Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

hvorfor spiser du ikke fisk?

 

Vegetarisme og omverdenen

Fluen
Forum-indlæg: 6
Område: Nordjylland
Dato: 30/7 2013 22:08 | Indlæg redigeret den: 2/4 2017 23:32

En typisk samtale mellem mig og andre mennesker:
"Du spiser ikke kød?" "Nej det gør jeg ikke"
"Hvorfor ikke?" "fordi ingen dyr skal dø påmgrund af mig..."
"Men du spiser da fisk, ikke?" "Nej det gør jeg heller ikke"
"Hvorfor dog det??"

Og så er det jo det store spørgsmål er, hvorfor spiser jeg så heller ikke fisk?
Jeg har hele tiden selv synes det var indlysende - fisk er også dyr, ergo skal de heller ikke dø!
Det er desværre ikke alle der sluger den, og bliver ved med at sætte spørgsmåls tegn ved, hvorfor jeg dog vælger at undlade at spise den utrolig sunde madvarer (....)

Derfor vil jeg egentlig bare høre om der er nogle derude, som har nogle super enkle og gode ideer til hvad jeg kan svare til det "store" fiske spørgsmål? :-)

Lene N
Forum-indlæg: 1233
Opskrifter: 4
Område: Sjælland
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 30/7 2013 22:21

Fisk er også dyr, som du selv siger:).
Forskerne er uenige om hvorvidt fisk kan føle angst og smerte.
Nogle mener de har nervetråde til det, men måske kan de ikke alligevel.
Der er lavet forsøg der viser at fisk vil forsøge at undgå steder hvor de har mødt smerte, og nogle mener de dermed viser angst for gentagelse.
Altså, fisk er levende dyr som måske kan føle angst og smerte, og det skal de ikke uden grund, de har ret til at leve, og der er så meget andet vegetabilsk sund og lækker mad:).
Fluen
Forum-indlæg: 6
Område: Nordjylland
Dato: 30/7 2013 22:25

Tak Lene :-)
Du har ret, de har også lov til at leve.
Jeg synes desværre tit mange mennesker, glemmer at fisk er levende og også har ret til at leve! :-)
KatrineSH
Forum-indlæg: 75
Område: Fyn
Dato: 30/7 2013 23:41

De har lov til at leve, og er ligeså levende som hunde, katte, køer og kaniner.
Jeg har set fisk sprælle fordi de er kommet op af vandet - og det ser ikke ud til at være fisk der har det godt!
Og hvorfor SKULLE jeg spise fisk? Jeg ser ingen gode argumenter for det :)
Marianne48
Forum-indlæg: 2395
Område: Odense
Dato: 31/7 2013 12:20 | Indlæg redigeret den: 31/7 2013 12:41

Overfiskning, bifangst af bl. a. havskildpadder og delfiner, som derved drukner i fiskenettene, bifangst af hajer, fiske opdræt som er en trussel for de vildtlevende fisk, hvis og når det sker, at nogle af dem slipper ud. Opdrættede laks kan faktisk ødelægge bestanden af de rigtige vildtlevende laks. Miljø mæssige konsekvenser af fiske opdræt-kan være ret skadeligt for havmiljøet. Tungmetaller i fisk-fisk er jo ikke så sundt igen, grundet de indeholder skadelige stoffer fra forureningen, som fundet ved opducering af sæler og isbjørne efter deres konsumering af sæler, som er ret høje koncentrationer af de farlige stoffer/tungmetaller, samt travlfiskeri skibene/bådene der skader/ødelægger de områder af havet, de fisker i :(

Der er ligesom også en grund til at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler, at man spiser f. eks. 100 gr. fisk om dagen.

Her i weekenden hørte/så jeg en tosset ting /indslag i nyhederne, og det var, at fiskerne er sure over, at sælerne spiser "deres" fisk.
Hvorved fiskerne ønsker en regulering af sælbestanden. Der var også en mand, som har studeret sæler i flere år( har glemt hans navn), som derved godt syntes, at man kunne skyde en del af sælbestanden, nu hvor den var vokset til en bæredygtig bestand igen.
Og så kunne vi også få sælkød på menuen som en god protein kilde ligesom kød, var et af hans argumenter for regulering af sælerne.

Men Dansk Naturfrednings Forening var selvfølgelig også på banen med deres gode argumenter for at ingen sæler skal skydes for regulering, og sælerne er fortsat fredet.

Plus det med at fisk faktisk også lider, når de fanges, og studier har vist, at fisk reagerede på at få indsprøjtet gift som bigift i deres munde, hvor de bevægede deres munde bagefter, somom de havde/følte meget stort ubehag ved det.
Jeg har da også indtryk af, at når en fisk, efter den er hevet på land og ligger og gisper efter vejret må have det som en, som ikke kan få luft.
Menadian
Forum-indlæg: 771
Opskrifter: 7
Område: Østjylland
Moderator
Dato: 31/7 2013 13:24

JAH! Som KatrineSH skriver... hvorfor SKULLE du spise fisk?
Fluen
Forum-indlæg: 6
Område: Nordjylland
Dato: 1/8 2013 19:58

Mange tak for jeres gode råd! :)
granhammer vegan xvx
Forum-indlæg: 1344
Opskrifter: 13
Område: Sjælland
Dato: 1/8 2013 20:19

respekt til den nye generation
Marianne48
Forum-indlæg: 2395
Område: Odense
Dato: 1/8 2013 21:45 | Indlæg redigeret den: 1/8 2013 21:47

Og velkommen til her på Vegkon. Fluen og velbekomme :)

Og !ja til Granhammers indlæg. Er helt enig :)
Obsternasig
Forum-indlæg: 11
Område: Sønderjylland
Dato: 4/9 2013 19:08

Jeg er med på: 'Hvorfor spise fisk'? Desuden er det eneste fisk jeg savner smagen af rejer og laks. Fisk har aldrig rigtig været mig... :)

Mine grunde: Jeg bryder mig ikke om den måde fisk bliver behandlet på når de bliver fanget, overfiskning og så ser jeg ingen grund til at de ikke skulle leve, ligesom kyllinger, køer osv.
Aros
Forum-indlæg: 861
Opskrifter: 2
Område: Århus
Dato: 4/9 2013 20:28

Til den første ville jeg svare "det har jeg svaret på, fordi jeg ikke spiser dyr, og sidst jeg tjekkede er fisken et dyr.

Angående det med at fisk er sundt. Kunne du svare "Ja det super sundt, fyldt med giftstoffer fra det forurenede vand de lever i. En masse tungmetaller og andet guf der er relateret til en masse sygdomme. "

Angående argumentet med sunde fedtstoffer fra fisk, så har fisk ligeså mange af de usunde fedtstoffer, hvorimod f.eks hørfrø, solsikkekerner, nødder, og avokado kun har de sunde fedtstoffer, og de er ikke fyldt med giftstoffer.

Og er du ikke i humør til det, fordi der har været for mange der skulle diskutere med dig om det emne den dag, så tag blot at sige "Det orker jeg ikke at tale om lige nu"

Der er ikke nogen der siger man behøver at forsvare eller retfærdiggøre alt hvad man gør og hvordan man lever. Så hvis du ikke gider snakke om det, så bare sig det på en venlig måde. Og accepter at nogle mennesker aldrig vil forstå. Lige meget hvor mange gange jeg forklarer det, spørger min mor mig stadig efter 3+ år "Men du spiser da fisk ikke?" eller "Hvad med æg, det må du godt få ikke?"
-Benedikte
Forum-indlæg: 30
Område: KBH
Dato: 12/3 2017 19:45

Hvordan får man så overbevist ens mor om man, IKKE vil have fisk to gange om ugen, "for at få nok af..."?
Mange argumenter har for mig ikke hjulpet.
"Fisk har ingen hjerne jo, de kan jo ikke føle noget". Ærligt, så synes hun jeg er åndssvag på det punkt^^.

Så hvordan får jeg min sygeplejske mor til at forstå at jeg ikke vil have fisk to gange om ugen? Og at man kan få andre erstatninger?
Curator
Forum-indlæg: 658
Område: KBH
Dato: 12/3 2017 22:09 | Indlæg redigeret den: 13/3 2017 00:35

Kære Benedikte.

Jeg ville ikke begynde at rode mig ud i etiske argumenter.

Din mor er sikkert som fleste mødre, bekymret over sundhed og trivsel, som kommer i første række. Du skal nok argumentere indenfor rammerne af sundhed for at overbevise hende, vil jeg mene. Ofte spises fisk pga. de langkædede omega 3 fedtsyrer. Der kan du så fortælle at man i dag kan få (vegansk) algebaseret omega 3 olie på kapsler, som fint kan erstatte omega 3 olien i fisk. Fisk får også deres omega 3 fra alger. Hvis jeg husker ret er der mindre tungmetal i alger end i fisk, sidstnævnte er højere i fødekæden og ophober mere tungmetal.

Det kan også være at din mor er bekymret over om du får proteiner nok, og derfor vil have dig til at spise fisk. Så må du overbevise hende om at du vitterligt kan spise nok proteiner og gerne fra kilder som soja, soja-youghurt, mælk, linser, kikærter, bønner, osv. Der er ikke noget specielt magisk ved fiskeproteiner, selvom det må medgives at fisk er en koncentreret kilde (i forhold til at skulle gnave sig igennem en hel dåse kikærter for at opnå samme mængde protein).

Fisk er en kilde til D-vitamin, hvis ikke du får nok gennem mælk og æg så behøver du et tilskud - som mange mennesker tager.

Jeg ville desuden fortælle hende at det vækker dybt ubehag at spise et andet væsen (hvis det er tilfældet). Selv da jeg var kødspiser vækkede det ubehag i mig at spise noget jeg kunne se havde både hovede og øjne. Ingen yderligere forklaring behøves.

Held og lykke.
-Benedikte
Forum-indlæg: 30
Område: KBH
Dato: 2/4 2017 16:27 | Indlæg redigeret den: 2/4 2017 16:29

Tak for svar(: Det er sødt af dig, at komme med et længere og mere engageret svar.- Det værdsætter jeg.(:
Jeg har fået hende væk fra det nu, og tager så proteinpulver for at være på den sikre side. Samt Kalk piller og B12(:

At spise kød, er efterhånden også blevet en ting, der hos mig vækker større og større ubehag. Jeg kan ofte se det døde dyr for mig, og ser ingen grund til overhovedet at spise det.
Curator
Forum-indlæg: 658
Område: KBH
Dato: 2/4 2017 18:09 | Indlæg redigeret den: 2/4 2017 23:07

Smukt Benedikte <3

Proteinpulver er også en rigtig god opfindelse, der gør at man kan spise hvad man vil.

Hold forresten øje med dit D-vitamin-niveau hvis ikke du allerede tager tilskud.

Og så kan din mor kan være stolt af en utrolig selvstændig kvinde på 13 år.
-Benedikte
Forum-indlæg: 30
Område: KBH
Dato: 13/4 2017 18:50

Det er det nemlig, ja ;p. Jeg prøvede i starten noget med kakao smag, men det var næsten til at gylpe over. Jeg har nu en med jordbær, som er en smule syrlig, som jeg er blevet rigtig glad for at putte i smoothies og havregrød. (':

Tak, for påmindelsen- i mine kalk piller er der også en smule D-Vitamin, så det håber jeg er nok.
-Og endnu en gang, tak! <3
Kappa
Forum-indlæg: 323
Opskrifter: 12
Område: Odense
Denne bruger har i år '14 doneret penge til at holde Vegetarkontakt.dk kørende.
Dato: 14/4 2017 01:43

Du kan også besvare med et spørgsmål, som er præcist lige så godt, som deres: Hvorfor spiser du fisk?
-Benedikte
Forum-indlæg: 30
Område: KBH
Dato: 14/4 2017 09:20

Haha, det kunne man ja. Dog har jeg (heldigvis) fået hende væk fra det.
Men at spørge dem om hvorfor de spiser fisk, selvom jeg kan regne svaret ud, lyder alligevel godt.