Intro til svigerforældre som vegetar
Vegetarisme og omverdenen
Dato: 29/5 2023 20:13
Hej
Jeg er ny i dette forum. Dog har jeg været vegetar siden jeg som barn. Jeg bryder mig ikke om kød. Det gælder både smag og konsistens. Dette er fulgt op med det etiske aspekt.
Nu er jeg kommet i den heldige situation at jeg er en begyndt at date en sød og kvik type. Vi har kendt hinanden i 3-4 måneder og i dag sprang han desværre lidt af en bombe.
Han ønske det ukomplicerede liv. Og pludselig ryger jeg i kategorien kompliceret pga mine madvaner. Jeg har ingen intention om at omvende ham. Jeg respekterer fuldt ud andres kostvaner. Han kan dog ikke forestille sig hvad vi skulle gøre hvis vi eksempelvis skulle besøge og eksempelvis spise hos hans forældre. Hans far vil i 9 ud af 10 tilfælde servere steak.
Jeg forslog om vi ikke blot selv skulle starte med at invitere. Alternativt kunne tilbyde at tage vin og tilbehør med hvis vi skulle ud. Jeg har absolut ikke den krævende type, jeg ville fint kunne nøjes med tilbehør.
Jeg tænker der må være andre der har været udsat for lignende dilemmaer. Opgav i kærligheden eller kunne i på anden måde berolige jeres potentielle bedre halvdel? Fif søges !
Hej
Jeg er ny i dette forum. Dog har jeg været vegetar siden jeg som barn. Jeg bryder mig ikke om kød. Det gælder både smag og konsistens. Dette er fulgt op med det etiske aspekt.
Nu er jeg kommet i den heldige situation at jeg er en begyndt at date en sød og kvik type. Vi har kendt hinanden i 3-4 måneder og i dag sprang han desværre lidt af en bombe.
Han ønske det ukomplicerede liv. Og pludselig ryger jeg i kategorien kompliceret pga mine madvaner. Jeg har ingen intention om at omvende ham. Jeg respekterer fuldt ud andres kostvaner. Han kan dog ikke forestille sig hvad vi skulle gøre hvis vi eksempelvis skulle besøge og eksempelvis spise hos hans forældre. Hans far vil i 9 ud af 10 tilfælde servere steak.
Jeg forslog om vi ikke blot selv skulle starte med at invitere. Alternativt kunne tilbyde at tage vin og tilbehør med hvis vi skulle ud. Jeg har absolut ikke den krævende type, jeg ville fint kunne nøjes med tilbehør.
Jeg tænker der må være andre der har været udsat for lignende dilemmaer. Opgav i kærligheden eller kunne i på anden måde berolige jeres potentielle bedre halvdel? Fif søges !
Dato: 30/5 2023 11:41
Hej du,
Har du snakket med ham, hvad han mener der er kompliceret?
Jeg har været vandt til at tage madpakke med, hvis jeg skal nogen steder, just in case, der ikke er noget at spise. Det lyder som om du er rimelig ukompliceret mht at spise ude, siden du kan nøjes med tilbehør ;] det ser jeg som meget ukompliceret. Derfor tænker jeg, at det måske er meget godt at lytte ind i, hvad han egentlig mener.
På et NVC plan, så er det jo meget fedt at han kender sit behov - ukompliceret - men altså, life is complicated xD learn to live with that! er lidt min tilgang til livet. Jeg kan godt se at det er nemmere, hvis man skærer ting fra, som gør tilværelsen mere besværlig, men dine madvaner, synes jeg ikke er en... måske hvis han gerne vil dele sin yndlingsret med dig, som indeholder kød, det kan måske komplicere det en del xD men ellers ikke rigtig...?!
Evt se denne video, hvis du vil vide nærmere om strategi vs behov:
Jeg har ikke rigtig prøvet det før, så lidt svært at komme med fifs xD Håber I finder ud af det!
Hej du,
Har du snakket med ham, hvad han mener der er kompliceret?
Jeg har været vandt til at tage madpakke med, hvis jeg skal nogen steder, just in case, der ikke er noget at spise. Det lyder som om du er rimelig ukompliceret mht at spise ude, siden du kan nøjes med tilbehør ;] det ser jeg som meget ukompliceret. Derfor tænker jeg, at det måske er meget godt at lytte ind i, hvad han egentlig mener.
På et NVC plan, så er det jo meget fedt at han kender sit behov - ukompliceret - men altså, life is complicated xD learn to live with that! er lidt min tilgang til livet. Jeg kan godt se at det er nemmere, hvis man skærer ting fra, som gør tilværelsen mere besværlig, men dine madvaner, synes jeg ikke er en... måske hvis han gerne vil dele sin yndlingsret med dig, som indeholder kød, det kan måske komplicere det en del xD men ellers ikke rigtig...?!
Evt se denne video, hvis du vil vide nærmere om strategi vs behov:
Jeg har ikke rigtig prøvet det før, så lidt svært at komme med fifs xD Håber I finder ud af det!
Dato: 30/5 2023 12:50
Hej Fienix,
Tjaaaa, som Zchoop så rigtigt skriver, så er life complicated, især hvis man vælger at dele det med en partner. Der er mange problemer, der skal løses, mange kompromiser, der skal indgås og mange ting, som man vælger til eller fra, som man ikke ville gøre, hvis man havde valgt at bo alene. Men man vælger jo netop den anden, fordi livet sammen er rigere, mere givende, lykkeligere, mere tilfredsstillende, gladere, sjovere, bedre m.m. og fordi man tror på, at de små ting kan overvindes, og sammen er vi noget særligt. :-)
Min historie:
Jeg er vokset op med almindelig dansk mad, og har spist sådan det meste af mit liv - måske bare med en lidt større forkærlighed til grønt end de fleste. Så blev jeg syg, kunne ikke tåle (allergi) de forskellige former for medicin, der måske kunne lindre en smule. Jeg havde også taget på, vidste, at jeg på vej mod for højt blodtryk og alt det andet, som overvægt kan være årsag til. Jeg begyndte at læse "Det helbredende køkken" og pludselig gav det mening, at jeg følte kvalme, når jeg stod ved kødmontren i supermarkedet og skulle købe ind til familiens aftensmad. Jeg besluttede at forsøge en plantebaseret kost i 3-4 måneder, for at se om ikke jeg kunne tabe mig. Familie og venner tænkte sit, de få, der tænkte højt, sagde ikke noget pænt, men jeg fortsatte stædigt, for jeg tabte mig faktisk. Efter et par måneder begyndte jeg mærke en anden forskel - jeg følte mig ikke så træt længere. Det skal nok lige nævnes, at jeg har en kronisk trætheds- og smertesygdom, så at føle mere energi og overskud i hverdagen, er som et mirakel for mig. Ikke desto mindre er det en kæmpe ekstragevinst ved min plantebaserede kost, så jeg fortsætter - nu på 11. år!
Min nærmeste familie har set, hvad kosten har gjort for mig, så de bakker mig nu op. Alle omkring mig spiser stadig kød, æg og mælkeprodukter, men de ved, at jeg ikke gør det. Min mand og jeg har fundet en balance, jeg sørger for tilbehør og mit eget protein (bønner, linser, deller, falafler, scrambled tofu, etc), og han sørger selv for sit kød, fisk, ost, æg. Jeg bager alt vores brød (og kager) selv, så er det 100% fuldkorn, og jeg ved, hvad der er i. Når vi er inviteret ud, har jeg som regel hørt menuen i forvejen, og har så selv med, så jeg kan supplere med eget pålæg eller andet plantebaseret.
Det kan være kompliceret, når vi gerne vil spise på restaurant, for vi bor ude på Midtsjælland, hvor de plantebaserede tilbud er få og som regel ret ringe, og restauranten skal jo også tilfredsstille kødspiserne, men indtil videre har vi fundet løsninger, vi kan leve med.
Dagens solstrålehistorie er så, at min mand og jeg netop i dag var ud at købe ind, og dér hvor vi var, vidste jeg, at der var et lille vegansk madsted, så jeg foreslog, at jeg gav frokost. Og min mand var med på den - han blev dog lidt overrasket over, at man kun kunne få vegansk mad (og det var ikke særlig tydeligt, at det var vegansk, så var det nu også virkelig uden kød?). Men han har jo længe snuppet veggi-deller, når jeg har lavet til mig selv, så han accepterede at prøve. Og det smagte over al forventning!!!! Så han har virkelig flyttet sig - fra i begyndelsen at kalde min kost for ekstrem og sundhedsskadelig, til nu at have spist vegansk frokost sammen med mig.
Så ja, det kan lade sig gøre. Også selv om det jo er mig, der midt i et ægteskab pludselig ændrer min kost. Jeg har ingen drømme om, at ændre andres kostformer, jeg ønsker bare at leve plantebaseret, fordi det betyder så meget for mit velbefindende, men det glæder mig jo, at det nu er så accepteret, at selv min mand, som er incarneret kødspiser, også kan nyde et vegansk måltid.
Jeg håber, du og din kæreste finder en løsning, I begge kan acceptere.
De bedste ønsker og mange knus
fra
Fib-Spurven.
Hej Fienix,
Tjaaaa, som Zchoop så rigtigt skriver, så er life complicated, især hvis man vælger at dele det med en partner. Der er mange problemer, der skal løses, mange kompromiser, der skal indgås og mange ting, som man vælger til eller fra, som man ikke ville gøre, hvis man havde valgt at bo alene. Men man vælger jo netop den anden, fordi livet sammen er rigere, mere givende, lykkeligere, mere tilfredsstillende, gladere, sjovere, bedre m.m. og fordi man tror på, at de små ting kan overvindes, og sammen er vi noget særligt. :-)
Min historie:
Jeg er vokset op med almindelig dansk mad, og har spist sådan det meste af mit liv - måske bare med en lidt større forkærlighed til grønt end de fleste. Så blev jeg syg, kunne ikke tåle (allergi) de forskellige former for medicin, der måske kunne lindre en smule. Jeg havde også taget på, vidste, at jeg på vej mod for højt blodtryk og alt det andet, som overvægt kan være årsag til. Jeg begyndte at læse "Det helbredende køkken" og pludselig gav det mening, at jeg følte kvalme, når jeg stod ved kødmontren i supermarkedet og skulle købe ind til familiens aftensmad. Jeg besluttede at forsøge en plantebaseret kost i 3-4 måneder, for at se om ikke jeg kunne tabe mig. Familie og venner tænkte sit, de få, der tænkte højt, sagde ikke noget pænt, men jeg fortsatte stædigt, for jeg tabte mig faktisk. Efter et par måneder begyndte jeg mærke en anden forskel - jeg følte mig ikke så træt længere. Det skal nok lige nævnes, at jeg har en kronisk trætheds- og smertesygdom, så at føle mere energi og overskud i hverdagen, er som et mirakel for mig. Ikke desto mindre er det en kæmpe ekstragevinst ved min plantebaserede kost, så jeg fortsætter - nu på 11. år!
Min nærmeste familie har set, hvad kosten har gjort for mig, så de bakker mig nu op. Alle omkring mig spiser stadig kød, æg og mælkeprodukter, men de ved, at jeg ikke gør det. Min mand og jeg har fundet en balance, jeg sørger for tilbehør og mit eget protein (bønner, linser, deller, falafler, scrambled tofu, etc), og han sørger selv for sit kød, fisk, ost, æg. Jeg bager alt vores brød (og kager) selv, så er det 100% fuldkorn, og jeg ved, hvad der er i. Når vi er inviteret ud, har jeg som regel hørt menuen i forvejen, og har så selv med, så jeg kan supplere med eget pålæg eller andet plantebaseret.
Det kan være kompliceret, når vi gerne vil spise på restaurant, for vi bor ude på Midtsjælland, hvor de plantebaserede tilbud er få og som regel ret ringe, og restauranten skal jo også tilfredsstille kødspiserne, men indtil videre har vi fundet løsninger, vi kan leve med.
Dagens solstrålehistorie er så, at min mand og jeg netop i dag var ud at købe ind, og dér hvor vi var, vidste jeg, at der var et lille vegansk madsted, så jeg foreslog, at jeg gav frokost. Og min mand var med på den - han blev dog lidt overrasket over, at man kun kunne få vegansk mad (og det var ikke særlig tydeligt, at det var vegansk, så var det nu også virkelig uden kød?). Men han har jo længe snuppet veggi-deller, når jeg har lavet til mig selv, så han accepterede at prøve. Og det smagte over al forventning!!!! Så han har virkelig flyttet sig - fra i begyndelsen at kalde min kost for ekstrem og sundhedsskadelig, til nu at have spist vegansk frokost sammen med mig.
Så ja, det kan lade sig gøre. Også selv om det jo er mig, der midt i et ægteskab pludselig ændrer min kost. Jeg har ingen drømme om, at ændre andres kostformer, jeg ønsker bare at leve plantebaseret, fordi det betyder så meget for mit velbefindende, men det glæder mig jo, at det nu er så accepteret, at selv min mand, som er incarneret kødspiser, også kan nyde et vegansk måltid.
Jeg håber, du og din kæreste finder en løsning, I begge kan acceptere.
De bedste ønsker og mange knus
fra
Fib-Spurven.
Dato: 31/5 2023 06:33
Tak fordi I deler ud af jeres erfaringer
Jeg ved ikke om der var tale om en mental blokering. Jeg forstod det på ham at han nærmest synes det er pinligt at man ikke kan spise det der bliver serveret når man er ude hos venner og familie. Jeg kender mange der er på særlig kost. Derfor var jeg nok meget overrasket over det pludselig blev blæst op til et kæmpe problem fordi det er det langt fra i min familie.
Når det er sagt lever han et ret kompliceret liv selv idet der følger børn med i pakken. I hverdagen frygter han at der ligeledes ikke er plads/tid til særkost. En frygt der endnu ikke er indfriet. Måske jeg bare skal give det tid og se om han får modbevist sig selv.
Fib-spurven, det er virkelig dejligt at høre hvilken forskel kosten har gjort. En af mine venner har spist gigten væk med plantebaseret kost. Så jeg er ikke i tvivl om det kan gøre rigtigt meget for mange. Indirekte kunne et grønt pust også gøre hans kød-konservative familie det godt.
Tak fordi I deler ud af jeres erfaringer
Jeg ved ikke om der var tale om en mental blokering. Jeg forstod det på ham at han nærmest synes det er pinligt at man ikke kan spise det der bliver serveret når man er ude hos venner og familie. Jeg kender mange der er på særlig kost. Derfor var jeg nok meget overrasket over det pludselig blev blæst op til et kæmpe problem fordi det er det langt fra i min familie.
Når det er sagt lever han et ret kompliceret liv selv idet der følger børn med i pakken. I hverdagen frygter han at der ligeledes ikke er plads/tid til særkost. En frygt der endnu ikke er indfriet. Måske jeg bare skal give det tid og se om han får modbevist sig selv.
Fib-spurven, det er virkelig dejligt at høre hvilken forskel kosten har gjort. En af mine venner har spist gigten væk med plantebaseret kost. Så jeg er ikke i tvivl om det kan gøre rigtigt meget for mange. Indirekte kunne et grønt pust også gøre hans kød-konservative familie det godt.
Dato: 1/6 2023 10:54 | Indlæg redigeret den: 1/6 2023 10:56
Ja, det er ikke umuligt, at din kæreste er opdraget til, at man spiser, hvad der bliver serveret. Sådan er vi i min generation også opdraget - men jeg spiser ikke længere, hvad der bliver serveret, for jeg er blevet klogere. Hvis du nu på grund af allergi eller f.x. sukkersyge eller en tarmsygdom, var nødt til at spise anderledes, ville det så ikke være fuldt accepteret? Hvorfor skulle det så være et problem, hvis der er andre grunde til, at man vælger ikke at spise animalske fødevarer? Nogle gange må vi bare erkende, at der er fejl i vores opdragelse, og lære os selv at gøre tingene på en anden og bedre måde (jeg er f.x. også opdraget til at være en meget stille pige, som skal holde sig i baggrunden, men sådan er verden heldigvis ikke længere!).
Mht til at få det til at fungere med en ikke-kødspisende bland kødspisende er der flere tråde herinde, hvor netop det emne tages op - jeg har selv skrevet flere indlæg om, hvordan jeg har fået det til at fungere i min familie, men det skal jo også siges, at man jo skal ville det - og måske også indse, at der er mange dagligdags fødevarer, som begge grupper kan spise uden problemer, f.x. havregryn, rugbrød, grøntsager og frugt, og andet som meget nemt kan gøres "grønt" ved f.x. at bruge plantemælk/plantefløde/grøntsagsbouillon og ved at lade kødet være for sig. Vores måltider ligner ofte en lille buffet, for så kan man holde fødevarerne adskilt, og man kan hver især tage, hvad man ønsker/kan lide/kan tåle.
Så ja, jeg tænker også, at tiden vil vise, at det sagtens kan lade sig gøre - eller, at din kæreste ikke vil jeres forhold så meget, at han besværliggører udfordringer, som egentlig ret let kan løses. Måske finder du støtte, hvor du mindst venter det - vi er også en sammenbragt familie, og mine allerstørste støtter er min svigermor og min mands yngste datter.
Giv det tid - og del bare dine frustrationer og spørgsmål herinde, vi er mange der har været igennem noget lignende.
Knus og gode ønsker
fra
Fib-Spurven.
Ja, det er ikke umuligt, at din kæreste er opdraget til, at man spiser, hvad der bliver serveret. Sådan er vi i min generation også opdraget - men jeg spiser ikke længere, hvad der bliver serveret, for jeg er blevet klogere. Hvis du nu på grund af allergi eller f.x. sukkersyge eller en tarmsygdom, var nødt til at spise anderledes, ville det så ikke være fuldt accepteret? Hvorfor skulle det så være et problem, hvis der er andre grunde til, at man vælger ikke at spise animalske fødevarer? Nogle gange må vi bare erkende, at der er fejl i vores opdragelse, og lære os selv at gøre tingene på en anden og bedre måde (jeg er f.x. også opdraget til at være en meget stille pige, som skal holde sig i baggrunden, men sådan er verden heldigvis ikke længere!).
Mht til at få det til at fungere med en ikke-kødspisende bland kødspisende er der flere tråde herinde, hvor netop det emne tages op - jeg har selv skrevet flere indlæg om, hvordan jeg har fået det til at fungere i min familie, men det skal jo også siges, at man jo skal ville det - og måske også indse, at der er mange dagligdags fødevarer, som begge grupper kan spise uden problemer, f.x. havregryn, rugbrød, grøntsager og frugt, og andet som meget nemt kan gøres "grønt" ved f.x. at bruge plantemælk/plantefløde/grøntsagsbouillon og ved at lade kødet være for sig. Vores måltider ligner ofte en lille buffet, for så kan man holde fødevarerne adskilt, og man kan hver især tage, hvad man ønsker/kan lide/kan tåle.
Så ja, jeg tænker også, at tiden vil vise, at det sagtens kan lade sig gøre - eller, at din kæreste ikke vil jeres forhold så meget, at han besværliggører udfordringer, som egentlig ret let kan løses. Måske finder du støtte, hvor du mindst venter det - vi er også en sammenbragt familie, og mine allerstørste støtter er min svigermor og min mands yngste datter.
Giv det tid - og del bare dine frustrationer og spørgsmål herinde, vi er mange der har været igennem noget lignende.
Knus og gode ønsker
fra
Fib-Spurven.
Dato: 2/6 2023 12:14
Det lyder umiddelbart for en frygt for det ukendte. Det kan være ret overvældende, hvis der popper tusinde spørgsmål op i ens hoved, især hvis det er spørgsmål man ikke tør spørge om, for så bliver de aldrig løst og derved skaber kaos i hovedet.
Han skal nok "bløde op" ^^ bare stille og rolig, snak sammen om det, svar på hans spørgsmål og så skal det nok gå godt alt sammen
Det lyder umiddelbart for en frygt for det ukendte. Det kan være ret overvældende, hvis der popper tusinde spørgsmål op i ens hoved, især hvis det er spørgsmål man ikke tør spørge om, for så bliver de aldrig løst og derved skaber kaos i hovedet.
Han skal nok "bløde op" ^^ bare stille og rolig, snak sammen om det, svar på hans spørgsmål og så skal det nok gå godt alt sammen