. Jeg er 170 og vejer 60 kg og er langt fra overvægtig..
Spis min pige! :D Du er en af dem som kan, og nyd lidt ekstra chokolade om fredagen. Spis dig HELT mæt 3 gange om dagen og spis en frugt el.lign. imellem de 3 hovedmåltider :)
Men hvis du er meget slank fra naturens side, skal du selvfølgelig ikke tage så meget på så det ser forkert ud. Hvis du var tilfreds med dine 52 kg, så burde du stræbe efter det. (selvom du måske skal op og veje 55 kg for at få dit bmi over 18,5. Bmi er retningslinjer og ikke noget man skal følge konsekvent).
Anderkisten
Forum-indlæg: 522
Område: Århus
Dato: 24/11 2011 13:51 | Indlæg redigeret den: 24/11 2011 13:52

Nu skal man jo også tage BMI med et gran salt + Du er stadig kun et barn (I BMI udregningens koncept) så du kan derfor veje en del mindre end voksne uden at være undervægtig. Så du bør ikke være så bekymret for at du dør lige om et øjeblik, som man jo nærmest skulle tro ud fra Leif's indlæg. ;) Derudover er BMI noget der kan bruges til at se på folkesundhed generelt, men ikke noget man kan bruge på den enkelte.

Men det sagt, så er det stadig for lav en vægt. Men det kan meget nemt have noget at gøre med, at du simpelthen har for dårligt udviklede muskler, som jo vejer mere end fedt. Selv har jeg et BMI, der ligger lige på grænsen af at være overvægtig, til trods for at jeg på ingen måde er i nærheden af at være overvægtig, da min fedtprocent er lav.

Mit råd vil være at komme i gang med noget styrketræning - og her mener jeg STYRKEtræning og ikke diverse cardiotræning, som der ofte er fokus på, på de hold som kvinder typisk er tiltrukket af i fitnesscentre. (Spinning, step, boxercize, Zumba osv) Her er det så vigtigt at huske at for at musklerne skal kunne udvikle sig, så skal du indtage mere end du forbruger. Ellers risikerer du at nedbryde muskler i stedet.

Hvis ikke du har mulighed for at gå i træningscenter så er disse tre øvelser rigtig gode:
Armbøjninger - http://hundredpushups.com/what.html
Airsquats -

- som nemt kan gøres hårdere ved at holde en vægt ind til kroppen.
Lunges -

- som også nemt kan gøres hårdere, ved at holde to vægte i hver hånd, f.eks to halvliters flasker.

Start med lidt ledopvarmning (hofter, knæ, lyske og skuldre) og træn så intensivt i 10-15 minutter. Gør det 3-5 gange om ugen og jeg garanterer du vil se en hurtig udvikling.

Spis f.eks gerne noget med masser af kulhydrater ca. 3 timer inden træning (pasta er et godt bud her) Og spis noget proteinrigt og med noget fedt til at holde mætheden efter (f.eks en linsegryde med kokosmælk og grøntsager)

Og så sørg for at tilføj lidt ekstra af godt fedt til alle dine måltider, som avokado, nødder, kerner og frø

Og som slik, så jeg foreslå en dejlig kaloriebombe - En halv banan med en pind i enden, dyb den i flydende chokolade og vend den i hakkede nødder og så i fryseren med den (det kan være en fordel at den er frossen inden du dypper den i chokoladen, de den så hurtigere størkner og ikke drypper.

På denne måde vil du se din vægt stige, uden at det bare er fedt der sætter sig og du ender med at blive tyndfed, hvor du reelt ender med at få hævet din vægt væk fra undervægtig, men rent faktisk ender med at være i en dårligere fysisk tilstand end før.
Klidmonsteret
Forum-indlæg: 1150
Opskrifter: 11
Område: Århus
Dato: 24/11 2011 14:42 | Indlæg redigeret den: 24/11 2011 19:02

I tråden er allerede nævnt hvad du skal spise. Jeg er enig det meste af vejen.

@Leif: Rart at høre dig være pragmatisk. Det er ikke så tit, vi oplever det jo. :D

Jeg ved, hvor svært det er for mig selv at tage på. Jeg har som regel en ganske glimrende appetit. Hvis man samtidig er meget småtspisende, er der langt op til kalorierne. Især på en vegansk kost, der "fylder" mere pr. kalorie.

Hvis du har det lige som mig, så er problemet dog ikke, det du spiser.
Problemet er det, du ikke spiser:

Spiser du morgenmad? Har du formiddagssnacks og madpakke med?
Har du ofte lange dage, hvor du holder dig kørende på en bolle og lidt frugt, fordi du glemmer at spise/ikke har så meget appetit osv.

Jeg troede, at jeg åd og åd. Det gør jeg for så vidt også. Til måltiderne.
Dog har jeg nu lagt mærke til, hvor ofte den liiiiige står på noget hurtigt og ikke energipakket nok.

Jeg vil foreslå, at det især er her, du sætter ind. Suppler så aftensmaden med avocado, nødder, kerner, hørfrøolie/hampolie eller andet.
Peberman
Forum-indlæg: 62
Område: Sydjylland
Dato: 24/11 2011 19:41

Jeg har haft samme problem.
Faktisk så slemt at min læge bad mig om at drikke fløde dagligt (no thanks), men jeg er kommet over det ved at spise nødder pretty much hver dag siden februar, men det gik for langsomt.
Jeg investerede derfor i Sunwarrior risprotein pulver (vegan/raw), det er the shit!
Det kan bestemt anbefales og siden jeg begyndte på det er jeg gået fra 64 til 71 kilo. og på det halve år hvor jeg bare spiste større mængder nødder og andre godte gik jeg kun fra 62 til 64.
det har gjort at jeg faktisk for første gang nogensinde ligger med en bmi på 20! (pretty big deal)

For at opsummere, at tage på kan sagtens klares med at spise mere, no problem, jeg valgte bare at speede det op.
Thea
Forum-indlæg: 43
Område: KBH
Dato: 24/11 2011 20:30 | Indlæg redigeret den: 24/11 2011 20:35

Wauw hvor er det dejligt med så mange svar!! :D

Jeg vil også lige sige at jeg har energi nok og sådan så jeg er altså ikke på nippet til at dø - også selvom min BMI måske kunne tyde på det ;)

Jeg spiser morgenmad gennemsnitligt hver anden dag: det skal nu blive hver dag kan jeg høre :)

Jeg er begyndt at styrketræne på det sidste og pga. det kan jeg også mærke at jeg spiser mere end før :)

Så alt i alt må planen blive mere styrketræning og større måltider til mig plus lidt mørk chokolade en gang i mellem :D

Peace loving hippie:
Jeg har madpakke med; som regel noget frugt, to gulerødder eller en peberfrugt + noget pastablanding. Men når jeg tænker over det er jeg vist blevet ret slem til ikke så ofte at tage noget pastalignende mad med da det andet er meget nemmere. Så ofte bliver det nogle knækbrød uden pålæg i stedet. Hmm.. Det må jeg se at stoppe med :)
Louis
Forum-indlæg: 58
Område: Midtjylland
Dato: 24/11 2011 21:06

Thea: Knækbrød uden pålæg til frokost og et par gulerødder er bestemt ikke noget man tager på af!! Du må i gang med at spise nogle flere fedtholdige fødevarer som de andre også nævner :-)
Thea
Forum-indlæg: 43
Område: KBH
Dato: 24/11 2011 21:41

ja jeg sidder faktisk lige nu og spiser knækbrød med peanutbutter og banan xD MUMS!!
Karen88
Forum-indlæg: 16
Område: Århus
Dato: 27/9 2013 09:38

Hejsa,
Jeg er glad for at jeg faldt over denne tråd. Jeg trænger selv til at tage et par KG på, da jeg stødt har tabt mig lidt for meget gennem de sidste par år.
Er også en af disse høje naturligt slanke piger, og har lidt svært ved at få nok energi på grund af lille appetit, Det er noget der går mig på fordi jeg ved at det ikke er sundt, og at jeg kommer til at tærre på i forvejen meget små reserver.
Jeg kan desværre ikke tåle en del forskellige slags nødder, så hvilke andre energikiller er det muligt at inddrage i stedet?
sofieh92
Forum-indlæg: 24
Område: KBH
Dato: 27/9 2013 12:27

Hvad med tørret frugt såsom dadler, figner og abrikoser? De giver da en del kalorier. Ved selvfølgelig ikke om det er for godt at spise alt for meget af.
AnneU
Forum-indlæg: 121
Område: Sjælland
Dato: 30/9 2013 16:06

Hej Karen.

Nu skriver du selv at du har en meget lille appetit. Måske skal du starte der. Vi alle kommer jo med nogle forskellige spisevaner og jeg ville anbefalde dig at tage noget tid med dig selv om prøve at finde ud af hvad der giver dig en lille appetit - og finde ud af hvor meget appetit du reelt har til de forskellige ting og om du føler dette er rigtig eller ej.

Jeg kom til at tænke på min søster som fortalte om en kollega hun arbejdede sammen med. Hun havde også problemer med vægttab og manglende appetit. Når de så arbejdede sammen kunne min søster så tit høre hendes mave rumle rigtig meget af sult - og spurgte hende om hun ikke var sultet - hvor hun sagde nej, det var bare sådan noget hendes mave gjorde og hun havde derved lært at ignorere hendes sult.

Det behøver selvfølgelig ikke være at dette giver mening for dig, men jeg har selv omlevet hvordan skiftet til en vegetarisk/vegansk kost kan give mindre appetit, hvis man bliver fristet af animalsk varer man ikke har lyst til at spise men er sulten efter, hvor man måske ikke endnu har fundet en god vane med sund og kalorietætte nok opskrifter.

jeg ved at det er et stort problem at en masse mennsker spiser når de ikke er sulten, men det kan også sagtens være den anden vej, hvor man simpelthen fravælger sulten.

Leif skrev som noget af det første at vejen frem er at spise mere, og her er jeg helt enig. Sørg for at spise ting der kan gøre dig mæt og prøv at spise mere af det.
Armella
Forum-indlæg: 9
Område: Sjælland
Dato: 22/3 2022 00:38

Kan godt se det MEGET længe siden, dette indlæg blev lavet, men hvor er det rart endelig at læse om andre, der har samme problem som mig.
Jeg kæmper med at holde vægten oppe, samtidig med jeg ingen appetit har, bliver hurtigt mæt, samt træner til mit første marathon....

Jeg er vegetar og er allergisk for frugt - ALT frugt. Samt laktose intolerant, hvilket kun gør maden endnu mere besværlig.

Jeg prøver at spise mere, men kan godt se, at jeg skal spise endnu mere og tit. Problemet er bare at jeg sjældent føler mig sulten. Det kommer hurtigt og forsvinder lige så hurtigt.
Har som ung haft anoreksi og helt mistet alm sult følelse... tit brokker min mave sig først, når jeg har spist.

Men har læst alle jeres indlæg og ja, jeg skal spise tiere og mere. Prøver allerede at spise nødder, elsker hasselnødder og advocadoer næsten hver dag.
Synes godt nok det hårdt at skulle udvide ens mavesæk..... men kæmper videre :)

Håber også at indlægs starter har fået sin vægt op, i det sunde område :D
Zhcoop
Forum-indlæg: 723
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 22/3 2022 21:09

.. Hvis man spiser nøddesmør, så man kan nå at spise ret mange kalorier/nødder :]

Nu vejer jeg ikke for lidt, og har ikke prøvet at veje usundt nedad i vægt før. Så jeg ved ikke om det hjælper at spise en masse meget kalorieholdige fødevarer, da de jo så også mætter mere og længere, og derfor får man måske ikke spist nok alligevel..? Men selvfølgelig tager man heller ikke på af at spise salat hele tiden xD måske det er bedst at finde en mid-way, så går ens tarme heller ikke i stå på for meget protein/fedt...? Tænker det kan blive ret heavy for tarmene..?

... en lille ekstra filosofisk tanke: Er vi mennesker ikke bare forskellige? nogle tykke, nogle tynde. Og det er ok..? Der findes jo alligevel ikke normal, det er en illusion... dog kan jeg godt se at det kan komme ud på et skråplan, hvis det går ud over ens helbred. Hm... Det er ikke nemt at være menneske!

God vind i sejlene ^^
Monika Sun
Forum-indlæg: 1
Område: Nordjylland
Dato: 12/7 2024 23:25 | Indlæg redigeret den: 23/7 2024 12:19