Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Hvorfor spiser I plantebaseret?

 

Vegetarisme og omverdenen

Sider: 1 2 > >>
mariekv83
Forum-indlæg: 6
Område: KBH
Dato: 21/7 2013 22:19

Hep hey people,

Jeg er lidt nysgerrig på hvad det er der får folk til at gå den plantebaserede vej? Er det opvosket og tillært, er det et valg taget i voksen livet - og hvis ja, hvordan skete det så? Var det en person I mødte? en film I så? en artikel I læste? et fællesskab i blev en del af? og er det af etiske eller helbredsmæssige årsager?

Glæder mig til at høre jeres historier :)

Mh Marie
Feranda
Forum-indlæg: 32
Område: Sjælland
Dato: 21/7 2013 23:53

Jeg har i forvejen som lille altid syntes at det at være vegetar var "sejt" :p Så alt i alt skulle der ikke så meget overtalelse til, da jeg først var blevet revet med. Plus så fungerede det fint som teenageoprør mod min kødæder-familie, hehe :D
Ej, på bunden var det behandlingen af dyrene der trykkede, men bare sundheds-bonusserne såsom mere energi og pænere hud gør det det værd ;)
Kilroy
Forum-indlæg: 2917
Opskrifter: 24
Område: Vestjylland
Denne bruger har doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 22/7 2013 03:59

Jeg tog valget til vegetar, da jeg var midt i 30`erne, hvor jeg flyttede sammen med en kæreste, der var vegetar. Da jeg aldrig har været den store kødelsker, virkede det mere og mere fjollet at lave to slags mad, når nu hendes mad var så lækker :D. Vi tog os nogle snakke om etik og dyrerettigheder, og senere er der så også kommet sundhed, miljø osv til, og så smager det jo toplækkert !!!! Nu ser jeg kødmad som objekter, dræbte kropsdele og dele af levende, følende væsener, der har haft et liv fuld af påtvunget lidelse :(.
Har de sidste 4 - 5 år spist ca 80 % vegansk og er wannabe-veganer, men det er en anden historie ;)
Iøvrigt velkommen herinde og tillykke med din meget mere grønne kost :D
Serenity
Forum-indlæg: 1683
Område: Nordjylland
Dato: 22/7 2013 04:41 | Indlæg redigeret den: 22/7 2013 06:09

For mig er det meget enkelt. Jeg vil ikke bidrage til andre dyrs lidelse og død ved at spise deres parterede lig. Grise får skåret testiklerne af uden bedøvelse og det kan et godt menneske ikke bevidst støtte. Jeg vil gerne være et godt menneske så jeg undgår at støtte denne barbariske behandling af andre dyr.
Mau-Lindow
Forum-indlæg: 63
Område: Århus
Dato: 22/7 2013 09:21

Jeg er opvokset vegetar. Mine forældre har aldrig forbudt mig at spise kød, men de har sikkert sørget for at folk ikke serverede det for mig, indtil jeg var gammel nok til at de kunne forklare lidt om dyrenes forhold til mig, og jeg selv kunne vælge det til eller fra. Jeg valgte det fra. I starten fordi det var det mest naturlige for mig, da det var det jeg var vokset op med, og senere hen blev jeg bekræftet i dette fravalg af kød, da jeg fandt ud af hvilke forhold langt de fleste dyr lever under.

Senere hen, på efterskolen, begyndte jeg at finde ud af at jeg også ved at spise andre animalske produkter som mælk og æg, bidrog til den lidelse som jeg efterhånden tog meget stærk afstand fra. Jeg prøvede at leve vegansk i nogen dage, men det gik slet ikke. Køkkenet på efterskolen tilbød vegetarisk mad, men ikke vegansk, og desuden havde jeg svært ved at holde mig fra lys chokolade, sour cream and onion chips, og alt det andet usunde mad som man spiser på en efterskole, når der ligger en dagli' brugsen lige ved siden af!

I december, 1.g, begyndte jeg igen at søge information omkring produktionen af mælk og æg, og jeg vidste at jeg snart ville droppe disse produkter, men jeg var endnu ikke helt klar. Jeg havde brug for et skub. Det fik jeg så da jeg var til middag hos en af mine veninder, hvor en af mine andre veninder fortalte at hun var blevet veganer. Det var det der skulle til. Jeg havde bare brug for at vide at det godt kunne lade sig gøre, og jeg fik tanken "Hvis hun kan, så kan jeg altså også!", og da jeg kom hjem næste dag takkede jeg pænt nej til min mors (ellers vildt lækre!) porretærte som indeholdt både æg, smør og ost :-)
Menadian
Forum-indlæg: 769
Opskrifter: 7
Område: Østjylland
Moderator
Dato: 22/7 2013 11:32

Jeg bryder mig ikke om at blive snydt eller om at spilde mine ressourcer.
Jeg fandt ud af, at kød kunne tage 5-17 kilo grøntsager at producere pr. kilo så kildede mit jysk krejler-gen, da jeg ikke bryder mig om at, i mit hoved, at bytte så meget god mad for noget der ikke nødvendigvis er bedre overhovedet.
Det der lige siden har holdt mig til ilden er, at jeg føler at kød- og dyreproducenterne forsøger at narre mig til at spise deres produkter. Her snakker vi punkter som lobbyisme, som skal narre mig til at tro at "Kød er sundt".
Her snakker vi reklamer som skal vise mig at jeg er "en rigtig mand", hvis jeg spiser kød.
Her snakker vi "nautralmarinade" som får kødet til at smage af kød og presses vægten op, så vi bliver narret til at tro at kød smager af meget og de kan give os mindre mens vi betaler mindre.
Altsammen ting som slår mennesker ihjel på grund af manglende oplysning. VI kan vel nærmest kalde det kødets mørke tidsalder, hvor viden bliver undertrykt.
Se DET gider jeg ikke finde mig i :)

PS. sundhed, dyr og almen kærlighed er mulige ønskelige bivirkninger
Gjeding
Forum-indlæg: 75
Område: Østjylland
Dato: 22/7 2013 14:17 | Indlæg redigeret den: 22/7 2013 14:18

Jeg prøvede første gang som 9 årig at være "vegetar"(dengang anede jeg altså ikke hvad gelantine er;-). men da jeg kom hjem for ridning sent og ikke havde hjulpet med madlavningen var der altså kød på min mad. Som jeg vel og mærket ikke andet noget om før min pap-far stod og skrald grinede af mig pga. at jeg ikke havde bemærket kødet. Som 14 årig lavede han samme nummer igen, hvor han havde skjult kødet. Så jeg blev enig med mig selv at vente til jeg flyttede hjemme fra. Og ligeså stille begyndte jeg at spise mere og mere vegetarisk. Jeg har så haft et lille stop fra midten af sidste år til marts 2013. hvor jeg så begyndte igen stille og rolig. men fra Juni har jeg været fast vegetar, og spiser nu overvejende vegansk.

Jeg har alle gange gjort det pga. dyr. da jeg var mindre forstod jeg ikke hvorfor vi spiste koen men ikke hunden. da de for mig var ligeværdige. og da jeg ikke ville spise hunden, villejeg heller ikke spise andre dyr. i mellem tiden er jeg jo så blevet "voksen" og har fået en bedre forståelse for hvordan det hænger sammen med dyreforhold og lidelse osv. Og jeg har ikke lyst til at være en del af gøre andre ondt.
Denne gang har jeg dog også gjort det pga. min egen sundhed, moral osv.
Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 22/7 2013 21:15

Jeg har altid haft det sådan at jeg egentlig synes det var forkert at dræbe og spise levende væsner, men samtidig troede jeg jo på at det var naturligt og vigtigt for os, vidste i hvert fald ikke hvad jeg ellers skulle.
Fra sommeren 2011 begyndte jeg at spise noget mindre kød, men spiste det stadig til aftensmad hver dag.
Det føltes mere og mere forkert, og fra januar 2012 blev jeg vegetar, og jeg kunne mærke at endelig begyndte jeg at lytte til mig selv.
Tanken om at blive veganer lå der hele tiden, men jeg kunne ikke overskue det, og prøvede at holde fast i at det var ok.
Det fyldte mere og mere, jeg læste jo en del om tingene herinde, og undersøgte selv nogle ting, og begyndte at spise mere og mere vegansk, og til en familiefrokost i januar 2013 blev jeg spurgt hvordan jeg kunne have de holdninger, og så stadig spise æg??
Jeg sagde det gjorde jeg ikke ret tit mere, men tænkte det skal være slut, jeg vil ikke spise noget animalsk mere, jeg er nødt til at blive veganer.
Det blev jeg så, og det var jo ikke så svært:). Endelig lyttede jeg helt til mig selv.
I dag betragter jeg ikke disse ting som mad. Kød er i min verden ligdele, æg er menstruation fra en høne, mælk er modermælk til kalvene, honning er et sekret fra en bi. Det er ikke ting der skal være i min mad!!
Desuden fører alle disse ting til voldsom dyremishandling, mangel på mad til mennesker, voldsom belastning af klimaet og jorden, og det er absolut ikke sundt for os, tværtimod.
Rovdyr har brug for kød, de dræber og spiser hvad de har brug for.
Vi er ikke rovdyr, vi har bedst af at spise planter, alligevel opfører vi os som det værste rovdyr overfor andre dyr, det vil jeg simpelthen ikke have noget med at gøre!!
Denise90
Forum-indlæg: 33
Område: KBH
Dato: 23/7 2013 05:12

Jeg har altid sagt at jeg elskede dyr, og er blevet betragtet som den største dyreven af hele min omgangskreds... Denne titel syntes jeg ikke rigtig at jeg kunne/kan leve op til og jeg følte slet ikke at jeg kunne forsvare min kødspisning på nogen måder. Det, og så det faktum at jeg går helt i den modsatte retning hvis folk prøver at få mig til at passe i en bestemt kategori, gjorde at jeg fra den ene dag til den anden bare måtte stoppe.
Ban Ana
Forum-indlæg: 16
Område: KBH
Dato: 23/7 2013 14:27

Jeg er lidt nysgerrig på hvad det er der får folk til at gå den plantebaserede vej?


Er det opvosket og tillært,
Nej, det var et bevidst valg.

er det et valg taget i voksen livet -
Ja.

og hvis ja, hvordan skete det så?
Hmmm...

Var det en person I mødte?
Ja.

en film I så?
Nej.

en artikel I læste?
Njah...en bog faktisk.

et fællesskab i blev en del af?
Nej.

og er det af etiske eller helbredsmæssige årsager?
Nej, etisk var det ikke og heller ikke helbredet.....det kom først senere da jeg opdagede fraværet af sygdom.
SweetPandemonium
Forum-indlæg: 236
Opskrifter: 7
Område: KBH
Dato: 24/7 2013 05:47

Det var et bevidst valg for mit vedkommende.

Jeg har taget valget efter jeg blev voksen, jeg var 20 år.

Det skete fra dag til dag næsten.

Det var ikke en person, jeg mødte, men nogle film jeg så, nogle artikler og videoer på youtube. Blandt andet Best speech ever og 101 reasons to go vegan. Også Earthlings og den slags. Og så så jeg videoer lavet af veganere og blev inspireret helt vildt.

Vil ikke sige at jeg er i et vegetarisk fællesskab udover her på Vegkon. Kender nemlig ikke ret mange vegetarer eller veganere i virkeligheden desværre.

Det har lige fra starten af været en blanding af etik og sundhed. Jeg tænker både dyrene, miljøet og egen krop og økonomi ind i det. Der er så mange fordele jo ;)

Linse
Forum-indlæg: 605
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 24/7 2013 06:38

Hvorfor ikke?
ZenGudindeBambi
Forum-indlæg: 243
Område: Sydjylland
Dato: 24/7 2013 08:49 | Indlæg redigeret den: 24/7 2013 09:39

V
Fordi der er K(gr)ØNT LV*S, og LyseGrønne BLOKlus er så FINE og HARMONISERENDE !ja :D :D :D

~ OG SUPERGRØNNE SUTflasker kan UDPINTE YANGBLOMSTER eller SVANE*** godt lig :p

<3

BTW æder GAMLE FJOLSER og SLADDERLALLESPASSERE ORDENTLIGT, er de nogle RIGTIGE
SANSEDEMENTE USUNDE SVIN ???
^^ og drikker døden STADIG mælk??? :$:(:$

PS: SKIDER *ENGLE på *SUNDHED, *LYKKE og *LIV !ja <3 :p

Lorte og LAVekager <3 DØD ER UBALANCE :$

!ja
*GO* BAMBI fra PLANET LYKKEBAMBI !ja ()
ZenGudindeBambi
Forum-indlæg: 243
Område: Sydjylland
Dato: 24/7 2013 10:26 | Indlæg redigeret den: 24/7 2013 10:39




SUPERGRØNT som en LYKKEBAMBI !ja

* FORDI at jeg EJ vil LAVe SUR RRR*ØV og DÅRLIGE ÅND som et ØVDYR <3

:D

Luvox
Forum-indlæg: 440
Opskrifter: 5
Område: KBH
Dato: 24/7 2013 10:39

Jeg er ikke opvokset vegetar/veganer, men tog bevidst valget for nogle år siden. I starten var det fordi, at jeg egentlig ikke kunne lide den mæthedsfornemmelse kød gav mig, så der var ikke så meget tanke bag det. Men efterhånden satte jeg mig ind i sundhedsaspektet og blev veganer grundet dette. Derefter satte jeg mig ind i etikken, og nu er det den, der er mit bevæggrundlag. Især bøger har gjort et stort indtryk på mig - som f.eks. The China Study, Animal Liberation og Om At Spise Dyr
Shinobi
Forum-indlæg: 106
Område: KBH
Dato: 24/7 2013 13:51

Jeg er veganer, af etiske årsager.. Jeg kan på ingen måde spise animalske produkter med god samvittighed.. Jeg har aldrig rigtigt spist kød, da jeg synes det var vildt ulækkert.. Har aldrig kunne abstrahere fra, at jeg sad og spiste dyrelig.. Men jeg gjorde det, fordi jeg troede vi skulle.. Jeg kan huske jeg altid tænkte "Jamen en tiger spiser jo også kød.. Det er sådan det fungerer.."
Jeg kom så lidt mere ind i vegetarisme, og besluttede, at hvis jeg kunne overleve uden kød, så gjorde jeg det! Så brugte jeg nogle uger på at se video efter video efter video, læste artikel efter artikel, og så blev jeg veganer.. Da jeg blev veganer ændrede så mange ting sig .. jeg ændrede livssyn, livsfilosofi, jeg blev rask(ere) efter flere år på medicin, og jeg blev et meget bedre og mere åbent menneske.
Jeg går dog også meget op i, at en vegansk kost er plantebaseret, for det tror jeg er meningen - ikke at vi skal spise alt muligt usundt vegansk - og jeg er fuldstændig overbevist om, at plantekost er vores aller bedste medicin. Det er også derfor jeg har valgt at jeg vil læse sundhed og ernæring :)
AnneU
Forum-indlæg: 121
Område: Sjælland
Dato: 24/7 2013 16:46

Jeg er ikke fuldblods veganer, men dog primært grøntspiser, og vil gerne komme med mit indspark til hvordan jeg er kommet hertil:

Faktisk startede det for mig med halsbrænd, jeg havde over et par år lidt slemt af halsbrænd (vidste faktisk ikke det var halsbrænd, da jeg sådan set bare havde svært ved at spise tørre madvarer uden vand til, og fik oftest fornemmelse af at skulle kaste op da maden ikke ville ordentlig ned). Efter mange besøg hos lægen og diverse behandlinger som aldrig holdt langvarigt (piller, kikketundersøgelse, røntgen af strube) faldt jeg selv ud af at forbearbejdet mad og specielt kød var grunden til det (og faldt senere ud af at forstoppelse også skyldes kødindtag).
Jeg erfaret så også at de 10 kg jeg havde taget på de sidste to år tidligere (og min vægt har ellers aldrig afviget mere end et kilo) også simpelthen skyldes dårlig kost (havde en kæreste på det tidspunkt, som var god elsker og spiste ufatteligt dårligt).

Så efter alt dette blev jeg meget mere opmærksom på kost og sundhed, og så var det egentlig helt naturligt at jeg ved hjælp af denne side, bogen "om at spise dyr" samt Leifs plantemad.dk nu primært spiser plantemad, og minimalt animalsk, salt, sukker og tilsat fedholdigt - alt så økologisk som muligt.
Linse
Forum-indlæg: 605
Opskrifter: 2
Område: Sjælland
Dato: 25/7 2013 05:55 | Indlæg redigeret den: 25/7 2013 05:56

enig med ZenBambi! og så smager det godt.

ellers mener jeg virkelig "Hvorfor ikke?" - da jeg fandt ud af at mennesket sagtens kunne leve af planteføde, kunne jeg ikke se nogle gode grunde til ikke at gå den vej. jeg læste om raw food og tænkte "Hvis man kan leve af frugter, så kan man da også være veganer" :D
Fluen
Forum-indlæg: 6
Område: Nordjylland
Dato: 30/7 2013 21:21

For mig er det et bevidst valg, jeg har altid søgt retfærdighed.
Som lille var det værste jeg kunne komme på krig, indtil jeg lærte den ubarmhjertige masse produktion, det at producere kød idag er blevet til...

I min familie har vi aldrig spist tradionelt dansk mad (med massere af kød) og vi har altid spist så meget økologisk som muligt.
Men jeg har altid elsket kød og spist meget af det (hvilket jeg ikke er stolt af idag...) indtil jeg som 12 årig så småt fik dårlig samvittighed over at spise kød... På en ferie til Frankrig lavede min far så kanin, (hvilket jeg blev enormt frustreret over og nægtede at spise) Og det satte en lang række spørgsmål igang i mit hoved...

Hvordan kunne jeg tillade mig ikke at spise kanin, når jeg sagtens kunne spise grise, køer og kyllinger?

Hvordan kunne jeg være dyreelsker, når jeg åbentbart godt kunne spise nogle dyr?

Hvordan kunne jeg være et godt menneske og så samtidig spise dyr?

Jeg endte med at sværge jeg ALDRIG ville spise kød igen, dog holdte jeg det ikke, jeg manglede ligsom at få sparket videre og droppe kødet... ...Det spark fik jeg så også, der gik bare lige et par måneder...

Jeg lavede et projekt om dyremishandling i min klasse og derfor læste jeg Animas vegetariske starter kit, og så mistede jeg da godt nok også lysten fuldstændig til kød... Lige siden har jeg så været vegetar :-)
Nu er det omkring 9 måneder siden jeg blev vegetar og jeg er fast besluttet på at jeg aldrig skal spise kød igen og at jeg en dag måske bliver veganer ? Det har åbnet en helt masse nye muligheder for mig, og ja det er ikke altid lige sjovt at være vegetar i et så kød spisende land som Danmark, men det er det værd...
KatrineSH
Forum-indlæg: 75
Område: Fyn
Dato: 30/7 2013 21:36

Jeg har altid synes det var lidt sejt at være vegetar - og har selv prøvet af flere omgange, men er hurtigt faldet i igen. Jeg har altid været lidt væmmet af smagen af kød, og synes faktisk ikke det smager godt.
Jeg tog valget for godt en måned siden - det var faktisk fra den ene dag til den anden, og uden de store overvejelser. Jeg var denne gang helt sikker på at det ville holde, og at det var det rigtige valg - og det mener jeg stadig.
Hvorfor jeg ikke har taget valget noget før, det ved jeg ikke. Jeg har altid vidst hvordan dyrene i industrien har haft det - førhen har jeg nok bare været for kynisk og egoistisk til at gøre noget ved det. Det eneste jeg faktisk har læst mere om, er den sundhedsmæssige bonus ved veganisme, og den miljømæssige bonus.
Sider: 1 2 > >>