Opskrifter:
Forumtråde:
Profiler:
Cremet tomat- og chilisauce til Paneer

Cremet tomat- og chilisauce til Paneer

Lakto Vegetarisk

Opskriften er frit efter Anjum Anand: Indian Every Day

Skær løget i tynde strimler på langs og rist det blødt på en pande over middel varme. Tilsæt de fire krydderier og lad dem varme lidt på panden inden tomat og hvidløg tilsættes. Rør i det i 1-2 min.

Tilsæt halvdelen af vandet. Skru evt op for varmen og lad vandet koge lidt ind. Tilsæt chili og tomatpuré og rør i et par minutter, hvorefter du tilsætter resten af vandet eller efter ønske.

Lad igen retten koge ind til den er næsten tør. Tilsæt mælk, som du igen reducerer til en tyktflydende sauce. Smag til med salt og sluk for kogepladen.

Vend paneerstykkerne i saucen og drys med frisk, hakket koriander.

Et herligt tilbehør til f.eks. dal.


Bedømmelse: 0 / 10 på 0 stemmer.

Skrevet af Astrid

Ingredienser:

Olie
1 løg
½ t-ske støt gurkemeje, støt korianderfrø, chilipulver og garam masala
2 tomater skåret i tynde både
2 pressede hvidløgsfed
2-3 dl. vand
1 rød chili evt skåret på langs
1 sp-ske tomatpuré
1-2 dl mælk
smag til med salt
1 Paneer i tern (se min opskrift)
Frisk koriander hakket
 
Se flere opskrifter på Hovedretter og fint mad

Alle opskrifter af Astrid:



Naan

Bengalsk dal