Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:

Afslag på jobansøgning

 

Vegetarisme og omverdenen

staehrminator
Forum-indlæg: 1
Område: Århus
Dato: 2/11 2018 14:17

Hej derude!

Jeg har for nyligt søgt et job som vikar i en døgninstitution i Århus, der er et tilbud for voksne med diverse psykiske lidelser og herunder primært spiseforstyrrelser.
Det er en enormt interessant stilling og jeg er i dag blevet ringet op af den ansvarlige på bostedet, der gerne ville se mig til en samtale.

Han sagde: "Vi har modtaget rigtig mange ansøgninger, men vi vil gerne se dig til en samtale - Dog skal jeg lige høre, om du har nogle kostpræferencer?"

Hertil svarede jeg, at jeg spiser vegetarisk.

Han svarede: "Så bliver det alligevel ikke aktuelt at se dig til en samtale, da det er en vigtig del af behandlingen af de spiseforstyrrede, at man kan spise med ved måltiderne og følge den samme kostplan, som de følger."

Jeg må indrømme at jeg blev lidt chokeret over beskeden, da jeg aldrig har oplevet, at mine kostpræferencer skulle have negativ betydning for mine muligheder for at være professionel.

Jeg fik spurgt til, om ikke det var muligt at give støtte til måltidet uden at følge den samme kostplan, og om det ikke bare handlede om at spise i fællesskab?

Hertil svarede han, at det ikke er muligt for de spiseforstyrrede at vælge en vegetarisk kostplan og at man skulle spise det samme som dem.

Jeg ved ikke hvad I tænker om dette, men jeg blev ret forarget over at have fået et afslag på et fedt job og samtidig er jeg også uforstående over for, hvem der nedsætter de kostråd og kriterier der er for kostplanerne til folk med spiseforstyrrelser.

Hvorfor skal de tvinges til at følge en kostplan med animalske produkter, hvis det ville hjælpe dem at følge en vegetarisk kostplan?

Selvfølgelig skal alle ernæringsmæssige behov dækkes, men det virker på mig som om diætisten eller kostvejlederen, på det pågældende sted, udfører opgaven mere af nemhedens skyld end, hvad der giver mening for den enkelte borger.

Hvis det er mig, der har et blind spot, så hører jeg det rigtigt gerne!

Hvad tænker I?

Kh
Mathias
Curator
Forum-indlæg: 637
Område: KBH
Dato: 2/11 2018 16:52 | Indlæg redigeret den: 2/11 2018 16:53

Jeg mener ikke du har grund til at være forarget over ikke at have fået jobbet, da du ikke er ligeså kvalificeret som andre ansøgere der kan spise kød.

Men det er besynderligt at der ikke er mulighed for at patienten kan vælge en vegetarisk kostplan. I artiklen nedenfor kan man læse om en anorektiker der måtte vælge mellem kød eller ingen behandling.

https://vegetarisk.dk/ung-vegetar-med-anoreksi-maatte-vaelge-mellem-kod-eller-ingen-behandling/
Greenday
Forum-indlæg: 22
Område: Ikke oplyst
Dato: 2/11 2018 17:01 | Indlæg redigeret den: 3/11 2018 21:11

Hej Mathias

Jeg forstår godt afslaget, selv om det er hammer ærgerligt.

Folk med spiseforstyrrelser skal væk fra et usundt og tvangspræget forhold til mad. De skal lære at kunne indtage en almindelig kost og kunne deltage i fælles spisning.

Det kan være en ulempe med vegetarisk kost, da den på en måde indeholder regler, man sætter op for kosten. Desuden kan det være mere vanskeligt at deltage i fælles spisning som vegetar. Personer med spiseforstyrrelser skal hurtigst muligt væk fra et usundt og socialt hæmmende forhold til mad.

Men kødspisning skal aldrig være tvang. Den spiseforstyrrende må bare vide, at det afhængig af problemet kan være en større udfordring med vegetarisk kost. Efter ønske fra den spiseforstyrrede burde det altid være muligt at få hjælp og samtidig spise vegetarisk.








Serenity
Forum-indlæg: 1670
Område: Nordjylland
Dato: 3/11 2018 16:38 | Indlæg redigeret den: 3/11 2018 16:40

Hvorfor skal de spise kød? Måske fordi behandlerne ser det ikke at spise kød som en del af sygdommen. At det bare er et påskud for at udelukke flere fødevarer. Det er bare så ærgerligt for dem som er veganere fordi de har det dårligt med at bidrage til andres lidelse. Det må virkelig være traumatiserende for dem at skulle spise det.
Greenday
Forum-indlæg: 22
Område: Ikke oplyst
Dato: 3/11 2018 21:16

Ja, det gør flere behandlere nok desværre. Men der kan nok også for nogle få mennesker være en sammenhæng. De kunne f.eks. være startet som vegetar, derefter blevet veganer, så rå veganer og til sidst en form for frugtar som kun spiser nedfaldsfrugt. Det bliver på et tidspunkt usundt, hvis man begrænser udvalget af fødevarer mere og mere. Men man burde ikke være tvunget til at spise kød for at få hjælp. :(