Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Et hypertrofi eksperiment: Vegan vs Meat

 

Træning & Sportsernæring

Curator
Forum-indlæg: 659
Område: KBH
Dato: 24/9 2015 18:26 | Indlæg redigeret den: 24/9 2015 18:30

Jeg leger med tanken om at forsøgspersonen spiser en vegansk kost i x antal uger, og udfører et styrketræningsprogram med liggende leg-curl for det ene baglår og preacher curl for den ene bicep/overarm.

Derefter spiser forsøgspersonen kød/mælk/æg og kører samme styrketræningsprogram, men nu med det andet ben/arm.

Med en MRI scanning måler man muskelmassens øgning.

Jeg kan ikke umiddelbart se den slags eksperiment er lavet før. Any thoughts?
delhi
Forum-indlæg: 12
Område: Vestjylland
Dato: 24/9 2015 19:40 | Indlæg redigeret den: 24/9 2015 19:41

For at resultatet overhovedet skal kunne bruges til noget, skal der vel tænkes mange flere ting ind, end at der blot skal spises vegansk den første periode - og animalsk den næste. Man kan jo bygge muskelmasse på begge kostplaner svarende til hvor omhyggelig man er i forhold til proteinindtag og restitution. Så det vil jo aldrig kun handle om det specifikke styrketræningsprogram eller om hvor vidt man spiser vegansk eller ej.

Spændende nok eksperiment ellers, i fald der stykkes en "fornuftig" kost- og livsstilsplan sammen for såvel den veganske periode og den animalske, og de to planer skal være ens i forhold til blandt andet næringsstoffer, antal kalorier, proteinmængde og hvile. Der er jo rigtig mange faktorer involveret i opbygning af muskelmasse :)
Curator
Forum-indlæg: 659
Område: KBH
Dato: 26/9 2015 13:58 | Indlæg redigeret den: 26/9 2015 16:13

Ja, tak Delhi, der er mange ting der skal tænkes ind. Laves lille fejl i forsøgs-opstillingen, så er alle anstrengelserne spildt. Omkring restitution så tænker jeg at man kan udstyre forsøgspersonen med skridttæller, så også restitutionen bliver ens.

Jeg kender i forvejen nogen der arbejder med MR-scanning og billeddiagnostik. Det kræver selvfølgelig en villig forsøgsperson. Jeg overvejer selv, eneste problem er at jeg har opdaget, at min dybe Psoas-muskel der hæfter på bækken, gør mit ene baglår ekstremt usmidig, så jeg mistænker at det ene baglår trækker skævt (baglårets fire hoveder skulle gerne alle arbejde fra en mekanisk optimal stilling). Baglåret er desuden valgt fordi det domineres af fast twitch fibre med vækst potentiale (modsat slow twitch). Det kan være til næste sommer.
dragekilling
Forum-indlæg: 7
Område: Århus
Dato: 26/9 2015 20:04

Tænker egentlig det er bedre at køre nogle parallelle forløb. Du skal tænke på, at muskler jo ikke vokser lineært, men potentielt. Dvs., at du på et tidspunkt når et plateau, hvor hypertrofien udvikles langsommere end den gjorde tidligere i forløbet. Det alene vil kunne medføre, at der ses en større procentvis vækst af muskelmasse i den tidlige periode, end i den sene periode.
Hvis du kører parallelle forløb, har du ikke det etiske dilemmer ift at finde veganer/ikke veganer, der vil ændre deres diet. Til gengæld har du de genetiske forskelle ift hvor stort potentialet er for hypertrofi.
delhi
Forum-indlæg: 12
Område: Vestjylland
Dato: 27/9 2015 18:53

Om ikke andet, er (blandt mange andre) Jim Morris et okay eksempel på at man sagtens kan bygge masser af muskel på plantekost :)

http://www.boredpanda.com/78-year-vegan-bodybuilder-jim-morris/
Zhcoop
Forum-indlæg: 656
Opskrifter: 10
Område: Sjælland
Moderator Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 27/9 2015 22:36

Som sagt tror jeg også det er bedre med parallele forløb, og så mere end 1 person, evt 5 af hver - gerne så mange så mulig så man kan se udslag, gennemsnit osv. Der er jo små forskelligheder, måske også lave "sundhedstjek" inden man starter, så man er sikker på de ikke har noget der gør dem mere eller mindre kompetente, men så ens så mulige...
Tænker også at jo mere man træner jo mere kan man klare, altså, programmet skal også ændre sig samtidlig med at personen opbygger muskelmasse, så man hele tiden laver flere og flere af hver øvelse, eller hvordan havde du tænkt dig? Personligt synes jeg det er kedeligt at stoppe når man kan lave flere armbøjninger fx.
Håber du finder nogle mennesker til dit forsøg :]
KeepTexasBeautiful
Forum-indlæg: 1598
Område: KBH
Dato: 28/9 2015 21:53

Se evt. http://ajcn.nutrition.org/content/85/4/1031.long og http://ajcn.nutrition.org/content/86/2/373.long

Jeg håber ikke at nogen læsere prioriterer egne biceps over andres blod, således at mine links får indtag af animalier til at fremstå favorabelt.
Desuden er begge studier baseret på en sammenligning af to proteinkilder, så billedet kan i praksis være mere nuanceret (det er dog mit indtryk at konklusionen vil gælde i langt de fleste tilfælde, hvor man sammenligner en ikke-veganer med en veganer).